søndag den 22. juli 2018

Nye bøger til reolen (33) - Fødselsdag og London


Da jeg havde fødselsdag her først i juni, havde jeg ønsket mig 'Den, der lever stille' af Leonora Christina Skov. Jeg havde efterhånden hørt så meget om den, at jeg simpelthen snart bev nødt til at læse den. Jeg var så heldig, at min søster valgte at give mig den i gave, og jeg gik i gang med læsningen kort derefter. Bogen er læst, og jeg synes virkelig at den var god!

Herudover har jeg netop været et smut i London med to veninder. Det var en Harry Potter-inspireret tur, da vi blandt andet skulle besøger Harry Potter Studios (hvilket var helt fantastisk). Men der kom nogle bøger med hjem fra turen, da man virkelig kan købe de smukkeste bøger i England, til rimelig billige penge.Jeg var i en Waterstone, hvor jeg besluttede mig for at tage 'Villette' af Charlotte Brontë med hjem. Det er i Penguin Clothbound-serien, og den passer så smukt sammen med min 'Jane Eyre' af samme forfatter i samme serie. Derudover var vi i 'House of MinaLima' (som er folkene bag en stor del af papir-varerne i Harry Potter-filmene, eks. aviser og breve). MinaLima udgiver også en serie af børneklassikere i de smukkeste udgaver, med masser af sjove detaljer indeni bogen, eks. fold-ud-kort, drejeskiver og smukke illustrationer. Jeg valgte at købe Peter Pan i denne smukke udgave, og glæder mig til at læse dette eventyr, som jeg kun kender gennem Disneys lyserøde slør.

Så tre bøger er det blevet til siden sidst, og jeg synes selv, at det er tre særdeles smukke af slagsen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar