torsdag den 18. oktober 2018

Nye bøger til reolen (35) - Udvidelse af Agatha Christie-samlingen


Hver gang jeg har været et sted med brugte bøger, har jeg set efter Agatha Christie-krimier i den fine blå udgave fra Wangels forlag. Dette har jeg gjort fordi jeg har haft to af dem stående på reolen, og jeg synes simpelthen, at de er så fine. Men jeg må også erkende, at de har været lidt svære at finde. Derfor kunne jeg ikke lade være med at slå til, da jeg fandt en sælger af dem på Den Blå Avis, som havde en god stak. Jeg havde dog læst nogle af dem, og der var også et par stykker, som jeg ikke var interesseret i at læse. Så jeg udvalgte 8, som jeg ikke har læst før, og fik den sendt til mig. Og jeg må sige at jeg er ret begejstret. Som udgangspunkt synes jeg at det er hyggelig læsning, og disse udgaver er simpelthen så fine. Der er et lille ikon i bogryggen, som indikerer om det er en Hercule Poirot-fortælling, en Miss Marple-fortælling eller en selvstændig krimi. Det er da fint!

Jeg regner med, at én af bøgerne bliver tilføjet til læselisten til det kommende Deweys Readathon på næste lørdag.

Hvis du vil læse mine anmeldelser af Agatha Christie-bøger, kommer der links her:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar