søndag den 2. september 2018

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe af Agnès Martin-Lugand

Bogen er sponsoreret af Politikens Forlag
Forfatter: Agnès Martin-Lugand
Titel: Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe
Orig. titel: Les gens heureux lisent et boivent du café
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelse: 2013 (denne 2018)

184 sider




Baggrund for læsningen:
Da Politiken udkom med deres nye efterårskatalog tilbage i maj, sagde jeg ja tak til at modtage 'Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe', som et anmeldereksemplar. Bogen tiltalte mig i udseende og indholdet lød interessant. Da den kom tilsendt midt i august, havde jeg nær glemt den. Den kom i en fin bogpakke, indeholdende fransk nougat, chokolade-kaffebønner, bogmærke og plakat foruden bogen. Det føltes næsten som min fødselsdag da jeg pakkede den ud. Bogen tiltalte mig med det samme da jeg stod med den i hånden, og jeg havde lyst til straks at gå igang med den.

Kort resumé:
Diane har mistet sin mand og sin datter i et trafikuheld, og har ikke lyst til andet end at begrave sig i minderne om dem. Hendes nærmeste prøver at hjælpe hende ud af sorgen, og for at slippe for de kærlige, men uvelkomne, forsøg, rejser Diane fra Paris til en lille tilfældig by i Irland, et land hendes afdøde mand gerne ville se. Her forsøger hun, på ny, at begrave sig for omverdenen, men en genstridig nabo, nogle kærlige udlejere, en intetanende hund og en livsglad ung kvinde, lader hende ikke i fred, og lidt efter lidt genfinder Diane gamle glæder ved livet.

Evaluering:
Jeg finder det altid fascinerende når det lykkes nogen at beskrive sorg, for det er sådan en udefinerbar størrelse. Jeg synes sorgen beskrives perfekt i denne bog, men anderledes end andre gode forsøg jeg har læst. Forfatteren bruger ikke mange ord til at beskrive følelser, men beskriver derimod handlinger, hvilket kan give præcis samme budskab. Man er ikke i tvivl om at Diane befinder sig langt nede i sin hjerteknuste tilstand, og det er fantastisk at følge hende i hendes bedringsforløb. 

Det er en kort bog, og jeg læste den i løbet af to dage. Jeg havde befundet mig i en dårlig læseperiode, da jeg var gået i stå i de bøger jeg var igang med. Så ankomsten af denne overskuelige størrelse var kærkommen, og jeg gik straks igang med denne bog, som drev mig ud af min læsetørke. 

Den ene side tog den anden, og jeg havde svært ved at stoppe læsningen. Jeg følte dog til tider af kærlighedsfortællingen, som opstod, var alt for gennemskuelig. Jeg endte dog alligevel med at blive narret til slut, og det er jeg glad for. Jeg kunne rigtig godt lide slutningen, da jeg synes at den virker langt mere troværdig end alternativet.

Jeg havde en enkelt anke ved bogen, og det var samtalen mellem Diane og hendes nabo. Da bølgerne går højst mellem dem undrer jeg mig. Jeg undrer mig over den tone de hurtigt får overfor hinanden, og undrer mig da tonen ændrer sig til det modsatte. Jeg har svært ved at gennemskue om der virkelig er folk der taler sådan til hinanden, uden at kende hinanden, og på mig virkede det en anelse opsat.

Men alt i alt nød jeg denne bog, om at overkomme en altopslugende sorg, og stille og roligt komme tilbage til livet. Det er sådan en fin bog, der ikke dvæler ved detaljerne, men fortæller om sindstilstanden gennem handlinger. Bogen kan anbefales.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar