tirsdag den 31. december 2019

Året der gik-statistik 2019

Endnu et år er gået, og idag på årets sidste dag, synes jeg at det er på sin plads at gøre status over læsning i 2019. Jeg har læst en masse gode bøger i dette år, og opdaget en masse nye spændende forfattere, herunder danske debutanter.

















Jeg har udgivet 56 indlæg på bloggen i 2019, hvilket er det laveste antal i de år jeg har blogget, hvor det ligget mellem 57 og 74 indlæg om året. Af de 56 indlæg, har der været 35 boganmeldelser. Heraf var hele 89 % af boganmeldelserne baseret på fysiske bøger og kun 11 % på lydbøger.

Det indlæg med fik allerflest visninger i løbet af åre, var simpelthen anmeldelsen af den fantastiske bog 'Vi har altid boet på slottet' af Shirley Jackson. I kølvandet på den fulgte indlægget om mit besøg på Copenhagen Comics, og anmeldesen af den skønne fortælling 'Britt-Marie var her' af Fredrik Backman.

Top 3 over de bedste bøger læst i år:
  • Vi har altid boet på slottet af Shirley Jackson -  Det var en åbenbaring at træde ind i Shirley Jacksons forfatterskab, og denne bog fangede mig fuldstændigt ind i hendes sælsomme verden.
  • Northanger Abbey af Jane Austen - Filmatiseringer af Jane Austens bøger har altid været et hit for mig, og efter at have set filmatiseringen af Northanger Abbey et utal af gange, synes jeg det var bogens tur, og den skuffede ikke!
  • Dukkeværkstedet af Elizabeth MacNeal - Denne bog hørte jeg igennem Bookworms closet's læseklub, og faldt med det samme for bagsideteksten. Den viste sig at være en medrivende, smuk, klam og spændende fortælling i 1800-tallets London, som ramte fuldstændig plet i min smag.
Jeg kunne dog også nævne Snesøsteren af Maja Lunde og Britt-Marie var her af Fredrik Backman.

Herudover har jeg stiftet bekendtskab med nye dygtige danske forfattere ved Ellekongen af Signe Fahl, Skakmesteren fra Tirana af Claudia Westh Lonning og Væddermændenes nat af Tobias Stenbæk Bro.



Top 3 over de bøger der skuffede:
  • Peter Pan af J. M. Barrie - Bogen er så smuk, men fortællingen var bare slet ikke så fin som jeg havde forestillet mig, selvom den havde sine højdepunkter. Den var ikke dårlig, men den levede bare ikke op til mine forventninger.
  • Iagttagelserne af Jane Harris - En genlytning af en barndomfavorit, endte ud med ikke at være en favorit længere. Sådan kan smag jo ændre sig med tiden.
  • Sidste Rejse af Carsten Jensen - Jeg tog bogen med til Grønland, da et af temaerne i bogen er Grønland, og forventede god underholdning, da 'Vi, de druknede' er så fantastisk. Men jeg synes simpelthen bogen var kedelig. Virkelig kedelig.

Sidste år var variationen af nationalitet på forfatterne ikke så stor, jeg læste flest bøger skrevet af kvinder, og langt de fleste bøger var udgivet i perioden 2000-2017, men spændte fra 1800-2018.
I år ser fordelingen således ud:

Wow, det her billede er ret vildt. Sidste år var variationen af nationaliteter på forfattere ikke stor, i år har den været endnu mindre. Hvor fordelingen sidste år var på 9 lande, er det i år på sølle 7 lande, og herunder er kun Nordamerika og Europa repræsenteret. De to højdespringere er USA og Storbritannien, hvor det sidste år var Danmark og Storbritannien.

I 2019 var der en endnu større overvægt af kvindelige forfattere i den bogpulje jeg har læst, og det er som sådan ikke noget jeg tænker over når jeg udvælger bøger, så der må simpelthen bare have været flere bøger, skrevet af kvinder, som jeg har fundet interessante.
Første udgivelse af bøgerne jeg har læst i 2019 fordeler sig over 11 årtier, til forskel fra blot 8 årtier i 2018. Dog er der kun et enkelt af de 11, som ligger før 1900-tallet, og langt de fleste lægger, ikke så overraskende mellem 2010-2019. Jeg har i år læst en del nyudgivelser fra 2019, nemlig 7 til sammenligning med blot 2 i 2018.

Litterære oplevelser:
I februar var jeg til Copenhagen Comics, hvor jeg blev nogle tegneserier rigere. Jeg deltog i Deweys readathon i oktober, hvor jeg fik læst en god bunke bøger og graphic novels.  Og så var jeg til bogforum i november, hvilket jeg synes var helt fantastisk. er kom jeg også hjem med en stak nye bøger.


Læsemål for året
Jeg satte lidt forskellige mål op for min læsning i 2019, som jeg store dele af året, slet ikke har skævet til, så resultatet er lidt derefter. Men jeg synes det er hyggeligt at sætte målene op, og følge op på dem fra tid til anden. Status blev følgende:

  • Gør bunken af ulæste bøger på reolen mindre.
    • Dette er en genganger fra år til år, da jeg altid vil stræbe efter at få det læst, som jeg har stående. Jeg startede året ud med 47 ulæste bøger, og slutter året af med 42 ulæste bøger. Det er ikke prangende, men dog en nedgang. Jeg er fuldt ud tilfreds, med at vær kommet i mål med dette punkt. Jeg valgte derudover 5 specifikke bøger jeg gerne ville læse, men fik kun læst én af disse, nemlig Peter Pan. Tja, det gik knap så godt.
  • Læs flere bøger end sidste år
    • Sidste år læste jeg 39 bøger og i år har jeg læst 39 bøger. Så ja, antallet er ikke steget, men niveauet holdes da stabilt. Det vigtigste for mig er egentlig også bare, at jeg nyder de bøger jeg læser og så er antallet egentlig mindre vigtigt, og det har jeg gjort.

  • 3x3 udfordringen
    • Fortsæt i tre bogserier. Tja, jeg er fortsat i serien Tågespind af Signe Fahl, samt i serien Cormoran Strike af Robert Galbraith/J. K. Rowling. Dog opstartede jeg ligeledes begge serier i år, så jeg har som sådan ikke forsat allerede påbegyndte serier ved årets start.
    • Genlæs tre bøger. Her er jeg lykkedes og har genlæst Snebarnet af Eowyn Ivey, Iagttagelserne af Jane Harris og Klasse af Curtis Sittenfeld.
    • Læs tre bøger som ikke er fra Europa eller Nordamerika. Ja her har jeg, som ovenstående tabeller viser tydeligt, fejlet totalt. Jeg har intet læst, som er fra forfattere udenfor Nordamerika eller Europa. 
_______________________________________

Samlet set har 2019 været et rigtig dejligt læseår. Jeg har læst rigtig mange gode bøger, jeg har modtaget rigtig gode bøger fra forlag, og jeg har i det hele taget nydt læsningen i fulde drag. Det må være mit eneste litterære ønske for 2020, at fortsætte med at læse af lyst og prioritere læsningen som et afkoblingsmiddel i en travl hverdag. Stort tak til alle jer der læser med på bloggen.

ET RIGTIG GODT NYTÅR TIL JER ALLE!



mandag den 30. december 2019

Døden lurer af Agatha Christie

Forfatter: Agatha Christie, Titel: Døden lurer, Orig. titel: Peril at End House, Forlag: Wangels Forlag a/s, Udgivelse: 1932 (denne 1990), Oversat af Poul Ib Liebe, 203 sider

Hvorfor læser jeg den?
Jeg læser en del Agatha Christie-fortællinger, fordi jeg virkelig synes fortællingerne er hyggelige, men også fordi der har befundet sig en række ulæste Christie-krimier på min hylde, efter jeg erhvervede mig en god stak sidste år over Den Blå Avis. Bunken svinder dog ind, så jeg ser mig snart nødsaget til at opsnuse nogle flere i denne fine serie.

Hvad handler den om?
Den unge kvinde Nick har været forfulgt af uheld her på det seneste, men tager generelt let på livet, og lægger ikke det store i denne række af uheld. Men da hun tilfældigt møder Hercule Poirot, begynder han at forbinde disse uheldige omstændigheder, og er pludselig ret overbevist om, at det ikke er uheld, men at der er en, som stræber hende efter livet. 

Hvad synes jeg så om den?
Det her var endnu en af de rigtige gode fortællinger fra Agatha Christies hånd. Jeg var vild med karakteren Nick, som er en livlig kvinde, der tager de mennesker hun møder med storm. Jeg blev lynhurtigt fanget af hendes fortælling, hendes forhistorie og hele mysteriet.

Som altid gør Hercule Poirot en fin figur, men umiddelbart er jeg mere interesseret i de resterende karakterer i fortællingen, samt lokationen. Store dele foregår i Nicks hus, som kaldes End House, som ligger smukt ud til hav og natur. Beskrivelserne herfra gav mig pittoreske billeder i hovedet, men tilføjede også sin del af mystik.  

Selve plottet var godt og temmelig uigennemskueligt, ihvertfald for mig. Jeg blev overrasket over afsløringen, som Hercule Poirot endnu engang kunne trække ud af ærmet, men jeg synes at det var skruet godt sammen.

Noget jeg dog undrer mig over, er de kedelige titler, som mange af de danske oversættelser har. De lyder så ens, og siger ikke noget om handlingen, f.eks. 'Døden lurer', 'Viseren peger på mord', 'Var hun uskyldig', 'Hvem dræbte', 'Blev han myrdet' og sådan kunne jeg fortsætte. Jeg kan ærlig talt ikke huske bøgerne fra hinanden ud fra titlerne. Når man så hører de originale titler ('Peril at End House', 'The Clocks', 'Sad Cypress', 'The Murder of Roger Ackroyd', 'After the Funeral'), så indeholder de præcis de buzzwords der skal til for at forbinde fortællingen med titlen. Det har ikke så meget med fortællingen at gøre, men noget jeg virkelig har undret mig over.

Men altså, denne Agatha Christie-roman er virkelig god!


fredag den 27. december 2019

Noget i vandet af Catherine Steadman

Forfatter: Catherine Steadman, Titel: Noget i vandet, Orig. titel: Something in the Water, Forlag: Memoris, Udgivelse: 2018 (denne 2019), Oversat af Rasmus Hastrup, 350 sider

Bogen er et anmeldereksemplar af forlaget Memoris.

Hvorfor læser jeg den?
Jeg havde ikke hørt om bogen, da forlaget Memoris kontaktede mig og spurgte om jeg havde lyst til at læse den, men der skulle ikke meget research til at finde ud af, at bogen har været anmeldt meget positivt i USA, og da den lød spændende, sagde jeg selvfølgelig ja tak til at modtage et eksemplar.

Hvad handler den om?
Erin og Mark er tæt på at være det perfekte par; de har et dejligt hjem, de har begge spændende jobs og så skal de giftes. Men da Mark mister sit job, sætter det parret i en ny situation, hvor økonomien bliver strammere og de må ofre en del af det privilegerede liv de fører. På bryllupsrejsen finder de en taske, som efter deres nye situation, virker til at kunne løse alle deres problemer. Valget om at beholde tasken og dens indhold kommer dog til at ændre deres liv markant, og det bliver svært at se en vej tilbage igen.

Hvad synes jeg så om bogen?
'Noget i vandet' var en god læseoplevelse. Det er begrænset hvor mange thrillere jeg læser, men når jeg gør, tænker jeg ofte at jeg burde læse flere. Denne bog sætter virkelig mange spørgsmål igang i hovedet på læseren, og selvom jeg tror jeg ville have gjort mange ting anderledes end Erin og Mark, så kan jeg godt sætte mig ind i det dilemma, de sættes overfor.

Det er enormt nervepirrende læsning, særligt i tiden efter bryllupsrejsen, hvor parret kommer til at betale en høj pris for det valg de har truffet. Man kan næsten mærke den efterfølgende paranoia og frygt for det der kan ske. Ingen thriller uden nogle 'twist and turns', og denne bog tager da også nogle drejninger, nogle mere uventede end andre. Hvor starten af bogen både er pirrende og får en til at ville læse videre for at finde ud af hvordan denne situation er opstået, ja så afslører den måske også lidt for meget om hvad der venter. Det var både godt og skidt, for det gav en ret original start på bogen, men fik mig også til at tænke i de baner, som i sidste ende måske burde være det største twist. 

Men alt i alt en virkelig spændende fortælling, som er et godt bud på en læseoplevelse til juleferien, som kan holde hjernen lidt i gang.


onsdag den 25. december 2019

Væddermændenes nat af Tobias Stenbæk Bro

Forfatter: Tobias Stenbæk Bro, Titel: Væddermændenes nat, Serie: Et varsel om storm 1, Forlag: Turbine, Udgivelse: 2018, 318 sider

Hvorfor læser jeg den?
Da jeg var på Bogforum i sidste måned, gik jeg målrettet efter at købe denne bog med hjem. Jeg havde hørt en del godt om bogen, og nu havde jeg altså virkelig fået lydt til at læse den, i takt med at positive anmeldelser for fortsættelsen, begyndte at poppe op.

Hvad handler den om?
De tre brødre Rodrik, Cedrik og Stormfrik vokser op på herregården Ravnehøj, i en rolig landsby med deres far Sir Alfrik. Selvom de er af fin slægt, må de holde sig på god fod med mere magtfulde mænd, som har større ejendomme, landområder og en større formue. Men da familien rager uklar med en anden slægt, kastes familien ud i et uvejr, og snart må de tre brødre kæmpe for deres liv, uden at vide hvem det er, som stræber dem efter livet. For hvad er det for en hemmelighed, som deres far ikke kan fortælle dem, og hvem er deres fjender?

Hvad synes jeg så om den?
Hvor er det skønt at læse velskrevet dansk fantasy! Jeg synes det er så fint med de danske stednavne, Ravnehøj, Havhus, Dyssebakken osv., som man ikke oplever så tit, selv i dansk litteratur.  Væddermændenes nat er en virkelig god start på en længere fortælling om de tre brødre, og jeg blev virkelig fanget af de tre meget forskellige personligheder. Alle har de hver deres styrker og svagheder, men også hver deres drømme om livet. Vi følger én af de tre brødre i hvert kapitel, som har hver deres stemme.

I starten var jeg lidt i tvivl om, hvor fortællingen ville føre hen, idet størstedelen af bogen foregår i den lille landsby, og omhandler små og store begivenheder i byen. Mens det er utroligt hyggeligt at læse om, kunne jeg godt mangle en lidt tydeligere plotlinje, som kunne give mig et fingerpeg om hvilken retning denne fortælling skulle tage. Det kom dog et godt stykke inde i bogen, hvor fortællingen pludselig tager fart, og herefter hersker der ingen tvivl om hvilken vej vi skal. Jeg kunne godt have brugt dette lidt tidligere i fortællingen, men samtidig sætter jeg også pris på, at persongalleriet bliver introduceret ordentligt, og med hele tre hovedpersoner, har jeg forståelse for, at det kræver lidt plads.

Jeg er vild med den lille detalje i designet, hvor hver brors stemme har deres eget symbol, som vises inden kapitlet går igang. Et sværd for Rodrik, en slange for Cedrik og en bue for Stormfrik. Samtidig er disse symboler inkorporeret på forsiden i forfatterens navn, da hvert symbol danner forbogstavet for hver af forfatterens tre navne. Det er da bare alt for fint!

Jeg kan anbefale denne bog, og jeg må sige, at jeg glæder mig rigtig meget til at læse fortsættelsen 'Blodets Sti'.


tirsdag den 24. december 2019

Glædelig jul


Endnu en gang er julen kommet snigende, men med en tiltrængt lang juleferie, 
er jeg SÅ klar til julen! 
Jeg har planer om at hygge vildt meget med familie og venner, 
spise voldsomt meget god mad 
og læse nogle rigtig gode bøger!
Jeg håber at I alle får en rigtig dejlig jul!

lørdag den 21. december 2019

Harry Potter 1-3 af J. K. Rowling


Jeg har sat mig for at genlæse Harry Potter-serien, da det er utrolig mange år siden, at jeg har læst den. Udover dette, har jeg blot læst hele serien en enkelt gang, og jeg kan tydeligt mærke under genlæsningen, at filmene har sat deres præg på min hukommelse. Dette har gjort det ekstra morsomt at genlæse bøgerne, da der var en masse detaljer, som var forsvundet ud af min hukommelse.

Harry Potter og De Vises Sten
209 sider
Bogen hvor Harry Potter opdager, at han ikke er en helt almindelig dreng, og at verden ikke er en helt almindelig verden, men at der er fyldt med magi overalt. Harry Potter får en pause fra hans onkel og tante, og oplever sit første år på skolen Hogwarts. Her bliver han klogere på den magiske verden, som han er en del af, samt hans døde forældres triste skæbne.

Man kan jo ikke andet, end at holde af denne første fortælling, som sætter rammerne for det univers vi alle elsker. Bogen er skrevet i et let sprog, med et godt flow, som gør, at alle kan læse med. Harry Potter er stadig et barn, og dette afspejles fint i denne første bog, som hverken er for dyster eller trist. Alt i alt blev jeg glad af at læse dette hyggelige eventyr, men glæder mig samtidig til at komme til de senere bøger, med mere tyngde og dybde.

Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
339 sider
Bogen hvor Harry Potter møder husalfen Dobby, som advarer ham om at tage tilbage til Hogwarts til skolestart, da han vil være i fare. Harry nægter dog at følge rådet, og tager til Hogwarts sammen med Ron, i et alternativt transportmiddel, da de på mystisk vis ikke kan benytte Perron 9 3/4. På denne måde starter skoleåret hektisk, og bliver ikke mindre hektisk, da elever begynder at blive angrebet, og der går rygter om at Hemmelighedernes Kammer, som skjuler et frygteligt væsen, er blevet åbnet.

Det var dejligt at komme tilbage til Harry Potters univers, hvor man, samtidig med Harry, hele tiden bliver en smule klogere på den magiske verden. Det er endnu en letlæst bog, dog er denne bog lidt langsommere om at nå til sagens kerne. Og da den gør, virker løsningen en anelse for let.

Harry Potter og Fangen fra Azkaban
408 sider
Bogen hvor Harry Potter stifter bekendtskab med Dementorerne, som normalt vogter trolsmandsfængslet Azkaban. Dementorer vogter Hogwarts da den farlige Sirius Black er stukket af, og det frygtes, at han vil opsøge Harry Potter. Mødet med dementorer får Harry til at genleve sin mors skrig, den nat hun blev myrdet, og derved gør dementorerne det svært for Harry at færdes nær dem. I løbet af skoleåret finder han ud af, at Sirius Black spillede en stor rolle i hændelsen der fandt sted den nat hvor Voldemort dræbte Harrys forældre. 

Fortællingen om Harry Potter begynder så småt at få lidt flere lag, idet man bliver klogere på Harrys forældre, særlig hans far James, og hans fortid. Der kommer uvenskab i den lille trio, Harry, Ron og Hermione, og Hermione befinder sig nærmest i en stress-tilstand i størstedelen af bogen. Det giver karaktererne lidt mere dybde, og på trods af, at fortællingen stadig omhandler tre børn, kan man mærke, at der er en udvikling igang. Vi ser også en anden side af Snape, og jeg ser kun frem til, at denne opbygning fortætter i næste fortælling.

Jeg ser frem til at få læst de næste fire bøger i serien, hvor karaktererne udvikler sig og fortællingen bliver mere kompliceret og mere dyster!

lørdag den 14. december 2019

Fuglene og andre fortællinger af Daphne Du Maurier

Forfatter: Daphne Du Maurier, Titel: Fuglene og andre fortællinger, Orig. titel: Not After Midnight and Other Stories', Forlag: Rosenkilde & Bahnhof, Udgivelse: 1952 (for 'The Birds') (denne samling 2014), Oversat af Elise Norsbo, 298 sider

Da jeg var på biblioteket for at se efter bøger til Deweys Readathon, faldt jeg over denne samling af noveller, hvoriblandt 'Fuglene' var. Skæbnen ville, at det netop var den novelle som var månedens læsning i 'Bookworms Bookclub' med Bookworms Closet som vært. Så der var flere fordele ved at snuppe denne med.

Samlingen består af 5 meget forskellige noveller, lige fra søgen efter familiehemmeligheder, mysterier under sydens sol, hårrejsende opfindelser og krisesituationer.

Jeg ville først og fremmest læse 'Fuglene', men fik derefter lyst til også at læse de resterende, grundet forfatterens virkelig behagelige og fængende skrivestil.

'Fuglene' overraskede mig, ved at have en nærmest apokalyptisk stemning. Vores hovedperson Nat opdager en voldsom mængde fugle efter et vejrskifte, og da situationen forværres, tager han hurtigt aktion. Han er handlekraftig og får sikret sin families situation inden den første bølge af fugle bølger ind over landet og forsøger at hakke sig vej ind til alt og alle. Fortællingen var ret spænende, og jeg ville næsten ønske, at den havde været længere.

De andre fortællinger var meget anderledes, men havde alle et strejf af noget mystisk. Jeg ville ikke kalde nogen af fortællingerne uhyggelige, men flere af dem gav alligevel en vis form for ubehag. Man aner at der er et eller andet galt, men ved ikke hvad det er før til slut. Og så opdagede jeg, da jeg nåede til 'Gennembruddet', at jeg allerede har læst denne fortælling i en af de små Penguin Modern Classics.

Novellerne var ret gode og interessante, men jeg tror dog bedst at jeg kunne lide 'Fuglene', som havde den helt rette mængde af spænding og mystik.


onsdag den 4. december 2019

Belgravia af Julian Fellowes

Forfatter: Julian Fellowes, Titel: Belgravia, Forlag: Politikens Forlag, Udgivelse: 2016, Oversat af Agnete Stjernfelt, 435 sider

Hvorfor læser jeg den?

Det var lige før at jeg dansede en lille sejrsdans over mit held, da jeg faldt over 'Belgravia' i bogbytteskabet på Islands Brygge. Jeg er ret begejstret for serien Downton Abbey, og har også været i biografen for at se den seneste film, de har produceret som en opfølgning til serien. Julian Fellowes står bag serien, og da han udgiver Belgravia i 2016, som bliver sammenlignet med Downton Abbey, er det selvfølgelig ikke gået min næse forbi. Men der er hele tiden mange bøger man gerne vil læse, så denne trådte i baggrunden, altså lige indtil jeg øjnede den i bogbytteskabet!

Hvad handler den om?
Købmandsdatteren Sophia Trenchard har fået en fordelagtig forbindelse til Lord Bellasis, som medfører familien Trenchards tilstedeværelse ved det fornemme bal afholdt af Hertuginden af Richmond, som går hen i historien, da det afholdes aftenen før Slaget ved Waterloo. Ballet får dog stadig smertelige minder frem hos familien Trenchard, og dette ikke blot på grund af krigen, femogtyve år senere, hvor familien er blevet yderst velhavende og har bosat sig i Belgravia i London. Men da Anne Trenchard kommer i forbindelse med Lady Brockenhurst, bliver der åbnet op for hemmeligheder, som der ellers ikke er blevet talt om i årevis, og sandheden er måske ikke helt som de troede.

Hvad synes jeg så om den?
Jeg tror at de fleste, som samler 'Belgravia' op, forventer lidt Downton Abbey-magi. Og her bliver man bestemt ikke skuffet. Det er 1800-tallet, det er England, og det er skellet mellem gammelrig, nyrig og tjenestefolk. Et ret skønt miks, hvis du spørger mig.

Fortællingen var lige stillestående nok i store dele af bogen, og forfatteren vævede lidt for meget i de samme emner. Jeg tror at bogen med fordel, kunne have være en anelse kortere og dermed lidt skarpere i plottet. Men når det er sagt, så synes jeg jo, at det var en skøn fortælling!

Hovedpersonerne var familien Trenchard, som har kravlet op af rangstigen, fra ingenting til velhavende. Det er interessant at læse om de gamle fine familier, hvor pengene måske er små, men som sidder på store godser, og så om de mennesker, som rent faktisk har knoklet sig op fra ingenting og nu sidder med stor rigdom, men hvor titlen og den fine familie mangler, og derfor aldrig vil blive set som ligemænd. Det er snobberi på højeste plan, og jeg labber det i mig. Det er et af de store temaer i denne bog, udover familiehemmeligheder, skandaler og drømme.

Jeg ser meget frem til at læse 'Fine fornemmelser', som dog, til min store skuffelse, ikke er sat i 1800-tallet, men dermed i 1990'erne. Den lyder dog til at behandle nogle af de samme emner, og jeg tænker at den sikkert er fin underholdning.


søndag den 1. december 2019

Snesøsteren af Maja Lunde

Forfatter: Maja Lunde (link), Illustrator: Lisa Aisato (link), Titel: Snesøsteren (link), Orig. titel: Snøsøsteren, Forlag: Turbine, Udgivelse: 2018, Oversat af Mette Stepnicka, 192 sider

Denne bog er et anmeldereksemplar fra bog-ide.dk.

Hvorfor læser jeg den?
Sidste år var der rigtig mange som læste 'Snesøsteren' og den blev rost til skyerne. Den forblev i min hukommelse, og da vi begyndte at nærme os decembertid, besluttede jeg mig for at bestille den hjem. Jeg går ikke af vejen for en god julebog, og samtidig er denne illustreret af Lisa Aisato, som laver nogle helt fantastiske illustrationer! Jeg bestilte bogen igennem bog-ide.dk, som var så venlige at sponsorere et anmeldereksemplar.

Hvad handler den om?
Det er snart ved at være jul, men det kan ikke mærkes hjemme hos Julian. De plejede ellers at have en masse dejlige juletraditioner, men efter de mistede hans storesøster i sommers, har hele familien været som i en trance. Men Julian vil have sin familie tilbage, som de var, han vil tale om sin søster, men han ved ikke hvordan. En dag møder han den underlige pige Hedvig. Hun er sjov, og er ikke bange for at tale om følelser. Men hvorfor er hun altid alene hjemme i det store hus, og hvem er den gamle mand, som bliver ved med at dukke op på adressen?

Hvad synes jeg så om den?
Åh ja, jeg kunne have været tilfreds med meget mindre, for denne bog er virkelig skøn! Fortællingen er smuk, finurlig, og rørende. Illustrationerne er smukke, dybe og emmer af julestemning. Det hele spiller fantastisk godt sammen, og jeg var fuldstændig knust efter endt læsning.

Fortællingen berører emnet at miste, på flere planer, hvilket bliver kommunikeret så fint gennem Julian. Han savner sin søster, men hvor det gør ondt på hans familie at tale om hende, har Julian brug for netop dette. At tale om problemerne, om sorgen og om alle de gode tider. Illustrationerne og teksten formidler denne følelse så godt, at jeg sad med en klump i halsen under det meste af læsingen.

Det er virkelig en fin fortælling, og jeg glæder mig til at skulle læse den igen og igen og nyde de smukke sider.

Bogen egner sig fint til børn, men berører også en sådan alvor, at voksne på lige fod kan nyde fortællingen. Ikke at jeg ellers holder mig tilbage overfor barnlige fortællinger, men denne bog taler til et bredt publikum. Læs den!