torsdag den 21. november 2019

Klasse af Curtis Sittenfeld

Forfatter: Curtis Sittenfeld, Titel: Klasse, Orig. titel: Prep, Forlag: Hr. Ferdinand, Udgivelse: 2005 (denne 2006), Oversat af Sara Koch, 406 sider

Hvorfor læser jeg den?
Jeg deltog i #septemberbøger på Instagram (igangsat af Ringsted Bibliotek), som gik ud på at poste et dagligt billede af en bog indenfor en særlig kategori. En af dagene var kategorien 'et bookface'. Jeg browsede mine hylder og fandt en ældre sag 'Klasse', med hvilken jeg fik lavet et acceptabelt, omend ikke specielt vellykket, bookface. Efter at have haft bogen i hænderne fik jeg dog lyst til at genlæse fortællingen, da jeg kun huskede den i meget overordnede træk.

Hvad handler den om?
Lee har, for at komme væk fra midtvesten, søgt ind på en kostskole på USA's østkyst. Hun er langt hjemmefra, og de fleste andre på hendes årgang, kommer fra en anden social klasse, end Lee. Lee vil for alt i verden ikke skille sig ud, og vil langt hellere være usynlig, end gøre sig uheldig bemærket. Men helt basale behov, som at have venner, at klare sig godt i fagene på den prestigefyldte kostskole, og håndtere håbløs forelskelse, er en del sværere end Lee først havde regnet med.

Hvad synes jeg så om den?
Det var sjovt at genlæse denne bog, som på mange punkter virker som en typisk kostskole-bog, men som alligevel formår at skille sig lidt ud, ved at lave et realistisk portræt af en teenager, som har svært ved at leve op til det ideal hun ønsker, og derfor lever i skyggen fremfor at acceptere sig selv, som hun er.

Der var virkelig mange punkter, hvorpå jeg kunne sammenligne et yngre jeg med de refleksioner Lee gør sig. Under læsningen tog jeg mig selv i at blive irriteret på Lee og tænke 'så gør det dog', 'vær ligeglad med de andre', 'tag dig sammen'; men på den anden side gav det mig en pinlig erkendelse af, at jeg nok selv var skyldig i mange at disse irritationspunkter, som yngre. Selverkendelsen kommer med alderen, og man får en fornemmelse af, at den ældre Lee, som fortæller historien, er kommet videre fra denne fase, hvor usikkerheden i den grad har taget overhånd.

Man skal have været en meget selvsikker teenager for ikke at kunne se nogle paralleler mellem Lee's verden og ens egen ungdom, og det var det jeg synes var så interessant ved denne fortælling. Jeg kan ikke huske, om jeg så de samme ligheder i lige så høj grad, første gang jeg læste den, men det føltes ihvertfald som en ny erkendelse her anden gang jeg læste bogen.


søndag den 17. november 2019

Bogforum 2019

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at der har været Bogforum i weekenden. Jeg tilbragte min lørdag derude og havde en virkelig skøn dag. Der var, som altid, mange mennesker, men jeg synes faktisk at det var overskueligt. Lige da jeg ankom var der en meget lang kø for at komme ind i hallen, men det gik forholdsvist hurtigt, og da jeg først var kommet ind, fordelte folk sig hurtigt rundt på de store arealer, og man kunne fint komme frem. Indgangen var flyttet i forhold til de forrige år, så man skulle igennem børneområdet for at komme ind i de store haller, og det synes jeg faktisk fungerede ret fint.


Jeg brugte de første timer på at gå rundt og danne mig et overblik over de mange stande, og de mange gode bøger, samt få lidt frokost. Det første forfatter-interview jeg overværede var Patrick Ness i samtale med Anita Brask Rasmussen. Jeg er som udgangspunkt ikke så vild med Lindhardt & Ringhofs scene, som altid står i midten af standen. Der er altid nogle virkelig interessante navne på, så det tiltrækker så meget publikum, at standen bliver for lille og det hverken er til at komme frem og tilbage. I dette tilfælde formåede jeg dog at komme lige da et andet interview var slut, og det var derfor muligt for mig, at få en rigtig fin ståplads med god udsigt.
Patrick Ness var meget velformuleret og enormt humoristisk. Han fortalte om sin serie 'Chaos Walking', som jeg ikke har læst, men også generelt om sit forfatterskab. Jeg synes det var spændende at høre ham, men samtidig føltes dette interview ekstremt kort, så man nåede ikke at komme så langt før det var overstået. 


Næste punkt på listen var Erling Jepsen. Han er for nyligt udkommet med andet bind i hans serie 'Familiehemmeligheder'. Her kom jeg lidt for sent, og selvom det var ved en af de lidt større scener, var der bugnende fuldt. Jeg stillede mig nede bagved, men da der jo foregår rigtige mange sideløbende interviews rundt omkring, var lyden fra et andet interview bagved ret generende i forhold til dette. Det var lidt ærgerligt, da jeg kunne se at det også generede en stor del af publikum længere fremme. Men man kunne da, med lidt koncentration, høre hvad der blev sagt på scenen. Som altid er Erling Jepsen lun og rar at lytte til, og han forstår at holde lytteren fanget af sine fortællinger fra sin opvækst. Nu har jeg efterhånden hørt mange interviews af Erling Jepsen i forbindelse med hans udgivelser, og jeg tænkte over denne gang, at interviewerne næsten altid stiller ham de samme spørgsmål. Det gør selvfølgelig at jeg også har hørt de samme svar en del gange, hvilket er lidt ærgerligt, men ærlig talt så kunne jeg lytte til Erling Jepsen i timevis.


Jeg smuttede fra interviewet lidt før det var færdigt, da jeg rigtig gerne ville nå ned til Comics scenen og høre om 'Valhalla'-serien og 40-året for udgivelsen af første bind. Her sad både Peter Madsen, Henning Kure og Per Vadmand og fortalte om hvordan de udarbejdede serien, hvad det havde betydet for dem, og tanker om den succes det blev. Det var virkelig interessant at lytte til, og mens jeg andre år har hørt interviews med Peter Madsen, har jeg aldrig hørt fra Henning Kure og Per Vadmand, så det var rigtig interessant. Og jeg fortyder nok lidt at jeg ikke havde taget en Valhalla-udgivelse med mig, som jeg kunne få signeret af de tre herrer. 


Efter dette blev jeg i området, da Pénélope Bagieu, som har skrevet og tegnet 'Skamløs' og nu er aktuel med en to'er, kom op på scenen. Jeg er ret overbevist om, at det ikke stod på programmet oprindeligt, det var ihvertfald en glædelig overraskelse. Hun virkede simpelthen så sød og velformuleret, og fortalte om flere af de biografier, som fremgår af 'Skamløs 2'. Man kunne derefter få signeret en bog af hende, og den mulighed følte jeg ikke lige, at jeg kunne gå glip af. Hun tegnede Nellie Bly i min bog, som er en af de portrætterede kvinder i 'Skamløs 2'.



Det allersidste forfatter-interview jeg så, var Tobias Stenbæk Bro der blev interviewet af Lene Møller Jørgensen om sin serie 'Et varsel om storm'. Han er aktuel med andet bind i serien, og da jeg tidligere på dagen havde købt første bind, glædede jeg mig meget til at høre ham fortælle om serien. Det var en virkelig god samtale, og jeg fik en rigtig god fornemmelse af hvor velstruktureret denne serie er. Tobias Stenbæk Bro har en baggrund indenfor journalistik og middelalderhistorie, samt en hobby indenfor rollespil, og bruger det i hans forfatterskab. Jeg havde besluttet mig for at købe 'Væddermændenes nat' inden jeg tog hjemmefra, da jeg har hørt så meget godt om den, men dette sidste interview fik mig kun til at glæde mig endnu mere til at komme igang med bogen.


Jeg synes simpelthen det var sådan en skøn dag! Jeg lyttede til nogle rigtig interessante forfatter-interviews, og havde samtidig fin tid til at vandre rundt og tjekke bøger ud. Jeg købte en bunke bøger med hjem, som jeg er ovenud begejstret for, og har haft lyst til at gå igang med dem alle på én gang. Det har jeg dog ikke gjort, men har læst den grafiske fremstilling af 'Lotteriet', påbegyndt 'Mickey's Craziest Adventures' og påbegyndt 'Væddermændenes nat'. 


Hvis I har været afsted, havde I en god dag på Bogforum?

mandag den 11. november 2019

Liget i biblioteket af Agatha Christie

Forfatter: Agatha Christie, Titel: Liget i biblioteket, Orig. titel: The Body in the Library, Forlag: Wangels Forlag a/s, Udgivelse: 1942 (denne 1990), Oversat af Lone Burmeister, 202 sider

Hvorfor læser jeg den?
Efter at jeg færdiggjorde 'Mordet i Præstegården', som foregik i Miss Marples landsby St. Mary Mead, havde jeg lyst til at vende tilbage til byen og dens beboere. Da jeg havde 'Liget i biblioteket' stående, som også skule foregå i byen, kastede jeg mig straks over bogen.

Hvad handler den om?
På Gossington Hall vågner Obert Arthur Bantry og Dolly Bantry op til en foruroligende nyhed. Der ligger et lig af en ung kvinde i deres bibliotek, og ingen har en anelse om hvem denne kvinde er. Det kommer dog snart frem, at kvinden har en relation til en formuende familie der for tiden bor på The Majestic Hotel. Dolly tager hendes skarpe veninde Miss Marple med på hotelophold, så de to ældre damer kan få sat lidt skub i opklaringen.

Hvad synes jeg så om den?
Jeg gik igang med denne fortælling fordi jeg havde et særligt ønske om, at høre mere om beboerne i St. Mary Mead, herunder den lille præstefamilie. Her blev jeg dog en anelse skuffet, da det er meget begrænset hvor meget man hører til disse beboere, da størstedelen af fortællingen foregår på et hotel i den nærliggende by, Danemouth. Det kunne en smule research nok have fortalt mig på forhånd, men da jeg nyder at vide så lidt om fortællingen som muligt inden læsningen, var det altså ikke gået op for mig. Da skuffelsen over dette havde lagt sig, kunne jeg fint nyde dette lille mordmysterie i klassisk Agatha Christie-stil, hvor de fleste synes potentielt skyldige.

Miss Marple havde ikke en særlig fremtrædende rolle, dog spiller hun en vigtig brik i opklaringen, da Miss Marple, som altid, ved mere end de fleste. Hun er en mester i at have et overblik over hvad der rører sig i krogene, og viser sig som et mesterligt geni, når det kommer til at finde sammenhænge.

Det var en spændende fortælling, dog var det en temmelig snørklet affære, hvor tåbelige gerninger satte en kæp i hjulet for opklaringen. Det virkede dog lidt for mærkeligt, at nogle rent faktisk ville være så tåbelige, hvilket gjorde hele plottet en anelse mindre troværdigt.

Men altså endnu en hyggelig Agatha Christie-roman, hvad skal jeg dog gøre når min lille samling er læst!



Her kan I læse anmeldelser af de andre Agatha Christie-bøger jeg har læst:

Hercule Poirot:
Miss Marple:
Andre:

søndag den 3. november 2019

Thornhill af Pam Smy

Forfatter: Pam Smy, Titel: Thornhill, Forlag: Høst & Søn, Udgivelse: 2017 (denne 2018), Oversat af Camilla Christensen, 535 sider

Hvorfor læser jeg den?
I forbindelse med Deweys Readathon i oktober måned, var jeg et smut på biblioteket for at finde bøger til arrangementet. Jeg faldt over 'Thornhill', som er en graphic novel, jeg husker at have hørt godt om. Omslaget giver en lidt creepy stemning, som passede godt til mit læsetema 'hyggelig uhygge'. Så den blev lånt og læst.

Hvad handler den om?
Ella er flyttet i et nyt hus med sin far, og fra hendes vindue kan hun se en gammel faldefærdig bygning Thornhill, som førhen har fungeret som et pigehjem. Sideløbende følger vi Marys dagbog, som hun skriver 35 år tidligere, mens hun bor på pigehjemmet Thornhill. Mary mistrives på hjemmet, og da Ella begynder at se en skikkelse ovre ved den nedlagte grund, begynder hun at ane en forbindelse til den tidligere beboer.

Hvad synes jeg så om den?
Thornhill er en blanding af korte tekster og helside-illustrationer.  Den er derfor rimelig hurtigt læst, trods de mange sider. Omslaget som lovede en lettere creepy stemning, stemmer fint overens med den stemning der skabes i bogen, uden at fortællingen er direkte uhyggelig.

Al tekst følger Marys dagbog, mens alle illustrationer følger Ellas liv. På trods af at illustrationer og tekst følger hver deres spor, er der en god sammenhæng mellem de forskellige elementer, idet Ellas fortælling støtter op omkring Marys, for til sidst at krydse hinanden.

Det var en trist fortælling, hvor Marys dagbog, meget rammende, beretter om mobning og psykisk terror. Jeg kunne sagtens se en mere fyldig bog bygget op omkring Marys liv; men ikke i dette format (graphic novel), hvor den begrænsede tekst, og de stemningsfyldte illustrationer leder til en hvis mængde mystik, som giver fortællingen den creepy stemning, som er tiltænkt.

En fin læseoplevelse, som passer godt til en mørk efterårsaften, hvor træerne rusker lidt ekstra.