Genre (3) - Fremmede planeter og tidsrejser

Der er mange bloggere som sværger til én eller to genrer indenfor bøger og jeg kan nok heller ikke sige mig fri for at hælde til særlige genrer. Jeg læser meget lidt YA, biografier, gysere, fan-fiction, noveller, chick-lit og erotiske romaner. Derimod læser jeg meget historisk fiktion, klassikere og social-realisme, en smule krimi og fantasy og har berørt magisk realisme, dystopisk/postapokalyptisk og science fiction. Jeg har ikke lyst til at begrænse mig selv indenfor nogen genrer og prøver konstant at udvide mine horisonter hvad angår genrer, hvilket jeg også håber skinner igennem på min blog. Dog kan dette godt være svært, for man falder selvfølgelig ofte for fortællinger som falder indenfor en genre man kender. Derfor laver jeg disse indlæg, som oplyser lidt om en særlig genre og som forhåbentlig kan inspirere mig selv og måske jer andre til at springe ud i en genre man ikke er så bekendt med.

The mysteriousness and mystique of space is such, that science fiction attempts to tantalize you 
by telling you a story that could possibly be out there and that's the appeal of science fiction.

-William Shatner   

Den genre jeg har valgt at skrive om denne gang er genren: science fiction. Genren har altid tiltalt mig, men af en eller anden grund har jeg aldrig fået læst meget af den. Jeg har bevæget mig i yderkanten genren og læst bøger, som har indeholdt et strejf af science fiction, som eksempel 'Tidskortet', 'Skyatlas' og Jules Vernes' historier, men en rigtig science fiction klassiker, har jeg kun læst én af, nemlig 'Dune'. 'Dune' var lang, tung og svær at læse, men samtidig også enormt fascinerende, og sådan nogle oplevelser kunne jeg godt tænke mig at få flere af. Samtidig er jeg vild med de bøger, som strejfer flere forskellige genrer, som 'Skyatlas' og 'Tidskortet'. Det er begge bøger jeg er vild med, som jeg varmt kan anbefale til alle, der trænger til en god, medrivende bog.

Science fiction er egentlig en bred genre, hvor mange undergenrer kan falde ind under eller overlappe, men en af de grundsten, som jeg konsekvent forbinder genren med, er uden tvivl videnskaben, som altid er mere eller mindre overudviklet, og det synes jeg er vildt fascinerende og spændende. Udover det kender man genren for tidsrejser, robotter, fremtidssamfund og futuristiske miljøer, og gerne med en realistisk tilgang til det.... hvis bogen er god!

Den store danske skriver følgende:
Science fiction har genremæssigt rod i den utopiske fantasiroman og kontrafaktisk fiktion m.m., og afgrænsningen hertil er flydende. Som egentligt genrebegreb daterer science fiction sig tilbage til 1920'ernes USA, da amerikaneren Hugo Gernsback (1884-1967) brugte ordet scientifiction i sit magasin Amazing Stories, der som det første udelukkende indeholdt science fiction-historier.
Fabulering på grundlag af naturvidenskaberne forekommer dog allerede i Mary Shelleys 'Frankenstein' (1818). Jules Verne, H. G. Wells og Arthur Conan Doyle dyrkede med optimisme og stor læsersucces roman scientifique, scientific romance og spekulativ fiktion.

Science fiction er virkelig en af de genrer der til hver en tid vil bryde ud af den boks, man vil placerer den i. Den dækker så mange emner, at det ikke kan være alt for svært at finde en masse fantastiske bøger der falder under. Alligevel kunne jeg godt bruge lidt hjælp og anbefalinger. Er der nogen af jer læsere, som har læst nogle rigtig gode sci-fi-romaner, som i kan anbefale?

Læs også første indlæg i genre-serien: Genre (1) - Uhyggen breder sig, om genren gys, og andet indlæg: Genre (2) - Livsbeskrivelser og lommefilosofi, om genren biografier.

Sigøjnerinden fra Sevilla

Forfatter: Ildefonso Falcones
Titel: Sigøjnerinden fra Sevilla
Orig. titel: La reina descalza
Forlag: Cicero
Udgivelse: 2013 (denne 2014)

778 sider

Jeg har været så heldig at modtage denne bog, som anmeldereksemplar, fra Rosinante og Co. Da jeg fik muligheden for at vælge en bog, var jeg ikke i tvivl om at det skulle være denne tykke sag. Jeg har både 'Havets katedral' og 'Fatimas hånd' stående på hylden, og er imponeret over dem begge.

Den cubanske kvinde Caridad går i land i Spanien, uden nogen plan for hvordan hun skal klare sig, og med en frygt for hendes nyvundne status, som en frigiven slave. Efter megen tumult havner hun i et sigøjnerkvarter i Sevilla, hvor hun hurtigt finder venskab i den iltre sigøjnerpige Milagros Vega og hendes morfar, så forskellig fra hendes eget forsigtige jeg. Men i sigøjnerkvarteret oplever den underdanige Caridad også ulemperne ved de følelser hun aldrig har kendt, men som sidder så dybt i sigøjnernes hjerter, som hævntørst, lidenskab og stolthed, som ofte trækker en række ulyksaligheder med sig. Sigøjnerne er et udsat folkefærd, som gang på gang må kæmpe mod systemet, for at opretholde deres ret til at leve frit i landet, og Caridad kommer på en lang rejse, fysisk såvel som psykisk.

Denne her bog er fantastisk. Men jeg havde heller ikke regnet med mindre. Ildefonso Falcones kan noget med historisk fiktion, og han gør det gerne med bombastiske værker, rig på sideantal. Som jeg havde det med 'Fatimas hånd', var denne bog en anelse lang tid om at fange mig. Men da jeg kom rigtigt ind i den, kunne jeg næsten ikke slippe den igen. 

Persongalleriet er rigt på forskellige personligheder, og der foregår en fantastisk personlig udvikling for flere af personerne, gennem bogen. I starten var der ikke rigtig nogen fra persongalleriet, som jeg kunne relatere til, eller som jeg holdt af, hvilket måske var grunden til at bogen ikke fangede mig så meget i starten. Men som de ændrede sig gennem bogen, ændredes mit forhold til dem også, og historien begyndte at tage fart.

Falcones har en fantastisk indsigt i forskellige historiske folkegrupper, i 'Havets katedral' var det spanierne, i 'Fatimas hånd' var det maurerne og i denne var det sigøjnerne. Hans værker har mange fællestræk med Ken Folletts; de er begge mestre i at formidle tunge, dramatiske historier i et legende let sprog, med sider der vender sig selv. Samtidig er de begge fantastiske til at få følelsen af uretfærdighed frem i deres læsere. Jeg tænkte meget over denne følelse, da jeg læste 'Sigøjnerinden fra Sevilla', for det var præcis den følelse jeg havde da jeg læste Falcones' to andre værker. Det hele var bare så uretfærdigt, og der blev bygget mere og mere på, indtil jeg næsten ikke kunne holde følelsen ud mere. Men som alle hans bøger ved man at der venter en slutning, som kan rette op på det, om ikke andet, så en acceptabel slutning, som kan stoppe for al den uretfærdighed, og denne bog var ingen undtagelse. Selvom det ikke er en rar følelse, så er det skønt at en bog kan få en til at føle så stærkt for noget, og det holder jeg meget af.

Så hvis i, som mig, kan lide at læse historisk fiktion, og ikke lader jer skræmme af de mange sider, så kan jeg varmt anbefale denne bog. Den er letlæselig, interessant og medrivende.

Litterære oplevelser fra den store verden (2) - På sporet af Hemingway

Med inspiration fra Sarahs 'Litterære rejsedestinationer'-indlæg, kom jeg til at tænke på de mange oplevelser af litterær art jeg er stødt på under mine rejser. Og hvorfor ikke dele dem med jer? Det er meget forskelligartede oplevelser, nogle mere omfattende end andre. Så gennem disse indlæg vil jeg føre jer igennem et sammensurium af oplevelser eller observationer, store som små, fra blandt andet storbyer i Europa, tropiske lande i Sydamerika og stater i USA, som alle har det tilfælles at de er af litterær art.

I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om nogle af mine oplevelser fra Havana på Cuba. Jeg var afsted i efteråret 2011 med en god veninde. På denne tur var vi både på Cuba, i Sydamerika og et smut forbi New York. Men i dette indlæg vil jeg nøjes med at fortælle lidt om hvad Havana bød på af litterære oplevelser.

Ernest Hemingway (1899-1961) havde et særligt tilhørsforhold til Cuba og boede der gennem flere perioder af sit liv. Udover at være fascineret af det smukke land Cuba, havde Hemingway også et godt øje til den cubanske rom, og drak så rigeligt af den. To af hans stambarer står stadig den dag idag, og lever højt på at være 'Hemingway's foretrukne barer'. Dem skulle vi selvfølgelig se, nu hvor vi var i Havana. I baren La Bodeguita hænger en indrammet lap, som Ernest Hemingway selv har skrevet, og her opsummerer han meget hurtigt hvor og hvad han foretrak at drikke, når han var i Havana: 

My Mojito in La Bodeguita, my daiquri in El Floridita. 

Ernest Hemingway

Så vi skulle selvfølgelig have os en Mojito i La Bodeguita, og jeg må give Hemingway ret. De laver en god Mojito i baren (men det gjorde de nu også på resten af Cuba). Det var vores intention at bestille en daiquri på El Floridita, men da det synede, som en lidt mere formel, fin bar, så sprang vi den over.

Der er helt sikkert flere hemingway'ske oplevelser at opdrive i Havana, men ovenstående var hvad det blev til for mit vedkommende. Jeg har endnu ikke læst noget af Hemingway, men overvejer stærkt at kaste mig over noget. 

Er der nogen som har boglig erfaring med Hemingway? I så fald, hvad kan anbefales at starte ud med?

Alice i Eventyrland

Alice i Eventyrland
Skrevet af David Chauvel efter Lewis Carroll's
Tegnet af Xavier Collette

Udgivet 2010








Denne fine tegneserie-udgave af 'Alice i Eventyrland, fik jeg i foråret, da jeg deltog i Bogbloggertræf arrangeret af Katja og Mathilde. Temaet var 'Alice i Eventyrland' og alle kunne tage derfra med en version af eventyret. Jeg valgte så tegneserie-udgaven, da billederne så så enormt fine ud.

Fortællingen om Alice's Eventyrland har egentligt aldrig rigtig sagt mig det store. Jeg har altid fundet fortællingen skræmmende og lettere irriterende, formentlig grundet den umulige kommunikation, hvor ingen lytter til hinanden. Det har altid frustreret mig. Men jeg kan faktisk ikke udtale mig om den originale version, i form af Lewis Carroll's fortælling, for den har jeg aldrig læst.

Men da jeg, som sagt, altid har følt at fortællingen var skræmmende, følte jeg mig straks tiltrukket af denne tegneserie-udgave, som helt sikkert trækker den lidt mere dystre stemning i fokus. Tegningerne er virkelig flotte, og denne sorthårede Alice, passer super godt til mit generelle indtryk af fortællingen. Teksten var jeg mindre glad for. Den virker bare sådan... forkert. Måske det er oversættelsen fra fransk der gør det, teksten fungerer ihvertfald ikke rigtig for mig. Men det opvejer de smukke tegninger heldigvis. Vil helt sikkert kunne tage denne bog frem igen og igen, bare for at beundre den.   

Så er du til tegneserier, er denne heltsikkert et kig værd!