tirsdag den 31. december 2019

Året der gik-statistik 2019

Endnu et år er gået, og idag på årets sidste dag, synes jeg at det er på sin plads at gøre status over læsning i 2019. Jeg har læst en masse gode bøger i dette år, og opdaget en masse nye spændende forfattere, herunder danske debutanter.

















Jeg har udgivet 56 indlæg på bloggen i 2019, hvilket er det laveste antal i de år jeg har blogget, hvor det ligget mellem 57 og 74 indlæg om året. Af de 56 indlæg, har der været 35 boganmeldelser. Heraf var hele 89 % af boganmeldelserne baseret på fysiske bøger og kun 11 % på lydbøger.

Det indlæg med fik allerflest visninger i løbet af åre, var simpelthen anmeldelsen af den fantastiske bog 'Vi har altid boet på slottet' af Shirley Jackson. I kølvandet på den fulgte indlægget om mit besøg på Copenhagen Comics, og anmeldesen af den skønne fortælling 'Britt-Marie var her' af Fredrik Backman.

Top 3 over de bedste bøger læst i år:
  • Vi har altid boet på slottet af Shirley Jackson -  Det var en åbenbaring at træde ind i Shirley Jacksons forfatterskab, og denne bog fangede mig fuldstændigt ind i hendes sælsomme verden.
  • Northanger Abbey af Jane Austen - Filmatiseringer af Jane Austens bøger har altid været et hit for mig, og efter at have set filmatiseringen af Northanger Abbey et utal af gange, synes jeg det var bogens tur, og den skuffede ikke!
  • Dukkeværkstedet af Elizabeth MacNeal - Denne bog hørte jeg igennem Bookworms closet's læseklub, og faldt med det samme for bagsideteksten. Den viste sig at være en medrivende, smuk, klam og spændende fortælling i 1800-tallets London, som ramte fuldstændig plet i min smag.
Jeg kunne dog også nævne Snesøsteren af Maja Lunde og Britt-Marie var her af Fredrik Backman.

Herudover har jeg stiftet bekendtskab med nye dygtige danske forfattere ved Ellekongen af Signe Fahl, Skakmesteren fra Tirana af Claudia Westh Lonning og Væddermændenes nat af Tobias Stenbæk Bro.



Top 3 over de bøger der skuffede:
  • Peter Pan af J. M. Barrie - Bogen er så smuk, men fortællingen var bare slet ikke så fin som jeg havde forestillet mig, selvom den havde sine højdepunkter. Den var ikke dårlig, men den levede bare ikke op til mine forventninger.
  • Iagttagelserne af Jane Harris - En genlytning af en barndomfavorit, endte ud med ikke at være en favorit længere. Sådan kan smag jo ændre sig med tiden.
  • Sidste Rejse af Carsten Jensen - Jeg tog bogen med til Grønland, da et af temaerne i bogen er Grønland, og forventede god underholdning, da 'Vi, de druknede' er så fantastisk. Men jeg synes simpelthen bogen var kedelig. Virkelig kedelig.

Sidste år var variationen af nationalitet på forfatterne ikke så stor, jeg læste flest bøger skrevet af kvinder, og langt de fleste bøger var udgivet i perioden 2000-2017, men spændte fra 1800-2018.
I år ser fordelingen således ud:

Wow, det her billede er ret vildt. Sidste år var variationen af nationaliteter på forfattere ikke stor, i år har den været endnu mindre. Hvor fordelingen sidste år var på 9 lande, er det i år på sølle 7 lande, og herunder er kun Nordamerika og Europa repræsenteret. De to højdespringere er USA og Storbritannien, hvor det sidste år var Danmark og Storbritannien.

I 2019 var der en endnu større overvægt af kvindelige forfattere i den bogpulje jeg har læst, og det er som sådan ikke noget jeg tænker over når jeg udvælger bøger, så der må simpelthen bare have været flere bøger, skrevet af kvinder, som jeg har fundet interessante.
Første udgivelse af bøgerne jeg har læst i 2019 fordeler sig over 11 årtier, til forskel fra blot 8 årtier i 2018. Dog er der kun et enkelt af de 11, som ligger før 1900-tallet, og langt de fleste lægger, ikke så overraskende mellem 2010-2019. Jeg har i år læst en del nyudgivelser fra 2019, nemlig 7 til sammenligning med blot 2 i 2018.

Litterære oplevelser:
I februar var jeg til Copenhagen Comics, hvor jeg blev nogle tegneserier rigere. Jeg deltog i Deweys readathon i oktober, hvor jeg fik læst en god bunke bøger og graphic novels.  Og så var jeg til bogforum i november, hvilket jeg synes var helt fantastisk. er kom jeg også hjem med en stak nye bøger.


Læsemål for året
Jeg satte lidt forskellige mål op for min læsning i 2019, som jeg store dele af året, slet ikke har skævet til, så resultatet er lidt derefter. Men jeg synes det er hyggeligt at sætte målene op, og følge op på dem fra tid til anden. Status blev følgende:

  • Gør bunken af ulæste bøger på reolen mindre.
    • Dette er en genganger fra år til år, da jeg altid vil stræbe efter at få det læst, som jeg har stående. Jeg startede året ud med 47 ulæste bøger, og slutter året af med 42 ulæste bøger. Det er ikke prangende, men dog en nedgang. Jeg er fuldt ud tilfreds, med at vær kommet i mål med dette punkt. Jeg valgte derudover 5 specifikke bøger jeg gerne ville læse, men fik kun læst én af disse, nemlig Peter Pan. Tja, det gik knap så godt.
  • Læs flere bøger end sidste år
    • Sidste år læste jeg 39 bøger og i år har jeg læst 39 bøger. Så ja, antallet er ikke steget, men niveauet holdes da stabilt. Det vigtigste for mig er egentlig også bare, at jeg nyder de bøger jeg læser og så er antallet egentlig mindre vigtigt, og det har jeg gjort.

  • 3x3 udfordringen
    • Fortsæt i tre bogserier. Tja, jeg er fortsat i serien Tågespind af Signe Fahl, samt i serien Cormoran Strike af Robert Galbraith/J. K. Rowling. Dog opstartede jeg ligeledes begge serier i år, så jeg har som sådan ikke forsat allerede påbegyndte serier ved årets start.
    • Genlæs tre bøger. Her er jeg lykkedes og har genlæst Snebarnet af Eowyn Ivey, Iagttagelserne af Jane Harris og Klasse af Curtis Sittenfeld.
    • Læs tre bøger som ikke er fra Europa eller Nordamerika. Ja her har jeg, som ovenstående tabeller viser tydeligt, fejlet totalt. Jeg har intet læst, som er fra forfattere udenfor Nordamerika eller Europa. 
_______________________________________

Samlet set har 2019 været et rigtig dejligt læseår. Jeg har læst rigtig mange gode bøger, jeg har modtaget rigtig gode bøger fra forlag, og jeg har i det hele taget nydt læsningen i fulde drag. Det må være mit eneste litterære ønske for 2020, at fortsætte med at læse af lyst og prioritere læsningen som et afkoblingsmiddel i en travl hverdag. Stort tak til alle jer der læser med på bloggen.

ET RIGTIG GODT NYTÅR TIL JER ALLE!



mandag den 30. december 2019

Døden lurer af Agatha Christie

Forfatter: Agatha Christie, Titel: Døden lurer, Orig. titel: Peril at End House, Forlag: Wangels Forlag a/s, Udgivelse: 1932 (denne 1990), Oversat af Poul Ib Liebe, 203 sider

Hvorfor læser jeg den?
Jeg læser en del Agatha Christie-fortællinger, fordi jeg virkelig synes fortællingerne er hyggelige, men også fordi der har befundet sig en række ulæste Christie-krimier på min hylde, efter jeg erhvervede mig en god stak sidste år over Den Blå Avis. Bunken svinder dog ind, så jeg ser mig snart nødsaget til at opsnuse nogle flere i denne fine serie.

Hvad handler den om?
Den unge kvinde Nick har været forfulgt af uheld her på det seneste, men tager generelt let på livet, og lægger ikke det store i denne række af uheld. Men da hun tilfældigt møder Hercule Poirot, begynder han at forbinde disse uheldige omstændigheder, og er pludselig ret overbevist om, at det ikke er uheld, men at der er en, som stræber hende efter livet. 

Hvad synes jeg så om den?
Det her var endnu en af de rigtige gode fortællinger fra Agatha Christies hånd. Jeg var vild med karakteren Nick, som er en livlig kvinde, der tager de mennesker hun møder med storm. Jeg blev lynhurtigt fanget af hendes fortælling, hendes forhistorie og hele mysteriet.

Som altid gør Hercule Poirot en fin figur, men umiddelbart er jeg mere interesseret i de resterende karakterer i fortællingen, samt lokationen. Store dele foregår i Nicks hus, som kaldes End House, som ligger smukt ud til hav og natur. Beskrivelserne herfra gav mig pittoreske billeder i hovedet, men tilføjede også sin del af mystik.  

Selve plottet var godt og temmelig uigennemskueligt, ihvertfald for mig. Jeg blev overrasket over afsløringen, som Hercule Poirot endnu engang kunne trække ud af ærmet, men jeg synes at det var skruet godt sammen.

Noget jeg dog undrer mig over, er de kedelige titler, som mange af de danske oversættelser har. De lyder så ens, og siger ikke noget om handlingen, f.eks. 'Døden lurer', 'Viseren peger på mord', 'Var hun uskyldig', 'Hvem dræbte', 'Blev han myrdet' og sådan kunne jeg fortsætte. Jeg kan ærlig talt ikke huske bøgerne fra hinanden ud fra titlerne. Når man så hører de originale titler ('Peril at End House', 'The Clocks', 'Sad Cypress', 'The Murder of Roger Ackroyd', 'After the Funeral'), så indeholder de præcis de buzzwords der skal til for at forbinde fortællingen med titlen. Det har ikke så meget med fortællingen at gøre, men noget jeg virkelig har undret mig over.

Men altså, denne Agatha Christie-roman er virkelig god!


fredag den 27. december 2019

Noget i vandet af Catherine Steadman

Forfatter: Catherine Steadman, Titel: Noget i vandet, Orig. titel: Something in the Water, Forlag: Memoris, Udgivelse: 2018 (denne 2019), Oversat af Rasmus Hastrup, 350 sider

Bogen er et anmeldereksemplar af forlaget Memoris.

Hvorfor læser jeg den?
Jeg havde ikke hørt om bogen, da forlaget Memoris kontaktede mig og spurgte om jeg havde lyst til at læse den, men der skulle ikke meget research til at finde ud af, at bogen har været anmeldt meget positivt i USA, og da den lød spændende, sagde jeg selvfølgelig ja tak til at modtage et eksemplar.

Hvad handler den om?
Erin og Mark er tæt på at være det perfekte par; de har et dejligt hjem, de har begge spændende jobs og så skal de giftes. Men da Mark mister sit job, sætter det parret i en ny situation, hvor økonomien bliver strammere og de må ofre en del af det privilegerede liv de fører. På bryllupsrejsen finder de en taske, som efter deres nye situation, virker til at kunne løse alle deres problemer. Valget om at beholde tasken og dens indhold kommer dog til at ændre deres liv markant, og det bliver svært at se en vej tilbage igen.

Hvad synes jeg så om bogen?
'Noget i vandet' var en god læseoplevelse. Det er begrænset hvor mange thrillere jeg læser, men når jeg gør, tænker jeg ofte at jeg burde læse flere. Denne bog sætter virkelig mange spørgsmål igang i hovedet på læseren, og selvom jeg tror jeg ville have gjort mange ting anderledes end Erin og Mark, så kan jeg godt sætte mig ind i det dilemma, de sættes overfor.

Det er enormt nervepirrende læsning, særligt i tiden efter bryllupsrejsen, hvor parret kommer til at betale en høj pris for det valg de har truffet. Man kan næsten mærke den efterfølgende paranoia og frygt for det der kan ske. Ingen thriller uden nogle 'twist and turns', og denne bog tager da også nogle drejninger, nogle mere uventede end andre. Hvor starten af bogen både er pirrende og får en til at ville læse videre for at finde ud af hvordan denne situation er opstået, ja så afslører den måske også lidt for meget om hvad der venter. Det var både godt og skidt, for det gav en ret original start på bogen, men fik mig også til at tænke i de baner, som i sidste ende måske burde være det største twist. 

Men alt i alt en virkelig spændende fortælling, som er et godt bud på en læseoplevelse til juleferien, som kan holde hjernen lidt i gang.


onsdag den 25. december 2019

Væddermændenes nat af Tobias Stenbæk Bro

Forfatter: Tobias Stenbæk Bro, Titel: Væddermændenes nat, Serie: Et varsel om storm 1, Forlag: Turbine, Udgivelse: 2018, 318 sider

Hvorfor læser jeg den?
Da jeg var på Bogforum i sidste måned, gik jeg målrettet efter at købe denne bog med hjem. Jeg havde hørt en del godt om bogen, og nu havde jeg altså virkelig fået lydt til at læse den, i takt med at positive anmeldelser for fortsættelsen, begyndte at poppe op.

Hvad handler den om?
De tre brødre Rodrik, Cedrik og Stormfrik vokser op på herregården Ravnehøj, i en rolig landsby med deres far Sir Alfrik. Selvom de er af fin slægt, må de holde sig på god fod med mere magtfulde mænd, som har større ejendomme, landområder og en større formue. Men da familien rager uklar med en anden slægt, kastes familien ud i et uvejr, og snart må de tre brødre kæmpe for deres liv, uden at vide hvem det er, som stræber dem efter livet. For hvad er det for en hemmelighed, som deres far ikke kan fortælle dem, og hvem er deres fjender?

Hvad synes jeg så om den?
Hvor er det skønt at læse velskrevet dansk fantasy! Jeg synes det er så fint med de danske stednavne, Ravnehøj, Havhus, Dyssebakken osv., som man ikke oplever så tit, selv i dansk litteratur.  Væddermændenes nat er en virkelig god start på en længere fortælling om de tre brødre, og jeg blev virkelig fanget af de tre meget forskellige personligheder. Alle har de hver deres styrker og svagheder, men også hver deres drømme om livet. Vi følger én af de tre brødre i hvert kapitel, som har hver deres stemme.

I starten var jeg lidt i tvivl om, hvor fortællingen ville føre hen, idet størstedelen af bogen foregår i den lille landsby, og omhandler små og store begivenheder i byen. Mens det er utroligt hyggeligt at læse om, kunne jeg godt mangle en lidt tydeligere plotlinje, som kunne give mig et fingerpeg om hvilken retning denne fortælling skulle tage. Det kom dog et godt stykke inde i bogen, hvor fortællingen pludselig tager fart, og herefter hersker der ingen tvivl om hvilken vej vi skal. Jeg kunne godt have brugt dette lidt tidligere i fortællingen, men samtidig sætter jeg også pris på, at persongalleriet bliver introduceret ordentligt, og med hele tre hovedpersoner, har jeg forståelse for, at det kræver lidt plads.

Jeg er vild med den lille detalje i designet, hvor hver brors stemme har deres eget symbol, som vises inden kapitlet går igang. Et sværd for Rodrik, en slange for Cedrik og en bue for Stormfrik. Samtidig er disse symboler inkorporeret på forsiden i forfatterens navn, da hvert symbol danner forbogstavet for hver af forfatterens tre navne. Det er da bare alt for fint!

Jeg kan anbefale denne bog, og jeg må sige, at jeg glæder mig rigtig meget til at læse fortsættelsen 'Blodets Sti'.


tirsdag den 24. december 2019

Glædelig jul


Endnu en gang er julen kommet snigende, men med en tiltrængt lang juleferie, 
er jeg SÅ klar til julen! 
Jeg har planer om at hygge vildt meget med familie og venner, 
spise voldsomt meget god mad 
og læse nogle rigtig gode bøger!
Jeg håber at I alle får en rigtig dejlig jul!

lørdag den 21. december 2019

Harry Potter 1-3 af J. K. Rowling


Jeg har sat mig for at genlæse Harry Potter-serien, da det er utrolig mange år siden, at jeg har læst den. Udover dette, har jeg blot læst hele serien en enkelt gang, og jeg kan tydeligt mærke under genlæsningen, at filmene har sat deres præg på min hukommelse. Dette har gjort det ekstra morsomt at genlæse bøgerne, da der var en masse detaljer, som var forsvundet ud af min hukommelse.

Harry Potter og De Vises Sten
209 sider
Bogen hvor Harry Potter opdager, at han ikke er en helt almindelig dreng, og at verden ikke er en helt almindelig verden, men at der er fyldt med magi overalt. Harry Potter får en pause fra hans onkel og tante, og oplever sit første år på skolen Hogwarts. Her bliver han klogere på den magiske verden, som han er en del af, samt hans døde forældres triste skæbne.

Man kan jo ikke andet, end at holde af denne første fortælling, som sætter rammerne for det univers vi alle elsker. Bogen er skrevet i et let sprog, med et godt flow, som gør, at alle kan læse med. Harry Potter er stadig et barn, og dette afspejles fint i denne første bog, som hverken er for dyster eller trist. Alt i alt blev jeg glad af at læse dette hyggelige eventyr, men glæder mig samtidig til at komme til de senere bøger, med mere tyngde og dybde.

Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
339 sider
Bogen hvor Harry Potter møder husalfen Dobby, som advarer ham om at tage tilbage til Hogwarts til skolestart, da han vil være i fare. Harry nægter dog at følge rådet, og tager til Hogwarts sammen med Ron, i et alternativt transportmiddel, da de på mystisk vis ikke kan benytte Perron 9 3/4. På denne måde starter skoleåret hektisk, og bliver ikke mindre hektisk, da elever begynder at blive angrebet, og der går rygter om at Hemmelighedernes Kammer, som skjuler et frygteligt væsen, er blevet åbnet.

Det var dejligt at komme tilbage til Harry Potters univers, hvor man, samtidig med Harry, hele tiden bliver en smule klogere på den magiske verden. Det er endnu en letlæst bog, dog er denne bog lidt langsommere om at nå til sagens kerne. Og da den gør, virker løsningen en anelse for let.

Harry Potter og Fangen fra Azkaban
408 sider
Bogen hvor Harry Potter stifter bekendtskab med Dementorerne, som normalt vogter trolsmandsfængslet Azkaban. Dementorer vogter Hogwarts da den farlige Sirius Black er stukket af, og det frygtes, at han vil opsøge Harry Potter. Mødet med dementorer får Harry til at genleve sin mors skrig, den nat hun blev myrdet, og derved gør dementorerne det svært for Harry at færdes nær dem. I løbet af skoleåret finder han ud af, at Sirius Black spillede en stor rolle i hændelsen der fandt sted den nat hvor Voldemort dræbte Harrys forældre. 

Fortællingen om Harry Potter begynder så småt at få lidt flere lag, idet man bliver klogere på Harrys forældre, særlig hans far James, og hans fortid. Der kommer uvenskab i den lille trio, Harry, Ron og Hermione, og Hermione befinder sig nærmest i en stress-tilstand i størstedelen af bogen. Det giver karaktererne lidt mere dybde, og på trods af, at fortællingen stadig omhandler tre børn, kan man mærke, at der er en udvikling igang. Vi ser også en anden side af Snape, og jeg ser kun frem til, at denne opbygning fortætter i næste fortælling.

Jeg ser frem til at få læst de næste fire bøger i serien, hvor karaktererne udvikler sig og fortællingen bliver mere kompliceret og mere dyster!

lørdag den 14. december 2019

Fuglene og andre fortællinger af Daphne Du Maurier

Forfatter: Daphne Du Maurier, Titel: Fuglene og andre fortællinger, Orig. titel: Not After Midnight and Other Stories', Forlag: Rosenkilde & Bahnhof, Udgivelse: 1952 (for 'The Birds') (denne samling 2014), Oversat af Elise Norsbo, 298 sider

Da jeg var på biblioteket for at se efter bøger til Deweys Readathon, faldt jeg over denne samling af noveller, hvoriblandt 'Fuglene' var. Skæbnen ville, at det netop var den novelle som var månedens læsning i 'Bookworms Bookclub' med Bookworms Closet som vært. Så der var flere fordele ved at snuppe denne med.

Samlingen består af 5 meget forskellige noveller, lige fra søgen efter familiehemmeligheder, mysterier under sydens sol, hårrejsende opfindelser og krisesituationer.

Jeg ville først og fremmest læse 'Fuglene', men fik derefter lyst til også at læse de resterende, grundet forfatterens virkelig behagelige og fængende skrivestil.

'Fuglene' overraskede mig, ved at have en nærmest apokalyptisk stemning. Vores hovedperson Nat opdager en voldsom mængde fugle efter et vejrskifte, og da situationen forværres, tager han hurtigt aktion. Han er handlekraftig og får sikret sin families situation inden den første bølge af fugle bølger ind over landet og forsøger at hakke sig vej ind til alt og alle. Fortællingen var ret spænende, og jeg ville næsten ønske, at den havde været længere.

De andre fortællinger var meget anderledes, men havde alle et strejf af noget mystisk. Jeg ville ikke kalde nogen af fortællingerne uhyggelige, men flere af dem gav alligevel en vis form for ubehag. Man aner at der er et eller andet galt, men ved ikke hvad det er før til slut. Og så opdagede jeg, da jeg nåede til 'Gennembruddet', at jeg allerede har læst denne fortælling i en af de små Penguin Modern Classics.

Novellerne var ret gode og interessante, men jeg tror dog bedst at jeg kunne lide 'Fuglene', som havde den helt rette mængde af spænding og mystik.


onsdag den 4. december 2019

Belgravia af Julian Fellowes

Forfatter: Julian Fellowes, Titel: Belgravia, Forlag: Politikens Forlag, Udgivelse: 2016, Oversat af Agnete Stjernfelt, 435 sider

Hvorfor læser jeg den?

Det var lige før at jeg dansede en lille sejrsdans over mit held, da jeg faldt over 'Belgravia' i bogbytteskabet på Islands Brygge. Jeg er ret begejstret for serien Downton Abbey, og har også været i biografen for at se den seneste film, de har produceret som en opfølgning til serien. Julian Fellowes står bag serien, og da han udgiver Belgravia i 2016, som bliver sammenlignet med Downton Abbey, er det selvfølgelig ikke gået min næse forbi. Men der er hele tiden mange bøger man gerne vil læse, så denne trådte i baggrunden, altså lige indtil jeg øjnede den i bogbytteskabet!

Hvad handler den om?
Købmandsdatteren Sophia Trenchard har fået en fordelagtig forbindelse til Lord Bellasis, som medfører familien Trenchards tilstedeværelse ved det fornemme bal afholdt af Hertuginden af Richmond, som går hen i historien, da det afholdes aftenen før Slaget ved Waterloo. Ballet får dog stadig smertelige minder frem hos familien Trenchard, og dette ikke blot på grund af krigen, femogtyve år senere, hvor familien er blevet yderst velhavende og har bosat sig i Belgravia i London. Men da Anne Trenchard kommer i forbindelse med Lady Brockenhurst, bliver der åbnet op for hemmeligheder, som der ellers ikke er blevet talt om i årevis, og sandheden er måske ikke helt som de troede.

Hvad synes jeg så om den?
Jeg tror at de fleste, som samler 'Belgravia' op, forventer lidt Downton Abbey-magi. Og her bliver man bestemt ikke skuffet. Det er 1800-tallet, det er England, og det er skellet mellem gammelrig, nyrig og tjenestefolk. Et ret skønt miks, hvis du spørger mig.

Fortællingen var lige stillestående nok i store dele af bogen, og forfatteren vævede lidt for meget i de samme emner. Jeg tror at bogen med fordel, kunne have være en anelse kortere og dermed lidt skarpere i plottet. Men når det er sagt, så synes jeg jo, at det var en skøn fortælling!

Hovedpersonerne var familien Trenchard, som har kravlet op af rangstigen, fra ingenting til velhavende. Det er interessant at læse om de gamle fine familier, hvor pengene måske er små, men som sidder på store godser, og så om de mennesker, som rent faktisk har knoklet sig op fra ingenting og nu sidder med stor rigdom, men hvor titlen og den fine familie mangler, og derfor aldrig vil blive set som ligemænd. Det er snobberi på højeste plan, og jeg labber det i mig. Det er et af de store temaer i denne bog, udover familiehemmeligheder, skandaler og drømme.

Jeg ser meget frem til at læse 'Fine fornemmelser', som dog, til min store skuffelse, ikke er sat i 1800-tallet, men dermed i 1990'erne. Den lyder dog til at behandle nogle af de samme emner, og jeg tænker at den sikkert er fin underholdning.


søndag den 1. december 2019

Snesøsteren af Maja Lunde

Forfatter: Maja Lunde (link), Illustrator: Lisa Aisato (link), Titel: Snesøsteren (link), Orig. titel: Snøsøsteren, Forlag: Turbine, Udgivelse: 2018, Oversat af Mette Stepnicka, 192 sider

Denne bog er et anmeldereksemplar fra bog-ide.dk.

Hvorfor læser jeg den?
Sidste år var der rigtig mange som læste 'Snesøsteren' og den blev rost til skyerne. Den forblev i min hukommelse, og da vi begyndte at nærme os decembertid, besluttede jeg mig for at bestille den hjem. Jeg går ikke af vejen for en god julebog, og samtidig er denne illustreret af Lisa Aisato, som laver nogle helt fantastiske illustrationer! Jeg bestilte bogen igennem bog-ide.dk, som var så venlige at sponsorere et anmeldereksemplar.

Hvad handler den om?
Det er snart ved at være jul, men det kan ikke mærkes hjemme hos Julian. De plejede ellers at have en masse dejlige juletraditioner, men efter de mistede hans storesøster i sommers, har hele familien været som i en trance. Men Julian vil have sin familie tilbage, som de var, han vil tale om sin søster, men han ved ikke hvordan. En dag møder han den underlige pige Hedvig. Hun er sjov, og er ikke bange for at tale om følelser. Men hvorfor er hun altid alene hjemme i det store hus, og hvem er den gamle mand, som bliver ved med at dukke op på adressen?

Hvad synes jeg så om den?
Åh ja, jeg kunne have været tilfreds med meget mindre, for denne bog er virkelig skøn! Fortællingen er smuk, finurlig, og rørende. Illustrationerne er smukke, dybe og emmer af julestemning. Det hele spiller fantastisk godt sammen, og jeg var fuldstændig knust efter endt læsning.

Fortællingen berører emnet at miste, på flere planer, hvilket bliver kommunikeret så fint gennem Julian. Han savner sin søster, men hvor det gør ondt på hans familie at tale om hende, har Julian brug for netop dette. At tale om problemerne, om sorgen og om alle de gode tider. Illustrationerne og teksten formidler denne følelse så godt, at jeg sad med en klump i halsen under det meste af læsingen.

Det er virkelig en fin fortælling, og jeg glæder mig til at skulle læse den igen og igen og nyde de smukke sider.

Bogen egner sig fint til børn, men berører også en sådan alvor, at voksne på lige fod kan nyde fortællingen. Ikke at jeg ellers holder mig tilbage overfor barnlige fortællinger, men denne bog taler til et bredt publikum. Læs den!




torsdag den 21. november 2019

Klasse af Curtis Sittenfeld

Forfatter: Curtis Sittenfeld, Titel: Klasse, Orig. titel: Prep, Forlag: Hr. Ferdinand, Udgivelse: 2005 (denne 2006), Oversat af Sara Koch, 406 sider

Hvorfor læser jeg den?
Jeg deltog i #septemberbøger på Instagram (igangsat af Ringsted Bibliotek), som gik ud på at poste et dagligt billede af en bog indenfor en særlig kategori. En af dagene var kategorien 'et bookface'. Jeg browsede mine hylder og fandt en ældre sag 'Klasse', med hvilken jeg fik lavet et acceptabelt, omend ikke specielt vellykket, bookface. Efter at have haft bogen i hænderne fik jeg dog lyst til at genlæse fortællingen, da jeg kun huskede den i meget overordnede træk.

Hvad handler den om?
Lee har, for at komme væk fra midtvesten, søgt ind på en kostskole på USA's østkyst. Hun er langt hjemmefra, og de fleste andre på hendes årgang, kommer fra en anden social klasse, end Lee. Lee vil for alt i verden ikke skille sig ud, og vil langt hellere være usynlig, end gøre sig uheldig bemærket. Men helt basale behov, som at have venner, at klare sig godt i fagene på den prestigefyldte kostskole, og håndtere håbløs forelskelse, er en del sværere end Lee først havde regnet med.

Hvad synes jeg så om den?
Det var sjovt at genlæse denne bog, som på mange punkter virker som en typisk kostskole-bog, men som alligevel formår at skille sig lidt ud, ved at lave et realistisk portræt af en teenager, som har svært ved at leve op til det ideal hun ønsker, og derfor lever i skyggen fremfor at acceptere sig selv, som hun er.

Der var virkelig mange punkter, hvorpå jeg kunne sammenligne et yngre jeg med de refleksioner Lee gør sig. Under læsningen tog jeg mig selv i at blive irriteret på Lee og tænke 'så gør det dog', 'vær ligeglad med de andre', 'tag dig sammen'; men på den anden side gav det mig en pinlig erkendelse af, at jeg nok selv var skyldig i mange at disse irritationspunkter, som yngre. Selverkendelsen kommer med alderen, og man får en fornemmelse af, at den ældre Lee, som fortæller historien, er kommet videre fra denne fase, hvor usikkerheden i den grad har taget overhånd.

Man skal have været en meget selvsikker teenager for ikke at kunne se nogle paralleler mellem Lee's verden og ens egen ungdom, og det var det jeg synes var så interessant ved denne fortælling. Jeg kan ikke huske, om jeg så de samme ligheder i lige så høj grad, første gang jeg læste den, men det føltes ihvertfald som en ny erkendelse her anden gang jeg læste bogen.


søndag den 17. november 2019

Bogforum 2019

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at der har været Bogforum i weekenden. Jeg tilbragte min lørdag derude og havde en virkelig skøn dag. Der var, som altid, mange mennesker, men jeg synes faktisk at det var overskueligt. Lige da jeg ankom var der en meget lang kø for at komme ind i hallen, men det gik forholdsvist hurtigt, og da jeg først var kommet ind, fordelte folk sig hurtigt rundt på de store arealer, og man kunne fint komme frem. Indgangen var flyttet i forhold til de forrige år, så man skulle igennem børneområdet for at komme ind i de store haller, og det synes jeg faktisk fungerede ret fint.


Jeg brugte de første timer på at gå rundt og danne mig et overblik over de mange stande, og de mange gode bøger, samt få lidt frokost. Det første forfatter-interview jeg overværede var Patrick Ness i samtale med Anita Brask Rasmussen. Jeg er som udgangspunkt ikke så vild med Lindhardt & Ringhofs scene, som altid står i midten af standen. Der er altid nogle virkelig interessante navne på, så det tiltrækker så meget publikum, at standen bliver for lille og det hverken er til at komme frem og tilbage. I dette tilfælde formåede jeg dog at komme lige da et andet interview var slut, og det var derfor muligt for mig, at få en rigtig fin ståplads med god udsigt.
Patrick Ness var meget velformuleret og enormt humoristisk. Han fortalte om sin serie 'Chaos Walking', som jeg ikke har læst, men også generelt om sit forfatterskab. Jeg synes det var spændende at høre ham, men samtidig føltes dette interview ekstremt kort, så man nåede ikke at komme så langt før det var overstået. 


Næste punkt på listen var Erling Jepsen. Han er for nyligt udkommet med andet bind i hans serie 'Familiehemmeligheder'. Her kom jeg lidt for sent, og selvom det var ved en af de lidt større scener, var der bugnende fuldt. Jeg stillede mig nede bagved, men da der jo foregår rigtige mange sideløbende interviews rundt omkring, var lyden fra et andet interview bagved ret generende i forhold til dette. Det var lidt ærgerligt, da jeg kunne se at det også generede en stor del af publikum længere fremme. Men man kunne da, med lidt koncentration, høre hvad der blev sagt på scenen. Som altid er Erling Jepsen lun og rar at lytte til, og han forstår at holde lytteren fanget af sine fortællinger fra sin opvækst. Nu har jeg efterhånden hørt mange interviews af Erling Jepsen i forbindelse med hans udgivelser, og jeg tænkte over denne gang, at interviewerne næsten altid stiller ham de samme spørgsmål. Det gør selvfølgelig at jeg også har hørt de samme svar en del gange, hvilket er lidt ærgerligt, men ærlig talt så kunne jeg lytte til Erling Jepsen i timevis.


Jeg smuttede fra interviewet lidt før det var færdigt, da jeg rigtig gerne ville nå ned til Comics scenen og høre om 'Valhalla'-serien og 40-året for udgivelsen af første bind. Her sad både Peter Madsen, Henning Kure og Per Vadmand og fortalte om hvordan de udarbejdede serien, hvad det havde betydet for dem, og tanker om den succes det blev. Det var virkelig interessant at lytte til, og mens jeg andre år har hørt interviews med Peter Madsen, har jeg aldrig hørt fra Henning Kure og Per Vadmand, så det var rigtig interessant. Og jeg fortyder nok lidt at jeg ikke havde taget en Valhalla-udgivelse med mig, som jeg kunne få signeret af de tre herrer. 


Efter dette blev jeg i området, da Pénélope Bagieu, som har skrevet og tegnet 'Skamløs' og nu er aktuel med en to'er, kom op på scenen. Jeg er ret overbevist om, at det ikke stod på programmet oprindeligt, det var ihvertfald en glædelig overraskelse. Hun virkede simpelthen så sød og velformuleret, og fortalte om flere af de biografier, som fremgår af 'Skamløs 2'. Man kunne derefter få signeret en bog af hende, og den mulighed følte jeg ikke lige, at jeg kunne gå glip af. Hun tegnede Nellie Bly i min bog, som er en af de portrætterede kvinder i 'Skamløs 2'.



Det allersidste forfatter-interview jeg så, var Tobias Stenbæk Bro der blev interviewet af Lene Møller Jørgensen om sin serie 'Et varsel om storm'. Han er aktuel med andet bind i serien, og da jeg tidligere på dagen havde købt første bind, glædede jeg mig meget til at høre ham fortælle om serien. Det var en virkelig god samtale, og jeg fik en rigtig god fornemmelse af hvor velstruktureret denne serie er. Tobias Stenbæk Bro har en baggrund indenfor journalistik og middelalderhistorie, samt en hobby indenfor rollespil, og bruger det i hans forfatterskab. Jeg havde besluttet mig for at købe 'Væddermændenes nat' inden jeg tog hjemmefra, da jeg har hørt så meget godt om den, men dette sidste interview fik mig kun til at glæde mig endnu mere til at komme igang med bogen.


Jeg synes simpelthen det var sådan en skøn dag! Jeg lyttede til nogle rigtig interessante forfatter-interviews, og havde samtidig fin tid til at vandre rundt og tjekke bøger ud. Jeg købte en bunke bøger med hjem, som jeg er ovenud begejstret for, og har haft lyst til at gå igang med dem alle på én gang. Det har jeg dog ikke gjort, men har læst den grafiske fremstilling af 'Lotteriet', påbegyndt 'Mickey's Craziest Adventures' og påbegyndt 'Væddermændenes nat'. 


Hvis I har været afsted, havde I en god dag på Bogforum?

mandag den 11. november 2019

Liget i biblioteket af Agatha Christie

Forfatter: Agatha Christie, Titel: Liget i biblioteket, Orig. titel: The Body in the Library, Forlag: Wangels Forlag a/s, Udgivelse: 1942 (denne 1990), Oversat af Lone Burmeister, 202 sider

Hvorfor læser jeg den?
Efter at jeg færdiggjorde 'Mordet i Præstegården', som foregik i Miss Marples landsby St. Mary Mead, havde jeg lyst til at vende tilbage til byen og dens beboere. Da jeg havde 'Liget i biblioteket' stående, som også skule foregå i byen, kastede jeg mig straks over bogen.

Hvad handler den om?
På Gossington Hall vågner Obert Arthur Bantry og Dolly Bantry op til en foruroligende nyhed. Der ligger et lig af en ung kvinde i deres bibliotek, og ingen har en anelse om hvem denne kvinde er. Det kommer dog snart frem, at kvinden har en relation til en formuende familie der for tiden bor på The Majestic Hotel. Dolly tager hendes skarpe veninde Miss Marple med på hotelophold, så de to ældre damer kan få sat lidt skub i opklaringen.

Hvad synes jeg så om den?
Jeg gik igang med denne fortælling fordi jeg havde et særligt ønske om, at høre mere om beboerne i St. Mary Mead, herunder den lille præstefamilie. Her blev jeg dog en anelse skuffet, da det er meget begrænset hvor meget man hører til disse beboere, da størstedelen af fortællingen foregår på et hotel i den nærliggende by, Danemouth. Det kunne en smule research nok have fortalt mig på forhånd, men da jeg nyder at vide så lidt om fortællingen som muligt inden læsningen, var det altså ikke gået op for mig. Da skuffelsen over dette havde lagt sig, kunne jeg fint nyde dette lille mordmysterie i klassisk Agatha Christie-stil, hvor de fleste synes potentielt skyldige.

Miss Marple havde ikke en særlig fremtrædende rolle, dog spiller hun en vigtig brik i opklaringen, da Miss Marple, som altid, ved mere end de fleste. Hun er en mester i at have et overblik over hvad der rører sig i krogene, og viser sig som et mesterligt geni, når det kommer til at finde sammenhænge.

Det var en spændende fortælling, dog var det en temmelig snørklet affære, hvor tåbelige gerninger satte en kæp i hjulet for opklaringen. Det virkede dog lidt for mærkeligt, at nogle rent faktisk ville være så tåbelige, hvilket gjorde hele plottet en anelse mindre troværdigt.

Men altså endnu en hyggelig Agatha Christie-roman, hvad skal jeg dog gøre når min lille samling er læst!



Her kan I læse anmeldelser af de andre Agatha Christie-bøger jeg har læst:

Hercule Poirot:
Miss Marple:
Andre:

søndag den 3. november 2019

Thornhill af Pam Smy

Forfatter: Pam Smy, Titel: Thornhill, Forlag: Høst & Søn, Udgivelse: 2017 (denne 2018), Oversat af Camilla Christensen, 535 sider

Hvorfor læser jeg den?
I forbindelse med Deweys Readathon i oktober måned, var jeg et smut på biblioteket for at finde bøger til arrangementet. Jeg faldt over 'Thornhill', som er en graphic novel, jeg husker at have hørt godt om. Omslaget giver en lidt creepy stemning, som passede godt til mit læsetema 'hyggelig uhygge'. Så den blev lånt og læst.

Hvad handler den om?
Ella er flyttet i et nyt hus med sin far, og fra hendes vindue kan hun se en gammel faldefærdig bygning Thornhill, som førhen har fungeret som et pigehjem. Sideløbende følger vi Marys dagbog, som hun skriver 35 år tidligere, mens hun bor på pigehjemmet Thornhill. Mary mistrives på hjemmet, og da Ella begynder at se en skikkelse ovre ved den nedlagte grund, begynder hun at ane en forbindelse til den tidligere beboer.

Hvad synes jeg så om den?
Thornhill er en blanding af korte tekster og helside-illustrationer.  Den er derfor rimelig hurtigt læst, trods de mange sider. Omslaget som lovede en lettere creepy stemning, stemmer fint overens med den stemning der skabes i bogen, uden at fortællingen er direkte uhyggelig.

Al tekst følger Marys dagbog, mens alle illustrationer følger Ellas liv. På trods af at illustrationer og tekst følger hver deres spor, er der en god sammenhæng mellem de forskellige elementer, idet Ellas fortælling støtter op omkring Marys, for til sidst at krydse hinanden.

Det var en trist fortælling, hvor Marys dagbog, meget rammende, beretter om mobning og psykisk terror. Jeg kunne sagtens se en mere fyldig bog bygget op omkring Marys liv; men ikke i dette format (graphic novel), hvor den begrænsede tekst, og de stemningsfyldte illustrationer leder til en hvis mængde mystik, som giver fortællingen den creepy stemning, som er tiltænkt.

En fin læseoplevelse, som passer godt til en mørk efterårsaften, hvor træerne rusker lidt ekstra.


lørdag den 26. oktober 2019

Deweys Readathon efterår 2019 - En løbende opdatering

Som beskrevet i det forrige indlæg, så detager jeg i dette efterårs Deweys Readathon, som starter om få minutter! Det var i sidste øjeblik at jeg fik min læsestak på plads, da jeg lige har været et smut forbi biblioteket, og lånt nogle virkelig spændende titler. Min stak er temmelig stor, og jeg har ingen ambitioner om at læse alt, det skal mere ses som en inspirationsstak, så jeg ikke skal stå ubeslutsom overfor min bogreol i løbet af dagen.

Jeg har endnu engang gået efter temaet 'hyggelig uhygge', som gælder for de fleste titler i bunken. Der er både en tegneserie og en graphic novel iblandt, en novellesamling og 3 romaner.


Titlerne er som følger:
  • På sporet af Dracula af Dany & Ives H
  • Døden lurer af Agatha Christie
  • Thornhill af Pam Shy
  • Fuglene og andre fortællinger af Daphne Du Maurier
  • Og havet var vores himmel af Patrick Ness
  • The Picture of Dorian Gray af Oscar Wilde
Men den allerførste bog jeg vil kaste mig over, vil være Belgravia af Julian Fellowes, som jeg kun mangler de sidste 100  sider af.

Jeg vil løbende opdatere dette indlæg, som læsningen skrider fremad. I skal være velkomne til at smide en kommentar.

Rigtig god læsning til de andre deltagere!

14:00 - Klokken blev 14 og nu er vi officielt igang. Som skrevet før, så starter jeg ud med at færdiglæse Belgravia, som jeg mangler omkring 100 sider i.

16:15 - Jeg var lidt bagud fra start, så jeg startede ud med lige at følge op på de mange andre deltagere i blogland. Og en lille halv time efter start, var det eneste jeg havde startet op chipsene! Men nu er jeg netop blevet færdig med Belgravia, og den var altså bare rigtig god! Jeg mener dog godt, at den kunne have været lidt kortere, da en større del af fortællingen var lidt stillestående i midten. Men alt i alt en virkelig hyggelig bog!


Jeg tror at jeg vil gå igang med 'Thornhill' nu. Jeg havde egentlig tænkt, at den ville være god ud på de mørke aftentimer, men jeg er simpelthen vildt spændt på at læse den. Det er en graphic novel, som både består af hele siders tekst, men hovedsagligt af helsides-illustrationer.

18:29 - Jeg har netop vendt sidste side i Thornhill. Fortællingen var god, men også virkelig trist! Illustrationerne var lige tilpas creepy, uden at være vildt uhyggelige.


Næste bog bliver 'Døden lurer' af Agatha Christie. Jeg har egentlig læst en del Agatha Christie her på det seneste, men tror lige jeg kan klare en mere. Fortællingerne er korte og oftest ret hyggelige og spændende, så de passer perfekt til sådan et læsedøgn. Men inden jeg går igang med en ny bog, skal jeg lige rundt og se hvordan det går hos de andre læsere.

19:32 - Nå, nu vil jeg gå igang med 'Døden lurer', her efter en lille tiltrængt pause.

20:41 - Er kommet igang med Agatha Christie, men må sige at mit fokus er alle mulige andre steder lige nu. Så har foretaget mig lidt andre ting for at kunne læse lidt mere fokuseret igen.

22:47 - Må erkende at læsningen har været meget sløv her til aften. Har spist sen aftensmad, været optaget af alt muligt andet, og læst en smule. Og nu er trætheden kommet rullende indover mig, efter at jeg ikke fik sovet så mange timer i nat. Så jeg vil nu gøre mig klar til min seng, og læse videre derfra, og formentlig falder jeg i søvn inden længe. Læsningen og opdateringen af dette indlæg forsvinder imorgen igen.


07:01 - Så er jeg oppe igen. Læste ganske kort tid igår inden jeg faldt i søvn. Mens mit læsefokus ikke rigtig var til stede igår aftes, er der vendt tilbage før fuld kraft her til morgen, så jeg er fortsat med 'Døden lurer', som er ganske spændende! 

8:34 - Sidste side i 'Døden lurer' er vendt. Det var et temmelig kompliceret plot, men den var virkelig god!  Og nu er det tid til noget morgenmad!

8:54 - Jeg vil nu gå i gang med tegneserien 'På sporet af Dracula'.

9:39 - Nu er tegneserien læst, og jeg må indrømme, at jeg synes den var ret dårlig. Fortællingen var meget komprimeret, og der var lidt for mange nøgne damer, til at jeg rigtig kunne tage det alvorligt. Dog synes jeg at illustrationerne fra historiske steder i Rumænien var ganske fine og stemningsfyldte. Men det var så også det eneste...


Nu vil jeg gå igang med 'Og havet var vores himmel' af Patrick Ness, som måske bliver den sidste bog for dette readathon.

11:05 - Der er noget ved fortællingen der ikke rigtig fanger mig. Jeg er ikke kommet særlig langt i den, så det kan være, at jeg ville blive fanget af den, men jeg har alligevel valgt at stoppe med læsningen af den. Vil hellere læser noget, som interesserer mig nu og her. Så jeg kaster mig istedet over den korte fortælling 'Fuglene'.

13:02 - Tiden har ramt 13, og readathon er forbi (bemærk, at det slutter kl. 13 grundet at der blev skiftet til vintertid i nat). Jeg har fået læst 'Fuglene' og har læst videre i de andre fortællinger af Daphne Du Maurier, som bogen også indeholder. Jeg kan virkelig godt lide skrivestilen, hvad jeg før har konstateret, og må simpelthen have læst noget mere fra forfatterens hånd.


Det har været rigtig hyggeligt og afslappende at deltage i readathon, hvor jeg ikke har skulle tænke på andet end min læsestak i et døgn. Jeg har fået læst en hel del af det jeg gerne ville, status er følgende:

Jeg har fået læst
  • De sidste 100 sider af 'Belgravia' af Julian Fellowes
  • Thornhill af Pam Shy, som er en graphic novel
  • Døden lurer af Agatha Christie
  • På sporet af Dracula af Dany & Ives H, som er en tegneserie
  • De første to fortællinger 'Fuglene' og 'Ikke efter midnat' i 'Fuglene og andre fortællinger' af Daphne Du Maurier
Det har alt i alt været nogle gode læseoplevelser, og jeg skal helt sikkert have læst de andre tre fortællinger af Daphne Du Maurier.

tirsdag den 22. oktober 2019

Deweys Readathon - Efterår 2019

De sidste par år, har jeg deltaget i Deweys Readathon i efterår-versionen, og det er igen i år lykkedes mig, at holde weekenden fri til det. Det er et helt perfekt event til det kølige efterårsvejr med de mørke aftener, og jeg glæder mig til at bruge et døgn i litteraturens verden.

Deweys 24 hour Readathon, til dem der ikke kender eventet:
Det løber af stabelen 2 gange årligt, hvor læsere over hele verden bruger et døgn på at læse, med  rig mulighed for at interagere med andre deltagere gennem blogge eller diverse sociale medier. Alle starter på samme tid og i Danmark lyder startskuddet på lørdag kl. 14. Nogle vælger at læse hele døgnet, andre kapitulerer når de nærmer sig sengetid (jeg hører til i sidste kategori). Formålet er ikke at læse så meget som muligt eller at holde sig vågen hele natten, men derimod at dedikere et døgn til det vi holder så meget af, nemlig bøgerne!  


På lørdag er jeg med fra starten kl. 14, hvor jeg vil kaste mig over en spændende bog. Hvilken, har jeg endnu ikke lagt mig fast på, men der skal helt sikkert indgå lidt uhygge, traditionen tro. Jeg laver et indlæg på bloggen på dagen, som jeg vil opdatere løbende, som læsningen skrider frem.

søndag den 13. oktober 2019

Mordet i Præstegården af Agatha Christie

Forfatter: Agatha Christie, Titel: Mordet i Præstegården, Orig. titel: Murder at the Vicarage, Forlag: Wangels Forlag a/s, Udgivelse: 1930 (denne 1990), Oversat af Poul Ib Liebe, 226 sider

Hvorfor læser jeg den?
Jeg er stadig stille og rolig ved at arbejde mig igennem den stak Agatha Christie-bøger jeg købte sidste år. Jeg har virkelig været glad for dette køb, da jeg altid har en lille kort krimi på lager, hvis lysten til dette skulle melde sig. Og det gjorde den for nylig, da jeg gik i krig med 'Mordet i Præstegården'.

Hvad handler den om?
Der sker et mord i præstegården i den lille landsby St. Mary Mead, og der er en hel stribe af landsbyboere, som har motiv til at have udført dette mord. Der følger hurtigt en tilståelse, men da den anden tilståelse dukker op, begynder politiet at tvivle på sandheden i disse tilståelser. Alle i byen ved en lille smule om noget, men er ikke specielt trygge ved at overgive deres viden til politiinspektøren, men vælger istedet at åbne sig op for en kirkens mand, nemlig præsten. Dermed bliver præsten ufrivilligt hvirvlet grundigt ind i opklaringen af dette mysterie, som hans nysgerrige nabo Miss Marple med glæde hjælper med at kaste lidt lys over.

Hvad synes jeg så om den?
Denne fortælling er en rigtig klassisk engelsk krimi, som starter ud med mordet, hvorefter opklaringen sker i brudstykker med hjælp fra hele landsbyen. Der går den vilde sladder i byen, og ingen slipper for at være under mistanke af den ene, eller den anden landsbyboer.

Det er præsten der er fortælleren af historien, og hvilken behagelig fortæller! Jeg kunne virkelig godt lide hans lune facon og høje niveau af selverkendelse. Jeg var overrasket over at den underspillede karakter Miss Marple fyldte så lidt i størstedelen af fortællingen, men ved eftertanke synes jeg det var en ret god måde, at få hende introduceret uden at hun blev nødt til at være omdrejningspunktet for fortællingen. Det gav endnu bedre mening, da jeg læste mig frem til, at jeg havde fingrene i den første udgivelse med Miss Marple, hvilket glædede mi ordensans, da min læsning af Agatha Christies romaner eller har været i meget tilfældig rækkefølge, alt efter hvilken bog jeg lige fik fingrene i.

Miss Marple er en sjov karakter, idet hun ikke er den typiske amatør-detektiv, men mest af alt bare er en virkelig nysgerrig gammel dame. Hun benytter enhver en chance for at lytte med i samtaler, og observere mennesker under foregivelse af at ordne sin have eller se på fugle med sin kikkert. Dog har hun endvidere et talent for at være overordentlig opmærksom på detaljer, og dygtig til at udlede sammenhænge af hændelser. Jeg kunne næppe beskrive hendes person bedre, end oberst Melchett gør det i denne sætning:

"Det pokkers fruentimmer - hun kunne vist ikke vide mere om det mord, hvis det var hendes selv der havde begået det." [s. 202]

Jeg blev fascineret af de forskellige beboere i byen, og jeg kunne særligt godt lide den lune præst, hans unge frimodige kone, og deres egenrådige husholderske. Jeg blev glad for at opdage, at jeg ligger inde med den næste Miss Marple-krimi 'Liget i biblioteket', som også foregår i St. Mary Mead, og jeg glæder mig til endnu engang at være i selskab med byens beboere.

Den eneste anke jeg havde ved bogen, havde som sådan ikke noget med fortællingen at gøre, men omhandlede oversættelsen. Der var enkelte sætninger, som jeg havde svært ved at forstå, og så stod der konsekvent 'når', i tilfælde hvor meningen var 'hvornår', hvilket var lidt forstyrrende. Jeg har forsøgt at finde ud af, om det er korrekt sprogbrug, som blot er blevet forældet, men har ikke kunne finde et svar.

Jeg kan anbefale denne Agatha Christie-roman, som befinder sig blandt de bedste af dem jeg har læst (se listen nedenfor).


Her kan I læse anmeldelser af de andre Agatha Christie-bøger jeg har læst:

Hercule Poirot:

Miss Marple:

Andre:

søndag den 6. oktober 2019

Peter Pan af J. M. Barrie

Forfatter: J. M. Barrie, Titel: Peter Pan, Forlag: Harper Design, Udgivelse: 1911 (denne 2018), 250 sider

Hvorfor læser jeg den?
Da jeg var i London sidste år på min lille Harry Potter-tur, besøgte jeg House of Minalima, som foruden at have produceret alverdens grafisk materiale til Harry Potter filmene, også har udgivet en smuk serie af klassiske børnefortællinger. Jeg kunne selvfølgelig ikke forlade butikken uden at købe en bog med mig, og her valgte jeg altså denne udgave af  'Peter Pan'.

Hvad handler den om?
Peter Pan fører Wendy og hendes brødre fra London til Ønskeøen, for at give de fortabte drenge en mor. Ønskeøen er stedet hvor alle ens fantasier og eventyr bliver til virkelighed, og hvor der ikke er behov for at vokse op, og Wendy og brødrene begynder snart at glemme hvad de har forladt derhjemme.

Hvad synes jeg så om den?
Ren grafisk er denne bog en fryd for øjet. Alt spiller, og de forskellige illustrationer og interaktive elementer igennem bogen, gør læsningen virkelig fin og hyggelig. Det var helt bestemt den grafiske fremstilling jeg nød mest ved bogen.

Selve fortællingen var jeg ikke helt så vild med. Jeg kender den grundlæggende historie fra Disneys fremstilling, og kunne som barn ret godt lide denne film. Jeg var spændt på at se, hvor lig den var med den oprindelige fortælling, og jeg må sige at der umiddelbart ikke er taget mange kunstneriske friheder i forhold til tegnefilmen. Dog er der selvfølgelig langt flere hændelser i bogen, som f.eks. huset der bygges omkring den sårede Wendy og historien om 'The Never Bird', som får sig en ny rede. Der er en masse sjove og pudsige detaljer i bogen, som jeg normalt ville holde af. Men der er noget ved fortællestilen, som jeg ikke bryder mig synderlig om. Forfatterens kommentarer siver i en lind strøm ud imellem bogens sider, og disse virkede temmelig kyniske, hvilket tog det hyggelige, uskyldige fra mig under læsningen.

Mr. og Mrs. Darlings naivitet undrede mere end den underholdt, og jeg var lidt træt af fremstillingen af Wendy. Pigen som forelsker sig i Peter Pan og indvilliger i at lege mor, styre husholdning, gøre rent og lave mad til drengene på Ønskeøen. Jeg er klar over, at fortællingen er over 100 år gammel, og hvilke børn leger ikke 'far, mor og børn'? Det er der jo intet galt i. Men det var som om, at Wendys rolle som husmor fyldte mere, end den behøvede, og imens Wendy legede husmor, så var drengene ude på diverse eventyr på Ønskeøen. Jeg forsøgte at se igennem fingre med dette, men det vedblev dog at være et irritationspunkt for mig under læsningen.

Jeg holder stadig på sin vis af historien om Peter Pan, og synes det er en dejlig fortælling at læse for børn. Men jeg kommer nok aldrig til at genlæse den for min egen skyld, det skulle da kun være for at nyde de virkelig fine illustrationer, som er gennemgående i hele denne udgave.