søndag den 13. oktober 2019

Mordet i Præstegården af Agatha Christie

Forfatter: Agatha Christie, Titel: Mordet i Præstegården, Orig. titel: Murder at the Vicarage, Forlag: Wangels Forlag a/s, Udgivelse: 1930 (denne 1990), Oversat af Poul Ib Liebe, 226 sider

Hvorfor læser jeg den?
Jeg er stadig stille og rolig ved at arbejde mig igennem den stak Agatha Christie-bøger jeg købte sidste år. Jeg har virkelig været glad for dette køb, da jeg altid har en lille kort krimi på lager, hvis lysten til dette skulle melde sig. Og det gjorde den for nylig, da jeg gik i krig med 'Mordet i Præstegården'.

Hvad handler den om?
Der sker et mord i præstegården i den lille landsby St. Mary Mead, og der er en hel stribe af landsbyboere, som har motiv til at have udført dette mord. Der følger hurtigt en tilståelse, men da den anden tilståelse dukker op, begynder politiet at tvivle på sandheden i disse tilståelser. Alle i byen ved en lille smule om noget, men er ikke specielt trygge ved at overgive deres viden til politiinspektøren, men vælger istedet at åbne sig op for en kirkens mand, nemlig præsten. Dermed bliver præsten ufrivilligt hvirvlet grundigt ind i opklaringen af dette mysterie, som hans nysgerrige nabo Miss Marple med glæde hjælper med at kaste lidt lys over.

Hvad synes jeg så om den?
Denne fortælling er en rigtig klassisk engelsk krimi, som starter ud med mordet, hvorefter opklaringen sker i brudstykker med hjælp fra hele landsbyen. Der går den vilde sladder i byen, og ingen slipper for at være under mistanke af den ene, eller den anden landsbyboer.

Det er præsten der er fortælleren af historien, og hvilken behagelig fortæller! Jeg kunne virkelig godt lide hans lune facon og høje niveau af selverkendelse. Jeg var overrasket over at den underspillede karakter Miss Marple fyldte så lidt i størstedelen af fortællingen, men ved eftertanke synes jeg det var en ret god måde, at få hende introduceret uden at hun blev nødt til at være omdrejningspunktet for fortællingen. Det gav endnu bedre mening, da jeg læste mig frem til, at jeg havde fingrene i den første udgivelse med Miss Marple, hvilket glædede mi ordensans, da min læsning af Agatha Christies romaner eller har været i meget tilfældig rækkefølge, alt efter hvilken bog jeg lige fik fingrene i.

Miss Marple er en sjov karakter, idet hun ikke er den typiske amatør-detektiv, men mest af alt bare er en virkelig nysgerrig gammel dame. Hun benytter enhver en chance for at lytte med i samtaler, og observere mennesker under foregivelse af at ordne sin have eller se på fugle med sin kikkert. Dog har hun endvidere et talent for at være overordentlig opmærksom på detaljer, og dygtig til at udlede sammenhænge af hændelser. Jeg kunne næppe beskrive hendes person bedre, end oberst Melchett gør det i denne sætning:

"Det pokkers fruentimmer - hun kunne vist ikke vide mere om det mord, hvis det var hendes selv der havde begået det." [s. 202]

Jeg blev fascineret af de forskellige beboere i byen, og jeg kunne særligt godt lide den lune præst, hans unge frimodige kone, og deres egenrådige husholderske. Jeg blev glad for at opdage, at jeg ligger inde med den næste Miss Marple-krimi 'Liget i biblioteket', som også foregår i St. Mary Mead, og jeg glæder mig til endnu engang at være i selskab med byens beboere.

Den eneste anke jeg havde ved bogen, havde som sådan ikke noget med fortællingen at gøre, men omhandlede oversættelsen. Der var enkelte sætninger, som jeg havde svært ved at forstå, og så stod der konsekvent 'når', i tilfælde hvor meningen var 'hvornår', hvilket var lidt forstyrrende. Jeg har forsøgt at finde ud af, om det er korrekt sprogbrug, som blot er blevet forældet, men har ikke kunne finde et svar.

Jeg kan anbefale denne Agatha Christie-roman, som befinder sig blandt de bedste af dem jeg har læst (se listen nedenfor).


Her kan I læse anmeldelser af de andre Agatha Christie-bøger jeg har læst:

Hercule Poirot:

Miss Marple:

Andre:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar