søndag den 29. september 2019

Dukkeværkstedet af Elizabeth Macneal

Forfatter: Elizabeth Macneal (link), Titel: Dukkeværkstedet (link), Orig. titel: The Doll Factory, Forlag: Lindhardt og Ringhof, Udgivelse: 2019, oversat af Vibeke Houstrup, 372 sider

Denne bog er et anmeldereksemplar fra bog-ide.dk.

Hvorfor læser jeg den?
Bookworms Closet fører en online bogklub på facebook (find den under 'Bookworms Bookclub'), som i september skulle læse 'Dukkeværkstedet'. Dette passede ret fint at læse med i denne måned, samtidig med, at fortællingen lød præcis som noget jeg ville kunne lide. Så jeg bestilte den fra bog-ide.dk, som har været så venlige at sponsorere et anmeldereksemplar.

Hvad handler den om?
Iris, som sidder dag ud og dag ind og maler ansigter på porcelænshoveder i dukkebutikken, får en chance for at bryde ud af sin trivielle hverdag, og griber den. Hun opdager at livet kan leves på andre måder, end hvordan hun er opdraget, og drages af et kunstnermiljø, hvor hendes egne ambitioner som maler kan komme til live. Hendes vej krydser Silas', som har en kuriositet-butik, hvor hans speciale er at udstoppe dyr. Silas drømmer også om at bryde igennem i sin karriere, og blive anerkendt for hans kunst. Men London er ikke en ufarlig by at færdes i, og når besættelse forveksles med hengivenhed kan det gå grueligt galt.

Hvad synes jeg så om den?
Jeg plejer at have en god fornemmelse af bøger, som er sat i 1800-tallets London, og om det er fortællinger jeg vil kunne lide. For det vil jeg som oftest, og med stikord, som dukkeværksted, kuriosa, konservator og kunst, som springer ud fra bagsideteksten, så var jeg næsten sikker på, at jeg ville ramme plet med denne bog. Og det gjorde jeg! Jeg synes simpelthen, at den var vildt god, og fortællingen holdt mig fanget fra start til slut.

Bogen holder hvad den lover, når der på coveret står 'Historisk psykologisk pageturner om kærlighed, kunst og besættelse'. Det er en tempofyldt fortælling, hvor man følger en række forskellige karakterer. Flere af dem faldt i nogle kasser jeg kendte, mens en af dem stak lidt ud fra mængden, ved at leve i sin egen verden uden den store realitetssans. Særligt denne karakter var interessant at læse om, da det for mig var noget nyt, og der lå en stor troværdighed i den specielle tankerække, man som læser blev præsenteret for.

I fortællinger, som denne, som dækker mange forskellige temaer, er der ofte enkelte spor i fortællingen, som bliver en smule forsømt. Denne fortælling var ingen undtagelse, hvor det komplicerede forhold mellem Iris og hendes søster blev udredt lidt for hurtigt til slut, efter min mening. Dette var dog det eneste kritikpunkt af fortællingen, da jeg virkelig nød læsningen. 

Fortællingen var en god blanding af forudsigelighed og overraskelser. Forudsigeligheden generede mig faktisk ikke, da det var ret nervepirrende at vente på det, som for mig føltes uundgåeligt. Derimod formåede fortællingen at overraske mig på andre punkter, og forfatteren har ikke været bange for at det kom til at gøre lidt ondt, og det klæder bogen.

En stor anbefaling af denne interessante bog, som er lige så farverig indholdsmæssigt, som den er på forsiden. 


mandag den 16. september 2019

At rejse med let bagage af Tove Jansson

Forfatter: Tove Jansson, Titel: At rejse med let bagage, Orig. titel: Resa med lätt bagage, Oversat af: Agnete Dorph Stjernfelt, Forlag: Gyldendal, Udgivelse: 1987 (denne 2018), 208 sider

Hvorfor læser jeg den?
Jeg fik denne lille fine bog i julegave af min søster sidste vinter, og da jeg i sommers rejste til Rom, passede den lille størrelse perfekt til min 'lette bagage'.

Hvad handler den om?
Bogen indeholder en række noveller hvor folk rejser til nye steder, flytter ud af gamle mønstre eller blot længes efter forandring. Alle har de det til fælles, at de rykker sig, om det så er fysisk eller psykisk.

Hvad synes jeg så om den?
Jeg forventede at denne bog indeholdt nogle gode små fortællinger, men jeg fik endnu mere end det. Det var ikke blot god underholdning, de små noveller fik mig både til at tænke og undre mig. Hver fortælling rummer så meget mere end hvad der står skrevet, og det er lang tid siden, at jeg har nydt noveller på den måde.

Fortællingen skal virke troværdig, trods det korte format, samt have en historie at fortælle, som kan gives på det begrænsede antal sider. Og det synes jeg bare Tove Jansson gør så godt her, det fungerer virkelig.

Jeg er blevet meget opsat på, at læse hendes to korte bøger 'Sommerbogen' og 'Billehuggerens datter'. Egentlig ville jeg vildt gerne læse flere noveller fra hendes hånd, men der er vist ikke udgivet andre samlinger.


onsdag den 11. september 2019

Den om feriebøgerne

Sommerferien er helt slut for i år, og efteråret er godt på vej. Jeg havde skønne planer for min læsning her sidst i august, hvor jeg nød 14 dages ferie, og selvom jeg da fik læst lidt hist og her, så endte det med, at læselysten lå på et lavt nibeau. Det resulterede i, at jeg ikke fik læst så meget, og jeg kom slet ikke igang med 'Millionæren fra Singapore'. Det må blive en anden gang. Men 'Peter Pan' og 'Rejse med let bagage' findes nu på de læstes hylder, og begge bøger var gode læsninger. Anmeldelserne kommer op snarest.

! 'Millionæren fra Singapore' er modtaget som et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fik I læst de sommerbøger I havde planlagt?

mandag den 2. september 2019

Silkeorm af Robert Galbraith (Cormoran Strike #2)

Forfatter: Robert Galbraith, Titel: Silkeorm, Orig. titel: The Silkworm, Serie: Cormoran Strike #2, Forlag: Gyldendal, Udgivelse: 2014 (denne 2019), oversat af Agnete Dorph Stjernfelt, 487 sider

Hvorfor læser jeg den?
For nyligt læste jeg 'Gøgens kalden', som er det første bog i serien 'Cormoran Strike', og jeg fik lyst til straks at fortsætte i serien. Da næste bog allerede lå på min reol, var der intet der holdt mig tilbage. Hvis du endnu ikke har læst den første bog i serien, så kan du læse anmeldelsen af den her.

Hvad handler den om?
En kvinde dukker op på privatdetektiven Cormoran Strikes kontor med en bøn, om han vil finde hendes forsvundne mand, som for nyligt har skrevet et manuskript, som har inkrimineret flere personer i forlagsverdenen. Det Cormoran Strike finder er dog ikke hvad han forventede, og han står nu overfor en sag, som er langt mere alvorlig end først antaget. Strike må øge indsatsen, med Robin som sin faste medhjælper, da han forstår at politiet er på vildspor, men må samtidig erkende, at han ikke er velanset i politikredse i  kølvandet på opklaringen af Lula Landry-sagen.

Hvad synes jeg så om den?
Endnu engang var jeg ret fanget af Cormoran Strikes gøren og laden. Rowlings måde at beskrive Strikes liv, Londons gader, og opklaringsarbejdet, virker utroligt afslappende på mig, og jeg havde egentlig ikke lyst til at slippe fortællingen. Tempoet for fremdriften er som sådan ikke langsomt, men man føler alligevel at der er god tid til at lade fortællingen udfolde sig, og det nyder jeg virkelig.

Til forskel fra første bind i serien, var der dog en række detaljer, som irriterede mig ved denne bog. Udover små detaljer, som at Strike bruger al sin tid på et ulønnet job, trods massiv pengemangel, og at Strikes amputerede ben bliver virkelig dårligt, uden han gør noget ved det, så var der dog også en lidt større ting, som irriterede mig: Nemlig at en betingelse for fortællingen er, at afsløringen af dette bogmanuskript, med lidet skjulte hentydninger til forskellige folk i bogbranchens hemmeligheder, skulle kunne føre til et brutalt mord. Det er tydeligvis en præmis for bogen, og det forstår jeg helt enkelt ikke. Jeg vil ikke mene at hemmelighederne er så slemme, og såfremt de er, er det kun en håndfuld personer der kan gætte hvilken person det drejer sig om.

Men til trods for disse irritationsmomenter, som jeg var lidt ærgerlig over, så slugte jeg fortællingen, og jeg kan næsten ikke vente med at læse den næste.






Læs min anmeldelse af Cormoran Strike #1 her.