mandag den 2. september 2019

Silkeorm af Robert Galbraith (Cormoran Strike #2)

Forfatter: Robert Galbraith, Titel: Silkeorm, Orig. titel: The Silkworm, Serie: Cormoran Strike #2, Forlag: Gyldendal, Udgivelse: 2014 (denne 2019), oversat af Agnete Dorph Stjernfelt, 487 sider

Hvorfor læser jeg den?
For nyligt læste jeg 'Gøgens kalden', som er det første bog i serien 'Cormoran Strike', og jeg fik lyst til straks at fortsætte i serien. Da næste bog allerede lå på min reol, var der intet der holdt mig tilbage. Hvis du endnu ikke har læst den første bog i serien, så kan du læse anmeldelsen af den her.

Hvad handler den om?
En kvinde dukker op på privatdetektiven Cormoran Strikes kontor med en bøn, om han vil finde hendes forsvundne mand, som for nyligt har skrevet et manuskript, som har inkrimineret flere personer i forlagsverdenen. Det Cormoran Strike finder er dog ikke hvad han forventede, og han står nu overfor en sag, som er langt mere alvorlig end først antaget. Strike må øge indsatsen, med Robin som sin faste medhjælper, da han forstår at politiet er på vildspor, men må samtidig erkende, at han ikke er velanset i politikredse i  kølvandet på opklaringen af Lula Landry-sagen.

Hvad synes jeg så om den?
Endnu engang var jeg ret fanget af Cormoran Strikes gøren og laden. Rowlings måde at beskrive Strikes liv, Londons gader, og opklaringsarbejdet, virker utroligt afslappende på mig, og jeg havde egentlig ikke lyst til at slippe fortællingen. Tempoet for fremdriften er som sådan ikke langsomt, men man føler alligevel at der er god tid til at lade fortællingen udfolde sig, og det nyder jeg virkelig.

Til forskel fra første bind i serien, var der dog en række detaljer, som irriterede mig ved denne bog. Udover små detaljer, som at Strike bruger al sin tid på et ulønnet job, trods massiv pengemangel, og at Strikes amputerede ben bliver virkelig dårligt, uden han gør noget ved det, så var der dog også en lidt større ting, som irriterede mig: Nemlig at en betingelse for fortællingen er, at afsløringen af dette bogmanuskript, med lidet skjulte hentydninger til forskellige folk i bogbranchens hemmeligheder, skulle kunne føre til et brutalt mord. Det er tydeligvis en præmis for bogen, og det forstår jeg helt enkelt ikke. Jeg vil ikke mene at hemmelighederne er så slemme, og såfremt de er, er det kun en håndfuld personer der kan gætte hvilken person det drejer sig om.

Men til trods for disse irritationsmomenter, som jeg var lidt ærgerlig over, så slugte jeg fortællingen, og jeg kan næsten ikke vente med at læse den næste.






Læs min anmeldelse af Cormoran Strike #1 her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar