Snebarnet

Forfatter: Eowyn Ivey
Titel: Snebarnet
Orig. titel: The Snow Child
Forlag: Bazar
Udgivelse: 2012 (denne 2013)

446 sider

Jeg købte denne bog på dette års bogforum, da jeg mente, at have hørt meget godt om fortællingen, uden dog helt at kunne sætte fingeren på hvad jeg havde læst om den. Det viste sig at være et rigtig godt køb.

Jack og Mabel er flyttet nordpå til Alaska, for at prøve at komme over den sorg, deres barnløshed har medført, langt væk fra deres familie og venner. Livet i Alaska viser sig dog, at være hårdere end ventet, og sorgen har svært ved at slippe sit tag i det aldrende par. En dag hvor sneen er faldet bygger de en pige i sne, som næste dag er forsvundet. Dog ser de kort efter, glimt af en lille pige i skovkanten. Kan dette være deres snepige, eller gemmer der sig en anden virkelighed bag dette mystiske barn.

Fra jeg begyndte læsningen af denne bog, til jeg vendte sidste side, har jeg været tryllebundet af fortællingen. Den er så smuk og skrevet med sådan en inderlighed, som fik mig til at leve mig fuldstændig ind i den sorg og glæde, dette elskelige par oplever. Fra Mabels altfortærende depressive sindstilstand, til hendes boblende lykke og kærlighed. 

Fortællingen er inspireret af et russisk eventyr, som også har en fremtrædende rolle i denne fortælling. Mabel har eventyret på bog, fra sin afdøde far, og gennem illustrationerne i bogen, finder hun frem til sin sandhed omkring snebarnet. Skillelinjen mellem den magiske fortolkning og den realistiske fortolkning af denne fortælling er så papirstynd, at man næppe kan udelukke den ene forklaring frem for den anden, og det er så imponerende gjort af forfatteren.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg er meget begejstret for denne smukke, hjertevarme fortælling. Så længe man er indstillet på en fortælling, der fortælles i et roligt tempo uden de store armbevægelser, så tror jeg ikke man vil blive skuffet.

OG MED DENNE ANBEFALING PÅ ÅRETS SIDSTE DAG, VIL JEG GERNE ØNSKE ALLE ET GODT NYTÅR!