onsdag den 4. december 2019

Belgravia af Julian Fellowes

Forfatter: Julian Fellowes, Titel: Belgravia, Forlag: Politikens Forlag, Udgivelse: 2016, Oversat af Agnete Stjernfelt, 435 sider

Hvorfor læser jeg den?

Det var lige før at jeg dansede en lille sejrsdans over mit held, da jeg faldt over 'Belgravia' i bogbytteskabet på Islands Brygge. Jeg er ret begejstret for serien Downton Abbey, og har også været i biografen for at se den seneste film, de har produceret som en opfølgning til serien. Julian Fellowes står bag serien, og da han udgiver Belgravia i 2016, som bliver sammenlignet med Downton Abbey, er det selvfølgelig ikke gået min næse forbi. Men der er hele tiden mange bøger man gerne vil læse, så denne trådte i baggrunden, altså lige indtil jeg øjnede den i bogbytteskabet!

Hvad handler den om?
Købmandsdatteren Sophia Trenchard har fået en fordelagtig forbindelse til Lord Bellasis, som medfører familien Trenchards tilstedeværelse ved det fornemme bal afholdt af Hertuginden af Richmond, som går hen i historien, da det afholdes aftenen før Slaget ved Waterloo. Ballet får dog stadig smertelige minder frem hos familien Trenchard, og dette ikke blot på grund af krigen, femogtyve år senere, hvor familien er blevet yderst velhavende og har bosat sig i Belgravia i London. Men da Anne Trenchard kommer i forbindelse med Lady Brockenhurst, bliver der åbnet op for hemmeligheder, som der ellers ikke er blevet talt om i årevis, og sandheden er måske ikke helt som de troede.

Hvad synes jeg så om den?
Jeg tror at de fleste, som samler 'Belgravia' op, forventer lidt Downton Abbey-magi. Og her bliver man bestemt ikke skuffet. Det er 1800-tallet, det er England, og det er skellet mellem gammelrig, nyrig og tjenestefolk. Et ret skønt miks, hvis du spørger mig.

Fortællingen var lige stillestående nok i store dele af bogen, og forfatteren vævede lidt for meget i de samme emner. Jeg tror at bogen med fordel, kunne have være en anelse kortere og dermed lidt skarpere i plottet. Men når det er sagt, så synes jeg jo, at det var en skøn fortælling!

Hovedpersonerne var familien Trenchard, som har kravlet op af rangstigen, fra ingenting til velhavende. Det er interessant at læse om de gamle fine familier, hvor pengene måske er små, men som sidder på store godser, og så om de mennesker, som rent faktisk har knoklet sig op fra ingenting og nu sidder med stor rigdom, men hvor titlen og den fine familie mangler, og derfor aldrig vil blive set som ligemænd. Det er snobberi på højeste plan, og jeg labber det i mig. Det er et af de store temaer i denne bog, udover familiehemmeligheder, skandaler og drømme.

Jeg ser meget frem til at læse 'Fine fornemmelser', som dog, til min store skuffelse, ikke er sat i 1800-tallet, men dermed i 1990'erne. Den lyder dog til at behandle nogle af de samme emner, og jeg tænker at den sikkert er fin underholdning.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar