mandag den 16. juli 2018

Den, der lever stille af Leonora Christina Skov

Forfatter: Leonora Christina Skov
Titel: Den, der lever stille
Forlag: Politikens forlag
Udgivelse: 2018

375 sider









'Den, der lever stille' er blevet omtalt igen og igen de seneste måneder, og da jeg følger forfatteren Leonora Christina Skov på Instagram, har jeg kunne følge med i tryk af flere oplag, detaljer i indbindingen, bogsigneringer og meget mere. Leonora Christina Skov har også været god til at give små opfølgninger på forskellige ting i bogen, hvilket kun har givet mig større lyst til at læse bogen. Jeg havde fødseldag først i juni, og var så heldig at få bogen af min søster. Derefter gik jeg hurtigt igang med læsningen.

Bogen handler om ikke at blive elsket, ikke at blive accepteret for den man er, og at mangle svar i livet. Fortællingen handler også om hvordan Christina Skov realiserede det liv hun ønskede at leve, og blev til Leonora.

Det er en stærk fortælling om forfatterens eget liv, men det føles ikke som at læse en biografi. Leonora føler trang til at skrive bogen, da hendes mor dør, men har svært ved at få ordene skrevet. I bogen følger vi Leonoras skriveproces, hendes tvivl og tanker omkring at skrive bogen, samt hendes minder fra hendes opvækst.

Christina Skov har ikke en let barndom, en barndom hvor hun konstant føler sig utilstrækkelig i familien.  Christina har til opgave at gøre hendes mor glad, og når det ikke lykkedes, er hendes far god til at pointere det for hende. I sin tidlige ungdom, erkender Christina at hun bliver nødt til at komme væk fra barndomshjemmet, så snart det bliver muligt for hende. Efter gymnasiet tager hun til København, og klarer sig selv derfra. Hun genføder sig selv som Leonora, og springer ud som homoseksuel, hvilket gør at forældrene kapper båndene til hende.

Forældrenes reaktionsmønster, virker for mig, komplet uforståeligt, når forældres vigtigste rolle er at støtte deres børn, selv i svære situationer. Leonora giver selv et råd i bogen til en fortvivlet mor, hun taler med i telefonen, hvis søn er homoseksuel:

- Jeg havde da håbet på noget andet, sagde hun. - Mest for hans egen skyld for han får jo et sværere liv nu.
- Men hans sværere liv skal vel ikke starte med dig? spurgte jeg forsigtigt, og der var stille lidt.
Citeret direkte fra bogen, s.  232

Jeg synes simpelthen at det er så fint sagt, og sætningen blev siddende hos mig længe efter endt læsning. Det er nemlig det man skal huske på. Uanset hvilken baggrund man har for at have de forskellige holdninger, alle menesker nu engang har, så bør man altid ønske det bedste for sine børn. Og hvis de vælger en anden, og måske mere vanskelig, vej end man selv har gjort, ja så må man støtte dem i det, da de vil få rigeligt med udfordringer fra andre kanter. Dette lykkedes desværre ikke for Leonoras forældre, i den tid hvor hun havde mest brug for det.

Bogen er en fortælling om ikke at føle sig elsket, om at miste, om at finde kærlighed og om selvrealisering. Jeg kan kun anbefale alle at læse denne fortælling, som sætter mange ting i perspektiv, især nogle af de ting, som jeg i mit liv har taget for givet.


torsdag den 5. juli 2018

Halvårlig status på læsemål for 2018


Vi er halvvejs igennem dette år, og månederne har budt på en masse gode læseoplevelser. Læselysten er gået op og ned, men de gode læseperioder har været dominerende. Men jeg satte jo nogle mål for mig selv da året begyndte, og hvordan er det egentlig gået med dem... Jeg tænker egentlig ikke så meget over dem i hverdagen, men de er ikke glemt, særligt fordi jeg har dedikeret en side til dem i min bullet journal, som jeg ser hver gang jeg bladrer forbi. Status er følgende:


Første mål: Gør bunken af ulæste bøger på reolen mindre
  • Tja, det går sådan okay. Jeg læser nogle bøger, jeg køber nogle bøger. Jeg startede ud med 47 ulæste bøger, og skæbnen vil, at jeg her halvvejs igennem året er landet på præcis samme antal, nemlig 47 ulæste bøger! Herudover udvalgte jeg 5 specifikke ulæste bøger fra min reol, som jeg gerne ville nå at læse, og af disse har jeg endnu kun læst én!

Andet mål: Læs flere bøger end sidste år
  • Tja, jeg læste 36 bøger sidste år. Indtil videre har jeg læst 18 bøger. Så er halvvejs mod de 36. Derudover har jeg dog også fået læst tegneserier og lyttet til podcasts, og det er jeg egentlig meget glad for, at jeg også giver mig selv tid til.

Tredje mål: Læs en bog fra hvert land du besøger i 2018
  • Indtil videre har jeg besøgt Nepal, Irland og England i år. Jeg har købt to bøger med hjem fra Nepal af en nepalesisk forfatter, en bog fra Irland med irske eventyr og to bøger fra England, hvoraf de begge er af engelske forfattere. Det var egentlig ikke meningen, at bøgerne til dette mål nødvendigvis skulle købes, når jeg var afsted, men det er sådan det er endt. Så jeg tror at jeg vil prøve at læse disse, på trods af, at jeg formentlig allerede har læst en bog, som kunne komme under Englands-kategorien.

Fjerde mål: 3x3 udfordringen
  • Fortsæt i 3 serier - Jeg er igang med bog 5 i Jordens Børn, og The Memoirs of Sherlock Holmes, som jeg tænker begge vil passe i denne kategori.
  • Genlæs 3 bøger - Jeg er igang med at genlæse Harry Potter-serien.
  • Læs 3 bøger, som er filmatiseret - Jeg har ikke tænkt så meget over denne, men mon ikke jeg har læst bøger som falder herunder...?

Så alt i alt, går det helt okay med mine læsemål. Jeg skal nok stramme mig lidt an, hvis jeg skal lykkes med dem alle! Men så længe det er hyggeligt og sjovt, så tager jeg det stille og roligt.

Har I læsemål? Og hvis I har, hvordan går det med dem?

tirsdag den 3. juli 2018

Det ender med mord af Agatha Christie

Forfatter: Agatha Christie
Titel: Det ender med mord
Orig. titel: Death Comes at The End
Forlag: Wangels Forlag a/s
Udgivelse: 1945 (denne 1990)

175 sider







Jeg fandt denne lille bog på et loppemarked, og da jeg har en anden Agatha Christie-bog i samme serie, skyndte jeg at købe den. Det er en fin mørkeblå læderindbinding, med et sølv-fingeraftryk på forsiden. Jeg kan meget godt lide at læse en Agatha Christie-krimi fra tid til anden. Mine læseoplevelser har varieret meget, men de er altid meget korte og hyggelige.

Denne fortælling skilte sig ud fra al andet jeg har læst af Agatha Christie, da fortællingen er sat i det gamle Egypten. Renisenb har mistet sin mand, og er derfor vendt tilbage til sin familie med sin datter. Tingenes tilstand er dog ikke helt som hun husker dem, og det bliver kun værre, da hendes far bringer en konkubine med hjem, fra en af hans rejser. Konkubinen Nofret synes ikke at ville familien det godt, men kan manipulere faderen til at det bliver som hun vil have det. Det bliver dog for meget for Renisenbs brødre og svigerinder, og snart sker et dødsfald, som snart efterfølges af flere.

Jeg blev først meget overrasket over, at denne fortælling foregår i det game Egypten, og der som sådan ikke er en detektiv, en nysgerrig ældre kvinde eller en aldeles snu person med,som kan løse mysteriet. Men som fortællingen skrider frem begynder man at kunne se nogle af de samme mønstre, som jeg har læst i andre Agatha Christie-bøger, og snart virker det ikke så anderledes alligevel.

Det er ikke en bog med bare ét dødsfald (eller mord?), men med flere. Som fortællingen skrider frem, skrumper familiens størrelse stødt, og der var et tidspunkt, hvor jeg var nervøs for, at der kun ville stå en enkelt tilbage. Så galt gik det dog ikke.

Det er en rigtig fin lille sag af en krimi, med masser af rænkesmedning, drama og mistænksomme personager. Det overraskede mig, da jeg fandt frem til hvem den skyldige var, hvilket altid er en god ting, men der var desværre nogle tegn undervejs i bogen, som pegede andre veje, som ikke rigtig blev forklaret til slut. Men derudover nød jeg læsningen, som gled derudaf i rygende fart. Læs den hvis du er til nostalgiske kriminalromaner!




Her kan i læse anmeldelser af de andre Agatha Christie-bøger jeg har læst: