Du forsvinder

Forfatter: Christian Jungersen
Titel: Du forsvinder
Forlag: Gyldendal
Orig. udgivelse: 2012

463 sider






Jeg fik anbefalet bogen af min søster, som er meget glad for Christian Jungersen som forfatter, og dette er så den første bog jeg har læst af ham.

Bogen handler om Frederik, som får en hjernesvulst i frontallappen, som populært sagt er der personligheden sidder. Hele familiens liv ændres radikalt, da den ellers fornuftige, dygtige og ekstremt vellidte skoleleder og ægtemands personlighed ændres til utilregnelig og aggressiv, samt fuldstændig følelseskold overfor sin kone og søn. Udover disse træk viser det sig at han har snydt privatskolen for en mindre formue, så den lille familie står til at miste alt hvad de ejer. Venner og kolleger begynder nu at sætte spørgsmålstegn ved tidspunktet for bedrageriets opståen og om hvorvidt det begyndte før eller efter hjernesvulsten opstod.

Fortællingen er set gennem Mias øjne, som er gift med Frederik. Deres ægteskab har været præget af Frederiks ekstremt høje arbejdsmoral og utallige sidespring, men Mia har gennem det seneste år set en forandret og forbedret Frederik. Dette viser sig nu at have været det første stadie under svulstens vækst. I takt med at Frederik bliver mere og mere rask, får han kærlige følelser og interesse tilbage for sin kone, men da har Mia svært ved at slippe sine analyser omkring hans neurologiske tilstand, som hun har måttet støtte sig op af gennem hele sygdomsforløbet for at kunne kapere hverdagen. Hun ser sin mand som en fremmed og har svært ved at finde tilbage til den kærlighed hun følte for ham før hans sygdom.

Bogen beskriver dilemmaet, at være gift med en psykisk syg mand, samt stadig prøve at holde sammen på en ødelagt familie, rigtig godt. Det sætter mange tanker i gang, blandt andet hvordan man selv ville føle og agere, hvis man oplevede dette. Det er en svær situation at sætte sig ind i, men Jungersen giver de bedste muligheder for dette i denne bog. Samtidig er det spændende at se det hele fra Mias perspektiv, som står ret alene i forhold til hendes følelser og holdninger, sammenlignet med Frederiks forældres, samt deres fælles søns. 

Bogen indeholder journaler, udklip fra lærebøger, billeder og breve, som giver historien et mere virkeligt og alsidigt udtryk. Via artiklerne får man sat nogle flere faglige og objektive ord på Frederiks sygdom, som ellers ville have været svære at implementere direkte i teksten.

Jeg kunne godt have ønsket mig en lidt mindre åben slutning, men på den anden side får man, ved selv at forestille sig hvilke valg Mia vil træffe, gjort sig mange overvejelser omkring dilemmaet, hvilket jeg er ret overbevist om er meningen fra forfatterens side. Nogle af Mias valg kunne godt irritere mig grænseløst, på trods af jeg ikke er sikker på hvordan hun ellers skulle reagere. På den facon har Jungersen skrevet en bog, som virker ret realistisk.

Jeg vil anbefale bogen til andre læsere, som trænger til et pusterum fra fantasy og krimi. Her er en meget virkelighedsnær bog, som jeg tror man kan lære en masse af. Jeg har valgt at give bogen 3,5 stjerner, da det bestemt er en god bog, som er værd at læse, men som lige mangler det sidste for at tage pusten fra mig.