torsdag den 21. november 2019

Klasse af Curtis Sittenfeld

Forfatter: Curtis Sittenfeld, Titel: Klasse, Orig. titel: Prep, Forlag: Hr. Ferdinand, Udgivelse: 2005 (denne 2006), Oversat af Sara Koch, 406 sider

Hvorfor læser jeg den?
Jeg deltog i #septemberbøger på Instagram (igangsat af Ringsted Bibliotek), som gik ud på at poste et dagligt billede af en bog indenfor en særlig kategori. En af dagene var kategorien 'et bookface'. Jeg browsede mine hylder og fandt en ældre sag 'Klasse', med hvilken jeg fik lavet et acceptabelt, omend ikke specielt vellykket, bookface. Efter at have haft bogen i hænderne fik jeg dog lyst til at genlæse fortællingen, da jeg kun huskede den i meget overordnede træk.

Hvad handler den om?
Lee har, for at komme væk fra midtvesten, søgt ind på en kostskole på USA's østkyst. Hun er langt hjemmefra, og de fleste andre på hendes årgang, kommer fra en anden social klasse, end Lee. Lee vil for alt i verden ikke skille sig ud, og vil langt hellere være usynlig, end gøre sig uheldig bemærket. Men helt basale behov, som at have venner, at klare sig godt i fagene på den prestigefyldte kostskole, og håndtere håbløs forelskelse, er en del sværere end Lee først havde regnet med.

Hvad synes jeg så om den?
Det var sjovt at genlæse denne bog, som på mange punkter virker som en typisk kostskole-bog, men som alligevel formår at skille sig lidt ud, ved at lave et realistisk portræt af en teenager, som har svært ved at leve op til det ideal hun ønsker, og derfor lever i skyggen fremfor at acceptere sig selv, som hun er.

Der var virkelig mange punkter, hvorpå jeg kunne sammenligne et yngre jeg med de refleksioner Lee gør sig. Under læsningen tog jeg mig selv i at blive irriteret på Lee og tænke 'så gør det dog', 'vær ligeglad med de andre', 'tag dig sammen'; men på den anden side gav det mig en pinlig erkendelse af, at jeg nok selv var skyldig i mange at disse irritationspunkter, som yngre. Selverkendelsen kommer med alderen, og man får en fornemmelse af, at den ældre Lee, som fortæller historien, er kommet videre fra denne fase, hvor usikkerheden i den grad har taget overhånd.

Man skal have været en meget selvsikker teenager for ikke at kunne se nogle paralleler mellem Lee's verden og ens egen ungdom, og det var det jeg synes var så interessant ved denne fortælling. Jeg kan ikke huske, om jeg så de samme ligheder i lige så høj grad, første gang jeg læste den, men det føltes ihvertfald som en ny erkendelse her anden gang jeg læste bogen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar