lørdag den 29. september 2018

Ondt blod af Emelie Schepp

Forfatter: Emelie Schepp
Titel: Ondt blod
Orig. titel: Prio ett
Serie: Jana Berzelius #3
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelse: 2016 (denne 2017)

387 sider







'Ondt blod' er tredje bind i Jana Berzelius-serien. Du kan læse min anmeldelse af de forrige her:
Jeg var ret glad for de to forrige bøger i denne serie, som jeg modtog til et blogger-arrangement. Jeg har hele tiden vidst, at jeg gerne ville læse videre i serien, men der er alligevel gået lidt tid siden jeg afsluttede 'Hvide spor' i november sidste år. For nyligt udlånte jeg de to bøger til min mor, med en anbefaling herfra. Hun slugte dem hurtigt, og da jeg næste gang besøgte hende, lå de to næste bøger på hendes stuebord, 'Ondt blod' og 'Fars dreng'. Her kan man tale om en ivrig krimiserie-læser :) Så meget praktisk kunne jeg altså låne de to næste bøger i serien med hjem.

Kort resumé:
Jana er blevet tvungent til at acceptere en bofælle, som hun afskyer, men uden hinandens hjælp, står de begge overfor en katastrofe. Imens Jana kæmper i privatlivet, kæmper kriminalafdelingen med et bestialsk mord af en kvinde som har fået hugget begge hænder af. Snart følger endnu et lignende mord, og enheden indser, at der er flere på vej, hvis de ikke får fundet den skyldige snarest.

Evaluering:
Endnu en spændende bog i serien om Jana, hvor Jana dog træder en smule i baggrunden i forhold til efterforskningen. Det var som udgangspunkt ikke en dårlig ting, dog bliver der sat en krølle til slut, som binder Jana og kriminalfortællingen sammen, hvilket jeg syntes blev lidt søgt.

Jeg synes stadig at serien er en af de bedre krimiserier jeg har læst, særligt på grund af det stærke persongalleri, indeholdende en række interessante og meget forskellige mennesker. Udover dette har der i alle tre fortællinger været fremsat interessante plot, som har formået at overraske mig.

Der er ingen tvivl om, at jeg også kommer til at læse den nyeste i serien 'Fars dreng', som jeg jo praktisk nok har liggende i reolen, takket være min mor!

torsdag den 20. september 2018

Min kæreste elskling af Gabriel Tallent

Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget
Forfatter: Gabriel Tallent
Titel: Min kæreste elskling
Orig. titel: My Absolute Darling
Forlag: Hr. Ferdinand
Udgivelse: 2017 (denne 2018)

410 sider







Baggrund for læsingen:
Jeg sagde ja tak til at modtage denne bog fra forlaget, ud fra et bogkatalog over kommende udgivelser fra Politikens forlag. Jeg synes at den lød interessant, og der var mange rosende vendinger omkring bogen, så jeg tænkte at der måtte være noget om det. Jeg havde dog ikke en klar forestilling om, hvad det var for en læseoplevelse der ventede mig.

Kort resumé:
Turtle bor sammen med sin far i et gammelt hus omgivet af vild natur. Hun omgås ikke andre børn udenfor skolen, men holder sig for sig selv. Turtles far har lært hende at bruge skydevåben, og han forsøger ivrigt at hærde hende til livets mange prøvelser. Turtle kan ikke forestille sig et andet liv end det hun har, før hun møder to unge drenge, som er faret vild i skoven. Hendes verden bliver pludselig større, og hun begynder at se på sin far og hans metoder med nye øjne. 

Evaluering:
Denne bog har sat sig fast i mit sind, og jeg har ikke rigtig kunne slippe den efter endt læsning. Jeg læste bogen for noget tid siden, men har haft svært ved at finde de rigtige ord til at beskrive den, da det er sådan en fortælling, man bliver nødt til selv at læse og føle, fremfor at læse om. Jeg  vil dog alligevel gøre et beskedent forsøg.

Bogen var lige dele forfærdelig og fantastisk, og så dragende, at den var svær at lægge fra sig. Forfærdelig fordi den var barsk, fantastisk fordi den var smuk. Der er scener, hvor man har lyst til at stikke hovedet i jorden, men sommetider er man bare nødt til at pakke sin indre kujon væk, og se den virkelighed i øjnene, som nogle mennesker lever med. Der er ingen tvivl om, at Turtle lever et anderledes liv end de fleste, men de modsatrettede følelser for hendes nærmeste, som hun oplever, er der nok en del flere, end jeg har lyst til at tænke på, der deler.

Turtle er en fantastisk karakter. Der er mange former for fysisk og psykisk misbrug, og til tider virker det til, at Turtle oplever dem alle. Hun er 14 år, hun er stærk, fysisk og mentalt, men for at overleve har hun lukket verden omkring sig ude. Hendes verden er hendes far, hendes bedstefar og den vilde natur. Jeg jublede over hvordan verden omkring hende stille og roligt åbnede sig op, jeg græd over hendes egen opfattelse af sine muligheder, og jeg var ved at gå ud af mit gode skind over at finde ud af, hvordan det skulle gå hende.

Fortællingen virker meget original, og de typiske klicheer er sorteret fra. På den måde ved man ikke helt hvad man får når man åbner bogen, og man ved slet ikke hvad man ender med. Det var forfriskende at læse, omend det ikke altid var behagelig læsning. Men beskrivelserne af naturen, Turtles tanker, og reaktionerne var fantastiske. Tænk at kunne skrive sådan!

Jeg har intet dårligt at sige om denne bog, jeg kunne virkelig gode lide den hele vejen igennem. Det er en utrolig anbefalelsesværdig bog, til alle der har mod på en barsk, men smuk fortælling. For mig er dette til dato årets bedste læseoplevelse.


mandag den 17. september 2018

Nye bøger til reolen (34) - Anmeldereksemplarer og et enkelt brugtfund


Der er kommet lidt nye bøger hjem til min reol, hvoraf en del af dem allerede er læst.

Fra bog-ide.dk har jeg modtaget 'Skammerens Datter 1+2', samt 'Skammerens Datter 3+4' af Lene Kaaberbøl. Det var en serie jeg læste da jeg var yngre, dog fik jeg aldrig læst den sidste fortælling, så den glæder jeg mig til at få læst. Jeg har læst Skammerens Datter 1+2, anmeldelsen kan i finde her.

'Kun en pige' af Lise Nørgaard købte jeg i Svendborg, hvor biblioteket og nogle antikvariater solgte ud af deres bøger. Jeg har set filmen, men aldrig læst bogen, så den bliver spændende at dykke ned i.

Fra Politikens forlag har jeg modtaget 'Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe' af Agnès Martin-Lugand og 'Min kæreste elskling' af Gabriel Tallent. Jeg har læst begge bøger, og anmeldelsen af 'Lykkelige mennesker...', som er en fin bog om bearbejdelse af sorg, kan i læse her. 'Min kæreste elskling' har jeg endnu ikkefået anmeldt, men jeg gør det, så snart jeg har samlet de rigtige ord. Det var en helt fantastisk, og barsk, læseoplevelse, som stadig sidder i kroppen på mig, på trods af, at det er over en uge siden jeg færdiglæste den.

fredag den 7. september 2018

3 korte anmeldelser af 3 korte bøger (3)


How Much Land Does A Man Need
af Leo Tolstoy
Penguin Little Black Classics, no. 57
53 sider
*****
Denne bog indeholder 2 korte fortællinger. Den ene fortælling er om en landmand, som ønsker at eje mere land. Dette ender ud i, at han indgår en aftale med djævelen, hvilket sjældent har vist sig at være en god idé. Den anden fortælling er om en fattig skomager, som på vej hjem ser en forarmet, nøgen mand. Han vælger at tage denne mand med hjem, på trods af, at ikke har meget at tilbyde for at få denne mand på fode igen. Det viser sig dog at være en særlig ung mand, og at skomageren bliver belønnet for hans barmhjertighed. På mange måder står de to fortællinger i kontrast til hinanden, men har alligevel en tydelig morale, når de læses samlet. Indgå en aftale for din egen vindings skyld, og bliv straffet. Vær barmhjertig og god og bliv belønnet.

Lord Arthur Savile's Crime
af Oscar Wilde
Penguin Little Black Classics, no. 59
50 sider
*****
Lord Arthur er til selskab hos Lady Windermere, hvis foretrukne håndlæser underholder gæsterne. Da Lord Arthur skal have læst sin fremtid, kan han se på håndlæseren, at der er noget helt galt. Lord Arthur finder frem til, hvad håndlæseren har set, og føler en stærk trang til at få overstået denne grumme del af sin skæbne, inden han skal giftes med sin forlovede. Fortællingen var underholdende, og jeg kunne godt lide den måde, hvorpå Wilde indirekte gør grin med sin tid og aristokratiet. En særdeles humoristisk fortælling.

The Old Man and the Moon
af Shen Fu
Penguin Little Black Classics, no. 60
57 sider
*****
Dette er en mands fortælling om livet med sin kone, som desværre dør for tidligt. En kærlighedserklæring, og en fortrydelse, af, at han ikke kunne give hans kone det liv han ønskede for dem. Det er en fin fortælling, som giver et indblik i en kinesisk familie i 1800-tallet, men jeg synes, at det var en rimelig jævn fortælling.

søndag den 2. september 2018

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe af Agnès Martin-Lugand

Bogen er sponsoreret af Politikens Forlag
Forfatter: Agnès Martin-Lugand
Titel: Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe
Orig. titel: Les gens heureux lisent et boivent du café
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelse: 2013 (denne 2018)

184 sider




Baggrund for læsningen:
Da Politiken udkom med deres nye efterårskatalog tilbage i maj, sagde jeg ja tak til at modtage 'Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe', som et anmeldereksemplar. Bogen tiltalte mig i udseende og indholdet lød interessant. Da den kom tilsendt midt i august, havde jeg nær glemt den. Den kom i en fin bogpakke, indeholdende fransk nougat, chokolade-kaffebønner, bogmærke og plakat foruden bogen. Det føltes næsten som min fødselsdag da jeg pakkede den ud. Bogen tiltalte mig med det samme da jeg stod med den i hånden, og jeg havde lyst til straks at gå igang med den.

Kort resumé:
Diane har mistet sin mand og sin datter i et trafikuheld, og har ikke lyst til andet end at begrave sig i minderne om dem. Hendes nærmeste prøver at hjælpe hende ud af sorgen, og for at slippe for de kærlige, men uvelkomne, forsøg, rejser Diane fra Paris til en lille tilfældig by i Irland, et land hendes afdøde mand gerne ville se. Her forsøger hun, på ny, at begrave sig for omverdenen, men en genstridig nabo, nogle kærlige udlejere, en intetanende hund og en livsglad ung kvinde, lader hende ikke i fred, og lidt efter lidt genfinder Diane gamle glæder ved livet.

Evaluering:
Jeg finder det altid fascinerende når det lykkes nogen at beskrive sorg, for det er sådan en udefinerbar størrelse. Jeg synes sorgen beskrives perfekt i denne bog, men anderledes end andre gode forsøg jeg har læst. Forfatteren bruger ikke mange ord til at beskrive følelser, men beskriver derimod handlinger, hvilket kan give præcis samme budskab. Man er ikke i tvivl om at Diane befinder sig langt nede i sin hjerteknuste tilstand, og det er fantastisk at følge hende i hendes bedringsforløb. 

Det er en kort bog, og jeg læste den i løbet af to dage. Jeg havde befundet mig i en dårlig læseperiode, da jeg var gået i stå i de bøger jeg var igang med. Så ankomsten af denne overskuelige størrelse var kærkommen, og jeg gik straks igang med denne bog, som drev mig ud af min læsetørke. 

Den ene side tog den anden, og jeg havde svært ved at stoppe læsningen. Jeg følte dog til tider at kærlighedsfortællingen, som opstod, var alt for gennemskuelig. Jeg endte dog alligevel med at blive narret til slut, og det er jeg glad for. Jeg kunne rigtig godt lide slutningen, da jeg synes at den virker langt mere troværdig end alternativet.

Jeg havde en enkelt anke ved bogen, og det var samtalen mellem Diane og hendes nabo. Da bølgerne går højst mellem dem undrer jeg mig. Jeg undrer mig over den tone de hurtigt får overfor hinanden, og undrer mig da tonen ændrer sig til det modsatte. Jeg har svært ved at gennemskue om der virkelig er folk der taler sådan til hinanden, uden at kende hinanden, og på mig virkede det en anelse opsat.

Men alt i alt nød jeg denne bog, om at overkomme en altopslugende sorg, og stille og roligt komme tilbage til livet. Det er sådan en fin bog, der ikke dvæler ved detaljerne, men fortæller om sindstilstanden gennem handlinger. Bogen kan anbefales.