Titel: Kierkegaardmysteriet
Originaltitel: Stages
Forlag: Rosenkilde & Bahnhof
Orig. udgivelse: 2012
287 sider
Jeg vandt denne signerede bog i en konkurrence hos Saxo og
har derfor også anmeldt den på Saxo’s hjemmeside.
Amerikaneren Daniel Peters har bosat sig i København, hvor
han arbejder som oversætter på Kierkegaard Forskningscentret. En dag findes
hans chef, og tidligere forlovede, dræbt i hendes lejlighed og et nyopdaget
manuskript af Søren Kierkegaard er forsvundet. Dette får Daniel til at åbne
øjnene for sine kolleger og omgivelser, hvilket aldrig har faldet ham let, da
han er diagnosticeret med Aspergers syndrom og mangler visse sociale
kompetencer. Alligevel ser han snart at alting ikke er som det ser ud til og
hans kolleger ved måske mere end han tror.
Jeg læser ikke vanvittig mange krimier, blandt andet på
grund af det irriterende element, at hovedpersonerne altid tilbageholder viden
for politiet, da de ofte tror de bedre selv kan løse mysteriet, og ender med at forkludre sagen endnu mere. Dette har
irriteret mig grænseløst og er ikke sådan jeg tror man ville handle i det
virkelige liv. I denne fortælling skete noget jeg aldrig har oplevet før; nemlig det modsatte!
Daniel fjerner en genstand fra noget bevismateriale, men erkender det så til
politiet dagen efter, hvorefter han fortællingen igennem samarbejder med
kriminalbetjenten. Det kom helt bag på mig, da jeg havde forberedt mig på endnu
et sololøb fra et inkompetent individ i opklaringen af forbrydelsen, og det var
simpelthen så forfriskende.
Ydermere adskiller denne bog sig fra ’almindelige’ krimier,
ved at hovedvægten er lagt på Kierkegaard og syndromet Asperger. Som læser
følte jeg at mordplottet kom i anden række, hvilket gjorde bogen mindre
’krimi-agtig’. Dog ved jeg ikke nok om Aspergers syndrom til helt at vide om
Daniel er en troværdig person. I starten synes jeg han var ret irriterende, men
som bogen skred frem, vænnede jeg mig mere og mere til hans lettere passive
adfærd og manglende sociale kompetencer. Så om han er et godt billede på en
typisk Asperger-mand, det ved jeg ikke! Men kunne egentlig meget godt lide ham
efter at have lært ham lidt bedre at kende.
Det er altid sjovt at læse litteratur om Danmark og
danskere, skrevet af ikke-danskere. Thom Satterlee har tilbragt et år i
Danmark og jeg synes han rammer rigtig mange typiske danske situationer. Han
skriver meget om cyklerne, hvilket er temmelig oplagt, men derudover synes jeg
også han har ramt den danske ironi ret godt. Der er dog nogle småting jeg
studsede over, bl.a. følgende sætning, hvor Daniel Peters beskriver den danske
hotdog:
(citat:
Kierkegaardmysteriet)
Først er der selve
hotdogpølsen, dansk svinekød – det bedste i verden – fra grise, der har levet
så godt et liv, som kun danske grise og danskere kan;…..
Jeg ville ønske at det var sandt, men ved også at det er det
desværre ikke. Men udover småting som denne kunne Satterlee, ud fra
beskrivelserne, lige så godt have boet i Danmark hele sit liv.
Bogen er delt op på en anderledes måde, end jeg før har set,
nemlig i en Opsætning, Forbrydelse og Efterforsknings-del. Det er såmænd en fin
nok inddeling, men synes egentlig ikke den er nødvendig for bogen. Men altid
spændende med lidt nye elementer til en lettere tyndslidt genre (hvis jeg må være så
fræk).
Jeg kunne godt lide at læse bogen, dog gav den mig ingen
aha-oplevelser, sus i maven eller store overraskelser. Det var en behagelig
bog hvor man kan lære lidt om Asperger-syndromet og Søren Kierkegaard, men man
skal ikke læse den og regne med en hæsblæsende kriminalroman, for det er det
bestemt ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar