mandag den 11. november 2019

Liget i biblioteket af Agatha Christie

Forfatter: Agatha Christie, Titel: Liget i biblioteket, Orig. titel: The Body in the Library, Forlag: Wangels Forlag a/s, Udgivelse: 1942 (denne 1990), Oversat af Lone Burmeister, 202 sider

Hvorfor læser jeg den?
Efter at jeg færdiggjorde 'Mordet i Præstegården', som foregik i Miss Marples landsby St. Mary Mead, havde jeg lyst til at vende tilbage til byen og dens beboere. Da jeg havde 'Liget i biblioteket' stående, som også skule foregå i byen, kastede jeg mig straks over bogen.

Hvad handler den om?
På Gossington Hall vågner Obert Arthur Bantry og Dolly Bantry op til en foruroligende nyhed. Der ligger et lig af en ung kvinde i deres bibliotek, og ingen har en anelse om hvem denne kvinde er. Det kommer dog snart frem, at kvinden har en relation til en formuende familie der for tiden bor på The Majestic Hotel. Dolly tager hendes skarpe veninde Miss Marple med på hotelophold, så de to ældre damer kan få sat lidt skub i opklaringen.

Hvad synes jeg så om den?
Jeg gik igang med denne fortælling fordi jeg havde et særligt ønske om, at høre mere om beboerne i St. Mary Mead, herunder den lille præstefamilie. Her blev jeg dog en anelse skuffet, da det er meget begrænset hvor meget man hører til disse beboere, da størstedelen af fortællingen foregår på et hotel i den nærliggende by, Danemouth. Det kunne en smule research nok have fortalt mig på forhånd, men da jeg nyder at vide så lidt om fortællingen som muligt inden læsningen, var det altså ikke gået op for mig. Da skuffelsen over dette havde lagt sig, kunne jeg fint nyde dette lille mordmysterie i klassisk Agatha Christie-stil, hvor de fleste synes potentielt skyldige.

Miss Marple havde ikke en særlig fremtrædende rolle, dog spiller hun en vigtig brik i opklaringen, da Miss Marple, som altid, ved mere end de fleste. Hun er en mester i at have et overblik over hvad der rører sig i krogene, og viser sig som et mesterligt geni, når det kommer til at finde sammenhænge.

Det var en spændende fortælling, dog var det en temmelig snørklet affære, hvor tåbelige gerninger satte en kæp i hjulet for opklaringen. Det virkede dog lidt for mærkeligt, at nogle rent faktisk ville være så tåbelige, hvilket gjorde hele plottet en anelse mindre troværdigt.

Men altså endnu en hyggelig Agatha Christie-roman, hvad skal jeg dog gøre når min lille samling er læst!



Her kan I læse anmeldelser af de andre Agatha Christie-bøger jeg har læst:

Hercule Poirot:
Miss Marple:
Andre:

søndag den 3. november 2019

Thornhill af Pam Shy

Forfatter: Pam Shy, Titel: Thornhill, Forlag: Høst & Søn, Udgivelse: 2017 (denne 2018), Oversat af Camilla Christensen, 535 sider

Hvorfor læser jeg den?
I forbindelse med Deweys Readathon i oktober måned, var jeg et smut på biblioteket for at finde bøger til arrangementet. Jeg faldt over 'Thornhill', som er en graphic novel, jeg husker at have hørt godt om. Omslaget giver en lidt creepy stemning, som passede godt til mit læsetema 'hyggelig uhygge'. Så den blev lånt og læst.

Hvad handler den om?
Ella er flyttet i et nyt hus med sin far, og fra hendes vindue kan hun se en gammel faldefærdig bygning Thornhill, som førhen har fungeret som et pigehjem. Sideløbende følger vi Marys dagbog, som hun skriver 35 år tidligere, mens hun bor på pigehjemmet Thornhill. Mary mistrives på hjemmet, og da Ella begynder at se en skikkelse ovre ved den nedlagte grund, begynder hun at ane en forbindelse til den tidligere beboer.

Hvad synes jeg så om den?
Thornhill er en blanding af korte tekster og helside-illustrationer.  Den er derfor rimelig hurtigt læst, trods de mange sider. Omslaget som lovede en lettere creepy stemning, stemmer fint overens med den stemning der skabes i bogen, uden at fortællingen er direkte uhyggelig.

Al tekst følger Marys dagbog, mens alle illustrationer følger Ellas liv. På trods af at illustrationer og tekst følger hver deres spor, er der en god sammenhæng mellem de forskellige elementer, idet Ellas fortælling støtter op omkring Marys, for til sidst at krydse hinanden.

Det var en trist fortælling, hvor Marys dagbog, meget rammende, beretter om mobning og psykisk terror. Jeg kunne sagtens se en mere fyldig bog bygget op omkring Marys liv; men ikke i dette format (graphic novel), hvor den begrænsede tekst, og de stemningsfyldte illustrationer leder til en hvis mængde mystik, som giver fortællingen den creepy stemning, som er tiltænkt.

En fin læseoplevelse, som passer godt til en mørk efterårsaften, hvor træerne rusker lidt ekstra.


lørdag den 26. oktober 2019

Deweys Readathon efterår 2019 - En løbende opdatering

Som beskrevet i det forrige indlæg, så detager jeg i dette efterårs Deweys Readathon, som starter om få minutter! Det var i sidste øjeblik at jeg fik min læsestak på plads, da jeg lige har været et smut forbi biblioteket, og lånt nogle virkelig spændende titler. Min stak er temmelig stor, og jeg har ingen ambitioner om at læse alt, det skal mere ses som en inspirationsstak, så jeg ikke skal stå ubeslutsom overfor min bogreol i løbet af dagen.

Jeg har endnu engang gået efter temaet 'hyggelig uhygge', som gælder for de fleste titler i bunken. Der er både en tegneserie og en graphic novel iblandt, en novellesamling og 3 romaner.


Titlerne er som følger:
  • På sporet af Dracula af Dany & Ives H
  • Døden lurer af Agatha Christie
  • Thornhill af Pam Shy
  • Fuglene og andre fortællinger af Daphne Du Maurier
  • Og havet var vores himmel af Patrick Ness
  • The Picture of Dorian Gray af Oscar Wilde
Men den allerførste bog jeg vil kaste mig over, vil være Belgravia af Julian Fellowes, som jeg kun mangler de sidste 100  sider af.

Jeg vil løbende opdatere dette indlæg, som læsningen skrider fremad. I skal være velkomne til at smide en kommentar.

Rigtig god læsning til de andre deltagere!

14:00 - Klokken blev 14 og nu er vi officielt igang. Som skrevet før, så starter jeg ud med at færdiglæse Belgravia, som jeg mangler omkring 100 sider i.

16:15 - Jeg var lidt bagud fra start, så jeg startede ud med lige at følge op på de mange andre deltagere i blogland. Og en lille halv time efter start, var det eneste jeg havde startet op chipsene! Men nu er jeg netop blevet færdig med Belgravia, og den var altså bare rigtig god! Jeg mener dog godt, at den kunne have været lidt kortere, da en større del af fortællingen var lidt stillestående i midten. Men alt i alt en virkelig hyggelig bog!


Jeg tror at jeg vil gå igang med 'Thornhill' nu. Jeg havde egentlig tænkt, at den ville være god ud på de mørke aftentimer, men jeg er simpelthen vildt spændt på at læse den. Det er en graphic novel, som både består af hele siders tekst, men hovedsagligt af helsides-illustrationer.

18:29 - Jeg har netop vendt sidste side i Thornhill. Fortællingen var god, men også virkelig trist! Illustrationerne var lige tilpas creepy, uden at være vildt uhyggelige.


Næste bog bliver 'Døden lurer' af Agatha Christie. Jeg har egentlig læst en del Agatha Christie her på det seneste, men tror lige jeg kan klare en mere. Fortællingerne er korte og oftest ret hyggelige og spændende, så de passer perfekt til sådan et læsedøgn. Men inden jeg går igang med en ny bog, skal jeg lige rundt og se hvordan det går hos de andre læsere.

19:32 - Nå, nu vil jeg gå igang med 'Døden lurer', her efter en lille tiltrængt pause.

20:41 - Er kommet igang med Agatha Christie, men må sige at mit fokus er alle mulige andre steder lige nu. Så har foretaget mig lidt andre ting for at kunne læse lidt mere fokuseret igen.

22:47 - Må erkende at læsningen har været meget sløv her til aften. Har spist sen aftensmad, været optaget af alt muligt andet, og læst en smule. Og nu er trætheden kommet rullende indover mig, efter at jeg ikke fik sovet så mange timer i nat. Så jeg vil nu gøre mig klar til min seng, og læse videre derfra, og formentlig falder jeg i søvn inden længe. Læsningen og opdateringen af dette indlæg forsvinder imorgen igen.


07:01 - Så er jeg oppe igen. Læste ganske kort tid igår inden jeg faldt i søvn. Mens mit læsefokus ikke rigtig var til stede igår aftes, er der vendt tilbage før fuld kraft her til morgen, så jeg er fortsat med 'Døden lurer', som er ganske spændende! 

8:34 - Sidste side i 'Døden lurer' er vendt. Det var et temmelig kompliceret plot, men den var virkelig god!  Og nu er det tid til noget morgenmad!

8:54 - Jeg vil nu gå i gang med tegneserien 'På sporet af Dracula'.

9:39 - Nu er tegneserien læst, og jeg må indrømme, at jeg synes den var ret dårlig. Fortællingen var meget komprimeret, og der var lidt for mange nøgne damer, til at jeg rigtig kunne tage det alvorligt. Dog synes jeg at illustrationerne fra historiske steder i Rumænien var ganske fine og stemningsfyldte. Men det var så også det eneste...


Nu vil jeg gå igang med 'Og havet var vores himmel' af Patrick Ness, som måske bliver den sidste bog for dette readathon.

11:05 - Der er noget ved fortællingen der ikke rigtig fanger mig. Jeg er ikke kommet særlig langt i den, så det kan være, at jeg ville blive fanget af den, men jeg har alligevel valgt at stoppe med læsningen af den. Vil hellere læser noget, som interesserer mig nu og her. Så jeg kaster mig istedet over den korte fortælling 'Fuglene'.

13:02 - Tiden har ramt 13, og readathon er forbi (bemærk, at det slutter kl. 13 grundet at der blev skiftet til vintertid i nat). Jeg har fået læst 'Fuglene' og har læst videre i de andre fortællinger af Daphne Du Maurier, som bogen også indeholder. Jeg kan virkelig godt lide skrivestilen, hvad jeg før har konstateret, og må simpelthen have læst noget mere fra forfatterens hånd.


Det har været rigtig hyggeligt og afslappende at deltage i readathon, hvor jeg ikke har skulle tænke på andet end min læsestak i et døgn. Jeg har fået læst en hel del af det jeg gerne ville, status er følgende:

Jeg har fået læst
  • De sidste 100 sider af 'Belgravia' af Julian Fellowes
  • Thornhill af Pam Shy, som er en graphic novel
  • Døden lurer af Agatha Christie
  • På sporet af Dracula af Dany & Ives H, som er en tegneserie
  • De første to fortællinger 'Fuglene' og 'Ikke efter midnat' i 'Fuglene og andre fortællinger' af Daphne Du Maurier
Det har alt i alt været nogle gode læseoplevelser, og jeg skal helt sikkert have læst de andre tre fortællinger af Daphne Du Maurier.

tirsdag den 22. oktober 2019

Deweys Readathon - Efterår 2019

De sidste par år, har jeg deltaget i Deweys Readathon i efterår-versionen, og det er igen i år lykkedes mig, at holde weekenden fri til det. Det er et helt perfekt event til det kølige efterårsvejr med de mørke aftener, og jeg glæder mig til at bruge et døgn i litteraturens verden.

Deweys 24 hour Readathon, til dem der ikke kender eventet:
Det løber af stabelen 2 gange årligt, hvor læsere over hele verden bruger et døgn på at læse, med  rig mulighed for at interagere med andre deltagere gennem blogge eller diverse sociale medier. Alle starter på samme tid og i Danmark lyder startskuddet på lørdag kl. 14. Nogle vælger at læse hele døgnet, andre kapitulerer når de nærmer sig sengetid (jeg hører til i sidste kategori). Formålet er ikke at læse så meget som muligt eller at holde sig vågen hele natten, men derimod at dedikere et døgn til det vi holder så meget af, nemlig bøgerne!  


På lørdag er jeg med fra starten kl. 14, hvor jeg vil kaste mig over en spændende bog. Hvilken, har jeg endnu ikke lagt mig fast på, men der skal helt sikkert indgå lidt uhygge, traditionen tro. Jeg laver et indlæg på bloggen på dagen, som jeg vil opdatere løbende, som læsningen skrider frem.

søndag den 13. oktober 2019

Mordet i Præstegården af Agatha Christie

Forfatter: Agatha Christie, Titel: Mordet i Præstegården, Orig. titel: Murder at the Vicarage, Forlag: Wangels Forlag a/s, Udgivelse: 1930 (denne 1990), Oversat af Poul Ib Liebe, 226 sider

Hvorfor læser jeg den?
Jeg er stadig stille og rolig ved at arbejde mig igennem den stak Agatha Christie-bøger jeg købte sidste år. Jeg har virkelig været glad for dette køb, da jeg altid har en lille kort krimi på lager, hvis lysten til dette skulle melde sig. Og det gjorde den for nylig, da jeg gik i krig med 'Mordet i Præstegården'.

Hvad handler den om?
Der sker et mord i præstegården i den lille landsby St. Mary Mead, og der er en hel stribe af landsbyboere, som har motiv til at have udført dette mord. Der følger hurtigt en tilståelse, men da den anden tilståelse dukker op, begynder politiet at tvivle på sandheden i disse tilståelser. Alle i byen ved en lille smule om noget, men er ikke specielt trygge ved at overgive deres viden til politiinspektøren, men vælger istedet at åbne sig op for en kirkens mand, nemlig præsten. Dermed bliver præsten ufrivilligt hvirvlet grundigt ind i opklaringen af dette mysterie, som hans nysgerrige nabo Miss Marple med glæde hjælper med at kaste lidt lys over.

Hvad synes jeg så om den?
Denne fortælling er en rigtig klassisk engelsk krimi, som starter ud med mordet, hvorefter opklaringen sker i brudstykker med hjælp fra hele landsbyen. Der går den vilde sladder i byen, og ingen slipper for at være under mistanke af den ene, eller den anden landsbyboer.

Det er præsten der er fortælleren af historien, og hvilken behagelig fortæller! Jeg kunne virkelig godt lide hans lune facon og høje niveau af selverkendelse. Jeg var overrasket over at den underspillede karakter Miss Marple fyldte så lidt i størstedelen af fortællingen, men ved eftertanke synes jeg det var en ret god måde, at få hende introduceret uden at hun blev nødt til at være omdrejningspunktet for fortællingen. Det gav endnu bedre mening, da jeg læste mig frem til, at jeg havde fingrene i den første udgivelse med Miss Marple, hvilket glædede mi ordensans, da min læsning af Agatha Christies romaner eller har været i meget tilfældig rækkefølge, alt efter hvilken bog jeg lige fik fingrene i.

Miss Marple er en sjov karakter, idet hun ikke er den typiske amatør-detektiv, men mest af alt bare er en virkelig nysgerrig gammel dame. Hun benytter enhver en chance for at lytte med i samtaler, og observere mennesker under foregivelse af at ordne sin have eller se på fugle med sin kikkert. Dog har hun endvidere et talent for at være overordentlig opmærksom på detaljer, og dygtig til at udlede sammenhænge af hændelser. Jeg kunne næppe beskrive hendes person bedre, end oberst Melchett gør det i denne sætning:

"Det pokkers fruentimmer - hun kunne vist ikke vide mere om det mord, hvis det var hendes selv der havde begået det." [s. 202]

Jeg blev fascineret af de forskellige beboere i byen, og jeg kunne særligt godt lide den lune præst, hans unge frimodige kone, og deres egenrådige husholderske. Jeg blev glad for at opdage, at jeg ligger inde med den næste Miss Marple-krimi 'Liget i biblioteket', som også foregår i St. Mary Mead, og jeg glæder mig til endnu engang at være i selskab med byens beboere.

Den eneste anke jeg havde ved bogen, havde som sådan ikke noget med fortællingen at gøre, men omhandlede oversættelsen. Der var enkelte sætninger, som jeg havde svært ved at forstå, og så stod der konsekvent 'når', i tilfælde hvor meningen var 'hvornår', hvilket var lidt forstyrrende. Jeg har forsøgt at finde ud af, om det er korrekt sprogbrug, som blot er blevet forældet, men har ikke kunne finde et svar.

Jeg kan anbefale denne Agatha Christie-roman, som befinder sig blandt de bedste af dem jeg har læst (se listen nedenfor).


Her kan I læse anmeldelser af de andre Agatha Christie-bøger jeg har læst:

Hercule Poirot:

Miss Marple:

Andre:

søndag den 6. oktober 2019

Peter Pan af J. M. Barrie

Forfatter: J. M. Barrie, Titel: Peter Pan, Forlag: Harper Design, Udgivelse: 1911 (denne 2018), 250 sider

Hvorfor læser jeg den?
Da jeg var i London sidste år på min lille Harry Potter-tur, besøgte jeg House of Minalima, som foruden at have produceret alverdens grafisk materiale til Harry Potter filmene, også har udgivet en smuk serie af klassiske børnefortællinger. Jeg kunne selvfølgelig ikke forlade butikken uden at købe en bog med mig, og her valgte jeg altså denne udgave af  'Peter Pan'.

Hvad handler den om?
Peter Pan fører Wendy og hendes brødre fra London til Ønskeøen, for at give de fortabte drenge en mor. Ønskeøen er stedet hvor alle ens fantasier og eventyr bliver til virkelighed, og hvor der ikke er behov for at vokse op, og Wendy og brødrene begynder snart at glemme hvad de har forladt derhjemme.

Hvad synes jeg så om den?
Ren grafisk er denne bog en fryd for øjet. Alt spiller, og de forskellige illustrationer og interaktive elementer igennem bogen, gør læsningen virkelig fin og hyggelig. Det var helt bestemt den grafiske fremstilling jeg nød mest ved bogen.

Selve fortællingen var jeg ikke helt så vild med. Jeg kender den grundlæggende historie fra Disneys fremstilling, og kunne som barn ret godt lide denne film. Jeg var spændt på at se, hvor lig den var med den oprindelige fortælling, og jeg må sige at der umiddelbart ikke er taget mange kunstneriske friheder i forhold til tegnefilmen. Dog er der selvfølgelig langt flere hændelser i bogen, som f.eks. huset der bygges omkring den sårede Wendy og historien om 'The Never Bird', som får sig en ny rede. Der er en masse sjove og pudsige detaljer i bogen, som jeg normalt ville holde af. Men der er noget ved fortællestilen, som jeg ikke bryder mig synderlig om. Forfatterens kommentarer siver i en lind strøm ud imellem bogens sider, og disse virkede temmelig kyniske, hvilket tog det hyggelige, uskyldige fra mig under læsningen.

Mr. og Mrs. Darlings naivitet undrede mere end den underholdt, og jeg var lidt træt af fremstillingen af Wendy. Pigen som forelsker sig i Peter Pan og indvilliger i at lege mor, styre husholdning, gøre rent og lave mad til drengene på Ønskeøen. Jeg er klar over, at fortællingen er over 100 år gammel, og hvilke børn leger ikke 'far, mor og børn'? Det er der jo intet galt i. Men det var som om, at Wendys rolle som husmor fyldte mere, end den behøvede, og imens Wendy legede husmor, så var drengene ude på diverse eventyr på Ønskeøen. Jeg forsøgte at se igennem fingre med dette, men det vedblev dog at være et irritationspunkt for mig under læsningen.

Jeg holder stadig på sin vis af historien om Peter Pan, og synes det er en dejlig fortælling at læse for børn. Men jeg kommer nok aldrig til at genlæse den for min egen skyld, det skulle da kun være for at nyde de virkelig fine illustrationer, som er gennemgående i hele denne udgave.







søndag den 29. september 2019

Dukkeværkstedet af Elizabeth Macneal

Forfatter: Elizabeth Macneal (link), Titel: Dukkeværkstedet (link), Orig. titel: The Doll Factory, Forlag: Lindhardt og Ringhof, Udgivelse: 2019, oversat af Vibeke Houstrup, 372 sider

Denne bog er et anmeldereksemplar fra bog-ide.dk.

Hvorfor læser jeg den?
Bookworms Closet fører en online bogklub på facebook (find den under 'Bookworms Bookclub'), som i september skulle læse 'Dukkeværkstedet'. Dette passede ret fint at læse med i denne måned, samtidig med, at fortællingen lød præcis som noget jeg ville kunne lide. Så jeg bestilte den fra bog-ide.dk, som har været så venlige at sponsorere et anmeldereksemplar.

Hvad handler den om?
Iris, som sidder dag ud og dag ind og maler ansigter på porcelænshoveder i dukkebutikken, får en chance for at bryde ud af sin trivielle hverdag, og griber den. Hun opdager at livet kan leves på andre måder, end hvordan hun er opdraget, og drages af et kunstnermiljø, hvor hendes egne ambitioner som maler kan komme til live. Hendes vej krydser Silas', som har en kuriositet-butik, hvor hans speciale er at udstoppe dyr. Silas drømmer også om at bryde igennem i sin karriere, og blive anerkendt for hans kunst. Men London er ikke en ufarlig by at færdes i, og når besættelse forveksles med hengivenhed kan det gå grueligt galt.

Hvad synes jeg så om den?
Jeg plejer at have en god fornemmelse af bøger, som er sat i 1800-tallets London, og om det er fortællinger jeg vil kunne lide. For det vil jeg som oftest, og med stikord, som dukkeværksted, kuriosa, konservator og kunst, som springer ud fra bagsideteksten, så var jeg næsten sikker på, at jeg ville ramme plet med denne bog. Og det gjorde jeg! Jeg synes simpelthen, at den var vildt god, og fortællingen holdt mig fanget fra start til slut.

Bogen holder hvad den lover, når der på coveret står 'Historisk psykologisk pageturner om kærlighed, kunst og besættelse'. Det er en tempofyldt fortælling, hvor man følger en række forskellige karakterer. Flere af dem faldt i nogle kasser jeg kendte, mens en af dem stak lidt ud fra mængden, ved at leve i sin egen verden uden den store realitetssans. Særligt denne karakter var interessant at læse om, da det for mig var noget nyt, og der lå en stor troværdighed i den specielle tankerække, man som læser blev præsenteret for.

I fortællinger, som denne, som dækker mange forskellige temaer, er der ofte enkelte spor i fortællingen, som bliver en smule forsømt. Denne fortælling var ingen undtagelse, hvor det komplicerede forhold mellem Iris og hendes søster blev udredt lidt for hurtigt til slut, efter min mening. Dette var dog det eneste kritikpunkt af fortællingen, da jeg virkelig nød læsningen. 

Fortællingen var en god blanding af forudsigelighed og overraskelser. Forudsigeligheden generede mig faktisk ikke, da det var ret nervepirrende at vente på det, som for mig føltes uundgåeligt. Derimod formåede fortællingen at overraske mig på andre punkter, og forfatteren har ikke været bange for at det kom til at gøre lidt ondt, og det klæder bogen.

En stor anbefaling af denne interessante bog, som er lige så farverig indholdsmæssigt, som den er på forsiden.