torsdag den 23. august 2018

Harry Potter-tur til London - Del 3: Harry Potter Studios

Jeg var i London i juni måned med tre gode veninder. Vi har alle været i London før, og set alle de ting 'man skal se', så denne tur dedikerede vi til et Harry Potter-tema. Vi besøgte tre forskellige steder, direkte forbundet til Harry Potter bøgerne eller filmene, som jeg har fortalt om i tidligere indlæg:


Men i dette indlæg skal jeg fortælle om det trejde og sidste Harry Potter-relaterede sted vi besøgte. Det sted, som var hovedårsagen til denne tur, nemlig Harry Potter Studios. Vi tog en bustur derud (Warner Bros Studio Tour 'The Making of Harry Potter') og havde derfor begrænset antal timer. Ærlig talt kunne vi godt have brugt 1/2-1 time mere, men det er bare noget lettere at tage denne pakkeløsning, da studierne ligger et stykke udenfor London.

Det var en helt fantastisk oplevelse af se dette. Stedet var langt større end forventet, og der var så mange kulisser og kostumer, at man kunne have brugt adskillige timer på at gå det hele igennem. Det hele er sat utroligt flot op, og der er mulighedfor at prøve forskellige special effects (bl.a. en tur på en kost) - det var dog ikke noget vi brugte tid på. Jeg tog et hav af billeder, alt var så flot, og jeg ville gerne forevige det hele, så ja, jeg tror jeg vil lade billederne tale for sig selv:













Hvis man har muligheden for det, vil jeg virkelig anbefale at man besøger dette sted. Det er fantastisk flot og magisk, og egentlig vil jeg vove at påstå, at man ikke behøver at være den store Harry Potter-fan, for at kunne værdsætte de smukke kulisser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar