søndag den 5. august 2018

Harry Potter-tur til London - Del 1: House of Minalima

Jeg var i London i juni måned med tre gode veninder. Vi har alle været i London før, og set alle de ting 'man skal se', så denne tur dedikerede vi til et Harry Potter-tema. Vi besøgte tre forskellige steder, direkte forbundet til Harry Potter bøgerne eller filmene, som jeg vil fortælle jer om i tre indlæg. Det første sted jeg vil fortælle jer om var vores besøg hos 'House of Minalima'. Jeg blev ret interesseret i at besøge dette sted efter et indlæg, som 'Flyv med mig' skrev

House of Minalima er både en udstilling og en butik. Udstillingen består af forskellige grafiske designs, som er produceret af 'House of Minalima' til filmene om Harry Potter. Dette varierer mellem alt fra aviser, bøger og slikpapir, og er utrolig flot. Det er helt vildt hvilken detaljegrad der er lagt i hvert eneste element, som måske kun eksponeres få sekunder i filmene. 'House of Minalima består af de to designere Miraphora Mina og Eduardo Lima, som efter at have leveret det grafiske materiale til Harry Potter-filmene, nu er igang med materiale til Fantastic Beasts-serien. 




Udstillingen er i flere etager, mens nederste etage er en butik, hvor der sælges replica af forskelligt materiale fra filmene. Herudover sælges også den smukke illustrerede klassiker-serie, som Minalima selv producerer. Det nyeste skud på stammen i denne serie er 'The Secret graden'. Jeg købte Peter Pan, da jeg simpelthen blev nødt til at have en enkelt bog med hjem fra denne eventyrlige butik. 






Hvis du er i London, er 'House of Minalima' bestemt et besøg værd, og hvad bedre er, så er det ganske gratis.

House of Minalima - 26 Greek street, Soho i London

2 kommentarer:

  1. Hvor er det fedt, at du fik besøgt stedet! Der er simpelthen så magisk, ikke? :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det var det helt sikkert! Et fantastisk fint sted at besøge hvis man er i byen, og så helt gratis! what's not to like :)

      Slet