onsdag den 7. november 2018

Sig det med bøger

Bog samt forsendelse, som er beskrevet i dette indlæg er sponsoreret af Bog & idé.

Mig og min søster har mange ting til fælles. En af de ting er kærligheden til bøger. Vi har begge fyldige bogreoler i vores hjem, vi har været på Bogforum sammen flere gange, og så var det faktisk min søsters opstartede bogblog (nu nedlagt), som fik mig igang med at blogge om bøger.


Derfor var jeg ikke i tvivl om, hvem jeg havde lyst til at sende en bog til, da jeg hørte om Bog & idé's nylancerede gaveshop, hvor man, med hurtig levering, kan sende en fint indpakket bog med et personligt kort, til en man holder af. Præcis som ville man sende en buket blomster. Hvor en blomst har begrænset levetid, kan en bog holde for altid og give så mange hyggelige timer!

Da jeg oprigtigt synes, at det er en fin tanke at sende en bog, som et alternativ til blomster, sagde jeg ja til at afprøve dette nye koncept hos Bog & idé. Man kan vælge mellem en række højaktuelle bøger (listen opdateres løbende), som så kan leveres med kort varsel, og efterfølgende kan byttes i alle Bog & idé-butikker landet over. 

Jeg valgte at sende 'Os mod jer' af Fredrik Backman til min søster. Hun fik 'Bjørneby' af mig sidste jul, og jeg ved, at hun ønskede sig den næste i serien. Da jeg bestilte bogen, skrev jeg hvilken anledning gaven skulle gives i (i dette tilfælde 'Bare fordi'), så indpakningen kunne matche dette. Jeg skrev ligeledes en lille personlig hilsen, som skulle gives med gaven. Jeg bestilte gaven torsdag aften, og valgte at den skulle leveres mandag. 

I mandags skrev min søster så, at hun havde modtaget gaven. Den var fint pakket ind, med et kort indeholdende den tekst jeg havde skrevet. Hun blev virkelig glad for bogen, og det er nu så rart at glæde andre.

Hvis I selv skulle få lyst til at sende en bog istedet for blomster, f.eks. i forbindelse med sygdom, fødselsdag, eller bare fordi, så kan i bruge linket her.

Billederne i dette indlæg er taget af min søster, og den lille hjælper, som nok også har haft lidt fornøjelse af pakken (ihvertfald udpakningen), er min skønne niece Alva :) 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar