søndag den 7. juli 2019

Emily på Månegården af L. M. Montgomery

Forfatter: L. M. Montgomery, Titel: Emily på Månegården, Orig. titel: Emily of New Moon, Forlag: Høst & Søn, Udgivelse: 1923 (denne 1998), oversat af Ida Elisabeth Hammerich, 284 sider // Lydbog fra e-reolen, Varighed: 11 t. 31 min., oplæst af Tine Rud

Hvorfor læser jeg den?
Da jeg skulle til Mexico og Belize for et par måneder siden, var jeg på udkig efter nogle bøger der ikke fyldte så meget i tasken, som jeg kunne medbringe. I bogbytteskabet fandt jeg 'Emily på Månegården', og da jeg holder meget af L. M. Montgomerys Anne-bøger, tænkte jeg at dette var en og for mig. Det viste sig dog, at jeg stort set intet fik læst på turen, men jeg nåede dog at starte op på bogen om Emily.

Hvad handler den om?
Emily kommer fra et kærligt, men fattigt, hjem, og bliver forældreløs som ganske ung. Hendes to tanter, som bor på Månegården, tager Emily, noget modvilligt, til sig. Emily lærer hurtigt at holde af Månegården og sætter liv i det gamle hus, hvor alting foregår, som det altid har gjort. Emily er fantasifuld og energisk, og drømmer om en karriere som digterinde, en passion, som hendes tanter ikke billiger. 

Hvad synes jeg så om den?
Der er ingen tvivl om at 'Emily på Månegården' er en sød og hyggelig fortælling om en lille pige, som er dramatisk, sensitiv, fantasifuld og temperamentsfuld. Som altid får rodet sig ud i uheldige situationer, men redder sig nogenlunde helskindet igennem.

Emily kunne helt sikkert være blevet en af min barndoms helte, hvis blot jeg havde stiftet bekendtskab med hende lidt tidligere. Men her i mine tredivere må jeg sige, at hun overskygges af mine minder om Anne fra Grønnebakken, min Grynet fra Junibakken (som egentlig hed Maddicken) og alle de andre som fik en særlig plads i min nyskabte litterære verden som ganske ung.

Det hjalp heller ikke, at lige meget hvor meget jeg prøvede at distancere Emily fra Anne ('Anne fra Grønnebakken'), så var der rigtig mange personlighedstræk og situationer i bogen, som jeg følte at jeg havde læst før. De er to forskellige piger, men med mange ligheder, og jeg ville ønske at forfatteren ikke havde skabt helt så mange ligheder mellem dem.

Det var nok en af årsagerne til, at jeg simpelthen gik i stå midt i bogen, og lagde den fra mig nogle uger. Lige indtil jeg faldt over den på e-reolen, og valgte at lytte den færdig. Der var det ligesom om, at jeg fik en fornyet motivation overfor for fortællingen, og kunne få den afsluttet.

For fortællingen er virkelig hyggelig, og man kan jo ikke andet end at holde af den umiddelbare Emily, som virkelig prøver at være artig, men alligevel får rodet sig ud i diverse uheldige situationer. Jeg ville helt klart anbefale bogen til yngre, stærke, læsere, da jeg er sikker på, at den vil vække glæde og smil hos de fleste. Som sagt er jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg selv ville have holdt meget af den som barn.
















2 kommentarer:

  1. Du har ret i, at Emily og Anne på mange måder minder om hinanden, men samtidig er helt forskellige på andre punkter. Jeg føler, at Emily har drømmene inde i sig selv, mens Anne viser sine drømme mere udvendigt - og begge karakterer er så herlige.
    Åh, jeg havde glemt Grynet/Maddicken fra junibakken, det er virkelig nostalgi! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har du nok ret i! Og ja, de begge er skønne! Jeg mødte bare Anne først, så hun har en helt særlig plads i hjertet :)

      Slet