mandag den 30. april 2018

Den sønderjyske farm af Erling Jepsen

Forfatter: Erling Jepsen
Titel: Den sønderjyske farm
Forlag: Gyldendals bogklubber
Udgivet: 2013

272 sider









Baggrund for læsningen:
Jeg har før læst 'Kunsten at græde i kor' og 'Gramhavet' af Erling Jepsen, og har været meget begejstret for begge bøger. Som jeg før har skrevet om, har jeg og min søster også set Erling Jepsen på Bogforum i 2013 og 2016, og det var egentlig der interessen blev vakt for hans forfatterskab. Så da jeg faldt over 'Den sønderjyske farm' på et loppemarked tilbage i 2015, skyndte jeg mig at købe den. Den har så desværre stået på min hylde lige siden, men nu kom turen endelig til den.

Kort resumé:
Præcis som Karen Blixen havde en farm i Afrika, så har Allan en farm i Sønderjylland. På Allans farm avler han kaniner. Han vogter over farmen dagen lang, har ansatte til at hjælpe med at plukke græs, og gør alt hvad han kan for at gøre det hele rigtigt. Frygten for, at hans far skal finde en fejl og derefter overtage farmen lurer hele tiden, så Allan går meget op i, at klare det hele selv. Samtidig er det også rart, at have noget at bruge sommeren på, da Allan ikke rigtig har nogen venner. Og dem han måske kunne blive venner med vil ikke med ham hjem, på grund af den skygge der hviler over hans familie, særligt hans far, efter hans søster Sanne blev fjernet fra hjemmet.

Evaluering:
Erling Jepsen skriver med stor humor omkring livet i Gram i tresserne. Hans sammenligning mellem Karen Blixens afrikanske farm, og Allans sønderjyske farm er helt og aldeles skøn. Hele beskrivelsen af hvordan Allan går op i farmen med liv og sjæl, og forsøger at følge alle hans fars råd, er simpelthen så kær. Men blandt idyllen lurer det, han i farmen flygter fra. For Allan har ikke en let opvækst. Han går på listetæer for ikke at gøre sin far vred, og forsøger at beskytte sin mor fra faderens nedture. Det er ikke let at være en tolvårig dreng, som ikke burde skulle bekymre sig om andet end sit luftgevær og sine kaniner.

I Jepsens andre bøger jeg har læst ('Kunsten at græde i kor' og 'Gramhavet'), er det også Allans familie vi besøger, og der er ingen tvivl om, at der er en del selvbiografiske elementer i bogen. Men som alt andet der kommer af Erling Jepsens hånd, kan man aldrig helt vide hvor meget der er sandhed og hvor meget der er fiktion, hvilket i bund og grund også er underordnet. Som han selv sagde i et interview til bogforum, da han blev spurgt om fortællingerne virkelig kunne være sande (med henvisning til 'Gramhavet'), så var det 'sandheden, som han husker den', sagt med et glimt i øjet. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Erling Jepsen er en fantastisk fortæller.

Som med hans andre bøger, så giver det også et lille stik i hjertet at læse fortællingen. For imellem al humoren er der en fortælling om en dreng, som vokser op i et hjem, hvor børnene har det svært. Et hjem der ikke bliver lettere at være i, da Allans brødre er flyttet hjemmefra, og Sanne bliver anbragt i en plejefamilie. Det er et stigmatiseret hjem, hvor ingen i byen har lyst til at mænges med familien, og det går udover Allan.

Jeg er slet ikke færdig med at læse Erling Jepsens bøger, og kan anbefale bøgerne til læsere der kan lide socialrealisme og humoristiske anekdoter. Herudover er det korte og hurtigt læste bøger.


onsdag den 18. april 2018

Litterære oplevelser fra den store verden (4) - Et bibliotek af en anden verden

Jeg skal til at have pustet lidt liv i nogle af mine gamle temaer. Et af dem er et slags rejseindlæg, hvor jeg fortæller jer om oplevelser, store som små, fra steder i verden jeg har besøgt, med det tilfælles at det er af litterær art. Det er længe siden jeg har delt en sådan oplevelse med jer, men da jeg netop har været på en lille rejse, og besøgt en højst litterær turistattraktion, fik jeg lyst til at dele det med jer.

I ugen efter påske holdt jeg lidt ferie, og tog med en veninde til Dublin. Det var mit første besøg i byen (og landet for den sags skyld), og vi var rundt og se alt det alle andre ser, Ha'penny Bridge, Dublin Castle, Guinness Storehouse og så selvfølgelig: Trinity College.

Trinity College huser intet mindre end et legendarisk bibliotek. En del af dette, som er et yndet turistmål, er det smukke Long Room, som vi selvfølgelig også skulle se.


 Og selvom man næsten er sikret et overload af turister, og at rummet ikke er SÅ stort, ja så bliver man alligevel lidt meget bjergtaget af dette smukke rum. Bare man løfter blikket en anelse, ser man den fantastiske konstruktion i to etager, med bøger fra gulv til loft. Det leder mine tanker hen på alle de biblioteker jeg nogensinde har drømt om.


Foruden Long Room, kan man også se 'Book of Kells', men derudover er dette ikke et stort sted. Så medmindre man kan stå og fortabe sig i disse smukke omgivelser, så er det ikke sikkert, at det vil være et besøg værd. For de fleste der er litterært- eller arkitektonisk interesserede, så vil det med sikkerhed være det værd. De var det ihvertfald for mig!


Læs også de tidligere indlæg, hvor jeg har besøgt Salinas i Californien, Havana på Cuba og Bath i England:

tirsdag den 10. april 2018

Søster af Rosamund Lupton

Forfatter: Rosamund Lupton
Titel: Søster
Orig. titel: Sister
Forlag: Lydbog fra Biblioteksmedier
Udgivelse: 2013

Hørt som lydbog på e-reolen
Omkring 9 t. 58 m.
Oplæst af Louise Davidsen




Baggrund for læsningen: 
Jeg manglede en lydbog til mine køreture hjem fra arbejde og faldt over 'Søster' på e-reolen. Jeg vidste ikke rigtig noget om fortællingen, men kastede mig ud i den.

Kort resumé:
Beatrice bor i New York i en dejlig lejlighed, har et praktisk forhold til sin forlovede og har generelt godt styr på sit liv. Hun har et nært forhold til sin søster i London, på trods af de mange forskelle der er imellem dem. Mens Beatrice er ordentlig og fornuftig, er Tess flyvsk og spontan. En dag ringes Beatrice op om at Tess har været forsvundet i flere dage, og hun tager straks et fly hjem til London. I håbet om at finde sin søster i live, hvirvles Beatrice ind i en opklaringsag, hvor hun begynder at tvivle på hvor godt hun kendte sin søster, og hendes liv ændres radikalt.

Evaluering:
Jeg var virkelig positivt overrasket over denne fortælling. Den var virkelig spændende, og fik mig til at lytte til fortællingen om aftenen efter jeg var kommet hjem, på trods af, at det var meningen det skulle være en køre-beskæftigelse. Jeg var bare så spændt på, at finde ud af, hvad der var sket med Tess.

Fortællingen handler om eftersøgningen af Tess' forsvinden, men også omkring den sorg der opstår når man er bange for at miste. Jeg synes at beskrivelsen af disse følelser var meget stærke, og det gav et godt modspil til thriller-delen, så det ikke blot var en typisk fortælling om en forsvundet person.

Fortællingen er skrevet som ét langt brev fra Beatrice til Tess, hvor Tess i detaljer beskriver forløbet fra hun hører om Tess' forsvinden til den sidste del af opklaringen. Fortælleren skifter mellem at tale direkte til søsteren, samt at tale direkte til en statsadvokat, som nedskriver Beatrices vidneforklaring. Dette forvirrede mig lidt undervejs, da det var svært at holde styr på, hvornår det var det ene og hvornår det var det andet. Jeg går ud fra, at dette måske er lidt lettere, hvis man sidder med bogen fysisk. Udover dette, irriterede oplæseren mig en anelse til at starte med, men efter et stykke tid, vænnede jeg mig til oplæser-stilen og stemmen.

Fortællingen var et smukt portræt af et stærkt bånd mellem to søstre, og den fangede mig fra start ti slut. Jeg kan varmt anbefale den; den er især glimrende som lydbog til lange køreture, da tiden vil flyve afsted, og I vil ønske at turen lige er lidt længere.


onsdag den 4. april 2018

To korte bøger om romantik og sorg


Det er så dejligt at læse en lille kort bog engang imellem. De fylder intet i tasken, og de kan færdiglæses på et par timer, gerne en eftermiddag på en solrig bænk. Til at opfylde dette formål, har jeg før allieret mig med bøger fra Penguins 'Little Black Classics', se bare her og her. Men ved et tilfælde har jeg fået fingre i to andre korte bøger; nemlig 'Romantik' af Katrine Frøkjær Baunvig fra Tænkepauser-serien, der udgives af Århus Universitet, og 'På Bornholm må man græde overalt' af Martha Flyvholm Tode.

'Romantik' fik jeg til et bogbloggerevent i sommers, sponsoreret af forlaget 'Aarhus universitetsforlag', og 'På Bornholm må man græde overalt' fik jeg foræret af Arnold Buscks stand til Bogforum 2017.

'Romantik' er en lille gennemgang af romantikken, som tidsperiode og som begreb, og hvilken betydning det har haft op igennem tiden. Det er en fin måde at få lidt ny viden på, og den lille størrelse, samt det flydende sprog, gør at det er en yderst letfordøjelig undervisningstime. Jeg syntes dog at fokus på romantikken sommetider forsvandt, og at emnet røg ud af en tangent. Men det var bestemt en interessant lille bog, og jeg kunne sagtens forestile mig, at kaste mig over flere 'Tænkepauser'.

'På Bornholm må man græde overalt' er en kortroman, som behandler emnet sorg. Maria har mistet sin stedfar, og hun har svært ved at bearbejde sin sorg, ligesom hendes nærmeste har svært ved at forstå hende. Alt i alt synes jeg det var en fin fremstilling af det at være en sørgende, og følelsesforvirring der medfølger. Herudover synes jeg at fremstillingen af vennerne, satte nogle spændende tanker igang. Særligt omkring behovet for at yde omsorg, for at føle sig tilpas i andres sorg. Og hvordan denne næsten kan blive en belastning for den sørgende. Alt i alt en fin lille bog.