mandag den 15. oktober 2018

Deweys Readathon - Efterår 2018

Ligesom sidste efterår, så deltager jeg i Deweys Readathon nu på lørdag. Det er ikke så ofte, at jeg har haft mulighed for at deltage, men jeg er virkelig glad for at det kunne lade sig gøre denne gang, da jeg særligt holder af efterårs-eventet. Det er bare noget særligt, når det er begyndt at blive koldt og mørkt udenfor, og alt lægger op til varme drikke og indendørs hygge.

Kort om Deweys 24 hour Readathon:
Det er et event som løber af stabelen 2 gange årligt, hvor læsere over hele verden bruger et døgn på at læse (med mulighed for at interagere med hinanden gennem blogge eller diverse sociale medier). Alle starter på samme tid og i Danmark lyder startskuddet på lørdag kl. 14. Nogle vælger at læse hele døgnet, andre kapitulerer når de nærmer sig sengetid (jeg hører til sidste kategori). Formålet er ikke at læse så meget som muligt eller at holde sig vågen hele natten, men derimod at dedikere et døgn til det vi holder så meget af, nemlig bøgerne!  

Jeg regner med at være med fra starten kl. 14 på lørdag, hvor jeg vil kaste mig over nogle fortællinger, som jeg forbinder med årstiden og hyggelig uhygge. Den udvalgte bogstak er ikke helt på plads endnu. Som vanligt vil jeg have et indlæg på bloggen, som jeg opdaterer løbende igennem læsedøgnet.

Deltager I i Deweys Readathon?


Hvis du er interesseret i hvordan det gik til de forrige redathons jeg har deltaget i, kan du læse om det her:

lørdag den 13. oktober 2018

Folkets skønhed af Merete Pryds Helle

Forfatter: Merete Pryds Helle
Titel: Folkets Skønhed
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 2016

429 sider









Baggrund for læsningen:
Jeg købte bogen i en genbrugsbutik. Jeg havde hørt en masse positiv omtale af bogen, og var ret overbevist om, at det var en fortælling jeg ville kunne lide. Og ja, nu fik jeg altså lyst til at kaste mig over den.

Kort resumé:
Marie vokser op under trange kår på Langeland i 1930'erne. Livet er hårdt, og der er ikke meget kærlighed at hente fra forældrene. I et liv hvor vold og seksuelle overgreb ikke er usædvanlige, ser Marie sin vej ud, da hun møder en ung mand Otto, som viser interesse for hende, og har planer om at flytte til København.

Evaluering:
Jeg blev på meget kort tid fuldstændig opslugt af beretningen om Maries liv. Et liv, som virker utrolig hårdt og koldt med nutidens øjne, men som formentlig ikke er så usædvanligt for den tid. Marie accepterer de slag hendes barndom og ungdom giver hende med en stoisk ro, ja nærmest med en forventning om, at det er sådan livet er, men må betale prisen senere i livet.

Det er en smuk beretning om en tidsperiode i Damark, hvor familieliv, kærlighed og forventninger til livet er så langt fra det vi kender idag. Vi oplever dog også et land i rivende udvikling, hvor Marie står i centrum. Men det er ikke let at følge en udvikling, som er et lyntog der ikke venter på nogen, og pludselig stå på perronen og indse at toget er kørt. En følelse jeg forestiller mig, mange kan stå med sent i livet, en følelse jeg tror Marie stod med.

Det er en fuldstændig fantastisk fortælling om familieliv, en fantastisk fortælling om et stykke danmarkshistorie, en fantastisk fortælling om skuffelser og håb i livet.


søndag den 7. oktober 2018

Litterære rejseoplevelser (5) - På jagt efter Grev Dracula

I september pakkede jeg endnu engang min kuffert, og tog denne gang til Bukarest i Rumænien, sammen med en god veninde. Årsagen til at vi skulle til Rumænien, var et ønske om at se Draculas slot i Transsylvanien, og så kan man jo altid finde på andre spændende ting at foretage sig i et land man ikke før har besøgt.

Vi brugte en dag på at tage en bustur til et royalt slot, en middelalder-by og selvfølgelig hovedattraktionen: Draculas slot.


Draculas slot, som i virkeligheden hedder Bran Castle, ligger i den lille by Bran i Transsylvanien. Det siges at den grusomme prins Vlad III Dracula (også kaldet Vlad the Impaler), som levede 1431-1476, var inspirationskilde for Bram Stoker, da han skrev bogen 'Dracula'. Jeg var af den forståelse, at virkelighedens Vlad Dracula husede Bran Castle i hans levetid. Dette var ikke en korrekt opfattelse. På turen fortalte vores guide, at virkelighedens Dracula højst sandsynligt kun havde overnattet et par gange på slottet i hans levetid.


Årsagen til, at Bran slottet er blevet kendt som Draculas slot, er fordi de omkringliggende omgivelser, harmonerer godt med beskrivelserne af Grev Draculas slot i bogen. Det er altså blot et kvalificeret gæt på, hvad Bram Stoker kunne være blevet inspireret af, hvilket var en anelse skuffende for mig. 


Nyere forskning tyder dog også på, at Bram Stoker hverken har været inspireret af dette slot, eller virkelighedens Vlad Dracula, men blot har stødt på navnet og brugt det i sin bog. Tja, det er godt, at man har sin gode fantasi, for da jeg gik rundt på Bran slottet, som nu er et museum, kunne jeg levende forestille mig den ubehagelige grev Dracula kravle ned langs slottets mure, som en anden edderkop.


Jeg er ret glad for at besøge slotte generelt, når jeg er ude og rejse, og jeg synes bestemt ikke, at middelalder-slottet i Bran var en skuffelse. Heldigvis har de ikke plastret slottet til i henvisninger til Dracula, men har forsøgt at genmøblere det, som et typisk middelalder-slot. Et besøg kan anbefales.

Min anmeldelse af bogen 'Dracula' kan du læse her.

Læs eventuelt også om mine tidligere litterære rejseoplevelser:


lørdag den 29. september 2018

Ondt blod af Emelie Schepp

Forfatter: Emelie Schepp
Titel: Ondt blod
Orig. titel: Prio ett
Serie: Jana Berzelius #3
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelse: 2016 (denne 2017)

387 sider







'Ondt blod' er tredje bind i Jana Berzelius-serien. Du kan læse min anmeldelse af de forrige her:
Jeg var ret glad for de to forrige bøger i denne serie, som jeg modtog til et blogger-arrangement. Jeg har hele tiden vidst, at jeg gerne ville læse videre i serien, men der er alligevel gået lidt tid siden jeg afsluttede 'Hvide spor' i november sidste år. For nyligt udlånte jeg de to bøger til min mor, med en anbefaling herfra. Hun slugte dem hurtigt, og da jeg næste gang besøgte hende, lå de to næste bøger på hendes stuebord, 'Ondt blod' og 'Fars dreng'. Her kan man tale om en ivrig krimiserie-læser :) Så meget praktisk kunne jeg altså låne de to næste bøger i serien med hjem.

Kort resumé:
Jana er blevet tvungent til at acceptere en bofælle, som hun afskyer, men uden hinandens hjælp, står de begge overfor en katastrofe. Imens Jana kæmper i privatlivet, kæmper kriminalafdelingen med et bestialsk mord af en kvinde som har fået hugget begge hænder af. Snart følger endnu et lignende mord, og enheden indser, at der er flere på vej, hvis de ikke får fundet den skyldige snarest.

Evaluering:
Endnu en spændende bog i serien om Jana, hvor Jana dog træder en smule i baggrunden i forhold til efterforskningen. Det var som udgangspunkt ikke en dårlig ting, dog bliver der sat en krølle til slut, som binder Jana og kriminalfortællingen sammen, hvilket jeg syntes blev lidt søgt.

Jeg synes stadig at serien er en af de bedre krimiserier jeg har læst, særligt på grund af det stærke persongalleri, indeholdende en række interessante og meget forskellige mennesker. Udover dette har der i alle tre fortællinger været fremsat interessante plot, som har formået at overraske mig.

Der er ingen tvivl om, at jeg også kommer til at læse den nyeste i serien 'Fars dreng', som jeg jo praktisk nok har liggende i reolen, takket være min mor!

torsdag den 20. september 2018

Min kæreste elskling af Gabriel Tallent

Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget
Forfatter: Gabriel Tallent
Titel: Min kæreste elskling
Orig. titel: My Absolute Darling
Forlag: Hr. Ferdinand
Udgivelse: 2017 (denne 2018)

410 sider







Baggrund for læsingen:
Jeg sagde ja tak til at modtage denne bog fra forlaget, ud fra et bogkatalog over kommende udgivelser fra Politikens forlag. Jeg synes at den lød interessant, og der var mange rosende vendinger omkring bogen, så jeg tænkte at der måtte være noget om det. Jeg havde dog ikke en klar forestilling om, hvad det var for en læseoplevelse der ventede mig.

Kort resumé:
Turtle bor sammen med sin far i et gammelt hus omgivet af vild natur. Hun omgås ikke andre børn udenfor skolen, men holder sig for sig selv. Turtles far har lært hende at bruge skydevåben, og han forsøger ivrigt at hærde hende til livets mange prøvelser. Turtle kan ikke forestille sig et andet liv end det hun har, før hun møder to unge drenge, som er faret vild i skoven. Hendes verden bliver pludselig større, og hun begynder at se på sin far og hans metoder med nye øjne. 

Evaluering:
Denne bog har sat sig fast i mit sind, og jeg har ikke rigtig kunne slippe den efter endt læsning. Jeg læste bogen for noget tid siden, men har haft svært ved at finde de rigtige ord til at beskrive den, da det er sådan en fortælling, man bliver nødt til selv at læse og føle, fremfor at læse om. Jeg  vil dog alligevel gøre et beskedent forsøg.

Bogen var lige dele forfærdelig og fantastisk, og så dragende, at den var svær at lægge fra sig. Forfærdelig fordi den var barsk, fantastisk fordi den var smuk. Der er scener, hvor man har lyst til at stikke hovedet i jorden, men sommetider er man bare nødt til at pakke sin indre kujon væk, og se den virkelighed i øjnene, som nogle mennesker lever med. Der er ingen tvivl om, at Turtle lever et anderledes liv end de fleste, men de modsatrettede følelser for hendes nærmeste, som hun oplever, er der nok en del flere, end jeg har lyst til at tænke på, der deler.

Turtle er en fantastisk karakter. Der er mange former for fysisk og psykisk misbrug, og til tider virker det til, at Turtle oplever dem alle. Hun er 14 år, hun er stærk, fysisk og mentalt, men for at overleve har hun lukket verden omkring sig ude. Hendes verden er hendes far, hendes bedstefar og den vilde natur. Jeg jublede over hvordan verden omkring hende stille og roligt åbnede sig op, jeg græd over hendes egen opfattelse af sine muligheder, og jeg var ved at gå ud af mit gode skind over at finde ud af, hvordan det skulle gå hende.

Fortællingen virker meget original, og de typiske klicheer er sorteret fra. På den måde ved man ikke helt hvad man får når man åbner bogen, og man ved slet ikke hvad man ender med. Det var forfriskende at læse, omend det ikke altid var behagelig læsning. Men beskrivelserne af naturen, Turtles tanker, og reaktionerne var fantastiske. Tænk at kunne skrive sådan!

Jeg har intet dårligt at sige om denne bog, jeg kunne virkelig gode lide den hele vejen igennem. Det er en utrolig anbefalelsesværdig bog, til alle der har mod på en barsk, men smuk fortælling. For mig er dette til dato årets bedste læseoplevelse.


mandag den 17. september 2018

Nye bøger til reolen (34) - Anmeldereksemplarer og et enkelt brugtfund


Der er kommet lidt nye bøger hjem til min reol, hvoraf en del af dem allerede er læst.

Fra bog-ide.dk har jeg modtaget 'Skammerens Datter 1+2', samt 'Skammerens Datter 3+4' af Lene Kaaberbøl. Det var en serie jeg læste da jeg var yngre, dog fik jeg aldrig læst den sidste fortælling, så den glæder jeg mig til at få læst. Jeg har læst Skammerens Datter 1+2, anmeldelsen kan i finde her.

'Kun en pige' af Lise Nørgaard købte jeg i Svendborg, hvor biblioteket og nogle antikvariater solgte ud af deres bøger. Jeg har set filmen, men aldrig læst bogen, så den bliver spændende at dykke ned i.

Fra Politikens forlag har jeg modtaget 'Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe' af Agnès Martin-Lugand og 'Min kæreste elskling' af Gabriel Tallent. Jeg har læst begge bøger, og anmeldelsen af 'Lykkelige mennesker...', som er en fin bog om bearbejdelse af sorg, kan i læse her. 'Min kæreste elskling' har jeg endnu ikkefået anmeldt, men jeg gør det, så snart jeg har samlet de rigtige ord. Det var en helt fantastisk, og barsk, læseoplevelse, som stadig sidder i kroppen på mig, på trods af, at det er over en uge siden jeg færdiglæste den.

fredag den 7. september 2018

3 korte anmeldelser af 3 korte bøger (3)


How Much Land Does A Man Need
af Leo Tolstoy
Penguin Little Black Classics, no. 57
53 sider
*****
Denne bog indeholder 2 korte fortællinger. Den ene fortælling er om en landmand, som ønsker at eje mere land. Dette ender ud i, at han indgår en aftale med djævelen, hvilket sjældent har vist sig at være en god idé. Den anden fortælling er om en fattig skomager, som på vej hjem ser en forarmet, nøgen mand. Han vælger at tage denne mand med hjem, på trods af, at ikke har meget at tilbyde for at få denne mand på fode igen. Det viser sig dog at være en særlig ung mand, og at skomageren bliver belønnet for hans barmhjertighed. På mange måder står de to fortællinger i kontrast til hinanden, men har alligevel en tydelig morale, når de læses samlet. Indgå en aftale for din egen vindings skyld, og bliv straffet. Vær barmhjertig og god og bliv belønnet.

Lord Arthur Savile's Crime
af Oscar Wilde
Penguin Little Black Classics, no. 59
50 sider
*****
Lord Arthur er til selskab hos Lady Windermere, hvis foretrukne håndlæser underholder gæsterne. Da Lord Arthur skal have læst sin fremtid, kan han se på håndlæseren, at der er noget helt galt. Lord Arthur finder frem til, hvad håndlæseren har set, og føler en stærk trang til at få overstået denne grumme del af sin skæbne, inden han skal giftes med sin forlovede. Fortællingen var underholdende, og jeg kunne godt lide den måde, hvorpå Wilde indirekte gør grin med sin tid og aristokratiet. En særdeles humoristisk fortælling.

The Old Man and the Moon
af Shen Fu
Penguin Little Black Classics, no. 60
57 sider
*****
Dette er en mands fortælling om livet med sin kone, som desværre dør for tidligt. En kærlighedserklæring, og en fortrydelse, af, at han ikke kunne give hans kone det liv han ønskede for dem. Det er en fin fortælling, som giver et indblik i en kinesisk familie i 1800-tallet, men jeg synes, at det var en rimelig jævn fortælling.

søndag den 2. september 2018

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe af Agnès Martin-Lugand

Bogen er sponsoreret af Politikens Forlag
Forfatter: Agnès Martin-Lugand
Titel: Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe
Orig. titel: Les gens heureux lisent et boivent du café
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelse: 2013 (denne 2018)

184 sider




Baggrund for læsningen:
Da Politiken udkom med deres nye efterårskatalog tilbage i maj, sagde jeg ja tak til at modtage 'Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe', som et anmeldereksemplar. Bogen tiltalte mig i udseende og indholdet lød interessant. Da den kom tilsendt midt i august, havde jeg nær glemt den. Den kom i en fin bogpakke, indeholdende fransk nougat, chokolade-kaffebønner, bogmærke og plakat foruden bogen. Det føltes næsten som min fødselsdag da jeg pakkede den ud. Bogen tiltalte mig med det samme da jeg stod med den i hånden, og jeg havde lyst til straks at gå igang med den.

Kort resumé:
Diane har mistet sin mand og sin datter i et trafikuheld, og har ikke lyst til andet end at begrave sig i minderne om dem. Hendes nærmeste prøver at hjælpe hende ud af sorgen, og for at slippe for de kærlige, men uvelkomne, forsøg, rejser Diane fra Paris til en lille tilfældig by i Irland, et land hendes afdøde mand gerne ville se. Her forsøger hun, på ny, at begrave sig for omverdenen, men en genstridig nabo, nogle kærlige udlejere, en intetanende hund og en livsglad ung kvinde, lader hende ikke i fred, og lidt efter lidt genfinder Diane gamle glæder ved livet.

Evaluering:
Jeg finder det altid fascinerende når det lykkes nogen at beskrive sorg, for det er sådan en udefinerbar størrelse. Jeg synes sorgen beskrives perfekt i denne bog, men anderledes end andre gode forsøg jeg har læst. Forfatteren bruger ikke mange ord til at beskrive følelser, men beskriver derimod handlinger, hvilket kan give præcis samme budskab. Man er ikke i tvivl om at Diane befinder sig langt nede i sin hjerteknuste tilstand, og det er fantastisk at følge hende i hendes bedringsforløb. 

Det er en kort bog, og jeg læste den i løbet af to dage. Jeg havde befundet mig i en dårlig læseperiode, da jeg var gået i stå i de bøger jeg var igang med. Så ankomsten af denne overskuelige størrelse var kærkommen, og jeg gik straks igang med denne bog, som drev mig ud af min læsetørke. 

Den ene side tog den anden, og jeg havde svært ved at stoppe læsningen. Jeg følte dog til tider af kærlighedsfortællingen, som opstod, var alt for gennemskuelig. Jeg endte dog alligevel med at blive narret til slut, og det er jeg glad for. Jeg kunne rigtig godt lide slutningen, da jeg synes at den virker langt mere troværdig end alternativet.

Jeg havde en enkelt anke ved bogen, og det var samtalen mellem Diane og hendes nabo. Da bølgerne går højst mellem dem undrer jeg mig. Jeg undrer mig over den tone de hurtigt får overfor hinanden, og undrer mig da tonen ændrer sig til det modsatte. Jeg har svært ved at gennemskue om der virkelig er folk der taler sådan til hinanden, uden at kende hinanden, og på mig virkede det en anelse opsat.

Men alt i alt nød jeg denne bog, om at overkomme en altopslugende sorg, og stille og roligt komme tilbage til livet. Det er sådan en fin bog, der ikke dvæler ved detaljerne, men fortæller om sindstilstanden gennem handlinger. Bogen kan anbefales.


torsdag den 23. august 2018

Harry Potter-tur til London - Del 3: Harry Potter Studios

Jeg var i London i juni måned med tre gode veninder. Vi har alle været i London før, og set alle de ting 'man skal se', så denne tur dedikerede vi til et Harry Potter-tema. Vi besøgte tre forskellige steder, direkte forbundet til Harry Potter bøgerne eller filmene, som jeg har fortalt om i tidligere indlæg:


Men i dette indlæg skal jeg fortælle om det trejde og sidste Harry Potter-relaterede sted vi besøgte. Det sted, som var hovedårsagen til denne tur, nemlig Harry Potter Studios. Vi tog en bustur derud (Warner Bros Studio Tour 'The Making of Harry Potter') og havde derfor begrænset antal timer. Ærlig talt kunne vi godt have brugt 1/2-1 time mere, men det er bare noget lettere at tage denne pakkeløsning, da studierne ligger et stykke udenfor London.

Det var en helt fantastisk oplevelse af se dette. Stedet var langt større end forventet, og der var så mange kulisser og kostumer, at man kunne have brugt adskillige timer på at gå det hele igennem. Det hele er sat utroligt flot op, og der er mulighedfor at prøve forskellige special effects (bl.a. en tur på en kost) - det var dog ikke noget vi brugte tid på. Jeg tog et hav af billeder, alt var så flot, og jeg ville gerne forevige det hele, så ja, jeg tror jeg vil lade billederne tale for sig selv:













Hvis man har muligheden for det, vil jeg virkelig anbefale at man besøger dette sted. Det er fantastisk flot og magisk, og egentlig vil jeg vove at påstå, at man ikke behøver at være den store Harry Potter-fan, for at kunne værdsætte de smukke kulisser.

torsdag den 16. august 2018

Harry Potter-tur til London - Del 2: Perron 9 3/4

Jeg var i London i juni måned med tre gode veninder. Vi har alle været i London før, og set alle de ting 'man skal se', så denne tur dedikerede vi til et Harry Potter-tema. Vi besøgte tre forskellige steder, direkte forbundet til Harry Potter bøgerne eller filmene, som jeg vil fortælle jer om i tre indlæg. Det første indlæg omhandlede vores besøg i 'House of Minalima' og kan læses her.

Dette andet indlæg omhandler vores besøg på Kings Cross Station, hvor vi selvfølgelig skulle se Perron 9 3/4. Jeg har før besøgt denne populære perron engang for over 10 år siden. Der er sket en del siden da. Jeg husker ingen kø for at få taget et billede her, ej heller nogen butik. Men det er hvad der er kommet til siden. Der var så lang kø ved perronen for at få taget et billede, at vi droppede foretagendet, men vi brugte lidt tid i den meget flotte butik, dog uden at købe noget.






Det er meget skægt at der efter filmene er lavet denne perron, og butikken er mægtig fin, så hvis man er fan skal man da helt sikkert besøge stedet. Hvis ikke, kan man sagtens leve uden at have set det. Jeg er klart større fan af besøget hos 'House of Minalima'.

fredag den 10. august 2018

Folket i Klippehulerne af Jean M. Auel

Forfatter: Jean M. Auel
Titel: Folket i Klippehulerne
Orig. titel: The Plains of Passage
Serie: Jorden Børn 5
Forlag: Samleren
Udgivelse: 1980 (denne 2009)

739 sider







Folket i Klippehulerne er femte bind i serien 'Jordens Børn'. Jeg har anmeldt de forrige bøger her:


Kort resumé:
Ayla og Jondalar er nået frem til Zelandoni-folket, hvor Jondalar håber at han kan tage Ayla til mage og slå sig ned. Aylas møde med Jondalars familie er glædelig, men at skulle leve med den meget store samling af mennesker er uvant for Ayla. Ikke alle er glade for at møde denne fremmedartede kvinde, og der er folk, som Jondalar har gjort uret i fortiden, som ikke ønsker ham det godt.

Evaluering:
Jeg er bange for, at jeg kommer til at gentage mig selv i denne anmeldelse. For i forhold til læsningen af den forrige 'Rejsen over stepperne', hvor jeg flere gange var ved at give op undervejs, skete det samme under læsningen af denne. Disse bøger er alt for repetitive, og jeg vil mene, at bogen kunne skæres 2-300 sider ned, hvis alle gentagelser blev droppet.

Jeg er fyldt med respekt for forfatteren, som har levendegjort denne menneskealder for 35.000 år siden. Jeg føler stadig at verdenen hun fremlægger er troværdig, og jeg ved at der ligger en uanet mængde research bag. Beskrivelserne af naturen, af føden, af klæderne, af håndværkerne er detaljerede og har krævet mange timers forberedelse, desværre synes jeg bare ikke de er så interessante at læse om. Herunder skal det siges, at det meste allerede er blevet fortalt i de forrige bøger, så alt dette føles som gentagelser.

Ayla er en personliggørelse af fremskridt og fremtid for menneskearten. Hun er nytænkende og opfindsom. Og der er ingen tvivl om, at det er folk som hende, som har ført til overlevelse af menneskearten. Det ændrer dog ikke på, at jeg stadig synes det er lidt utroværdigt, at Ayla kan det hele. Det er dog knap så iøjnefaldende i denne bog, da denne også fokuserer på Aylas usikkerhed hos dette fremmede folk.

I 'Rejsen over Stepperne' mødte Ayla og Jonadalar mange forskellige folkegrupper som alle skulle introduceres for hestene og ulven og de nye redskaber, som Ayla og Jondalar har skabt eller fundet. Man skulle så tro, at man slap for disse gentagelser i denne bog, som omhandler mødet med en enkel folkegruppe. Men ak nej, Ayla skal hilse på adskillige forskellige mennesker, og hver enkelt får en introduktion til hestene, redskaberne og særligt ulven. Og her bliver vi som læsere ikke snydt. Men da jeg havde læst hvordan man hilser på ulven for tiende gang, var jeg ærligt talt ved at give op. Derfor lå bogen på mit natbord i mange måneder, hvor jeg kun læste en smule en gang imellem. Men her i min sommerferie besluttede jeg mig for at den skulle færdiglæses.

Og ja, det virker nok en smule tåbeligt at fortsætte i denne serie, men jeg har, for mig personligt, nået et point-of-no-return. Et sted jeg allerede følte at have nået efter at have læst den tredje bog. Med et lille håb om at serien vendte tilbage til niveauet fra starten, fortsatte jeg. Og selvom det håb er meget lille nu, mangler jeg kun én bog for at færdiggøre serien. Og da denne sidste bog i serien er skrevet mange år efter de forrige fem, kunne det jo være, at forfatteren har fået lidt fornyet energi til at skrive en fortælling, som skiller sig lidt ud fra de forrige.

Nå ja, så hvis man er til historisk fiktion omkring en tidsperiode der sjældent er portrætteret i skønlitteraturen, så kast jer over serien. Jeg vil altid kunne anbefale bog 1, som jeg stadig synes var rigtig god. Bog 2 og 3 var også delvist interessante. Men i bog 4 og 5 skal man virkelig have god tålmodighed for at komme igennem dem, og formentlig også være villig til at skimme dele af bogen (det gjorde jeg). 


søndag den 5. august 2018

Harry Potter-tur til London - Del 1: House of Minalima

Jeg var i London i juni måned med tre gode veninder. Vi har alle været i London før, og set alle de ting 'man skal se', så denne tur dedikerede vi til et Harry Potter-tema. Vi besøgte tre forskellige steder, direkte forbundet til Harry Potter bøgerne eller filmene, som jeg vil fortælle jer om i tre indlæg. Det første sted jeg vil fortælle jer om var vores besøg hos 'House of Minalima'. Jeg blev ret interesseret i at besøge dette sted efter et indlæg, som 'Flyv med mig' skrev

House of Minalima er både en udstilling og en butik. Udstillingen består af forskellige grafiske designs, som er produceret af 'House of Minalima' til filmene om Harry Potter. Dette varierer mellem alt fra aviser, bøger og slikpapir, og er utrolig flot. Det er helt vildt hvilken detaljegrad der er lagt i hvert eneste element, som måske kun eksponeres få sekunder i filmene. 'House of Minalima består af de to designere Miraphora Mina og Eduardo Lima, som efter at have leveret det grafiske materiale til Harry Potter-filmene, nu er igang med materiale til Fantastic Beasts-serien. 




Udstillingen er i flere etager, mens nederste etage er en butik, hvor der sælges replica af forskelligt materiale fra filmene. Herudover sælges også den smukke illustrerede klassiker-serie, som Minalima selv producerer. Det nyeste skud på stammen i denne serie er 'The Secret graden'. Jeg købte Peter Pan, da jeg simpelthen blev nødt til at have en enkelt bog med hjem fra denne eventyrlige butik. 






Hvis du er i London, er 'House of Minalima' bestemt et besøg værd, og hvad bedre er, så er det ganske gratis.

House of Minalima - 26 Greek street, Soho i London

onsdag den 1. august 2018

Skammerens datter 1+2 af Lene Kaaberbøl

Bogen er sponsoreret af bog-ide.dk
Forfatter: Lene Kaaberbøl (link til forfatter)
Titel: Skammerens Datter 1+2 (link til bog) indeholder 'Skammerens Datter' og 'Skammertegnet'
Serie: Skammerens Børn 1+2
Forlag: Høst & Søn
Udgivelse: 2000/2001 (samlet udgave 2011, denne 2016)

403 sider




Baggrund for læsningen
Jeg husker at have læst Skammerens datter-serien da jeg var yngre. Jeg faldt straks for universet, og læste de tre første bind i serien. Det fjerde og sidste bind i serien var dog ikke udkommet på daværende tidspunkt, og efter at have spurgt om noget nyt til udgivelsen et utal af gange på biblioteket, så gik serien lidt i glemmebogen.I de senere år er fortællingen blevet gengivet i musicals og spillefilm, og siden jeg har set denne smukke 2-binds-udgivelse af serien, har jeg haft lyst til at eje og genlæse serien. Og selvfølgelig for at afslutte serien, da jeg aldrig har læst den afsluttende bog. Jeg bestilte bogen gennem bog-ide.dk, som har sponsoreret dette læse-eventyr.

Kort resumé af Skammerens Datter
Dina er skammerens datter, og har arvet sin mors skammerøjne. Dette gør dog, at Dina har svært ved at få venner, da ingen tør se hende i øjnene. En dag bliver hendes mor kaldt til borgen i Dunark, da der er sket en forfærdelig forbrydelse. Nico er fundet med en blodig kniv i hånden og er åbenlyst den skyldige. Det er hverken Dinas mor eller Dina dog enig i, og snart er de viklet ind i et farligt spil om magten i Dunark.

Kort resumé af Skammertegnet
Dina har endelig fået sande venner og hendes familie er ved at finde sig til rette i højlandet. Dinas bror Davin gennemgår en svær tid hvor han ha en følelse af ikke at live forstået. Samtidig tynges han af skyldfølelse, da Dina forsvinder under en rejse hu har taget for hans skyld, og Davin sætter sig for at finde hende. Snart indser de, at mørke kræfter fra Dunark er ved at sprede sig og skabe frygt og splid i de omkringliggende byer.  

Evaluering af læsningen
Den var et meget kært gensyn med Dinas verden. Der var ikke meget, jeg reelt kunne huske fra min første læsning af bøgerne, hvilket gjorde læsningen mere spændende. På trods af, at bogen er skrevet til et yngre publikum, havde jeg stor glæde af at læse fortællingen, måske grundet mine gode minder om den. Umiddelbart syntes jeg den første bog havde et bedre flow end den anden bog, da fortællingen følger én begivenhed som udvikler sig fra side til side. I anden bog er der flere små fortællinger, før der gribes fat i den plottråd, som der følges til sidste side. Jeg nød dog læsningen af begge bøger, som gled let og uhindret. Begge bøger ender med en forløsning på det primære problem, men efterlader en verden hvor mørke kræfter er ved at tage over, og hvor man forventer et snarligt oprør. På denne måde hænger de to bøger rigtig fint sammen, og jeg vil gætte på, at de to næste arbejder videre på denne store udfordring.

Jeg er vild med den verden Lene Kaaberbøl har skabt, og kan godt forstå at mange anser fortællingen som en nyklassiker indenfor børne- og ungdomslitteraturen. Jeg er lykkelig for at have den første del i min samling, og mon ikke anden del følger inden længe.


søndag den 22. juli 2018

Nye bøger til reolen (33) - Fødselsdag og London


Da jeg havde fødselsdag her først i juni, havde jeg ønsket mig 'Den, der lever stille' af Leonora Christina Skov. Jeg havde efterhånden hørt så meget om den, at jeg simpelthen snart bev nødt til at læse den. Jeg var så heldig, at min søster valgte at give mig den i gave, og jeg gik i gang med læsningen kort derefter. Bogen er læst, og jeg synes virkelig at den var god!

Herudover har jeg netop været et smut i London med to veninder. Det var en Harry Potter-inspireret tur, da vi blandt andet skulle besøger Harry Potter Studios (hvilket var helt fantastisk). Men der kom nogle bøger med hjem fra turen, da man virkelig kan købe de smukkeste bøger i England, til rimelig billige penge.Jeg var i en Waterstone, hvor jeg besluttede mig for at tage 'Villette' af Charlotte Brontë med hjem. Det er i Penguin Clothbound-serien, og den passer så smukt sammen med min 'Jane Eyre' af samme forfatter i samme serie. Derudover var vi i 'House of MinaLima' (som er folkene bag en stor del af papir-varerne i Harry Potter-filmene, eks. aviser og breve). MinaLima udgiver også en serie af børneklassikere i de smukkeste udgaver, med masser af sjove detaljer indeni bogen, eks. fold-ud-kort, drejeskiver og smukke illustrationer. Jeg valgte at købe Peter Pan i denne smukke udgave, og glæder mig til at læse dette eventyr, som jeg kun kender gennem Disneys lyserøde slør.

Så tre bøger er det blevet til siden sidst, og jeg synes selv, at det er tre særdeles smukke af slagsen!

mandag den 16. juli 2018

Den, der lever stille af Leonora Christina Skov

Forfatter: Leonora Christina Skov
Titel: Den, der lever stille
Forlag: Politikens forlag
Udgivelse: 2018

375 sider









'Den, der lever stille' er blevet omtalt igen og igen de seneste måneder, og da jeg følger forfatteren Leonora Christina Skov på Instagram, har jeg kunne følge med i tryk af flere oplag, detaljer i indbindingen, bogsigneringer og meget mere. Leonora Christina Skov har også været god til at give små opfølgninger på forskellige ting i bogen, hvilket kun har givet mig større lyst til at læse bogen. Jeg havde fødseldag først i juni, og var så heldig at få bogen af min søster. Derefter gik jeg hurtigt igang med læsningen.

Bogen handler om ikke at blive elsket, ikke at blive accepteret for den man er, og at mangle svar i livet. Fortællingen handler også om hvordan Christina Skov realiserede det liv hun ønskede at leve, og blev til Leonora.

Det er en stærk fortælling om forfatterens eget liv, men det føles ikke som at læse en biografi. Leonora føler trang til at skrive bogen, da hendes mor dør, men har svært ved at få ordene skrevet. I bogen følger vi Leonoras skriveproces, hendes tvivl og tanker omkring at skrive bogen, samt hendes minder fra hendes opvækst.

Christina Skov har ikke en let barndom, en barndom hvor hun konstant føler sig utilstrækkelig i familien.  Christina har til opgave at gøre hendes mor glad, og når det ikke lykkedes, er hendes far god til at pointere det for hende. I sin tidlige ungdom, erkender Christina at hun bliver nødt til at komme væk fra barndomshjemmet, så snart det bliver muligt for hende. Efter gymnasiet tager hun til København, og klarer sig selv derfra. Hun genføder sig selv som Leonora, og springer ud som homoseksuel, hvilket gør at forældrene kapper båndene til hende.

Forældrenes reaktionsmønster, virker for mig, komplet uforståeligt, når forældres vigtigste rolle er at støtte deres børn, selv i svære situationer. Leonora giver selv et råd i bogen til en fortvivlet mor, hun taler med i telefonen, hvis søn er homoseksuel:

- Jeg havde da håbet på noget andet, sagde hun. - Mest for hans egen skyld for han får jo et sværere liv nu.
- Men hans sværere liv skal vel ikke starte med dig? spurgte jeg forsigtigt, og der var stille lidt.
Citeret direkte fra bogen, s.  232

Jeg synes simpelthen at det er så fint sagt, og sætningen blev siddende hos mig længe efter endt læsning. Det er nemlig det man skal huske på. Uanset hvilken baggrund man har for at have de forskellige holdninger, alle menesker nu engang har, så bør man altid ønske det bedste for sine børn. Og hvis de vælger en anden, og måske mere vanskelig, vej end man selv har gjort, ja så må man støtte dem i det, da de vil få rigeligt med udfordringer fra andre kanter. Dette lykkedes desværre ikke for Leonoras forældre, i den tid hvor hun havde mest brug for det.

Bogen er en fortælling om ikke at føle sig elsket, om at miste, om at finde kærlighed og om selvrealisering. Jeg kan kun anbefale alle at læse denne fortælling, som sætter mange ting i perspektiv, især nogle af de ting, som jeg i mit liv har taget for givet.


torsdag den 5. juli 2018

Halvårlig status på læsemål for 2018


Vi er halvvejs igennem dette år, og månederne har budt på en masse gode læseoplevelser. Læselysten er gået op og ned, men de gode læseperioder har været dominerende. Men jeg satte jo nogle mål for mig selv da året begyndte, og hvordan er det egentlig gået med dem... Jeg tænker egentlig ikke så meget over dem i hverdagen, men de er ikke glemt, særligt fordi jeg har dedikeret en side til dem i min bullet journal, som jeg ser hver gang jeg bladrer forbi. Status er følgende:


Første mål: Gør bunken af ulæste bøger på reolen mindre
  • Tja, det går sådan okay. Jeg læser nogle bøger, jeg køber nogle bøger. Jeg startede ud med 47 ulæste bøger, og skæbnen vil, at jeg her halvvejs igennem året er landet på præcis samme antal, nemlig 47 ulæste bøger! Herudover udvalgte jeg 5 specifikke ulæste bøger fra min reol, som jeg gerne ville nå at læse, og af disse har jeg endnu kun læst én!

Andet mål: Læs flere bøger end sidste år
  • Tja, jeg læste 36 bøger sidste år. Indtil videre har jeg læst 18 bøger. Så er halvvejs mod de 36. Derudover har jeg dog også fået læst tegneserier og lyttet til podcasts, og det er jeg egentlig meget glad for, at jeg også giver mig selv tid til.

Tredje mål: Læs en bog fra hvert land du besøger i 2018
  • Indtil videre har jeg besøgt Nepal, Irland og England i år. Jeg har købt to bøger med hjem fra Nepal af en nepalesisk forfatter, en bog fra Irland med irske eventyr og to bøger fra England, hvoraf de begge er af engelske forfattere. Det var egentlig ikke meningen, at bøgerne til dette mål nødvendigvis skulle købes, når jeg var afsted, men det er sådan det er endt. Så jeg tror at jeg vil prøve at læse disse, på trods af, at jeg formentlig allerede har læst en bog, som kunne komme under Englands-kategorien.

Fjerde mål: 3x3 udfordringen
  • Fortsæt i 3 serier - Jeg er igang med bog 5 i Jordens Børn, og The Memoirs of Sherlock Holmes, som jeg tænker begge vil passe i denne kategori.
  • Genlæs 3 bøger - Jeg er igang med at genlæse Harry Potter-serien.
  • Læs 3 bøger, som er filmatiseret - Jeg har ikke tænkt så meget over denne, men mon ikke jeg har læst bøger som falder herunder...?

Så alt i alt, går det helt okay med mine læsemål. Jeg skal nok stramme mig lidt an, hvis jeg skal lykkes med dem alle! Men så længe det er hyggeligt og sjovt, så tager jeg det stille og roligt.

Har I læsemål? Og hvis I har, hvordan går det med dem?

tirsdag den 3. juli 2018

Det ender med mord af Agatha Christie

Forfatter: Agatha Christie
Titel: Det ender med mord
Orig. titel: Death Comes at The End
Forlag: Wangels Forlag a/s
Udgivelse: 1945 (denne 1990)

175 sider







Jeg fandt denne lille bog på et loppemarked, og da jeg har en anden Agatha Christie-bog i samme serie, skyndte jeg at købe den. Det er en fin mørkeblå læderindbinding, med et sølv-fingeraftryk på forsiden. Jeg kan meget godt lide at læse en Agatha Christie-krimi fra tid til anden. Mine læseoplevelser har varieret meget, men de er altid meget korte og hyggelige.

Denne fortælling skilte sig ud fra al andet jeg har læst af Agatha Christie, da fortællingen er sat i det gamle Egypten. Renisenb har mistet sin mand, og er derfor vendt tilbage til sin familie med sin datter. Tingenes tilstand er dog ikke helt som hun husker dem, og det bliver kun værre, da hendes far bringer en konkubine med hjem, fra en af hans rejser. Konkubinen Nofret synes ikke at ville familien det godt, men kan manipulere faderen til at det bliver som hun vil have det. Det bliver dog for meget for Renisenbs brødre og svigerinder, og snart sker et dødsfald, som snart efterfølges af flere.

Jeg blev først meget overrasket over, at denne fortælling foregår i det game Egypten, og der som sådan ikke er en detektiv, en nysgerrig ældre kvinde eller en aldeles snu person med,som kan løse mysteriet. Men som fortællingen skrider frem begynder man at kunne se nogle af de samme mønstre, som jeg har læst i andre Agatha Christie-bøger, og snart virker det ikke så anderledes alligevel.

Det er ikke en bog med bare ét dødsfald (eller mord?), men med flere. Som fortællingen skrider frem, skrumper familiens størrelse stødt, og der var et tidspunkt, hvor jeg var nervøs for, at der kun ville stå en enkelt tilbage. Så galt gik det dog ikke.

Det er en rigtig fin lille sag af en krimi, med masser af rænkesmedning, drama og mistænksomme personager. Det overraskede mig, da jeg fandt frem til hvem den skyldige var, hvilket altid er en god ting, men der var desværre nogle tegn undervejs i bogen, som pegede andre veje, som ikke rigtig blev forklaret til slut. Men derudover nød jeg læsningen, som gled derudaf i rygende fart. Læs den hvis du er til nostalgiske kriminalromaner!




Her kan i læse anmeldelser af de andre Agatha Christie-bøger jeg har læst: