Hesten og drengen

Forfatter: C.S. Lewis
Titel: Hesten og drengen
Originaltitel: The Horse and his Boy
Serie: Narnia-fortællingerne, 3
Forlag: Borgen
Orig. udgivelse: 1954

Læs også anmeldelsen af ’Troldmandens Nevø’ og ’Løven,heksen og garderobeskabet’, som er de to forrige fortællinger om Narnia. Så nåede jeg til den tredje fortælling ’Hesten og drengen’ i min store bog om Narnia.

Shasta vokser op hos en calormener i syden. En dag kommer en fin herre, en tarkan, forbi og tilbyder at købe Shasta. Samme aften beslutter Shasta sig for at flygte sammen med tarkanens hest, som viser sig at være talende og som gerne vil tilbage til Narnia og være en fri hest igen. Under flugten møder de en calormensk pige, Aravis, og en anden talende hest, som også er på vej mod Narnia. Sammen flygter de fire nordpå, gennem storbyen Tashbaan, hvor Aravis overhører prinsens forræderiske plan om krig mod Ærkenland og Narnia. Dette starter et kapløb med tiden, for at komme først til Ærkenland og advare kongen.

Narnia-fortællingerne er skrevet til børn, hvilket man ikke er i tvivl om når man læser dem. Historien om Shasta er en sød og klassisk historie, om det ensomme, undertrykte barn, hvis skæbne er stor og heltemodig. Det er et skelet man har set så ofte før, men historien rummer mange små episoder, som gør historien til dens egen. Jeg var især glad for at der var et gensyn med Susan, Lucy og Edmund, samt Aslan, fra ’Løven, heksen og garderobeskabet’, som forbinder denne fortælling med de forrige.   

C. S. Lewis benytter sig af den alvidende fortæller, som ofte henvender sig direkte til læseren. Der er her et eksempel fra bogen hvor Shasta netop har overhørt samtalen om at han skal sælges:

(citat: Hesten og drengen)

Nu må du ikke tro, at Shasta på nogen måde havde det, som du og jeg ville have det, hvis vi netop havde hørt vores forældre sidde og snakke om at sælge os som slaver.

Dette er en teknik, som i dette tilfælde gør fortællingen meget børnevenlig, men bliver også sjov og finurlig at læse for voksne. Han bruger det fortællingen igennem og jeg sad ofte og morede mig over fortællerens små kommentarer og facts, som eksempelvis: (citat: Hesten og drengen) Talende heste bliver altid mere hestede i stemmen, når de er vrede. Denne måde at fortælle på appellerer til min barnlige side og jeg nød virkelig at læse denne, men også de to forrige fortællinger, hvor samme gør sig gældende.

Når man først er gået i gang med Narnia-fortællingerne er der ’no turning back’, så selvfølgelig skal denne bog anbefales til andre læsere, som også er i gang med serien, eller overvejer at gå igang. Bøgerne er hurtigt læste og giver et dejligt afbræk fra lidt tungere litteratur.

Under point-givningen har jeg forsøgt at tage højde for at fortællingen er skrevet til børn.