lørdag den 26. maj 2018

Tilbage til Black Rabbit Hall af Eve Chase

Anmeldereksemplar
Forfatter: Eve Chase
Titel: Tilbage til Black Rabbit Hall
Orig. titel: Black Rabbit Hall
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 2015 (denne 2017)

383 sider








Baggrund for læsningen:
Jeg har modtaget denne bog af Arnold Busck under sidste års Bogforum, hvor de var så venlige at sponsorere billetten. Da jeg fik bogen, var det ikke en titel jeg før havde hørt om, men jeg synes, at jeg har set den flere og flere steder her på det seneste. Forsiden og bagsideteksten lægger op til en spændende roman om familiehemmeligheder, hvilket altid kan fange min interesse, så jeg var egentlig ret interesseret i at læse den.

Kort resumé:
Lorna leder efter de perfekte bryllupslokaler, og falder i den forbindelse over det faldefærdige landsted Black Rabbit Hall. Hun føler en særlig tiltrækning til stedet, og bliver overtalt, af den aldrende Mrs. Alton, til at komme og tilbringe en weekend på stedet. Lorna bliver opsat på at finde ud af hvilke historier og hemmeligheder huset rummer, da hun finder spor efter en lille drengs tidlige død. Lorna finder snart ud af, at husets historie også vedrører hendes egen fortid.

Evaluering:
Denne fortælling var meget som forventet. Et spændende familiedrama om hemmeligheder, barndom og kærlighed. Om end fortællingen, til en vis grad, var temmelig forudsigelig, så var der alligevel noget der fangede mig.

Fortællingen er delt op i to hændelsesforløb. Lornas nutidige oplevelser og søgen efter sandheden, og fortællingen om de fire Alton-børn der voksede op på Black Rabbit Hall for 40-50 år siden. Som oftest når jeg læser denne type fortællinger, der følger et nutidigt og et fortidigt hændelsesforløb, så holder jeg mest af det fortidige. Denne fortælling var ingen undtagelse. Det var helt klart fortællingen om de fire Alton-børn der interesserede mig mest, og som holdt mig fanget igennem bogen.

Jeg kunne virkelig godt lide portrætteringen af de fire Alton-børn, og særligt Amber, som er fortællerstemmen i dette hændelsesforløb, var en meget fin karakter. Den ældste pige, som efter moderens død, påtager sig at holde styr på søskendeflokken. Derimod var jeg ikke så glad for stedmoderen. Hendes grusomhed virkede en anelse karikeret, og det ville have gjort større indtryk på mig, hvis denne karakter havde været mere alsidig, og ikke kun ubehagelig.

Der er flere temaer i denne bog, og et af dem er omsorgssvigt. Det var hårdt at læse om disse børns, næsten urealistiske, idylliske familieforhold, som bliver revet op med roden fra den ene dag til den anden, og efterlader børnene i frit fald uden nogen til at gribe dem. Det skærer i hjertet at læse om, og var den del af fortællingen, som gjorde størst indtryk.

Under læsningen kunne jeg ikke lade være med at tænke på Arven af Katherine Webb, som jeg lyttede til sidste år, og som jeg syntes havde mange lighedspunkter med denne. De tragiske familiehemmeligheder, det faldefærdige landsted, de uheldige barneskæbner. Jeg kunne dog bedre lide denne fortælling, hvilket jeg i bund og grund tilskriver fremgangen i fortællingen, som ikke bliver langtrukken på samme måde, som jeg oplevede i 'Arven'.

Læs den hvis du kan lide den type bøger, hvor der graves hemmeligheder frem fra loftet, og kan lide indblik i tidligere tiders hverdag. Bogen vil egne sig glimrende til en solrig dag på terrassen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar