torsdag den 23. august 2018

Harry Potter-tur til London - Del 3: Harry Potter Studios

Jeg var i London i juni måned med tre gode veninder. Vi har alle været i London før, og set alle de ting 'man skal se', så denne tur dedikerede vi til et Harry Potter-tema. Vi besøgte tre forskellige steder, direkte forbundet til Harry Potter bøgerne eller filmene, som jeg har fortalt om i tidligere indlæg:


Men i dette indlæg skal jeg fortælle om det trejde og sidste Harry Potter-relaterede sted vi besøgte. Det sted, som var hovedårsagen til denne tur, nemlig Harry Potter Studios. Vi tog en bustur derud (Warner Bros Studio Tour 'The Making of Harry Potter') og havde derfor begrænset antal timer. Ærlig talt kunne vi godt have brugt 1/2-1 time mere, men det er bare noget lettere at tage denne pakkeløsning, da studierne ligger et stykke udenfor London.

Det var en helt fantastisk oplevelse af se dette. Stedet var langt større end forventet, og der var så mange kulisser og kostumer, at man kunne have brugt adskillige timer på at gå det hele igennem. Det hele er sat utroligt flot op, og der er mulighedfor at prøve forskellige special effects (bl.a. en tur på en kost) - det var dog ikke noget vi brugte tid på. Jeg tog et hav af billeder, alt var så flot, og jeg ville gerne forevige det hele, så ja, jeg tror jeg vil lade billederne tale for sig selv:













Hvis man har muligheden for det, vil jeg virkelig anbefale at man besøger dette sted. Det er fantastisk flot og magisk, og egentlig vil jeg vove at påstå, at man ikke behøver at være den store Harry Potter-fan, for at kunne værdsætte de smukke kulisser.

torsdag den 16. august 2018

Harry Potter-tur til London - Del 2: Perron 9 3/4

Jeg var i London i juni måned med tre gode veninder. Vi har alle været i London før, og set alle de ting 'man skal se', så denne tur dedikerede vi til et Harry Potter-tema. Vi besøgte tre forskellige steder, direkte forbundet til Harry Potter bøgerne eller filmene, som jeg vil fortælle jer om i tre indlæg. Det første indlæg omhandlede vores besøg i 'House of Minalima' og kan læses her.

Dette andet indlæg omhandler vores besøg på Kings Cross Station, hvor vi selvfølgelig skulle se Perron 9 3/4. Jeg har før besøgt denne populære perron engang for over 10 år siden. Der er sket en del siden da. Jeg husker ingen kø for at få taget et billede her, ej heller nogen butik. Men det er hvad der er kommet til siden. Der var så lang kø ved perronen for at få taget et billede, at vi droppede foretagendet, men vi brugte lidt tid i den meget flotte butik, dog uden at købe noget.






Det er meget skægt at der efter filmene er lavet denne perron, og butikken er mægtig fin, så hvis man er fan skal man da helt sikkert besøge stedet. Hvis ikke, kan man sagtens leve uden at have set det. Jeg er klart større fan af besøget hos 'House of Minalima'.

fredag den 10. august 2018

Folket i Klippehulerne af Jean M. Auel

Forfatter: Jean M. Auel
Titel: Folket i Klippehulerne
Orig. titel: The Plains of Passage
Serie: Jorden Børn 5
Forlag: Samleren
Udgivelse: 1980 (denne 2009)

739 sider







Folket i Klippehulerne er femte bind i serien 'Jordens Børn'. Jeg har anmeldt de forrige bøger her:


Kort resumé:
Ayla og Jondalar er nået frem til Zelandoni-folket, hvor Jondalar håber at han kan tage Ayla til mage og slå sig ned. Aylas møde med Jondalars familie er glædelig, men at skulle leve med den meget store samling af mennesker er uvant for Ayla. Ikke alle er glade for at møde denne fremmedartede kvinde, og der er folk, som Jondalar har gjort uret i fortiden, som ikke ønsker ham det godt.

Evaluering:
Jeg er bange for, at jeg kommer til at gentage mig selv i denne anmeldelse. For i forhold til læsningen af den forrige 'Rejsen over stepperne', hvor jeg flere gange var ved at give op undervejs, skete det samme under læsningen af denne. Disse bøger er alt for repetitive, og jeg vil mene, at bogen kunne skæres 2-300 sider ned, hvis alle gentagelser blev droppet.

Jeg er fyldt med respekt for forfatteren, som har levendegjort denne menneskealder for 35.000 år siden. Jeg føler stadig at verdenen hun fremlægger er troværdig, og jeg ved at der ligger en uanet mængde research bag. Beskrivelserne af naturen, af føden, af klæderne, af håndværkerne er detaljerede og har krævet mange timers forberedelse, desværre synes jeg bare ikke de er så interessante at læse om. Herunder skal det siges, at det meste allerede er blevet fortalt i de forrige bøger, så alt dette føles som gentagelser.

Ayla er en personliggørelse af fremskridt og fremtid for menneskearten. Hun er nytænkende og opfindsom. Og der er ingen tvivl om, at det er folk som hende, som har ført til overlevelse af menneskearten. Det ændrer dog ikke på, at jeg stadig synes det er lidt utroværdigt, at Ayla kan det hele. Det er dog knap så iøjnefaldende i denne bog, da denne også fokuserer på Aylas usikkerhed hos dette fremmede folk.

I 'Rejsen over Stepperne' mødte Ayla og Jonadalar mange forskellige folkegrupper som alle skulle introduceres for hestene og ulven og de nye redskaber, som Ayla og Jondalar har skabt eller fundet. Man skulle så tro, at man slap for disse gentagelser i denne bog, som omhandler mødet med en enkel folkegruppe. Men ak nej, Ayla skal hilse på adskillige forskellige mennesker, og hver enkelt får en introduktion til hestene, redskaberne og særligt ulven. Og her bliver vi som læsere ikke snydt. Men da jeg havde læst hvordan man hilser på ulven for tiende gang, var jeg ærligt talt ved at give op. Derfor lå bogen på mit natbord i mange måneder, hvor jeg kun læste en smule en gang imellem. Men her i min sommerferie besluttede jeg mig for at den skulle færdiglæses.

Og ja, det virker nok en smule tåbeligt at fortsætte i denne serie, men jeg har, for mig personligt, nået et point-of-no-return. Et sted jeg allerede følte at have nået efter at have læst den tredje bog. Med et lille håb om at serien vendte tilbage til niveauet fra starten, fortsatte jeg. Og selvom det håb er meget lille nu, mangler jeg kun én bog for at færdiggøre serien. Og da denne sidste bog i serien er skrevet mange år efter de forrige fem, kunne det jo være, at forfatteren har fået lidt fornyet energi til at skrive en fortælling, som skiller sig lidt ud fra de forrige.

Nå ja, så hvis man er til historisk fiktion omkring en tidsperiode der sjældent er portrætteret i skønlitteraturen, så kast jer over serien. Jeg vil altid kunne anbefale bog 1, som jeg stadig synes var rigtig god. Bog 2 og 3 var også delvist interessante. Men i bog 4 og 5 skal man virkelig have god tålmodighed for at komme igennem dem, og formentlig også være villig til at skimme dele af bogen (det gjorde jeg). 


søndag den 5. august 2018

Harry Potter-tur til London - Del 1: House of Minalima

Jeg var i London i juni måned med tre gode veninder. Vi har alle været i London før, og set alle de ting 'man skal se', så denne tur dedikerede vi til et Harry Potter-tema. Vi besøgte tre forskellige steder, direkte forbundet til Harry Potter bøgerne eller filmene, som jeg vil fortælle jer om i tre indlæg. Det første sted jeg vil fortælle jer om var vores besøg hos 'House of Minalima'. Jeg blev ret interesseret i at besøge dette sted efter et indlæg, som 'Flyv med mig' skrev

House of Minalima er både en udstilling og en butik. Udstillingen består af forskellige grafiske designs, som er produceret af 'House of Minalima' til filmene om Harry Potter. Dette varierer mellem alt fra aviser, bøger og slikpapir, og er utrolig flot. Det er helt vildt hvilken detaljegrad der er lagt i hvert eneste element, som måske kun eksponeres få sekunder i filmene. 'House of Minalima består af de to designere Miraphora Mina og Eduardo Lima, som efter at have leveret det grafiske materiale til Harry Potter-filmene, nu er igang med materiale til Fantastic Beasts-serien. 




Udstillingen er i flere etager, mens nederste etage er en butik, hvor der sælges replica af forskelligt materiale fra filmene. Herudover sælges også den smukke illustrerede klassiker-serie, som Minalima selv producerer. Det nyeste skud på stammen i denne serie er 'The Secret graden'. Jeg købte Peter Pan, da jeg simpelthen blev nødt til at have en enkelt bog med hjem fra denne eventyrlige butik. 






Hvis du er i London, er 'House of Minalima' bestemt et besøg værd, og hvad bedre er, så er det ganske gratis.

House of Minalima - 26 Greek street, Soho i London

onsdag den 1. august 2018

Skammerens datter 1+2 af Lene Kaaberbøl

Bogen er sponsoreret af bog-ide.dk
Forfatter: Lene Kaaberbøl (link til forfatter)
Titel: Skammerens Datter 1+2 (link til bog) indeholder 'Skammerens Datter' og 'Skammertegnet'
Serie: Skammerens Børn 1+2
Forlag: Høst & Søn
Udgivelse: 2000/2001 (samlet udgave 2011, denne 2016)

403 sider




Baggrund for læsningen
Jeg husker at have læst Skammerens datter-serien da jeg var yngre. Jeg faldt straks for universet, og læste de tre første bind i serien. Det fjerde og sidste bind i serien var dog ikke udkommet på daværende tidspunkt, og efter at have spurgt om noget nyt til udgivelsen et utal af gange på biblioteket, så gik serien lidt i glemmebogen.I de senere år er fortællingen blevet gengivet i musicals og spillefilm, og siden jeg har set denne smukke 2-binds-udgivelse af serien, har jeg haft lyst til at eje og genlæse serien. Og selvfølgelig for at afslutte serien, da jeg aldrig har læst den afsluttende bog. Jeg bestilte bogen gennem bog-ide.dk, som har sponsoreret dette læse-eventyr.

Kort resumé af Skammerens Datter
Dina er skammerens datter, og har arvet sin mors skammerøjne. Dette gør dog, at Dina har svært ved at få venner, da ingen tør se hende i øjnene. En dag bliver hendes mor kaldt til borgen i Dunark, da der er sket en forfærdelig forbrydelse. Nico er fundet med en blodig kniv i hånden og er åbenlyst den skyldige. Det er hverken Dinas mor eller Dina dog enig i, og snart er de viklet ind i et farligt spil om magten i Dunark.

Kort resumé af Skammertegnet
Dina har endelig fået sande venner og hendes familie er ved at finde sig til rette i højlandet. Dinas bror Davin gennemgår en svær tid hvor han ha en følelse af ikke at live forstået. Samtidig tynges han af skyldfølelse, da Dina forsvinder under en rejse hu har taget for hans skyld, og Davin sætter sig for at finde hende. Snart indser de, at mørke kræfter fra Dunark er ved at sprede sig og skabe frygt og splid i de omkringliggende byer.  

Evaluering af læsningen
Den var et meget kært gensyn med Dinas verden. Der var ikke meget, jeg reelt kunne huske fra min første læsning af bøgerne, hvilket gjorde læsningen mere spændende. På trods af, at bogen er skrevet til et yngre publikum, havde jeg stor glæde af at læse fortællingen, måske grundet mine gode minder om den. Umiddelbart syntes jeg den første bog havde et bedre flow end den anden bog, da fortællingen følger én begivenhed som udvikler sig fra side til side. I anden bog er der flere små fortællinger, før der gribes fat i den plottråd, som der følges til sidste side. Jeg nød dog læsningen af begge bøger, som gled let og uhindret. Begge bøger ender med en forløsning på det primære problem, men efterlader en verden hvor mørke kræfter er ved at tage over, og hvor man forventer et snarligt oprør. På denne måde hænger de to bøger rigtig fint sammen, og jeg vil gætte på, at de to næste arbejder videre på denne store udfordring.

Jeg er vild med den verden Lene Kaaberbøl har skabt, og kan godt forstå at mange anser fortællingen som en nyklassiker indenfor børne- og ungdomslitteraturen. Jeg er lykkelig for at have den første del i min samling, og mon ikke anden del følger inden længe.