mandag den 17. september 2018

Nye bøger til reolen (34) - Anmeldereksemplarer og et enkelt brugtfund


Der er kommet lidt nye bøger hjem til min reol, hvoraf en del af dem allerede er læst.

Fra bog-ide.dk har jeg modtaget 'Skammerens Datter 1+2', samt 'Skammerens Datter 3+4' af Lene Kaaberbøl. Det var en serie jeg læste da jeg var yngre, dog fik jeg aldrig læst den sidste fortælling, så den glæder jeg mig til at få læst. Jeg har læst Skammerens Datter 1+2, anmeldelsen kan i finde her.

'Kun en pige' af Lise Nørgaard købte jeg i Svendborg, hvor biblioteket og nogle antikvariater solgte ud af deres bøger. Jeg har set filmen, men aldrig læst bogen, så den bliver spændende at dykke ned i.

Fra Politikens forlag har jeg modtaget 'Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe' af Agnès Martin-Lugand og 'Min kæreste elskling' af Gabriel Tallent. Jeg har læst begge bøger, og anmeldelsen af 'Lykkelige mennesker...', som er en fin bog om bearbejdelse af sorg, kan i læse her. 'Min kæreste elskling' har jeg endnu ikkefået anmeldt, men jeg gør det, så snart jeg har samlet de rigtige ord. Det var en helt fantastisk, og barsk, læseoplevelse, som stadig sidder i kroppen på mig, på trods af, at det er over en uge siden jeg færdiglæste den.

2 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig sådan til at læse 'Min Kæreste Elskling'

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal du virkelig! Jeg tror det har været årets bedste læseoplevelse for mig indtil videre!

      Slet