Bloggeren

Velkommen til min blog.

Jeg hedder Sidsel, er 29 år og er for nyligt flyttet til København. Jeg arbejder i Kalundborg som miljøsupporter på Novo Nordisk. Jeg har hele min barndom og ungdom igennem læst mange bøger og prøver stadig på det i den udstrækning 'det voksne ansvar' tillader det. Jeg slapper af i selskab med bøger og nyder at træde ind i de endnu ukendte verdener, som åbner sig op i litteraturens univers. Jeg er på ingen måde bundet af specifikke genrer, jeg læser det hele!

Jeg anmelder de bøger jeg efterhånden når at læse, men vil også anmelde nogle jeg har læst tidligere hvis de indgår i en serie jeg følger op på eller lignende. Blog-indlæg, som ikke er anmeldelser, er listet under siden 'arkiv'.

Alle blogindlæg er skrevet af mig selv, hvis ikke andet er nævnt, og de er altid et udtryk for min egen holdning og smag, også selvom det er anmeldereksemplarer (hvilket altid vil være angivet i indlægget).

Jeg håber at dem som følger med vil kunne bruge nogle af de anmeldelser og indlæg jeg laver, måske være uenige, men om ikke andet så blive inspireret, og husk: man er altid velkommen til at efterlade en kommentar :)


Kontakt: sidselbuchodgaard@gmail.com

Billeder af bogomslag, som er brugt til anmeldelser, er fra bloggens start til og med 14. januar 2014 hentet fra Saxo's hjemmeside. Herefter er alle billeder taget af mig selv, medmindre andet er anført.


Al credit for den meget 'catchy' blog-titel (hvis jeg selv skal sige det) går til min venindes kæreste og min søster




4 kommentarer:

  1. Kære Sidsel
    Jeg så at du godt kunne lide Ørnbøl, Brian P.: Diamanttandsstøv - Digte
    Så måske er 'Billeder fra Bagerste række' også interessant for dig?

    Her er der lidt om den:
    "Billeder fra bagerste række" Attika, april 2014?

    Her er en link til dens facebookside.

    https://www.facebook.com/billederfrabagersteraekke?ref=bookmarks.

    Som det ses af lektørudtalelsen og den smule omtale den har fået, er den ikke helt tumpet.

    Men jeg er jo stadigvæk vældig sulten efter mere, og især fra nogen der kan lide det skrevne ord.

    Teksterne i ”Billeder fra Bagerste Række” rækker fra det mystisk- filosofiske til menneskets og naturens indretning. De skrevet til nysgerrige mennesker, der kan lide at føle og tænke. Teksterne er ligefremme, nogle stille, andre dynamiske, ikke klagende eller pivsede, men ofte overraskende. Egentlig er det underliggende tema i teksterne et spørgsmål til livet: 'Hvorfor er du sådan?'

    Om mig selv
    Jeg er af uddannelse civ.ing. Jeg har tidligere skrevet et par innovative fagbøger. 'Objektorienteret analyse og design' ISBN: 9788741862248 og 'Inspektion i Praksis' ISBN:8775116960, 9788775116966 . Skønlitterært debuterede jeg med en novelle i Politikkens weekend tillæg, 1989-04-30. Med titlen: Den dag assurandør Enrico Ernst bed en betjent'. En underfundig lille sag.

    Jeg arbejder på en ny digtsamling med arbejdstitlen: "Før nu efter"
    Udover det lyriske har jeg gang i et romanprojekt med arbejdstitlen ”Hr. Grutschske”

    Og noget så usædvanligt som en dansk platform for 'Interactive fiction' se: http://picturesinyourhead.vpweb.dk/.


    Giv lyd... så sender jeg et anmeldereksemplar !!


    Venlig hilsen
    Søren Skogstad Nielsen
    skogstadnielsen@gmail.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Søren

      Tak for din kommentar og din interesse. Det lyder som en spændende samling, som jeg helt sikkert vil undersøge lidt nærmere. Hvis jeg mener det er noget, som falder indenfor mit interessefelt og kunne egne sig til min blog, sender jeg dig en mail. Held og lykke med din nye udgivelse :)

      Med venlig hilsen Sidsel

      Slet
  2. Hej Sidsel - ser ud til at være en spændende blog du har her. Jeg har netop færdiggjort bogen 'Ind i labyrinten' af Sigge Eklund. Jeg er muligvis ret langsomtopfattende! ;-) men jeg kunne slet ikke greje, hvad der egentlig hændte med lille Magda. Jeg har surfet rundt på nettet og læst flere anmeldelser både på svensk og dansk, som fortæller at på de sidste sider i bogen, går det op for læseren. Og jeg kan se at du skriver det samme i din (for øvrigt rigtig fine) anmeldelse. Så nu vil jeg bare i al enkelhed spørge om du vil fortælle mig, hvad der skete med Magda? og hvem der var skyld i det? På forhånd tak - bogelskeren Lene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene

      Åh, sikke en pine at læse hele bogen og så ikke få svar på mysteriet. Jeg skal med glæde skrive og forklare hvordan jeg forstod slutningen af bogen. Dog vil det være en spoiler af fortællingen, hvorfor jeg helst ikke vil skrive det i denne kommentar. Men hvis du sender mig din mail, evt. ved at sende en mail til mig (min mailadresse står ovenfor i teksten under billedet), så skal jeg nok skrive tilbage til dig med en lille forklaring :)

      Med venlig hilsen Sidsel

      Slet