tirsdag den 14. maj 2019

Var hun uskyldig? af Agatha Christie

Forfatter: Agatha Christie
Titel: Var hun uskyldig?
Orig. titel: Sad Cypress
Forlag: Wangels Forlag a/s
Udgivelse: 1939 (denne 1990)

184 sider








Jeg har efterhånden arbejdet mig igennem en del af Agatha Christies romaner, og de fleste nyder jeg at læse. Det er meget heldigt, for jeg har stadig en mindre bunke stående på min hylde over ulæste bøger, som jeg anskaffede mig sidste efterår. Selvom jeg synes at kvaliteten varierer lidt, så opfatter jeg altid Christies bøger, som et lille behageligt afbræk, da det altid er korte, afsluttede fortællinger, som man kan slappe helt af med.

Kort resumé:
Ellinor Carlisle er arving til sin syge tantes formue, og hun har en klar forventning om at hun sammen med sin forlovede skal leve et godt liv for disse penge. Men da hendes tante dør, og hendes forlovede begynder at se til en andens side, og Mary Gerrard, som hjalp hendes tante til det sidste bliver myrdet, falder mistanken på Ellinor. Beviserne mod Ellinor er mange, men en ven af Ellinor får Hercule Poirot til at undersøge sagen, da han nægter at tro, at hun kan have skyld i denne forbrydelse.

Evaluering:
Jeg synes at denne fortælling var en af de rigtig gode Christie-romaner. Den indeholdt et interessant persongalleri, en lang række mistænkte og et godt plot.

På trods af dens beskedne længde, mangler denne fortælling ikke noget, når det gælder ugengældt kærlighed, grådighed, svigt og ja, mord! Som udgangspunkt har Agatha Christies krimier nogenlunde samme længde hver gang, og sommetider fungerer det, sommetider halter det lidt. Men i denne bog synes jeg det fungerer. Jeg var medrevet af fortællingen, og var godt tilfreds med hvordan det hele endte med at hænge sammen. Der var lagt en masse ledetråde ud, man kunne forsøge at samle op, men det var en af de fortællinger der vil være ret svær at gætte. Jeg har før kritiseret Christies krimier, for ikke at være mulige at gætte, f.eks. fordi svaret er en helt ny person der ikke er introduceret, eller lignende, men det var ikke helt tilfældet her. Man kan formentlig komme frem til den skyldige, men formentlig ikke bevæggrunden bag, og det er egentlig helt okay.

Jeg kan klart anbefale denne til folk der kan lide spændende bøger, hvor fokus er på plottet, og ikke på detaljer eller sprog.


Her kan I læse anmeldelser af de andre Agatha Christie-bøger jeg har læst:

Hercule Poirot:

Miss Marple:

Andre:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar