tirsdag den 5. december 2017

Enke i et år af John Irving

Forfatter: John Irving
Titel: Enke i et år
Orig. titel: A Widow for One Year
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 1998 (denne 2009)

534 sider







Baggrund for læsningen:
John Irving er nok den forfatter jeg har læst flest bøger af. Jeg er draget mod hans fantasifulde, og sommetider bizarre, fortællinger, om menneskeskæbner der er helt ud over det sædvanlige, og samtidig helt almindelige. Alligevel går jeg ofte i stå midt i hans bøger, og det tager mig måneder at komme igennem dem. Måske fordi de bliver så tunge af alle de bihistorier og al den ekstra information man får, som ikke nødvendigvis driver fortællingen fremad eller måske fordi jeg sommetider kører træt i personerne undervejs. Uanset hvad, føler jeg altid, når jeg er færdig med bøgerne, at det har været en af de større læseoplevelser.

Kort resumé:
Ruth mistede sine to brødre før hun selv blev født, hun voksede op hos sin far, som er en kendt børnebogsforfatter og afhængig af at forføre ensomme kvinder, og hendes mor forlod familien da hun var fire år gammel. Som tredive-årig er Ruth en anerkendt forfatter, og prøver stadig at finde sig til rette i livet, da hun møder den middelmådige forfatter Eddie, som kan fortælle om en anden side af hendes mor, end hendes far var istand til.

Evaluering:
Jeg må sige, at 'Enke i et år', var en af de bedste bøger jeg har læst fra Irving. Jeg kunne virkelig godt lide persongalleriet, og jeg kunne godt lide handlingsforløbet. Alligevel løb jeg ind i en mur midtvejs (som altid), men hørte den sidste halvdel som lydbog, og det fungerede super godt. Det var som om, at det fik sparket lidt gang i fortællingen igen, og da jeg først kom igang igen, kunne jeg næsten ikke stoppe.

Fortællingen om Ruths forældre og den altoverskyggende sorg der følger med det at miste børn, var virkelig interessant og rammende. Ruth som barn er en virkelig skøn karakter, og jeg synes egentlig at det holder nogenlunde ved i hendes voksne udgave. Irving har nogle gange tendens til at fremvise så mange dårlige sider hos sine karakterer, at jeg får svært ved at holde af dem, men det var ikke tilfældet ved Ruth. Ligeledes er Eddie en ret sympatisk karakter, på trods af hans lidt sørgelige eksistens. Egentlig var der i denne fortælling, kun én karakter jeg virkelig ikke brød mig om, og det var Ruths veninde, som jeg godt kunne have undværet i fortællingen.

Jeg synes Irving er lykkes med en helstøbt fortælling, som følger det spor han har lagt ud, og derfor kommer til at virker harmonisk. Jeg synes at Irving sommetider afbryder sin egen fortælling, og går mystiske veje, som ikke nødvendigvis hænger godt sammen med hovedplottet, men det er ikke tilfældet i denne fortælling. Jeg kan se den røde tråd, og den var på intet tidspunkt forsvundet for mig undervejs i læsningen.

Jeg hørte jo cirka halvedelen af bogen, som lydbog på Ereolen, og jeg må sige, at det var en af de bedre oplæsere der fortalte denne fortælling. Oplæseren var Tove Skaarup, som hermed har fået en anbefaling med på vejen.

De fortællinger som står klarest i min hukommelse, som værende de bedste Irving-bøger jeg har læst er 'Æblemostreglementet', 'Verden ifølge Garp og 'Hotel New Hampshire', men jeg synes bestemt, at 'Enke i et år' kan få en plads i denne samling.


Denne bog indgår i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Hovedstæder', da en stor del af fortællingen foregår i Amsterdam, som spiller en stor rolle i fortællingen.

3 kommentarer:

  1. Har du læst "En bøn for Owen Mean"? Jeg forstår godt, hvad du mener med de der pauser. Jeg elsker selv "Verden ifølge Garp", men har det lidt stramt med hele den der blodige bortførelseshistorie, Garp skriver 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, den har jeg ikke læst. Er det 'en af de gode'? Jeg kan faktisk ikke huske så meget af 'Verden ifølge Garp', andet end at jeg syntes den var god, men nu skriver han jo ofte om forfattere, og jeg synes sjældent, at det er så vellykket når vi får lov at 'læse' de fiktive personers værker...

      Slet