søndag den 20. januar 2019

Den Grønne Mil af Stephen King

Forfatter: Stephen King
Titel: Den Grønne Mil
Orig. titel: The Green Mile
Forlag: Egmont
Udgivelse: 1996 (denne 2000)

460 sider

Delvist hørt som lydbog på eReolen
14 t. 51 m.
Oplæst af Fjord Trier Hansen




Baggrund for læsningen:
Denne bog er købt brugt, jeg kan dog ikke huske hvor. Jeg vil vove at påstå, at de fleste har set filmen 'Den Grønne Mil', inklusiv mig selv, men jeg manglede altså at læse bogen bag. Jeg fandt fortællingen på eReolen, og valgte at lytte mig igennem størstedelen af fortællingen.

Kort resumé:
Paul Edgecombe er fængselsbetjent på dødsgangen i Cold Mountain-fængslet. Paul har gennem sin mangeårige karriere i fængslet, oplevet lidt af hvert, og der er ikke meget som kan ryste ham. Ikke da den grænsesøgende fange William Wharton overflyttes til blokken og tyranniserer betjentene. Ikke da den finurlige fange Delacroix tæmmer en mus, som han påstår at kunne kommunikere med. Heller ikke da den forkælede betjent Percy Wetmoore sætter de andre betjentes tålmodighed på en prøve med sine ondskabsfuldheder. Men da en ny fange John Coffey flytter ind i en celle, oplever Paul hændelser, som han ikke kan forklare, og dette ryster ham.

Evaluering:
Da jeg jo kender fortællingen fra filmen, var jeg forberedt på hvad der ventede mig i denne forælling, på trods af, at det er temmelig nogle år siden, at jeg så filmen. Og på den måde var der ikke de store overraskelser i vente, men det ændrer ikke på, at jeg synes fortællingen var særdeles god. 


Fortællingen berettes af Paul, som på sine ældre dage sidder på et plejehjem, og forsøger at få nedskrevet det der skete i 1932, dengang han var fængselsbetjent på Cold Mountain. På denne led bliver det en fortælling i fortællingen, hvor Paul forsøger at finde tilbage og gennemleve nogle barske minder. Hvor fortællingen i fængslet var en rejse frem mod en uundgåelig hændelse, var rammefortællingen om Paul på plejehjemmet mindre interessant. Vinklen, at han sad og nedfældede sine memoirer, var sådan set fin nok, men jeg synes ikke at der var plads til en 'skurk' i denne fortælling, hvilket Stephen King tydeligvis ikke er enig med mig i. Måske var det for at give denne del af rammefortællingen mere substans, men jeg synes ikke behovet var der, og følte at det tog fokus fra nogle langt mere interessante og troværdige skurke, som optrådte i Pauls fortid.

Men alt i alt synes jeg det er en enormt vellykket roman. Den er spændende, og har et stort katalog af interessante personligheder, som virkelig har en god mulighed for at udfolde sig nu hvor rammen er sat i et fængsel, og en stor del af persongalleriet består af dødsdømte mordere. Stephen King har uden tvivl en særlig evne til at beskrive de skæve eksistenser, og kan få læseren til at føle både sympati og medfølelse for en person, som magter at tæmme og elske en mus, og samtidig væmmelse og foragt for den koldblodige morder der gemmer sig i den samme person.


2 kommentarer:

  1. Den har jeg - meget pudsigt - også lige læst. Eller rettere sagt hørt for denne gang tog jeg den som lydbog. Denne bog hører helt klart til i den gode ende af King-skalaen :-)


    Mvh
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lyttede mig også igennem størstedelen af fortællingen. Den var virkelig god!

      Slet