mandag den 11. november 2019

Liget i biblioteket af Agatha Christie

Forfatter: Agatha Christie, Titel: Liget i biblioteket, Orig. titel: The Body in the Library, Forlag: Wangels Forlag a/s, Udgivelse: 1942 (denne 1990), Oversat af Lone Burmeister, 202 sider

Hvorfor læser jeg den?
Efter at jeg færdiggjorde 'Mordet i Præstegården', som foregik i Miss Marples landsby St. Mary Mead, havde jeg lyst til at vende tilbage til byen og dens beboere. Da jeg havde 'Liget i biblioteket' stående, som også skule foregå i byen, kastede jeg mig straks over bogen.

Hvad handler den om?
På Gossington Hall vågner Obert Arthur Bantry og Dolly Bantry op til en foruroligende nyhed. Der ligger et lig af en ung kvinde i deres bibliotek, og ingen har en anelse om hvem denne kvinde er. Det kommer dog snart frem, at kvinden har en relation til en formuende familie der for tiden bor på The Majestic Hotel. Dolly tager hendes skarpe veninde Miss Marple med på hotelophold, så de to ældre damer kan få sat lidt skub i opklaringen.

Hvad synes jeg så om den?
Jeg gik igang med denne fortælling fordi jeg havde et særligt ønske om, at høre mere om beboerne i St. Mary Mead, herunder den lille præstefamilie. Her blev jeg dog en anelse skuffet, da det er meget begrænset hvor meget man hører til disse beboere, da størstedelen af fortællingen foregår på et hotel i den nærliggende by, Danemouth. Det kunne en smule research nok have fortalt mig på forhånd, men da jeg nyder at vide så lidt om fortællingen som muligt inden læsningen, var det altså ikke gået op for mig. Da skuffelsen over dette havde lagt sig, kunne jeg fint nyde dette lille mordmysterie i klassisk Agatha Christie-stil, hvor de fleste synes potentielt skyldige.

Miss Marple havde ikke en særlig fremtrædende rolle, dog spiller hun en vigtig brik i opklaringen, da Miss Marple, som altid, ved mere end de fleste. Hun er en mester i at have et overblik over hvad der rører sig i krogene, og viser sig som et mesterligt geni, når det kommer til at finde sammenhænge.

Det var en spændende fortælling, dog var det en temmelig snørklet affære, hvor tåbelige gerninger satte en kæp i hjulet for opklaringen. Det virkede dog lidt for mærkeligt, at nogle rent faktisk ville være så tåbelige, hvilket gjorde hele plottet en anelse mindre troværdigt.

Men altså endnu en hyggelig Agatha Christie-roman, hvad skal jeg dog gøre når min lille samling er læst!



Her kan I læse anmeldelser af de andre Agatha Christie-bøger jeg har læst:

Hercule Poirot:
Miss Marple:
Andre:

søndag den 3. november 2019

Thornhill af Pam Shy

Forfatter: Pam Shy, Titel: Thornhill, Forlag: Høst & Søn, Udgivelse: 2017 (denne 2018), Oversat af Camilla Christensen, 535 sider

Hvorfor læser jeg den?
I forbindelse med Deweys Readathon i oktober måned, var jeg et smut på biblioteket for at finde bøger til arrangementet. Jeg faldt over 'Thornhill', som er en graphic novel, jeg husker at have hørt godt om. Omslaget giver en lidt creepy stemning, som passede godt til mit læsetema 'hyggelig uhygge'. Så den blev lånt og læst.

Hvad handler den om?
Ella er flyttet i et nyt hus med sin far, og fra hendes vindue kan hun se en gammel faldefærdig bygning Thornhill, som førhen har fungeret som et pigehjem. Sideløbende følger vi Marys dagbog, som hun skriver 35 år tidligere, mens hun bor på pigehjemmet Thornhill. Mary mistrives på hjemmet, og da Ella begynder at se en skikkelse ovre ved den nedlagte grund, begynder hun at ane en forbindelse til den tidligere beboer.

Hvad synes jeg så om den?
Thornhill er en blanding af korte tekster og helside-illustrationer.  Den er derfor rimelig hurtigt læst, trods de mange sider. Omslaget som lovede en lettere creepy stemning, stemmer fint overens med den stemning der skabes i bogen, uden at fortællingen er direkte uhyggelig.

Al tekst følger Marys dagbog, mens alle illustrationer følger Ellas liv. På trods af at illustrationer og tekst følger hver deres spor, er der en god sammenhæng mellem de forskellige elementer, idet Ellas fortælling støtter op omkring Marys, for til sidst at krydse hinanden.

Det var en trist fortælling, hvor Marys dagbog, meget rammende, beretter om mobning og psykisk terror. Jeg kunne sagtens se en mere fyldig bog bygget op omkring Marys liv; men ikke i dette format (graphic novel), hvor den begrænsede tekst, og de stemningsfyldte illustrationer leder til en hvis mængde mystik, som giver fortællingen den creepy stemning, som er tiltænkt.

En fin læseoplevelse, som passer godt til en mørk efterårsaften, hvor træerne rusker lidt ekstra.


lørdag den 26. oktober 2019

Deweys Readathon efterår 2019 - En løbende opdatering

Som beskrevet i det forrige indlæg, så detager jeg i dette efterårs Deweys Readathon, som starter om få minutter! Det var i sidste øjeblik at jeg fik min læsestak på plads, da jeg lige har været et smut forbi biblioteket, og lånt nogle virkelig spændende titler. Min stak er temmelig stor, og jeg har ingen ambitioner om at læse alt, det skal mere ses som en inspirationsstak, så jeg ikke skal stå ubeslutsom overfor min bogreol i løbet af dagen.

Jeg har endnu engang gået efter temaet 'hyggelig uhygge', som gælder for de fleste titler i bunken. Der er både en tegneserie og en graphic novel iblandt, en novellesamling og 3 romaner.


Titlerne er som følger:
  • På sporet af Dracula af Dany & Ives H
  • Døden lurer af Agatha Christie
  • Thornhill af Pam Shy
  • Fuglene og andre fortællinger af Daphne Du Maurier
  • Og havet var vores himmel af Patrick Ness
  • The Picture of Dorian Gray af Oscar Wilde
Men den allerførste bog jeg vil kaste mig over, vil være Belgravia af Julian Fellowes, som jeg kun mangler de sidste 100  sider af.

Jeg vil løbende opdatere dette indlæg, som læsningen skrider fremad. I skal være velkomne til at smide en kommentar.

Rigtig god læsning til de andre deltagere!

14:00 - Klokken blev 14 og nu er vi officielt igang. Som skrevet før, så starter jeg ud med at færdiglæse Belgravia, som jeg mangler omkring 100 sider i.

16:15 - Jeg var lidt bagud fra start, så jeg startede ud med lige at følge op på de mange andre deltagere i blogland. Og en lille halv time efter start, var det eneste jeg havde startet op chipsene! Men nu er jeg netop blevet færdig med Belgravia, og den var altså bare rigtig god! Jeg mener dog godt, at den kunne have været lidt kortere, da en større del af fortællingen var lidt stillestående i midten. Men alt i alt en virkelig hyggelig bog!


Jeg tror at jeg vil gå igang med 'Thornhill' nu. Jeg havde egentlig tænkt, at den ville være god ud på de mørke aftentimer, men jeg er simpelthen vildt spændt på at læse den. Det er en graphic novel, som både består af hele siders tekst, men hovedsagligt af helsides-illustrationer.

18:29 - Jeg har netop vendt sidste side i Thornhill. Fortællingen var god, men også virkelig trist! Illustrationerne var lige tilpas creepy, uden at være vildt uhyggelige.


Næste bog bliver 'Døden lurer' af Agatha Christie. Jeg har egentlig læst en del Agatha Christie her på det seneste, men tror lige jeg kan klare en mere. Fortællingerne er korte og oftest ret hyggelige og spændende, så de passer perfekt til sådan et læsedøgn. Men inden jeg går igang med en ny bog, skal jeg lige rundt og se hvordan det går hos de andre læsere.

19:32 - Nå, nu vil jeg gå igang med 'Døden lurer', her efter en lille tiltrængt pause.

20:41 - Er kommet igang med Agatha Christie, men må sige at mit fokus er alle mulige andre steder lige nu. Så har foretaget mig lidt andre ting for at kunne læse lidt mere fokuseret igen.

22:47 - Må erkende at læsningen har været meget sløv her til aften. Har spist sen aftensmad, været optaget af alt muligt andet, og læst en smule. Og nu er trætheden kommet rullende indover mig, efter at jeg ikke fik sovet så mange timer i nat. Så jeg vil nu gøre mig klar til min seng, og læse videre derfra, og formentlig falder jeg i søvn inden længe. Læsningen og opdateringen af dette indlæg forsvinder imorgen igen.


07:01 - Så er jeg oppe igen. Læste ganske kort tid igår inden jeg faldt i søvn. Mens mit læsefokus ikke rigtig var til stede igår aftes, er der vendt tilbage før fuld kraft her til morgen, så jeg er fortsat med 'Døden lurer', som er ganske spændende! 

8:34 - Sidste side i 'Døden lurer' er vendt. Det var et temmelig kompliceret plot, men den var virkelig god!  Og nu er det tid til noget morgenmad!

8:54 - Jeg vil nu gå i gang med tegneserien 'På sporet af Dracula'.

9:39 - Nu er tegneserien læst, og jeg må indrømme, at jeg synes den var ret dårlig. Fortællingen var meget komprimeret, og der var lidt for mange nøgne damer, til at jeg rigtig kunne tage det alvorligt. Dog synes jeg at illustrationerne fra historiske steder i Rumænien var ganske fine og stemningsfyldte. Men det var så også det eneste...


Nu vil jeg gå igang med 'Og havet var vores himmel' af Patrick Ness, som måske bliver den sidste bog for dette readathon.

11:05 - Der er noget ved fortællingen der ikke rigtig fanger mig. Jeg er ikke kommet særlig langt i den, så det kan være, at jeg ville blive fanget af den, men jeg har alligevel valgt at stoppe med læsningen af den. Vil hellere læser noget, som interesserer mig nu og her. Så jeg kaster mig istedet over den korte fortælling 'Fuglene'.

13:02 - Tiden har ramt 13, og readathon er forbi (bemærk, at det slutter kl. 13 grundet at der blev skiftet til vintertid i nat). Jeg har fået læst 'Fuglene' og har læst videre i de andre fortællinger af Daphne Du Maurier, som bogen også indeholder. Jeg kan virkelig godt lide skrivestilen, hvad jeg før har konstateret, og må simpelthen have læst noget mere fra forfatterens hånd.


Det har været rigtig hyggeligt og afslappende at deltage i readathon, hvor jeg ikke har skulle tænke på andet end min læsestak i et døgn. Jeg har fået læst en hel del af det jeg gerne ville, status er følgende:

Jeg har fået læst
  • De sidste 100 sider af 'Belgravia' af Julian Fellowes
  • Thornhill af Pam Shy, som er en graphic novel
  • Døden lurer af Agatha Christie
  • På sporet af Dracula af Dany & Ives H, som er en tegneserie
  • De første to fortællinger 'Fuglene' og 'Ikke efter midnat' i 'Fuglene og andre fortællinger' af Daphne Du Maurier
Det har alt i alt været nogle gode læseoplevelser, og jeg skal helt sikkert have læst de andre tre fortællinger af Daphne Du Maurier.

tirsdag den 22. oktober 2019

Deweys Readathon - Efterår 2019

De sidste par år, har jeg deltaget i Deweys Readathon i efterår-versionen, og det er igen i år lykkedes mig, at holde weekenden fri til det. Det er et helt perfekt event til det kølige efterårsvejr med de mørke aftener, og jeg glæder mig til at bruge et døgn i litteraturens verden.

Deweys 24 hour Readathon, til dem der ikke kender eventet:
Det løber af stabelen 2 gange årligt, hvor læsere over hele verden bruger et døgn på at læse, med  rig mulighed for at interagere med andre deltagere gennem blogge eller diverse sociale medier. Alle starter på samme tid og i Danmark lyder startskuddet på lørdag kl. 14. Nogle vælger at læse hele døgnet, andre kapitulerer når de nærmer sig sengetid (jeg hører til i sidste kategori). Formålet er ikke at læse så meget som muligt eller at holde sig vågen hele natten, men derimod at dedikere et døgn til det vi holder så meget af, nemlig bøgerne!  


På lørdag er jeg med fra starten kl. 14, hvor jeg vil kaste mig over en spændende bog. Hvilken, har jeg endnu ikke lagt mig fast på, men der skal helt sikkert indgå lidt uhygge, traditionen tro. Jeg laver et indlæg på bloggen på dagen, som jeg vil opdatere løbende, som læsningen skrider frem.

søndag den 13. oktober 2019

Mordet i Præstegården af Agatha Christie

Forfatter: Agatha Christie, Titel: Mordet i Præstegården, Orig. titel: Murder at the Vicarage, Forlag: Wangels Forlag a/s, Udgivelse: 1930 (denne 1990), Oversat af Poul Ib Liebe, 226 sider

Hvorfor læser jeg den?
Jeg er stadig stille og rolig ved at arbejde mig igennem den stak Agatha Christie-bøger jeg købte sidste år. Jeg har virkelig været glad for dette køb, da jeg altid har en lille kort krimi på lager, hvis lysten til dette skulle melde sig. Og det gjorde den for nylig, da jeg gik i krig med 'Mordet i Præstegården'.

Hvad handler den om?
Der sker et mord i præstegården i den lille landsby St. Mary Mead, og der er en hel stribe af landsbyboere, som har motiv til at have udført dette mord. Der følger hurtigt en tilståelse, men da den anden tilståelse dukker op, begynder politiet at tvivle på sandheden i disse tilståelser. Alle i byen ved en lille smule om noget, men er ikke specielt trygge ved at overgive deres viden til politiinspektøren, men vælger istedet at åbne sig op for en kirkens mand, nemlig præsten. Dermed bliver præsten ufrivilligt hvirvlet grundigt ind i opklaringen af dette mysterie, som hans nysgerrige nabo Miss Marple med glæde hjælper med at kaste lidt lys over.

Hvad synes jeg så om den?
Denne fortælling er en rigtig klassisk engelsk krimi, som starter ud med mordet, hvorefter opklaringen sker i brudstykker med hjælp fra hele landsbyen. Der går den vilde sladder i byen, og ingen slipper for at være under mistanke af den ene, eller den anden landsbyboer.

Det er præsten der er fortælleren af historien, og hvilken behagelig fortæller! Jeg kunne virkelig godt lide hans lune facon og høje niveau af selverkendelse. Jeg var overrasket over at den underspillede karakter Miss Marple fyldte så lidt i størstedelen af fortællingen, men ved eftertanke synes jeg det var en ret god måde, at få hende introduceret uden at hun blev nødt til at være omdrejningspunktet for fortællingen. Det gav endnu bedre mening, da jeg læste mig frem til, at jeg havde fingrene i den første udgivelse med Miss Marple, hvilket glædede mi ordensans, da min læsning af Agatha Christies romaner eller har været i meget tilfældig rækkefølge, alt efter hvilken bog jeg lige fik fingrene i.

Miss Marple er en sjov karakter, idet hun ikke er den typiske amatør-detektiv, men mest af alt bare er en virkelig nysgerrig gammel dame. Hun benytter enhver en chance for at lytte med i samtaler, og observere mennesker under foregivelse af at ordne sin have eller se på fugle med sin kikkert. Dog har hun endvidere et talent for at være overordentlig opmærksom på detaljer, og dygtig til at udlede sammenhænge af hændelser. Jeg kunne næppe beskrive hendes person bedre, end oberst Melchett gør det i denne sætning:

"Det pokkers fruentimmer - hun kunne vist ikke vide mere om det mord, hvis det var hendes selv der havde begået det." [s. 202]

Jeg blev fascineret af de forskellige beboere i byen, og jeg kunne særligt godt lide den lune præst, hans unge frimodige kone, og deres egenrådige husholderske. Jeg blev glad for at opdage, at jeg ligger inde med den næste Miss Marple-krimi 'Liget i biblioteket', som også foregår i St. Mary Mead, og jeg glæder mig til endnu engang at være i selskab med byens beboere.

Den eneste anke jeg havde ved bogen, havde som sådan ikke noget med fortællingen at gøre, men omhandlede oversættelsen. Der var enkelte sætninger, som jeg havde svært ved at forstå, og så stod der konsekvent 'når', i tilfælde hvor meningen var 'hvornår', hvilket var lidt forstyrrende. Jeg har forsøgt at finde ud af, om det er korrekt sprogbrug, som blot er blevet forældet, men har ikke kunne finde et svar.

Jeg kan anbefale denne Agatha Christie-roman, som befinder sig blandt de bedste af dem jeg har læst (se listen nedenfor).


Her kan I læse anmeldelser af de andre Agatha Christie-bøger jeg har læst:

Hercule Poirot:

Miss Marple:

Andre:

søndag den 6. oktober 2019

Peter Pan af J. M. Barrie

Forfatter: J. M. Barrie, Titel: Peter Pan, Forlag: Harper Design, Udgivelse: 1911 (denne 2018), 250 sider

Hvorfor læser jeg den?
Da jeg var i London sidste år på min lille Harry Potter-tur, besøgte jeg House of Minalima, som foruden at have produceret alverdens grafisk materiale til Harry Potter filmene, også har udgivet en smuk serie af klassiske børnefortællinger. Jeg kunne selvfølgelig ikke forlade butikken uden at købe en bog med mig, og her valgte jeg altså denne udgave af  'Peter Pan'.

Hvad handler den om?
Peter Pan fører Wendy og hendes brødre fra London til Ønskeøen, for at give de fortabte drenge en mor. Ønskeøen er stedet hvor alle ens fantasier og eventyr bliver til virkelighed, og hvor der ikke er behov for at vokse op, og Wendy og brødrene begynder snart at glemme hvad de har forladt derhjemme.

Hvad synes jeg så om den?
Ren grafisk er denne bog en fryd for øjet. Alt spiller, og de forskellige illustrationer og interaktive elementer igennem bogen, gør læsningen virkelig fin og hyggelig. Det var helt bestemt den grafiske fremstilling jeg nød mest ved bogen.

Selve fortællingen var jeg ikke helt så vild med. Jeg kender den grundlæggende historie fra Disneys fremstilling, og kunne som barn ret godt lide denne film. Jeg var spændt på at se, hvor lig den var med den oprindelige fortælling, og jeg må sige at der umiddelbart ikke er taget mange kunstneriske friheder i forhold til tegnefilmen. Dog er der selvfølgelig langt flere hændelser i bogen, som f.eks. huset der bygges omkring den sårede Wendy og historien om 'The Never Bird', som får sig en ny rede. Der er en masse sjove og pudsige detaljer i bogen, som jeg normalt ville holde af. Men der er noget ved fortællestilen, som jeg ikke bryder mig synderlig om. Forfatterens kommentarer siver i en lind strøm ud imellem bogens sider, og disse virkede temmelig kyniske, hvilket tog det hyggelige, uskyldige fra mig under læsningen.

Mr. og Mrs. Darlings naivitet undrede mere end den underholdt, og jeg var lidt træt af fremstillingen af Wendy. Pigen som forelsker sig i Peter Pan og indvilliger i at lege mor, styre husholdning, gøre rent og lave mad til drengene på Ønskeøen. Jeg er klar over, at fortællingen er over 100 år gammel, og hvilke børn leger ikke 'far, mor og børn'? Det er der jo intet galt i. Men det var som om, at Wendys rolle som husmor fyldte mere, end den behøvede, og imens Wendy legede husmor, så var drengene ude på diverse eventyr på Ønskeøen. Jeg forsøgte at se igennem fingre med dette, men det vedblev dog at være et irritationspunkt for mig under læsningen.

Jeg holder stadig på sin vis af historien om Peter Pan, og synes det er en dejlig fortælling at læse for børn. Men jeg kommer nok aldrig til at genlæse den for min egen skyld, det skulle da kun være for at nyde de virkelig fine illustrationer, som er gennemgående i hele denne udgave.







søndag den 29. september 2019

Dukkeværkstedet af Elizabeth Macneal

Forfatter: Elizabeth Macneal (link), Titel: Dukkeværkstedet (link), Orig. titel: The Doll Factory, Forlag: Lindhardt og Ringhof, Udgivelse: 2019, oversat af Vibeke Houstrup, 372 sider

Denne bog er et anmeldereksemplar fra bog-ide.dk.

Hvorfor læser jeg den?
Bookworms Closet fører en online bogklub på facebook (find den under 'Bookworms Bookclub'), som i september skulle læse 'Dukkeværkstedet'. Dette passede ret fint at læse med i denne måned, samtidig med, at fortællingen lød præcis som noget jeg ville kunne lide. Så jeg bestilte den fra bog-ide.dk, som har været så venlige at sponsorere et anmeldereksemplar.

Hvad handler den om?
Iris, som sidder dag ud og dag ind og maler ansigter på porcelænshoveder i dukkebutikken, får en chance for at bryde ud af sin trivielle hverdag, og griber den. Hun opdager at livet kan leves på andre måder, end hvordan hun er opdraget, og drages af et kunstnermiljø, hvor hendes egne ambitioner som maler kan komme til live. Hendes vej krydser Silas', som har en kuriositet-butik, hvor hans speciale er at udstoppe dyr. Silas drømmer også om at bryde igennem i sin karriere, og blive anerkendt for hans kunst. Men London er ikke en ufarlig by at færdes i, og når besættelse forveksles med hengivenhed kan det gå grueligt galt.

Hvad synes jeg så om den?
Jeg plejer at have en god fornemmelse af bøger, som er sat i 1800-tallets London, og om det er fortællinger jeg vil kunne lide. For det vil jeg som oftest, og med stikord, som dukkeværksted, kuriosa, konservator og kunst, som springer ud fra bagsideteksten, så var jeg næsten sikker på, at jeg ville ramme plet med denne bog. Og det gjorde jeg! Jeg synes simpelthen, at den var vildt god, og fortællingen holdt mig fanget fra start til slut.

Bogen holder hvad den lover, når der på coveret står 'Historisk psykologisk pageturner om kærlighed, kunst og besættelse'. Det er en tempofyldt fortælling, hvor man følger en række forskellige karakterer. Flere af dem faldt i nogle kasser jeg kendte, mens en af dem stak lidt ud fra mængden, ved at leve i sin egen verden uden den store realitetssans. Særligt denne karakter var interessant at læse om, da det for mig var noget nyt, og der lå en stor troværdighed i den specielle tankerække, man som læser blev præsenteret for.

I fortællinger, som denne, som dækker mange forskellige temaer, er der ofte enkelte spor i fortællingen, som bliver en smule forsømt. Denne fortælling var ingen undtagelse, hvor det komplicerede forhold mellem Iris og hendes søster blev udredt lidt for hurtigt til slut, efter min mening. Dette var dog det eneste kritikpunkt af fortællingen, da jeg virkelig nød læsningen. 

Fortællingen var en god blanding af forudsigelighed og overraskelser. Forudsigeligheden generede mig faktisk ikke, da det var ret nervepirrende at vente på det, som for mig føltes uundgåeligt. Derimod formåede fortællingen at overraske mig på andre punkter, og forfatteren har ikke været bange for at det kom til at gøre lidt ondt, og det klæder bogen.

En stor anbefaling af denne interessante bog, som er lige så farverig indholdsmæssigt, som den er på forsiden. 


mandag den 16. september 2019

At rejse med let bagage af Tove Jansson

Forfatter: Tove Jansson, Titel: At rejse med let bagage, Orig. titel: Resa med lätt bagage, Oversat af: Agnete Dorph Stjernfelt, Forlag: Gyldendal, Udgivelse: 1987 (denne 2018), 208 sider

Hvorfor læser jeg den?
Jeg fik denne lille fine bog i julegave af min søster sidste vinter, og da jeg i sommers rejste til Rom, passede den lille størrelse perfekt til min 'lette bagage'.

Hvad handler den om?
Bogen indeholder en række noveller hvor folk rejser til nye steder, flytter ud af gamle mønstre eller blot længes efter forandring. Alle har de det til fælles, at de rykker sig, om det så er fysisk eller psykisk.

Hvad synes jeg så om den?
Jeg forventede at denne bog indeholdt nogle gode små fortællinger, men jeg fik endnu mere end det. Det var ikke blot god underholdning, de små noveller fik mig både til at tænke og undre mig. Hver fortælling rummer så meget mere end hvad der står skrevet, og det er lang tid siden, at jeg har nydt noveller på den måde.

Fortællingen skal virke troværdig, trods det korte format, samt have en historie at fortælle, som kan gives på det begrænsede antal sider. Og det synes jeg bare Tove Jansson gør så godt her, det fungerer virkelig.

Jeg er blevet meget opsat på, at læse hendes to korte bøger 'Sommerbogen' og 'Billehuggerens datter'. Egentlig ville jeg vildt gerne læse flere noveller fra hendes hånd, men der er vist ikke udgivet andre samlinger.


onsdag den 11. september 2019

Den om feriebøgerne

Sommerferien er helt slut for i år, og efteråret er godt på vej. Jeg havde skønne planer for min læsning her sidst i august, hvor jeg nød 14 dages ferie, og selvom jeg da fik læst lidt hist og her, så endte det med, at læselysten lå på et lavt nibeau. Det resulterede i, at jeg ikke fik læst så meget, og jeg kom slet ikke igang med 'Millionæren fra Singapore'. Det må blive en anden gang. Men 'Peter Pan' og 'Rejse med let bagage' findes nu på de læstes hylder, og begge bøger var gode læsninger. Anmeldelserne kommer op snarest.

! 'Millionæren fra Singapore' er modtaget som et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fik I læst de sommerbøger I havde planlagt?

mandag den 2. september 2019

Silkeorm af Robert Galbraith (Cormoran Strike #2)

Forfatter: Robert Galbraith, Titel: Silkeorm, Orig. titel: The Silkworm, Serie: Cormoran Strike #2, Forlag: Gyldendal, Udgivelse: 2014 (denne 2019), oversat af Agnete Dorph Stjernfelt, 487 sider

Hvorfor læser jeg den?
For nyligt læste jeg 'Gøgens kalden', som er det første bog i serien 'Cormoran Strike', og jeg fik lyst til straks at fortsætte i serien. Da næste bog allerede lå på min reol, var der intet der holdt mig tilbage. Hvis du endnu ikke har læst den første bog i serien, så kan du læse anmeldelsen af den her.

Hvad handler den om?
En kvinde dukker op på privatdetektiven Cormoran Strikes kontor med en bøn, om han vil finde hendes forsvundne mand, som for nyligt har skrevet et manuskript, som har inkrimineret flere personer i forlagsverdenen. Det Cormoran Strike finder er dog ikke hvad han forventede, og han står nu overfor en sag, som er langt mere alvorlig end først antaget. Strike må øge indsatsen, med Robin som sin faste medhjælper, da han forstår at politiet er på vildspor, men må samtidig erkende, at han ikke er velanset i politikredse i  kølvandet på opklaringen af Lula Landry-sagen.

Hvad synes jeg så om den?
Endnu engang var jeg ret fanget af Cormoran Strikes gøren og laden. Rowlings måde at beskrive Strikes liv, Londons gader, og opklaringsarbejdet, virker utroligt afslappende på mig, og jeg havde egentlig ikke lyst til at slippe fortællingen. Tempoet for fremdriften er som sådan ikke langsomt, men man føler alligevel at der er god tid til at lade fortællingen udfolde sig, og det nyder jeg virkelig.

Til forskel fra første bind i serien, var der dog en række detaljer, som irriterede mig ved denne bog. Udover små detaljer, som at Strike bruger al sin tid på et ulønnet job, trods massiv pengemangel, og at Strikes amputerede ben bliver virkelig dårligt, uden han gør noget ved det, så var der dog også en lidt større ting, som irriterede mig: Nemlig at en betingelse for fortællingen er, at afsløringen af dette bogmanuskript, med lidet skjulte hentydninger til forskellige folk i bogbranchens hemmeligheder, skulle kunne føre til et brutalt mord. Det er tydeligvis en præmis for bogen, og det forstår jeg helt enkelt ikke. Jeg vil ikke mene at hemmelighederne er så slemme, og såfremt de er, er det kun en håndfuld personer der kan gætte hvilken person det drejer sig om.

Men til trods for disse irritationsmomenter, som jeg var lidt ærgerlig over, så slugte jeg fortællingen, og jeg kan næsten ikke vente med at læse den næste.






Læs min anmeldelse af Cormoran Strike #1 her.

tirsdag den 20. august 2019

Dinas bog af Herbjørg Wassmo

Hørt som lydbog på eReolen, Forfatter: Herbjørg Wassmo, Titel: Dinas bog, Orig. titel: Dinas Bok, Forlag: Lindhardt og Ringhof, Udgivelse: 1989 (denne lydbog 2012), Varighed: 16 t. 23 min., oplæst af Gerda Andersen

Hvorfor læser jeg den?
Læsningen (eller i dette tilfælde lytningen) af 'Dinas Bog' har været længe undervejs. Jeg har set filmen for flere år tilbage, så jeg kendte til fortællingen, og har længe tænkt, at det var en bog jeg gerne ville læse på et tidspunkt. Da jeg fik et fint eksemplar af bogen i gave for et par år siden, endda med en fin hilsen i fra giveren, havde jeg den oplagte mulighed. Jeg fandt den oplagt at tage med, da jeg skulle et smut til Helsinki, for selvom om handlingen foregår i Norge, tænkte jeg at fortællingen ville harmonere fint med Finland i november. Men ak og ve, jeg glemte bogen i flyet, og pludselig stod jeg alene i Helsinki uden bog. Det går jo ikke, så første stop var en boghandel hvor jeg købte 'The Essex Serpent', men jeg kom jo så ikke så meget videre med 'Dinas Bog'. Men for nylig da jeg skulle finde en ny lydbog til køreture, dukkede den frem og jeg tænkte, at nu skulle det være.

Hvad handler den om?
Dina bliver som barn svigtet af sin far, og må tidligt i livet lære at klare sig selv. Først da det er for sent, indser faren, at Dina har udviklet sig til et hæmningsløst, uregerligt barn, som går sine egne veje. Faderen anskaffer sig en huslærer for at rette op på skaden, som åbner Dinas øjne for cello-spil, som forbliver en livslang passion. I en tidlig alder bliver hun giftet bort til en ældre mand Jacob Grønelv, herren på Reinsnæs, og selvom det er svært for folket på Reinsnæs at vænne sig til den enfoldige Dina, finder de en måde at leve sammen på. Men med Dina må man træde varsomt, og med Jacob Grønelvs tidlige død, står Dina i en ung alder med ansvaret for Reinsnæs og dets folk, hvilket får sindene i kog hos flere der har stået Jacob nær.

Hvad synes jeg så om den?
Dina er en valkyrie. En magnet som ikke slipper sit tag når først hun har fået fat. Hun accepterer ikke svaghed eller mistillid fra dem der står hende nær, og belønner dem der er gode for hende, straffer dem der ikke er. Efter endt læsning (=lytning) er jeg lidt forvirret over mine egne følelser overfor Dina. På den ene side ser jeg denne kvinde, der blev udsat for et stort svigt som barn, men har rejst sig fra asken og er blevet en stærk, selvstændig kvinde, som tager hvad hun vil have. På den anden side ser jeg en kvinde, som føler at hun har retten til at bestemme over liv og død, og som beholder dem i døden, som hun ikke kan få i livet. Og den kvinde skræmmer mig.

Men fortællingen, som foregår i 1800-tallets Norge, er dragende og spændende. Dina opfører sig ikke som det forventes af en kvinde på denne tid, og det er forfriskende at læse om. Livet på Reinsnæs omfatter mange forskellige slags mennesker, og jeg var vild med at følge med i livet hos disse forskellige personer, som alle har del i Dinas liv.

Nu hvor jeg på forhånd havde set filmen, kendte jeg den overordnede handling i bogen, men jeg glæder mig enormt meget til at læse videre i trilogien, hvor jeg ikke aner hvor fortællingen fører mig. Jeg ved blot at den første bog sluttede temmelig brat, og det bliver spændende at se hvordan Dina kommer til at klare sig i de næste bøger.


onsdag den 14. august 2019

Ferielæsning

OBS! 'Millionæren fra Singapore er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Det er blevet tid til sommerferie for mig! Jeg har virkelig set frem til ferie, og har udvalgt nogle bøger jeg gerne vil have læst i de kommende 2 uger. Ferien er startet op med voldsom regn, så det har bestemt været godt læsevejr.

Idag rejser jeg til Rom og med mig har jeg Tove Janssons 'Rejse med let bagage'. For det er nemlig det jeg gør. Rejser med let bagage. Jeg har også taget en lydbog med, hvis der skulle blive mere læsetid end ventet.

De to andre bøger ligger og venter på mig til når jeg er hjemme igen på søndag.

I må have en god uge!

fredag den 9. august 2019

Skamløs - Rebelske kvinder der ændrede verden 1 af Pénélope Bagieu

Forfatter: Pénélope Bagieu, Titel: Skamløs - Rebelske kvinder der ændrede verden 1 (link), Orig. titel: Culottées 1 - Des Femmes qui ne font que ce qu'elles veulent, Forlag: Cobolt, Udgivelse: 2016 (denne 2018), 141 sider

Denne bog er et anmeldereksemplar fra bog-ide.dk.

Hvorfor læser jeg den?
'Skamløs' har længe været på alles læber, og Pénélope Bagieu har vundet flere priser for sit arbejde med denne bog. Det er en bog jeg længe har ville læse, hvorfor jeg bestilte den fra bog-ide.dk, som har været så venlige at sponsorere et anmeldereksemplar.

Hvad handler den om?
Bogen indeholder 15 korte fortællinger, fortalt i tekst og billede, om 15 kvinders liv, der alle har levet ekstraordinære liv, som har ændret en flig af historiens gang. Kvinderne tæller lige fra den skæggede dame Clémentine Delait, til den kendte danserinde og modstandskvinde Josephine Baker, til Giorgina Reid, som ikke ville acceptere at et gammelt fyrtårn var på vej i havet.

Hvad synes jeg så om den?
Der er kommet rigtig mange af denne type bog, som alle er sat i verden for at informere, om nogle af de mange kvinders liv, som har haft en stor betydning gennem historien. Jeg har flere af dem stående på min bogreol, da jeg er vild med at læse om stærke, dygtige, intelligente og snedige kvinder. Det betyder ikke, at jeg ikke gerne vil læse om lignende mænd, for det vil jeg meget gerne. Forskellen er bare, at jeg allerede har læst om disse mænd, gennem hele min opvækst, og stadig gør det, gennem historiebøger, romaner, artikler og lignende. Derimod har kvinderne ikke været repræsenteret på samme niveau gennem tiden, måske særligt i historiebøgerne, og jeg synes det er helt på sin plads, at der nu tages revanche, og udgives en masse forskellig litteratur, som sætter fokus på de mange kvinder, som har spillet en rolle i historiens gang.

Med det sagt, så synes jeg at 'Skamløs' var en pragtfuld bog. Jeg synes at hver fortælling er inspirerende og interessant, og det er dejligt at se at der både var kvinder jeg kendte, og kvinder jeg aldrig havde hørt om. Fortællingerne er blot en kort gennemgang af kvindernes liv, idet de fortælles fra personens fødsel til død (lige bortset fra en enkelt, som stadig lever), og kan bruges som inspirationskilde til at dykke mere ned i de forskellige kvinders liv. Det eneste jeg ærgrede mig over efter endt læsning var, at den var så hurtigt læst!

De kort fortalte livshistorier er tegnet på fineste vis, med et virkelig spændende farvebrug. Derudover er der, til hver fortælling, udført en særdeles smuk dobbeltside-illustration, som jeg virkelig kan bruge lang tid på at beundre.

Jeg var rigtig glad for at læse denne fine bog, og mest af alt er jeg glad for at der er bøger som disse tilgængelige for næste generations drenge og piger, som gennem opvæksten kan lære, at kvinder, som mænd, kan udrette store ting, og at der virkelig ingen begrænsninger er.

lørdag den 3. august 2019

Gøgens kalden af Robert Galbraith

Forfatter: Robert Galbraith, Titel: Gøgens kalden, Orig. titel: The Cuckoo's Calling, Serie: Cormoran Strike #2, Forlag: Gyldedal, Udgivelse: 2013 (denne 2019), oversat af Agnete Dorph Stjernfelt, 480 sider

Hvorfor læser jeg den?
Jeg har ikke læst andet af J.K. Rowling end Harry Potter-bøgerne, men har da tænkt at det på et tidspunkt kunne være interessant at læse nogle af hendes andre bøger. I fødselsdagsgave i år fik jeg, af min søster, 'Gøgens Kalden' og 'Silkeorm' skrevet under pseudonymet Robert Galbraith. Efter jeg fik bøgerne har jeg virkelig haft lyst til at gå igang med dem, så så snart jeg havde afsluttet nogle andre bøger jeg var igang med (herunder 'Sidste rejse' som trak lidt ud), kastede jeg mig over denne.

Hvad handler den om?
Privatdetektiven Cormoran Strike får af advokaten John Bristow, som er på sammenbruddets rand, til opgave at undersøge mystiske omstændigheder omkring hans søsters dødsfald, som politiet har afskrevet som et selvmord. Bristow tror ikke på at det var et selvmord, og da Cormoran, som er blevet smidt ud af sin kæreste, og derfor bor på sit kontor, desperat står og mangler penge, indvilliger han i at undersøge den tvivlsomme sag. Snart indser han dog, at der måske alligevel er omstændigheder der er værd at undersøge, og hans nye sekretær, Robin, viser sig som et behændigt aktiv i opklaringsarbejdet.

Hvad synes jeg så om den?
På trods af en lidt langsom opstart, vandt denne bog min opmærksomhed ved nærmere bekendtskab. Jeg holder generelt af bøger, som har tid (sider) til at udfolde sig stille og roligt, og dermed mulighed for at underbygge fortællingen grundigt. Det havde denne bog, og jeg synes, på trods af den rolige, men støtte, fremdrift, at fra min interesse var vakt, forblev den der til sidste side.

Denne bog bruger en del tid på karakter-opbygning, herunder detektiven Cormoran Strike, samt hans sekretær Robin. Cormoran Strike, som har en fortid i militærpolitiet, og som er krigsveteran, ville hurtigt kunne ende som en kliché, da man efterhånden har læst mange bøger med hovedkarakterer der har nogenlunde samme fortid. Men jeg synes egentlig, at Rowling kommer udenom de værste klichéer. Jeg synes ikke at Strike falder i kategorien 'lidende sjæl', på trods af en lidt broget fortid, og han foretager ikke helt så mange irrationelle valg, som nogle krimier tenderer at ty til.

Faktisk kunne jeg rigtig godt lide Cormoran, og jeg kunne rigtig godt lide Robin, og jeg kunne rigtig godt lide fortællingen. Jeg er imponeret over hvor godt Rowling skriver, når jeg nu kun har læst bøger af hendes hånd, skrevet i en helt anden genre og med en helt anden målgruppe for øje. Det er en virkelig velskrevet kriminalroman, og jeg glæder mig virkelig til at læse videre i serien. Så er det jo godt, at den næste allerede står på min bogreol.


lørdag den 27. juli 2019

Halvårlig status på læsemål for 2019


Vi er over halvvejs igennem 2019 (hvor bliver tiden af!), og det er på tide at følge lidt op på, hvordan det egentlig går med de læsemål jeg satte mig selv først på året.
Status er følgende:

Gør bunken af ulæste bøger på reolen mindre
  • Jeg holder minutiøst øje med hvor mange bøger der kommer ind på mine reoler, og hvor mange der bliver læst. Ved årets begyndelse havde jeg den nette sum af 47 ulæste bøger på hylderne. Mine tal siger mig, at jeg lige nu har 47, så jeg har altså formået at holde dette tal stabilt. Så må vi se, om jeg kan få det reduceret en anelse i løbet af det andet halvår.
  • Herudover havde jeg udvalgt 5 specifikke titler fra de ulæste bøger, som jeg gerne ville nå at læse i løbet af året. På nuværende tidspunkt, har jeg ikke læst nogen af dem, hvilket jeg burde få gjort noget ved, da det er 5 spændende titler (måske lige på nær 'Hulernes sang', den frygter jeg lidt, men håber på det bedste). Titlerne er:
    • Greven af Monte Cristo af Alexander Dumas
    • Røverbruden af Margaret Atwood
    • Jacob de Zoets tusind efterår af David Mitchell
    • Hulernes sang af Jean M. Auel
    • Peter Pan af J. M. Barrie

Læs flere bøger end sidste år
  • Der er ingen tvivl om, at jeg i det første halve år, ikke har fået læst så meget, som jeg havde troet jeg ville. Men på den anden side, har jeg læst når jeg har haft lyst, så på den måde er det hele jo nok som det skal være. Sidste år læste jeg 39 bøger.  På nuværende tidspunkt har jeg læst 19 bøger, og vi er over halvvejs i året. Jeg har på fornemmelsen, at jeg kommer til at læse mere med efterårets komme, men nu må vi se. 

3x3 udfordringen
  • Her mangler jeg også lidt for at komme i mål. De tre udfordringer lød:
    • Fortsæt i tre bogserier
    • Genlæs tre bøger
    • Læs tre bøger som ikke er fra Europa eller Nordamerika
  • Af bogserier har jeg fortsat serien 'Tågespind' (og startet den, men altså, det hele tæller vel med) og det er det. Af genlæsninger har jeg både læst 'Snebarnet' og 'Iagttagelserne'. 'Snebarnet' en fantastisk læseoplevelse, 'Iagttagelserne' en mere lunken en af slagsen. Af bøger, som hverken er fra Europa eller Nordamerika står det sløjt til. Der må jeg oppe mig lidt.

Så ja, det går stille og roligt fremad og jeg hygger mig med det. 

Hvis I har læsemål for året, er I godt med?

søndag den 21. juli 2019

Sidste rejse af Carsten Jensen

Forfatter: Carsten Jensen, Titel: Sidste rejse, Forlag: Gyldendal (bogklubsudgave), Udgivelse: 2007 (denne 2008), 319 sider

Hvorfor læser jeg den?
Jeg fandt bogen på et loppemarked tilbage i 2016, og siden da har den stået på min hylde med ulæste bøger. Men da jeg skulle til Grønland for nyligt, var denne bog den oplagte rejsekammerat, da den omhandler Grønland.

Hvad handler den om?
Maleren Carl Rasmussen fik sit kunstneriske gennembrud i en ung alder efter en rejse til Grønland. Senere i livet, på jagt efter ny inspiration, tager Carl Rasmussen endnu engang den lange rejse. Her tænker han tilbage på sit liv, sin barndom, ungdom, og sit ægteskab. Trods han har fået den status som maler, som han ønskede, føler han ikke at livet er gået som han håbede, og han søger svar i Grønlands barske natur.

Hvad synes jeg så om den?
Det tog mig temmelig lang tid at færdiggøre denne bog, da den faldt mig lidt kedelig. Og på trods af, at den havde ligget på mit natbord længe, var den hurtig glemt efter endt læsningen. Jeg fandt flere passager virkelig interessante, nemlig de afsnit som foregik i  Carl Rasmussens barndom, samt de afsnit hvor Carl Rasmussen interagerede med befolkningen på Grønland, samt på Falster. Selve sejlturen til Grønland, hans karriere og hans mange tanker om sit eget værd, fandt jeg lidt svære at komme igennem.

Store dele af bogen drejer omkring Carls usikkerhed i livet, hans søgen efter en kunstnerisk åbenbaring, og hans søgen efter Gud. Men det er som om, at Carl aldrig bliver stillet tilfreds, og som tiden går, og der kommer nye bølger indenfor malerkunsten, klamrer han sig til de principper han har haft med sig fra sin tidlige ungdom, men frygter samtidig at blive overgået på grund af dette. Og hele det her lidende kunstner-tema trættede mig en anelse.

Fortællingen er bygget løst over den virkelige maler Carl Rasmussens liv, hvilket jeg som idé finder ret interessant, men fortællingen fangede mig bare aldrig rigtigt.

Bogen har nogle fine naturbeskrivelser af Grønland, og giver en indsigt i livet på Grønland som tilflytter sidst i 1800-tallet, samt interaktionen med den grønlandske befolkning. Det er ikke noget jeg har læst særlig meget litteratur omkring, men helt sikkert noget jeg gerne ville dykke mere ned i.

Alt i alt en velskrevet bog, som giver lidt indsigt i Grønlands historie, men som aldrig rigtig fangede mig. Jeg ville til hver en tid anbefale at kaste sig over Carsten Jensens 'Vi, de druknede' istedet, som jeg synes er virkelig god.


tirsdag den 16. juli 2019

På gæstevisit

Jeg er lidt bagud med anmeldelserne for tiden, men til gengæld har jeg skriblet et lille indlæg sammen, hvor jeg forsøger at svare på det filosofiske spørgsmål hvorfor jeg læser. Indlægget kan du læse på Saschas blog 'Livet i Dukkehuset'. Så hop endelig ind på hendes hyggelige blog og læs med!


søndag den 7. juli 2019

Emily på Månegården af L. M. Montgomery

Forfatter: L. M. Montgomery, Titel: Emily på Månegården, Orig. titel: Emily of New Moon, Forlag: Høst & Søn, Udgivelse: 1923 (denne 1998), oversat af Ida Elisabeth Hammerich, 284 sider // Lydbog fra e-reolen, Varighed: 11 t. 31 min., oplæst af Tine Rud

Hvorfor læser jeg den?
Da jeg skulle til Mexico og Belize for et par måneder siden, var jeg på udkig efter nogle bøger der ikke fyldte så meget i tasken, som jeg kunne medbringe. I bogbytteskabet fandt jeg 'Emily på Månegården', og da jeg holder meget af L. M. Montgomerys Anne-bøger, tænkte jeg at dette var en bog for mig. Det viste sig dog, at jeg stort set intet fik læst på turen, men jeg nåede dog at starte op på bogen om Emily.

Hvad handler den om?
Emily kommer fra et kærligt, men fattigt, hjem, og bliver forældreløs som ganske ung. Hendes to tanter, som bor på Månegården, tager Emily, noget modvilligt, til sig. Emily lærer hurtigt at holde af Månegården og sætter liv i det gamle hus, hvor alting foregår, som det altid har gjort. Emily er fantasifuld og energisk, og drømmer om en karriere som digterinde, en passion, som hendes tanter ikke billiger. 

Hvad synes jeg så om den?
Der er ingen tvivl om at 'Emily på Månegården' er en sød og hyggelig fortælling om en lille pige, som er dramatisk, sensitiv, fantasifuld og temperamentsfuld. Som altid får rodet sig ud i uheldige situationer, men redder sig nogenlunde helskindet igennem.

Emily kunne helt sikkert være blevet en af min barndoms helte, hvis blot jeg havde stiftet bekendtskab med hende lidt tidligere. Men her i mine tredivere må jeg sige, at hun overskygges af mine minder om Anne fra Grønnebakken, min Grynet fra Junibakken (som egentlig hed Maddicken) og alle de andre som fik en særlig plads i min nyskabte litterære verden som ganske ung.

Det hjalp heller ikke, at lige meget hvor meget jeg prøvede at distancere Emily fra Anne ('Anne fra Grønnebakken'), så var der rigtig mange personlighedstræk og situationer i bogen, som jeg følte at jeg havde læst før. De er to forskellige piger, men med mange ligheder, og jeg ville ønske at forfatteren ikke havde skabt helt så mange ligheder mellem dem.

Det var nok en af årsagerne til, at jeg simpelthen gik i stå midt i bogen, og lagde den fra mig nogle uger. Lige indtil jeg faldt over den på e-reolen, og valgte at lytte den færdig. Der var det ligesom om, at jeg fik en fornyet motivation overfor fortællingen, og kunne få den afsluttet.

For fortællingen er virkelig hyggelig, og man kan jo ikke andet end at holde af den umiddelbare Emily, som virkelig prøver at være artig, men alligevel får rodet sig ud i diverse uheldige situationer. Jeg ville helt klart anbefale bogen til yngre, stærke, læsere, da jeg er sikker på, at den vil vække glæde og smil hos de fleste. Som sagt er jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg selv ville have holdt meget af den som barn.
















onsdag den 26. juni 2019

Skakmesteren fra Tirana af Claudia Westh Lonning

Forfatter: Claudia Westh Lonning, Titel: Skakmesteren fra Tirana, Forlag: Forfatterskabet.dk, Udgivelse: 2019, 339 sider

Denne bog er modtaget som et anmeldereksemplar fra forfatteren Claudia Westh Lonning.

Hvorfor læser jeg den?
Jeg modtog en forespørgsel fra forfatteren til denne bog, om hvorvidt jeg kunne være interesseret i at modtage den til læsning. Jeg er altid glad for disse henvendelser, men er også meget selektiv, da der er så mange bøger jeg gerne vil læse, og jeg derfor ikke vil bruge tid på en bog, der ikke interesserer mig. Derfor takker jeg kun ja til de bøger, jeg oprigtigt tror vil falde i min smag. Jeg syntes at denne bog lød spændende, men det der særligt fik mig til at takke ja til den, var det element af albansk historie, som referatet lovede mig, og som var noget jeg bestemt ikke kendte meget til.

Hvad handler den om?
Ved fundet af en række tyvekoster, dukker der et helt særligt armbånd op iblandt smykkerne.  Armbåndet har en helt særlig forhistorie, som fører os tilbage til starten af 1920'erne, hvor det blev foræret til en ung albansk kvinde på hendes bryllupsdag. De lykkelige minder ophører dog snart derefter, da Albanien står overfor invasion, politiske transformationer og et regime der isolerer landet fra omverdenen. Tilbage i nutidens Danmark, tilhører armbåndet nu en kvinde som politibetjenten Robert kender fra sin fortid, og da han må kontakte hende om fundet, bliver der rippet op i gamle minder.

Hvad synes jeg så om den?
Jeg bliver sommetider flov over min manglende historiske viden, og undrer mig over, at jeg fandt faget så kedeligt tilbage i skoletiden. For historie er vildt spændende, og gennem en bog som denne, får man et overordnet kendskab til en periode i Albaniens historie, som jeg ikke kendte til før. Det er i sandhed en historisk periode der er værd at dykke ned i, og her har Claudia Westh Lonning gjort det for os. Og hun har gjort det godt!

Der var et godt flow igennem hele fortællingen, og jeg fløj igennem siderne for at finde ud af, hvad der dog skulle ske med Safet, vores hovedrolleindehaver i den del af bogen, som foregår i Albanien. Nu har jeg desværre aldrig besøgt Albanien, eller har kendskab til albansk kultur, men jeg synes at hele settingen i Albanien virkede meget troværdig, og gav mig en følelse af, at der er en forfatter bag, som har sat sig meget grundigt ind i tingene.

I forhold til bogens længde, synes jeg at fortællingen dækker en lidt for lang årrække, da jeg til tider godt kunne ønske mig at dvæle lidt mere ved de forskellige hændelser. For der sker meget i denne bog, og der er utrolig mange tråde der skal samles for at bogen giver en helstøbt fornemmelse. Men til min store glæde, så bliver alle trådene samlet til slut, omend et par af dem kommer til at virke en smule forhastede.

Generelt synes jeg, at bogen er meget velproduceret. Jeg kunne godt lide de overordnede tid- og stedangivelser der var før hvert kapitel og den generelle opsætning. Ligeledes har man formået at lave et omslag til bogen, som virkelig stemmer godt overens med handlingen. På denne måde holder bogen hvad den lover. Og selvom det umiddelbart virker som en ligegyldig ting, så kan det have stor indflydelse på den samlede læseoplevelse.

Jeg synes at denne bog var virkelig interessant og jeg læste den i løbet af forholdvis kort tid (langsom læser, you know), da den holder læseren fanget i en forventning om at alt bindes sammen, men uden helt at vide hvordan. Jeg kan anbefale bogen til andre som kan lide at få en lille dosis historie-time i deres skønlitterære cocktails, og som sætter pris på, at der ligger et grundigt forarbejde til grund for fortællingen.


onsdag den 19. juni 2019

Turen går til Grønland


Det er endnu en gang blevet tid til at pakke kufferten pakkes, for mit næste store rejseeventyr venter lige om hjørnet. Denne gang går turen ikke sydpå, men derimod nordpå, da jeg imorgen rejser med min far til Ilulissat i Grønland. Jeg er overbevist om, at der venter mig helt fantastiske eventyr på denne destination, og jeg glæder mig så utrolig meget.

Jeg medbringer to fysiske bøger til turen, nemlig 'Sidste rejse' af Carsten Jensen og 'Gøgens kalden' af Robert Galbraith. Jeg er meget spændt på at læse dem begge.

'Sidste rejse' er en fortælling, som foregår i Grønland, så den passer perfekt til denne tur, og vil være den bog jeg starter op med.
'Gøgens kalden' fik jeg i fødselsdagsgave, og jeg er spændt på hvordan denne britiske krimi af selveste miss Rowling kommer til at forløbe.

Har I læst nogle af de to bøger?

mandag den 17. juni 2019

Northanger Abbey af Jane Austen

Forfatter: Jane Austen (link), Titel: Northanger Abbey (link), Forlag: Lindhardt og Ringhof, Udgivelse: 1817 (denne 2018), 243 sider

Denne bog er et anmeldereksemplar fra bog-ide.dk.

Hvorfor læser jeg den?
Selvom jeg blot har læst 'Stolthed og Fordom' og 'Fornuft og Følelse' af Jane Austen, har jeg nærmest set hele hendes forfatterskab som filmatiseringer. Herunder 'Northanger Abbey', som virkelig var en film jeg faldt for. Derfor er det en bog jeg længe har haft lyst til at læse, og, efter at 'Lindhardt og Ringhof' er begyndt at udgive disse smukke udgaver, at eje. Jeg har fået bestilt bogen fra bog-ide.dk, som har været så venlige at sponsorere et anmeldereksemplar.

Hvad handler den om?
Catherine Morland er en ung dame på vej ind i de voksnes rækker, som får mulighed for at tilbringe nogle måneder i Bath, væk fra den lille trivielle landsby hun bor i. Hun nyder selskabslivet i Bath, hvor hun møder den charmerende Henry Tilney, og finder en god veninde i den friske Isabella Thorpe. Catherines uskyldige naivitet får hende dog ud i nogle uheldige situationer, og at tro det bedste om folk, er ikke nødvendigvis den bedste strategi i det festlige Bath. 

Hvad synes jeg så om den?
Jeg er ret vild med denne roman af Jane Austen! Da jeg så filmen var der en særlig stemning der tiltrak mig, og jeg var glad for at erkende, at bogen giver mig den samme følelse. Det er en følelse af underspillet mystik og spænding, som hovedpersonen i romanen, Catherine Morland, i den grad tiltrækkes af og dermed selv skaber.

Catherine Morland er svær ikke at holde af, og jeg tror at mange læsere vil kunne genkende brudstykker af sig selv i hende. Hun er et ungt menneske, som ikke er vant til at befinde sig i selskabslivet, og er bange for at træde ved siden af. Hun er meget samvittighedsfuld, men stadig naiv nok til at ende i uheldige situationer, som gør hende så flov, at hun bare har lyst til at forsvinde. Hun har svært ved at gennemskue andre menneskers intentioner, og tror det bedste om dem hun kender. Så på trods af at fortællingen blev udgivet for små 200 år siden, vil de fleste usikre teenagere kunne sætte sig ind i det følelseshav der befinder sig i Catherines indre. Hvilket gør, at denne roman nok aldrig bliver irrelevant.

Romanen har en alvidende fortæller, som er oplagt at give Jane Austens egen stemme, hvilket gør fortællingen lidt anderledes end de andre Austen fortællinger jeg har læst. Derimod indeholder bogen de velkendte træk, nemlig en sund portion ironi, en form for morale, romantik, samt en god indsigt i nogle af normerne for denne tidsperiode (i dette tilfælde i Bath).

Jeg kan varmt anbefale denne bog, og måske især til dem, som holder af Austens andre fortællinger eller filmatiseringer af samme.



By the way, jeg besøgte Bath for nogle år tilbage, og I kan læse lidt om besøget her.

søndag den 9. juni 2019

Alias Grace af Margaret Atwood

Forfatter: Margaret Atwood, Titel: Alias Grace, Forlag: Gyldendals Bogklubber, Udgivelse: 1996 (denne 1998), 494 sider

Hvorfor læser jeg den?
Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er ret begejstret for Margaret Atwoods bøger. Jeg har tidligere læst MaddAddam-serien, samt Tjenerindens fortælling, så da jeg faldt over denne bog i bogbytteskabet på Islands Brygge, snuppede jeg den med hjem. Den fik lov til at stå lidt tid på min reol, og jeg nåede endda at se miniserien på Netflix over netop denne bog, inden jeg kom igang med læsningen. Men jeg har endnu ikke læst en bog af Atwood jeg ikke kunne lide, og jeg var ret vild med miniserien, så forventningerne var store!

Hvad handler den om?
Grace Marks sidder i fængsel for mord og det har hun gjort længe. Faktisk siden hun blev dømt som sekstenårig i 1843. Nu er der gået seksten år, og der er en gruppe af mennesker omkring hende, som ikke mener at hun er skyldig i det hun blev dømt for. En af dem, Pastor Verringer, hyrer en læge, Simon Jordan, med speciale i underbevidsthedens krinkelkroge, som skal få Grace til at huske det, som hun har fortrængt. Men som Graces livsfortælling skrider frem, bliver Simon Jordan mere og mere forvirret, og omringet af spiritister, fristelser og velmenende råd, sætter han sig selv i en fortvivlende situation.

Hvad synes jeg så om den?
Jeg har en svaghed for fortællinger der foregår i 1800-tallet, og denne fortælling om tjenestepigen Grace, som kommer fra strenge kår, og som har forsøgt at komme frem i livet, er lige sådan noget jeg elsker at læse om. Graces livsfortælling giver et spændende indblik i tiden set fra hushjælpens synspunkt, og samtidig giver det et spændende tvist, at man reelt selv skal skabe en holdning til, hvorvidt Grace taler sandt eller ej.

Grundet miniserien over selv samme bog, kendte jeg til den overordnede handling, og havde en god fornemmelse af fortællingen. Jeg ventede bevidst med at læse bogen til der var gået en vis rum tid efter at have set filmatiseringen, så den ikke stod knivskarpt i hukommelsen. Dog viste det sig, at miniserien er så tro mod bogen, at jeg følte at jeg allerede havde læst bogen før. Det gjorde dog ingenting, for jeg kan virkelig godt lide fortællingen!

En ekstra detalje til fortællingen er, at Grace Marks var en virkelig person, som levede i 1800-tallet, og som seksten-årig blev dømt for meddelagtighed i drabet på to personer. Det var en opsigtsvækkende sag i datidens Canada, og der var også her splittede holdninger til om Grace Marks var skyldig i mord, eller om hun var et offer for omstændighederne. Jeg kan virkelig godt lide den måde Atwood har medtaget de detaljer der er omkring denne sag, men samtidig udlægger hvordan Grace Marks liv kunne have forløbet, og at hun i sidste ende lader det være op til læseren at dømme hvorvidt Grace var skyldig eller ej.

I forhold til de andre bøger jeg har læst af Atwood, skiller denne sig meget ud, da de andre bøger jeg har læst alle har været postapokalyptiske eller dystopiske, mens denne nærmest er socialrealistisk. Det viser virkelig en stor bredde i Atwoods forfatterskab, og jeg kan næsten ikke vente med at skulle igang med 'Røverbruden', som også står på min reol, for at se hvilken genre den bevæger sig i.

Indtil videre har jeg ikke læst noget af Atwood, som jeg ikke kunne lide, og denne bog ændrede ikke på dette. Så en stor anbefaling herfra (også på miniserien, som ligger på Netlix, hvis man er mere til det).


mandag den 27. maj 2019

Nye bøger på reolen (37) - Anmeldereksemplarer og rejsebøger


Jeg er inde i en periode hvor jeg virkelig ikke får læst særlig meget. Jeg har lysten, men jeg synes mine timer går så stærkt, og der er så meget andet, som jeg også har lyst til at bruge tid på, så læsningen bliver altså ikke prioriteret så højt for tiden. Men noget der kan få mig til at hanke lidt op i mig selv, er de nye spændende bøger jeg har fået på hylderne her i de første halvår. 

Jeg har allerede introduceret 'Mr. Vertigo' og 'Emily på Månegården' her og her, som jeg havde med på min sidste rejse til Mexico og Belize, hvor jeg dog ikke fik læst meget. Men udover disse har jeg modtaget lidt forskellige bøger fra forfatter og forlag.

Fra Politikens Forlag har jeg modtaget 'Den Italienske Mester' af Tom Rachman og 'Millionæren fra Singapore' af Kevin Kwan. Jeg har læst og anmeldt Rachmans bog her og jeg må sige, at jeg var meget begejstret! Jeg har endnu ikke læst 'Millionæren fra Singapore', men jeg så til gengæld filmen på vej hjem fra Belize i flyet. Den var meget underholdende og sød, men jeg tror jeg venter med at læse bogen, til filmen er lidt mere på afstand.

Herudover har jeg modtaget 'Northanger Abbey' fra bog-ide.dk. Jeg har selv valgt titlen, og jeg glæder mig virkelig meget til at læse den. Det er sådan nogle smukke danske udgaver af Austens bøger, som Lindhardt og Ringhof udgiver, og jeg kunne godt tænke mig at eje dem alle.

Til slut har jeg for nylig modtaget 'Skakmesteren fra Tirana' af forfatteren Claudia Westh Lonning. Jeg sagde ja til et anmeldereksemplar, da jeg synes den lød virkelig interessant. Som udgangspunkt kan jeg virkelig godt lide historisk fiktion, og denne tager fat i en historisk periode i Albanien, som jeg slet ikke kender noget til. Så det bliver spændende at dykke ned i den!