Titel: Rejsen over Stepperne
Serie: Jordens Børn 4
Forlag: Samleren
Udgivelse: 1990 (denne 2015)
814 sider
Baggrund for læsningen:
Nu hvor jeg har læst de forrige 3 bøger i serien, var det oplagt at gå videre i serien. Jeg købte denne bog i en billig paperback-udgave, da jeg stadig er på udkig efter den udgåede udgave, som passer til mine tre forrige bind. I kan læse korte anmeldelser af de forrige tre fortællinger i serien her.
Kort resumé:
Ayla og Jondalar har forladt Mamutoierne og har begivet sig ud på den lange rejse mod Jondalars hjem. Det er en lang rejse, som sætter både Aylas og Jondalars tålmodighed på prøve, men naturens luner og venlige, samt mindre venlige, lejre holder deres tanker beskæftiget.
Evaluering:
Jeg har været meget i tvivl om jeg skulle fortsætte i denne serie, da jeg synes de tre forrige bind dalede i kvalitet, jo længere jeg kom. Jeg har ikke oplevet den fascination jeg havde for fortællingen, siden jeg læste første bind, og havde en forhåbning om, at dette bind ville give mig den tilbage. Det gjorde det ikke, og jeg var flere gang ved at droppe bogen. Jeg synes fortællingen var uendelig kedelig i den første halvdel af bogen, som næsten udelukkende består af naturbeskrivelser fra Ayla og Jondalars rejse.
Udover dette synes jeg, at der er utrolig mange gentagelser i denne bog, fra de forrige bind, hvilket irriterer mig. Jeg har ikke behov for at læse det samme igen og igen, og det kommer til at virke meget trivielt.
Dog gav jeg ikke op, og grunden dertil var, at min søster havde fortalt mig, at der ville begynde at ske ting og sager i den sidste halvdel af bogen. Det gjorde der også. Ayla og Jondalar begynder at støde på flere lejre, hvor de gør ophold, frivilligt og ufrivilligt, hvilket peppede fortællingen lidt op. Her fik fortællingen lidt af sin charme tilbage, dog synes jeg stadig at fortællingen trækkes alt for meget i langdrag.
En anden anke jeg har ved fortællingen på nuværende tidspunkt er, at Ayla er lidt for fantastisk. Jeg begynder at tvivle på, at én person kan være så utrolig dygtig til alt hvad hun beslutter sig for at gøre, og at hun kan lære nye sprog i løbet af dage, ja nogle gange timer. Det bliver trættende at læse om en sådan person, da troværdigheden begynder at falme lidt.
Om ikke andet, så har jeg besluttet mig for, at jeg vil læse serien færdig. Det var helt sikkert anden halvdel af denne bog, som reddede oplevelsen, idet jeg ellers havde givet op på serien. Nu er jeg kommer så langt, og vil bare rigtig gerne se hvordan det bliver for Ayla at møde Jondalars familie, og hvad fremtiden vil bringe for dem.
Evaluering:
Jeg har været meget i tvivl om jeg skulle fortsætte i denne serie, da jeg synes de tre forrige bind dalede i kvalitet, jo længere jeg kom. Jeg har ikke oplevet den fascination jeg havde for fortællingen, siden jeg læste første bind, og havde en forhåbning om, at dette bind ville give mig den tilbage. Det gjorde det ikke, og jeg var flere gang ved at droppe bogen. Jeg synes fortællingen var uendelig kedelig i den første halvdel af bogen, som næsten udelukkende består af naturbeskrivelser fra Ayla og Jondalars rejse.
Udover dette synes jeg, at der er utrolig mange gentagelser i denne bog, fra de forrige bind, hvilket irriterer mig. Jeg har ikke behov for at læse det samme igen og igen, og det kommer til at virke meget trivielt.
Dog gav jeg ikke op, og grunden dertil var, at min søster havde fortalt mig, at der ville begynde at ske ting og sager i den sidste halvdel af bogen. Det gjorde der også. Ayla og Jondalar begynder at støde på flere lejre, hvor de gør ophold, frivilligt og ufrivilligt, hvilket peppede fortællingen lidt op. Her fik fortællingen lidt af sin charme tilbage, dog synes jeg stadig at fortællingen trækkes alt for meget i langdrag.
En anden anke jeg har ved fortællingen på nuværende tidspunkt er, at Ayla er lidt for fantastisk. Jeg begynder at tvivle på, at én person kan være så utrolig dygtig til alt hvad hun beslutter sig for at gøre, og at hun kan lære nye sprog i løbet af dage, ja nogle gange timer. Det bliver trættende at læse om en sådan person, da troværdigheden begynder at falme lidt.
Om ikke andet, så har jeg besluttet mig for, at jeg vil læse serien færdig. Det var helt sikkert anden halvdel af denne bog, som reddede oplevelsen, idet jeg ellers havde givet op på serien. Nu er jeg kommer så langt, og vil bare rigtig gerne se hvordan det bliver for Ayla at møde Jondalars familie, og hvad fremtiden vil bringe for dem.
Ydermere indgår bogen i min læseudfordring for i år, i kategorien 'More than 500 pages'.