tirsdag den 22. oktober 2019

Deweys Readathon - Efterår 2019

De sidste par år, har jeg deltaget i Deweys Readathon i efterår-versionen, og det er igen i år lykkedes mig, at holde weekenden fri til det. Det er et helt perfekt event til det kølige efterårsvejr med de mørke aftener, og jeg glæder mig til at bruge et døgn i litteraturens verden.

Deweys 24 hour Readathon, til dem der ikke kender eventet:
Det løber af stabelen 2 gange årligt, hvor læsere over hele verden bruger et døgn på at læse, med  rig mulighed for at interagere med andre deltagere gennem blogge eller diverse sociale medier. Alle starter på samme tid og i Danmark lyder startskuddet på lørdag kl. 14. Nogle vælger at læse hele døgnet, andre kapitulerer når de nærmer sig sengetid (jeg hører til i sidste kategori). Formålet er ikke at læse så meget som muligt eller at holde sig vågen hele natten, men derimod at dedikere et døgn til det vi holder så meget af, nemlig bøgerne!  


På lørdag er jeg med fra starten kl. 14, hvor jeg vil kaste mig over en spændende bog. Hvilken, har jeg endnu ikke lagt mig fast på, men der skal helt sikkert indgå lidt uhygge, traditionen tro. Jeg laver et indlæg på bloggen på dagen, som jeg vil opdatere løbende, som læsningen skrider frem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar