søndag den 24. juni 2018

Kemikeren af Stephenie Meyer

Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof
Forfatter: Stephenie Meyer
Titel: Kemikeren
Orig. titel: The Chemist
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 2016
592 sider

Delvist hørt som lydbog på eReolen
16 t. 10 m.
Oplæst af Githa Lehrmann



Baggrund for læsningen:
Jeg modtog bogen til et arrangement sidste år, hvor den var sponsoreret af forlaget Lindhardt og Ringhof, og har egentlig længe haft lyst til at læse bogen siden. Da bogen dukkede op på eReolen, da jeg søgte efter noget underholdning til køreture, virkede det oplagt, at gå igang med den. Jeg endte med delvist at lytte til fortællingen og læse i min fysiske kopi.

Kort resumé:
'Kemikeren' går under mange forskellige navne, men for tiden hedder hun Alex. Hun er mediciner, og har arbejdet på tophemmelige projekter for den amerikanske regering, men nu er hun på flugt. Hun har en viden fra sit tidligere arbejde, som visse folk vil gøre meget for, aldrig kommer over hendes læber. Hun får dog en mulighed for at vende tilbage til et normalt liv, da en af hendes gamle chefer har hårdt brug for hendes ekspertise, men kan hun stole på, at det ikke blot er en fælde?

Evaluering:
Denne fortælling var spændende. Meget spændende. Jeg blev holdt fanget af plottet, og måtte ofte fortsætte med at lytte eller læse, efter mine køreture, da jeg måtte finde ud af, hvad der skete i fortællingen. 

Jeg havde dog håbet at læse meget mere om kemi, da bogen trods alt hedder 'Kemikeren'. Men for det første var hovedpersonen ikke kemiker, men mediciner, og for det andet virkede kærlighedshistorien mere dominerende end Alex' kemiske talent. Jeg følte at denne fortælling havde potentialet til at levere en anderledes kvindelig hovedperson, end hvad man typisk støder på i litteraturen. Det startede også godt ud, men den ensomme enspænder, som ikke havde brug for andet, end at dyrke sin interesse, blev desværre kvalt kærlighedsfortællingen. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide en god kærlighedsfortælling, jeg havde bare forventet noget andet af denne bog. 

På trods af ovenstående forbehold, blev jeg fanget af fortællingen. Der er forholdsvis meget dialog i fortællingen, hvilket gjorde at bogen føltes kortere, end den reelt er. Jeg kan klart anbefale andre at læse bogen. Dette var første gang at jeg stiftede bekendtskab med forfatteren, men jeg har luret lidt på, at kaste mig over 'Vandrende sjæle'.

søndag den 17. juni 2018

Byttestation på Vesterbro


For noget tid tilbage, kom jeg forbi denne byttestation på Vesterbro. Der var forskellige sider, med forskellige genstande, men den side jeg fandt mest interessant var selvfølgelig den del med bøger. Jeg har før beskrevet bogbytteskabet på Islands Brygge, hvor jeg har lagt flere bøger af, samt fundet nogle bøger som er kommet med mig hjem at bo. Jeg er vild med, at denne idé går igen over hele byen, hvilket kun kan være en opmuntring til at kaste sig over en ny bog, eller skille sig af med dem man alligevel ikke får læst. Det er skønt, at bøgerne man selv har skilt sig af med, kan bringe glæde hos andre.

Byttestationen kan findes på Sønder Boulevard i København.


Se indlægget om bogskabet på Island Brygge her.

mandag den 11. juni 2018

Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn

Forfatter: Gillian Flynn
Titel: Kvinden der forsvandt
Orig. titel: Gone Girl
Forlag: Lydbog fra Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 2013

Hørt som lydbog på e-reolen
Varighed: 18 t. 40 m.
Oplæst af Liselotte Krogager






Baggrund for læsningen:
Jeg faldt over titlen tilfældigt, da jeg ledte efter en ny lydbog inde på e-reolen. Jeg har både hørt om bogen, og ved at den er filmatiseret, men har endnu ikke set filmatiseringen, så valgte at kaste mig over lydbogen.

Kort resumé:
Nick og Amy er et smart New Yorker-par, som begge mister deres job, og vælger at leje et hus i Nicks barndomsby i Missouri. En dag forsvinder Amy. Den rodede stue viser tegn på, at Amy ikke er forsvundet med sin gode vilje, og politiets mistanke falder straks på Nick. Sammen med Nicks egen efterforskning, følger vi Amys dagbog, som afslører, at ægteskabet måske ikke var så rosenrødt, som det så ud udadtil.

Evaluering:
Okay, det er lang tid siden, at jeg har haft så mange modstridende følelser omkring en bog! Da jeg startede med at lytte til fortællingen, blev jeg ret hurtigt grebet. Jeg følte en stor trang til at finde ud af, hvad der var sket med Amy. Omkring halvvejs i bogen, kan jeg vist godt fortælle uden at spoile noget, bliver man klogere på hvad der er sket, og fortællingen ændrer en smule karakter. Dette gjorde at spændingen ikke var helt så stor, men jeg vedblev at være nysgerrig over, hvordan fortællingen endte. Og jeg må sige, at slutningen skuffede mig. På én side er det forfriskende, at slutningen overraskede mig, men jeg kan simpelthen ikke komme udenom at jeg hadede hvordan det endte.

Jeg synes skrivestilen, hvor vi skiftede mellem Nicks fortælling og Amys dagbog fungerede ret godt, og der var ret svært at gennemskue, hvad der egentlig var sket, før det blev afsløret. Jeg havde en del teorier løbende, men ingen af dem viste sig at holde stik. 

Jeg kan bestemt anbefale fortællingen, da den er så spændende, at den læses hurtigt (ihvertfald den første halvdel). Den anden halvdel fortæres dog også hurtigt, for at finde frem til hvordan det skal ende. Men man skal være klar på, at der bliver brudt op med lidt klichéer i forhold til genren. Og utrolig nok, ville jeg hellere have haft en klichefyldt slutning, som passede ind i fortællingen efter mit hoved, istedet for den overraskende slutning, der reelt var. Jeg gætter på, at man enten elsker eller hader den slutning. Læs den, og fortæl mig hvad du synes :)


søndag den 3. juni 2018

Aida Nur af Sussi Bech


Baggrund for læsningen:
Da jeg deltog i årets Comic Con Copenhagen, købte jeg tegneserien 'Aida Nur' på forlaget Eudors stand. Jeg må indrømme, at jeg ikke var bekendt med Sussi Bech, men efter en googlesøgning ser jeg, at hun er en ganske driftig tegneserieskaber, og har skabt flere populære serier (herunder 'Nofret'). Dette er en samlet udgave indeholdende de to bind om den egyptiske danser Aida Nur 'Døden i Cairo' og 'I Anubis' skygge', som udgør en samlet fortælling. Foruden de to bind, er der også lidt baggrund for hvordan idéen til tegneserien opstod, og nogle tidlige skitser lavet af Sussi Bech.

Kort resumé:
Aida Nur er en egyptisk danser i 1920'erne, som vikles ind i drabelig affære, da hun indvilliger i at videresælge egyptiske antikviteter fra en faraograv på det sorte marked. Der er mange, som er interesseret i disse varer, men endnu vigtigere, vil alle finde denne faraograv. Og flere er villige til at gå langt for at få deres vilje.

Evaluering:
Aida Nur er en pudsig karakter; hun er egenrådig og stædig, og vælger sjældent den lette vej. Det er lidt svært for mig, at finde ud af hvad jeg egentlig synes om hende, og jeg ville elske hvis der fandtes flere fortællinger om Aida Nur, så man kunne karakterudvikle mere på hende.

Jeg er vild med settingen! Vi er i 1920'ernes Egypten, med omdrejningspunktet gravskatte og arkæologi. Der er fantastiske muligheder for at dykke ned i et stykke unikt historie, hvilket Sussi Bech gør rigtig godt. Jeg er vild med hendes gengivelse af tiden; kjolerne, bilerne og husene! Det hele virker meget gennemarbejdet og gennemtænkt. De gule og sandfarvede omgivelser ude på landet giver en varm og tør fornemmelse, som står i kontrast til afbildningen af det kaotiske Cairo. 

Læseoplevelsen var god, tegnestilen var meget fin, og det eneste jeg kunne ønske mig, var lidt flere sider til at greje denne hovedperson (hvilket i virkeligheden ofte er min anke ved tegneserier). 

Da jeg købte bogen fik jeg fortalt om de fremtidige planer for genudgivelsen af Sussi Bechs værker. Den første og anden genudgivelse er udkommet, og er hhv. 'Dalila den Drevne' og 'Aida Nur'. Fremadrettet er der planer om at genudgive 'Nofret' i en række samlede udgaver. Jeg glæder mig til at se 'Nofret' i nogle samlede udgaver, og tror at denne serie om en kretensisk prinsesse (i 12 bind), er en fortælling jeg godt kunne tænke mig at læse. Og så er det jo ingen hemmelighed, at jeg forguder samlede udgaver, hvor der også fremgår lidt baggrundsmateriale og lignende.

I Eudors stand stod Sussi Bech herself, og var klar på at give en meget fin signering, inklusiv tegning, i min bog, hvilket gør denne bog til en helt særlig juvel i bogsamlingen:


lørdag den 26. maj 2018

Tilbage til Black Rabbit Hall af Eve Chase

Anmeldereksemplar
Forfatter: Eve Chase
Titel: Tilbage til Black Rabbit Hall
Orig. titel: Black Rabbit Hall
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 2015 (denne 2017)

383 sider








Baggrund for læsningen:
Jeg har modtaget denne bog af Arnold Busck under sidste års Bogforum, hvor de var så venlige at sponsorere billetten. Da jeg fik bogen, var det ikke en titel jeg før havde hørt om, men jeg synes, at jeg har set den flere og flere steder her på det seneste. Forsiden og bagsideteksten lægger op til en spændende roman om familiehemmeligheder, hvilket altid kan fange min interesse, så jeg var egentlig ret interesseret i at læse den.

Kort resumé:
Lorna leder efter de perfekte bryllupslokaler, og falder i den forbindelse over det faldefærdige landsted Black Rabbit Hall. Hun føler en særlig tiltrækning til stedet, og bliver overtalt, af den aldrende Mrs. Alton, til at komme og tilbringe en weekend på stedet. Lorna bliver opsat på at finde ud af hvilke historier og hemmeligheder huset rummer, da hun finder spor efter en lille drengs tidlige død. Lorna finder snart ud af, at husets historie også vedrører hendes egen fortid.

Evaluering:
Denne fortælling var meget som forventet. Et spændende familiedrama om hemmeligheder, barndom og kærlighed. Om end fortællingen, til en vis grad, var temmelig forudsigelig, så var der alligevel noget der fangede mig.

Fortællingen er delt op i to hændelsesforløb. Lornas nutidige oplevelser og søgen efter sandheden, og fortællingen om de fire Alton-børn der voksede op på Black Rabbit Hall for 40-50 år siden. Som oftest når jeg læser denne type fortællinger, der følger et nutidigt og et fortidigt hændelsesforløb, så holder jeg mest af det fortidige. Denne fortælling var ingen undtagelse. Det var helt klart fortællingen om de fire Alton-børn der interesserede mig mest, og som holdt mig fanget igennem bogen.

Jeg kunne virkelig godt lide portrætteringen af de fire Alton-børn, og særligt Amber, som er fortællerstemmen i dette hændelsesforløb, var en meget fin karakter. Den ældste pige, som efter moderens død, påtager sig at holde styr på søskendeflokken. Derimod var jeg ikke så glad for stedmoderen. Hendes grusomhed virkede en anelse karikeret, og det ville have gjort større indtryk på mig, hvis denne karakter havde været mere alsidig, og ikke kun ubehagelig.

Der er flere temaer i denne bog, og et af dem er omsorgssvigt. Det var hårdt at læse om disse børns, næsten urealistiske, idylliske familieforhold, som bliver revet op med roden fra den ene dag til den anden, og efterlader børnene i frit fald uden nogen til at gribe dem. Det skærer i hjertet at læse om, og var den del af fortællingen, som gjorde størst indtryk.

Under læsningen kunne jeg ikke lade være med at tænke på Arven af Katherine Webb, som jeg lyttede til sidste år, og som jeg syntes havde mange lighedspunkter med denne. De tragiske familiehemmeligheder, det faldefærdige landsted, de uheldige barneskæbner. Jeg kunne dog bedre lide denne fortælling, hvilket jeg i bund og grund tilskriver fremgangen i fortællingen, som ikke bliver langtrukken på samme måde, som jeg oplevede i 'Arven'.

Læs den hvis du kan lide den type bøger, hvor der graves hemmeligheder frem fra loftet, og kan lide indblik i tidligere tiders hverdag. Bogen vil egne sig glimrende til en solrig dag på terrassen.


tirsdag den 22. maj 2018

Nye bøger til reolen (32) - En blandet landhandel


Over det seneste stykke tid har jeg anskaffet mig lidt nye bøger fra forskellige sammenhænge. Jeg har læst to af dem, og glæder mig til at kaste mig over de resterende. Bøgerne er:

'Her er dit liv, Joakim' - Don Rosa
Denne bog er sponsoreret af bog-ide.dk. Jeg har læst bogen, som er 12 tegneserier om hvordan Joakim von And blev verdens rigeste and. Jeg er vild med denne udgave, og har anmeldt den lige her.

'Irish Fairy Tales' - Joseph Jacobs
Jeg var på en kort tur til Dublin i april med en god veninde. Her så jeg blandt andet 'Old Library' på Trinity College, som i kan læse om her. Jeg fandt også en enkelt bog at tage med hjem, nemlig denne lille eventyr-bog, som var sat meget ned, og som er perfekt til mit mål med at læse litteratur fra de steder i verden jeg besøger.

'The Breakthrough', 'The Haunted Boy' og 'Fame' - Modern Classics
Jeg faldt over disse tre små søde bøger i Politikens Boghal. Det er bøger fra serien 'Penguin modern classics', der har samme størrelse som 'Penguin little black classics'. Forskellen er blot, som navnet antyder, at fortællingerne her er af moderne klassiske forfattere. Derudover har de en herlig mintgrøn farve, som ser så fint ud sammen med mine små sorte klassikere. Titlerne plukkede jeg lidt tilfældigt ud, da det var dem der lød mest spændende.

'Aida Nur' af Sussi Bech
På Comic Con Copenhagen anskaffede jeg mig denne tegneserie . Jeg havde troet at jeg ville købe en masse tegneserier til dette arrangement, men endte med at nøjes med denne fine udgave, som jeg ydermere fik signeret så fint af Sussi Bech. Den er allerede læst, og en anmeldelse følger.

'Folkets skønhed' af Merete Pryds Helle
Jeg har længe gerne ville læse denne bog, så dag jeg fandt den billigt på et loppemarked, hapsede jeg den med det samme.

'Det ender med mord' af Agatha Christie
På samme loppemarked, fandt jeg også denne Agatha Christie-krimi. Under støvbindet er det en fin mørkeblå udgave, som passer til den anden Agatha Christie-krimi jeg ejer. Jeg har gjort mig det til en vane, hver gang jeg er på loppemarked, at se efter netop de udgaver, og det her var altså første gang, at der var bid!

Har I anskaffet jer nogle nye spændende bøger her på det seneste? 

torsdag den 17. maj 2018

Forbandede yngel af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Forfatter: Anne-Cathrine Riebnitzsky
Titel: Forbandede yngel
Forlag: Politikens forlag
Udgivelse: 2013

330 sider









Baggrund for læsningen:
Da denne bog udkom, var den på alle læber. Den var vinder af Politikens romankonkurrence 2013 og fik supergode anmeldelser. Jeg fik den dog ikke læst dengang, men da jeg fandt den på et loppemarked nogle år efter, købte jeg den. Som med så mange andre bøger på reolen, har jeg først fået den læst nu.

Kort resumé:
På vej hjem i et fly fra Afghanistan fortæller Lisa sin livshistorie til en god ven. Hun er på vej til Danmark for at se til sin søster, der er blevet indlagt for selvmordsforsøg, og hun har i den forbindelse fået rippet op i sin fortid. Hendes barndom har ikke været let, og hendes fars død tynger hendes samvittighed.  

Evaluering.
Jeg vidste ikke så meget om fortællingen, da jeg begyndte læsningen, men blev straks fanget af det lette, flydende sprog i bogen. Bagsideteksten lagde op til noget der kunne minde om en thriller, hvilket dette slet ikke var. Dette var en historie om en familie, hvor faren slår og moren er psykisk syg. En fortælling hvor børnene skal gå på listetæer for ikke at starte et skænderi i familien. En fortælling omkring fire søskende, som holder sammen for at overleve, i en hverdag, som ikke er for børn.

Fortælleren Lisa veksler mellem fortællingen der foregår under flyveturen, som tager os med tilbage til Lisas barndom, samt en nutidig fortælling om hvad der foregår efter flyveturen. Begge fortællinger er rimelig stilfærdige. Intet virker overdrevet, eller urealistisk, desværre. Hvilket gør denne fortælling meget trist, for der er helt sikkert mange flere børneskæbner ligesom Lisas. Det gør indtryk på mig, at læse om disse familier, hvor intet er let, og intet tages for givet. Når man selv er vokset op i et trygt og beskyttet vakuum, kan man hurtigt glemme, at det ikke er en selvfølge at børn i Danmark vokser sådan op.

Fortællingens omdrejningspunkt er omsorgsvigt og søskendefælleskab. To emner som i sig selv ville få mig til at læse en bog. Denne bog kan anbefales til læsere, som kan lide at læse socialrealisme, og som trænger til at blive rørt. 


fredag den 11. maj 2018

Her er dit liv, Joakim af Don Rosa


Bogen er sponsoreret af bog-ide.dk
Forfatter og tegner: Don Rosa (link til forfatter)
Titel: Her er dit liv, Joakim (link til bog)
Forlag: Walt Disney/ The Egmont Publishing
Udgivelse: 2017

Baggrund for læsningen:
Jeg har læst utallige Anders And blade igennem min barndom og ungdom. Jeg blev aldrig træt af ande-universet og var især glad for de lidt længere fortællinger der førte ænderne til forhistoriske dele af verden, eller som simpelthen gik tilbage i tiden. Flere af den type fortællinger er tegnet af Don Rosa, som har en helt særlig, meget detaljeret tegnestil. Da jeg faldt over denne bog, vidste jeg at jeg måtte eje den. Jeg er så heldig, at jeg kunne få bogen sponsoreret gennem min aftale med bog-ide.dk.

Kort resumé.
Bogen består af de 12 fortællinger om Joakim von Ands liv, fra han tjener den første mønt, oparbejder sin formue og frem til tiden hvorfra vi kender ham i Anders And bladene. Der er et forord af Don Rosa til hver af de 12 kapitler, hvori han redegør for tankerne bag fortællingen samt sjove referencer man kan lægge mærke til. Der er ligeledes en liste med Carl Barks-referencer før hvert kapitel, idet Don Rosa har forsøgt, at samle alle detaljerne om Joakim von And, som Carl Barks har skabt, til denne sammenstykkede fortælling om Joakim von Ands liv. Herudover er der en liste over hvor man kan finde det skjulte D.U.C.K. i tegneruderne, som er en dedikation til Carl Barks.

Evaluering af bogen:
Denne bog er et musthave til alle dedikerede andefans! Don Rosa har en fantastisk tegnestil, og han får ofte sjove detaljer med i de små ruder, som giver lidt ekstra til fortællingen. Der er så mange tanker bag disse 12 kapitler, og der er ingen tvivl om, at Don Rosa har gjort alt hvad der står i hans magt, for at gøre Carl Barks' idé om Joakim von And ære.

Foruden den fantastiske fortælling om Joakim von Ands liv, gives der en stor mængde bagom-viden i denne udgave. Og jeg må sige, at jeg var lige så vild med at læse Don Rosas forord, som jeg var med selve tegneserierne. Jeg elsker at høre mere om, hvordan ens yndlingsfortællinger blev til, og især i dette tilfælde, hvor der ligger så mange tanker og overvejelser bag. Jeg har lært at Joakim von And oprindeligt kun var tænkt som en enkeltstående biperson i en fortælling, men udviklede sig til at være en vigtig brik i Anders Ands univers. Jeg har lært at Don Rosa laver en D.U.C.K.-dedikation i titelruden på næsten alle hans historier. Og jeg har lært at Joakim von Ands første mønt ikke var en lykkemønt der sikrede ham hans formue, efter Don Rosas udlægning, men var derimod det første spæde skridt mod en lang årrække med hårdt slid og slæb, for at oparbejde den formue han har idag.  

Samlingen 'Her er dit liv, Joakim' er blevet udgivet i brudstykker i Anders And blade, og jeg kan huske at have læst flere af dem, netop der. Jeg har dog aldrig læst alle fortællingerne, før nu, på trods af, at de, af flere omgange, er udgivet som et samlet værk. Fortællingerne udkom første gang i 1995, og Don Rosa har finpudset dem lige siden. Denne nyudgivelse af værket, er således blevet genoversat i forhold til Don Rosas ønsker.

Jeg kan kun give den varmeste anbefaling af denne herlige bog, som helt sikkert vil falde i god smag, hvis man kan lide Anders And-universet.


Bonusinfo: Andeglæden ligger til familien. Min far har erhvervet sig en stor mængde gamle Anders And-blade gennem tiden, som han opkøber på loppemarkeder og auktioner. Det er en lille del af disse blade, som udgør baggrunden for mine billeder.

søndag den 6. maj 2018

Comic Con Copenhagen 2018

For første gang har jeg besøgt Comic Con Copenhagen, som i år blev afholdt i Forum. Jeg deltog kun om søndagen, og tog derind uden at have det store overblik over programmet. Siden sidse år, hvor jeg læste meget godt om eventet, men ikke selv deltog, har jeg glædet mig til at opleve stemningen, og håbede på overflod af tegneserier og farverige udklædninger. 


Jeg blev ikke skuffet hvad angår udklædninger. Der var virkelig mange der var udklædt, og de fleste havde virkelig gjort meget ud af det. Hvad angår overfloden af tegneserier, så blev det ønske desværre ikke opfyldt. Generelt fyldte tegneserier en forholdsvis lille del af hallen, til fordel for computerspil, fan gadgets, cosplay, og alt muligt andet. Men ja, Comic Con eventet er så meget mere end tegneserier, men havde alligevel drømt om, at det fyldte en lidt større del af begivenheden. Men det var spændende at gå rundt og opleve det hele.


Jeg tjekkede programmet under frokosten, og valgte at se en Q&A med Pilou Asbæk, hvilket var et godt valg. Tilskuerrækkerne var godt fyldt op, men jeg fik en helt fin plads, med god udsigt, omringet af folk i fantastiske (og creepy) kostumer. Følte mig en anelse underdressed! Pilou Asbæk var helt vildt underholdende. Han snakkede bare derudaf, og fra de spørgsmål der blev stillet af publikum, talte han vidt og bredt, og kom ud af alle mulige tangenter, og endte med at glemme at besvare de fleste spørgsmål, før til slut. Det gav et meget nærværende og ærligt interview, og jeg kunne virkelig godt lide at lytte til ham. 


Interviewet varede en times tid, og herefter vandrede jeg rundt og så blandt andet lidt nærmere på HBO's udstilling, hvor 'The Iron Throne' og en drage var at finde. Herudover var der utallige masker, kostumer, fluffy tøjdyr, tryllestave, våben, t-shirts, plakater og alt mulig andet.


Og selvom jeg havde håbet på mange flere stande med tegneserieforlag, så var der skam stadig  tegneserier at komme efter. Jeg faldt for en af Sussi Bech 'Aida Nur' i standen Eudor. Bogen indeholder begge bind i serien, som er fra 90'erne, og er en nyudgivelse fra i år. Manden der stod i standen var meget informativ og fortalte om forlagets planer om genudgivelse af Sussi Bechs tegneserier. Sussi Bech stod også selv i standen, og lavede den fineste signering. Den glæder jeg mig meget til at læse.


I metroen på vej hjem, spottede en turist tegneserien, og fortalte mig,at det var hendes yndlings-bog..! Det tager jeg som en virkelig god anbefaling!

Det var uden tvivl en rigtig sjov oplevelse at være til Comic Con. Om jeg skal afsted igen næste år ved jeg ikke, men nu ved jeg hvad jeg skal forvente :)

Har I været afsted til Comic Con i år?

mandag den 30. april 2018

Den sønderjyske farm af Erling Jepsen

Forfatter: Erling Jepsen
Titel: Den sønderjyske farm
Forlag: Gyldendals bogklubber
Udgivet: 2013

272 sider









Baggrund for læsningen:
Jeg har før læst 'Kunsten at græde i kor' og 'Gramhavet' af Erling Jepsen, og har været meget begejstret for begge bøger. Som jeg før har skrevet om, har jeg og min søster også set Erling Jepsen på Bogforum i 2013 og 2016, og det var egentlig der interessen blev vakt for hans forfatterskab. Så da jeg faldt over 'Den sønderjyske farm' på et loppemarked tilbage i 2015, skyndte jeg mig at købe den. Den har så desværre stået på min hylde lige siden, men nu kom turen endelig til den.

Kort resumé:
Præcis som Karen Blixen havde en farm i Afrika, så har Allan en farm i Sønderjylland. På Allans farm avler han kaniner. Han vogter over farmen dagen lang, har ansatte til at hjælpe med at plukke græs, og gør alt hvad han kan for at gøre det hele rigtigt. Frygten for, at hans far skal finde en fejl og derefter overtage farmen lurer hele tiden, så Allan går meget op i, at klare det hele selv. Samtidig er det også rart, at have noget at bruge sommeren på, da Allan ikke rigtig har nogen venner. Og dem han måske kunne blive venner med vil ikke med ham hjem, på grund af den skygge der hviler over hans familie, særligt hans far, efter hans søster Sanne blev fjernet fra hjemmet.

Evaluering:
Erling Jepsen skriver med stor humor omkring livet i Gram i tresserne. Hans sammenligning mellem Karen Blixens afrikanske farm, og Allans sønderjyske farm er helt og aldeles skøn. Hele beskrivelsen af hvordan Allan går op i farmen med liv og sjæl, og forsøger at følge alle hans fars råd, er simpelthen så kær. Men blandt idyllen lurer det, han i farmen flygter fra. For Allan har ikke en let opvækst. Han går på listetæer for ikke at gøre sin far vred, og forsøger at beskytte sin mor fra faderens nedture. Det er ikke let at være en tolvårig dreng, som ikke burde skulle bekymre sig om andet end sit luftgevær og sine kaniner.

I Jepsens andre bøger jeg har læst ('Kunsten at græde i kor' og 'Gramhavet'), er det også Allans familie vi besøger, og der er ingen tvivl om, at der er en del selvbiografiske elementer i bogen. Men som alt andet der kommer af Erling Jepsens hånd, kan man aldrig helt vide hvor meget der er sandhed og hvor meget der er fiktion, hvilket i bund og grund også er underordnet. Som han selv sagde i et interview til bogforum, da han blev spurgt om fortællingerne virkelig kunne være sande (med henvisning til 'Gramhavet'), så var det 'sandheden, som han husker den', sagt med et glimt i øjet. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Erling Jepsen er en fantastisk fortæller.

Som med hans andre bøger, så giver det også et lille stik i hjertet at læse fortællingen. For imellem al humoren er der en fortælling om en dreng, som vokser op i et hjem, hvor børnene har det svært. Et hjem der ikke bliver lettere at være i, da Allans brødre er flyttet hjemmefra, og Sanne bliver anbragt i en plejefamilie. Det er et stigmatiseret hjem, hvor ingen i byen har lyst til at mænges med familien, og det går udover Allan.

Jeg er slet ikke færdig med at læse Erling Jepsens bøger, og kan anbefale bøgerne til læsere der kan lide socialrealisme og humoristiske anekdoter. Herudover er det korte og hurtigt læste bøger.


onsdag den 18. april 2018

Litterære oplevelser fra den store verden (4) - Et bibliotek af en anden verden

Jeg skal til at have pustet lidt liv i nogle af mine gamle temaer. Et af dem er et slags rejseindlæg, hvor jeg fortæller jer om oplevelser, store som små, fra steder i verden jeg har besøgt, med det tilfælles at det er af litterær art. Det er længe siden jeg har delt en sådan oplevelse med jer, men da jeg netop har været på en lille rejse, og besøgt en højst litterær turistattraktion, fik jeg lyst til at dele det med jer.

I ugen efter påske holdt jeg lidt ferie, og tog med en veninde til Dublin. Det var mit første besøg i byen (og landet for den sags skyld), og vi var rundt og se alt det alle andre ser, Ha'penny Bridge, Dublin Castle, Guinness Storehouse og så selvfølgelig: Trinity College.

Trinity College huser intet mindre end et legendarisk bibliotek. En del af dette, som er et yndet turistmål, er det smukke Long Room, som vi selvfølgelig også skulle se.


 Og selvom man næsten er sikret et overload af turister, og at rummet ikke er SÅ stort, ja så bliver man alligevel lidt meget bjergtaget af dette smukke rum. Bare man løfter blikket en anelse, ser man den fantastiske konstruktion i to etager, med bøger fra gulv til loft. Det leder mine tanker hen på alle de biblioteker jeg nogensinde har drømt om.


Foruden Long Room, kan man også se 'Book of Kells', men derudover er dette ikke et stort sted. Så medmindre man kan stå og fortabe sig i disse smukke omgivelser, så er det ikke sikkert, at det vil være et besøg værd. For de fleste der er litterært- eller arkitektonisk interesserede, så vil det med sikkerhed være det værd. De var det ihvertfald for mig!


Læs også de tidligere indlæg, hvor jeg har besøgt Salinas i Californien, Havana på Cuba og Bath i England:

tirsdag den 10. april 2018

Søster af Rosamund Lupton

Forfatter: Rosamund Lupton
Titel: Søster
Orig. titel: Sister
Forlag: Lydbog fra Biblioteksmedier
Udgivelse: 2013

Hørt som lydbog på e-reolen
Omkring 9 t. 58 m.
Oplæst af Louise Davidsen




Baggrund for læsningen: 
Jeg manglede en lydbog til mine køreture hjem fra arbejde og faldt over 'Søster' på e-reolen. Jeg vidste ikke rigtig noget om fortællingen, men kastede mig ud i den.

Kort resumé:
Beatrice bor i New York i en dejlig lejlighed, har et praktisk forhold til sin forlovede og har generelt godt styr på sit liv. Hun har et nært forhold til sin søster i London, på trods af de mange forskelle der er imellem dem. Mens Beatrice er ordentlig og fornuftig, er Tess flyvsk og spontan. En dag ringes Beatrice op om at Tess har været forsvundet i flere dage, og hun tager straks et fly hjem til London. I håbet om at finde sin søster i live, hvirvles Beatrice ind i en opklaringsag, hvor hun begynder at tvivle på hvor godt hun kendte sin søster, og hendes liv ændres radikalt.

Evaluering:
Jeg var virkelig positivt overrasket over denne fortælling. Den var virkelig spændende, og fik mig til at lytte til fortællingen om aftenen efter jeg var kommet hjem, på trods af, at det var meningen det skulle være en køre-beskæftigelse. Jeg var bare så spændt på, at finde ud af, hvad der var sket med Tess.

Fortællingen handler om eftersøgningen af Tess' forsvinden, men også omkring den sorg der opstår når man er bange for at miste. Jeg synes at beskrivelsen af disse følelser var meget stærke, og det gav et godt modspil til thriller-delen, så det ikke blot var en typisk fortælling om en forsvundet person.

Fortællingen er skrevet som ét langt brev fra Beatrice til Tess, hvor Tess i detaljer beskriver forløbet fra hun hører om Tess' forsvinden til den sidste del af opklaringen. Fortælleren skifter mellem at tale direkte til søsteren, samt at tale direkte til en statsadvokat, som nedskriver Beatrices vidneforklaring. Dette forvirrede mig lidt undervejs, da det var svært at holde styr på, hvornår det var det ene og hvornår det var det andet. Jeg går ud fra, at dette måske er lidt lettere, hvis man sidder med bogen fysisk. Udover dette, irriterede oplæseren mig en anelse til at starte med, men efter et stykke tid, vænnede jeg mig til oplæser-stilen og stemmen.

Fortællingen var et smukt portræt af et stærkt bånd mellem to søstre, og den fangede mig fra start ti slut. Jeg kan varmt anbefale den; den er især glimrende som lydbog til lange køreture, da tiden vil flyve afsted, og I vil ønske at turen lige er lidt længere.


onsdag den 4. april 2018

To korte bøger om romantik og sorg


Det er så dejligt at læse en lille kort bog engang imellem. De fylder intet i tasken, og de kan færdiglæses på et par timer, gerne en eftermiddag på en solrig bænk. Til at opfylde dette formål, har jeg før allieret mig med bøger fra Penguins 'Little Black Classics', se bare her og her. Men ved et tilfælde har jeg fået fingre i to andre korte bøger; nemlig 'Romantik' af Katrine Frøkjær Baunvig fra Tænkepauser-serien, der udgives af Århus Universitet, og 'På Bornholm må man græde overalt' af Martha Flyvholm Tode.

'Romantik' fik jeg til et bogbloggerevent i sommers, sponsoreret af forlaget 'Aarhus universitetsforlag', og 'På Bornholm må man græde overalt' fik jeg foræret af Arnold Buscks stand til Bogforum 2017.

'Romantik' er en lille gennemgang af romantikken, som tidsperiode og som begreb, og hvilken betydning det har haft op igennem tiden. Det er en fin måde at få lidt ny viden på, og den lille størrelse, samt det flydende sprog, gør at det er en yderst letfordøjelig undervisningstime. Jeg syntes dog at fokus på romantikken sommetider forsvandt, og at emnet røg ud af en tangent. Men det var bestemt en interessant lille bog, og jeg kunne sagtens forestile mig, at kaste mig over flere 'Tænkepauser'.

'På Bornholm må man græde overalt' er en kortroman, som behandler emnet sorg. Maria har mistet sin stedfar, og hun har svært ved at bearbejde sin sorg, ligesom hendes nærmeste har svært ved at forstå hende. Alt i alt synes jeg det var en fin fremstilling af det at være en sørgende, og følelsesforvirring der medfølger. Herudover synes jeg at fremstillingen af vennerne, satte nogle spændende tanker igang. Særligt omkring behovet for at yde omsorg, for at føle sig tilpas i andres sorg. Og hvordan denne næsten kan blive en belastning for den sørgende. Alt i alt en fin lille bog.

torsdag den 29. marts 2018

Nye bøger til reolen (31) - Skoene der blev til bøger

Sidste weekend gik jeg på jagt efter et par nye sko. Jeg kom hjem med tegneserier, en bog og ingen sko! Kender i det? Jeg kan simpelthen ikke lade være med at kigge ind i Faraos Cigarer når jeg kommer forbi, og så kom jeg tilfældigvis forbi et bogudsalg på Købmagergade, idet Vangsgaard sælger ud af forskellige brugte bøger.


I Vangsgaard faldt jeg over en virkelig fin udgave af 'Rosens Navn' af Umberto Eco. En bog jeg egentlig for lang tid siden havde fjernet fra min to-read-liste, idet jeg har hørt at den er lidt tung og kedelig. Men da jeg stod og bladrede i den, synes jeg ikke umiddelbart at den virkede så tung. Det ser ud til, at der er en del dialog i den, hvilket jeg ikke havde forventet, og så købte jeg den altså.


I Faraos Cigarer besluttede jeg mig for at tage det næste hæfte i 'Fables' med hjem, da det er lang tid siden jeg har læst videre i serien. Det er en serie om eventyr-figurer, som er fordrevet fra deres eventyrland, og den kan virkelig anbefales! Da jeg browsede hylderne faldt jeg over 'Monstress', som lød interessant. Den handler om en ung kvinde, som har overlevet en krig i en farlig verden, hvor hun forsøger at finde svar på sin fortid. Illustrationerne er smukke, og jeg glæder mig til at se om det er en serie for mig.


Rigtig god påske!

søndag den 25. marts 2018

Det er ikke mig, det er dig af Mhairi Mcfarlane

Forfatter: Mhairi McFarlane
Titel: Det er ikke mig, det er dig
Forlag: HarperCollinsNordic
Udgivelse: 2014 (denne 2016)

415 sider

Anmeldereksemplar fra






Baggrund for læsningen:
Jeg modtog denne bog til bogblogger- arrangementet 'Kvindeliv', venligst sponsoreret af Harper Collins Nordic, som jeg deltog i i juli sidste år. Tidligere på året havde jeg læst 'Fra og med dig', som ikke blæste mig bagover, men som jeg nød at læse, så jeg var glad for at modtage endnu en bog af Mhairi McFarlane.

Kort resume:
Delia har nærmest et perfekt liv. Hun har job, hus, hund og en dejlig kæreste Paul. Delia beslutter sig for at gøre det helt perfekt ved at fri til Paul. Derfra tager Delias liv en drejning, og hun får øjnene op for, at hendes liv måske alligevel ikke var så perfekt. Pludselig står hun uden nogen af delene, og skal forsøge at bygge sit liv op fra ny.

Evaluering:
Det er er ved at være et godt stykke tid siden, at jeg læste denne bog, men jeg har simpelthen glemt at anmelde den. Så alle mine umiddelbare reaktioner kan jeg ikke gengive. Derimod må jeg konstatere, at på trods af, at jeg virkelig nød at læse bogen, så er oplevelsen hurtigt glemt. Det er ikke en bog, som printer sig ind i sindet, men det var super god underholdning.

Jeg synes at denne fortælling var bedre end 'Fra og med dig', og jeg tilskriver det persongalleriet. Jeg kunne virkelig godt lide Delia, og hendes reaktioner virkede meget troværdige. Ikke noget med at brænde et hus af, eller hænge plakater op i hele byen. Hun var realistisk og det satte jeg pris på. Plottet kammede dog en anelse over til slut efter min mening, men helhedsindtrykket af fortællingen var god.

Fortællingen er krydret med nogle små korte tegneseriestriber, som er Delias hobby. Jeg synes det var en rigtig fin detalje, og ville ønske at det var brugt lidt mere aktivt igennem fortællingen.

Alt i alt var det rigtig god underholdning, og kan fint anbefales til afslappende eftermiddag.


mandag den 19. marts 2018

Pilgrims Book House i Kathmandu

Da jeg var i Nepal i februar søgte jeg, som beskrevet her, efter en god bog af en nepalesisk forfatter. Det fandt jeg i 'Pilgrims Book House', som var den eneste større boghandel jeg kom forbi, og som havde et ret godt udvalg i litteratur på engelsk. Foruden at være en større boghandel med et godt udvalg, var denne boghandel altså noget helt særligt. Der var tre etager med bøger, og imellem etagerne var der de smukkeste skulpturer og malerier. Butikken var præcis så gammeldags og charmerende, som resten af Nepal, og ligner ikke en boghandel jeg har set nogen andre steder.




tirsdag den 13. marts 2018

Nye bøger til reolen (30) - Bøgerne der kom med hjem fra Nepal

I forbindelse med mine læsemål for 2018, har jeg et der lyder som følger:

Læs en bog fra hvert land du besøger i 2018

Da jeg allerede tog til Nepal i uge 6 og 7 gik jagten ind på at finde en bog fra en nepalesisk forfatter eller en bog omhandlende Nepal. Jeg gennemsøgte nettet, men synes ikke der var meget at komme efter, og det jeg fandt, som stadig var i handlen, fangede ikke lige min interesse. Så jeg drog mod Nepal uden nepalesisk litteratur, men håbede at jeg måske kunne finde noget i landet. 
De første mange boghandlere jeg besøgte, havde dog mest beretninger om bjergbestigninger, og på trods af, at disse bøger sikkert kunne være spændende, havde jeg lyst til at finde noget andet. En af mine sidste dage lykkedes det så, da jeg besøgte en større boghandel 'Pilgrims Book House' i Kathmandu, som havde et større udvalg. 

Her faldt jeg for de flotte forsider på de to bøger 'Long Night of Storm' og 'There's a Carnival Today' af den nepalesiske forfatter Indra Bahadur Rai. Jeg kunne så læse mig frem til, at forfatteren er en meget anerkendt og populær forfatter i Nepal, og jeg syntes at disse to bøger var det perfekte valg til mit læsemål. Efter jeg er kommet hjem har jeg forsøgt at google mig frem til flere af forfatterens bøger, og det tyder på (men jeg er ikke helt sikker), at de to bøger jeg har købt er de eneste af hans værker, som er oversat til engelsk, foruden titlen 'Gorkhas Imagined: Indra Bahadur Rai'. Under min søgning idag ser jeg, at forfatteren er gået bort d. 6 marts i år, hvilket jo er præcis én uge siden. Han blev 91 år, så jeg går ud fra at han har levet et godt langt liv, men jeg synes nu alligevel at det er et lidt mærkeligt tilfælde.

'There's a Carnival Today' er en roman, mens 'Long Night of Storm' er en samling noveller. En af de sidste aftener jeg havde i Nepal, læste jeg den første novelle i samlingen, og den var ganske fin, men også ganske hjerteskærende. Jeg er spændt på at læse de næste. 

søndag den 4. marts 2018

Forfatter-interview på Den Sorte Diamant: Asli Erdogan

Det Kongelige Bibliotek var så venlige endnu en gang, at tilbyde mig en billet da den tyrkiske forfatter Asli Erdogan gæstede deres internationale forfatterscene. Arrangementet var d. 31. januar, og jeg drog afsted spændt og nysgerrig på, hvad det ar jeg skulle opleve.


Hvor jeg sidste gang var til et arrangement i Dronningesalen (da Junot Diaz gæstede Diamanten), blev arrangementet denne gang afholdt i en noget mindre sal, som gav arrangementet et lidt mere intimt udtryk en sidst.

Asli Erdogan er er tyrkisk forfatter i eksil. Hun sad fængslet i 2016 i Tyrkiet, anklaget for at udbrede propaganda for terrorister, i forbindelse med at hun skrev for en avis som blev beskyldt for at stå i ledtog med Kurdistan Worker's Party (PKK). Jeg har aldrig læst noget fra Asli Erdogans forfatterskab, men har læst at hun har skrevet om kontroversielle emner som tortur, kvinderettigheder, brud på menneskerettigheder og er generelt en kritiker af regeringen i Tyrkiet. Hun er i den grad en politisk forfatter, og har sidste år fået en roman oversat til dansk: 'By i blodrød kappe'.

Asli Erdogan var i samtale med den svenske journalist Rakel Chukri, som gjorde det rigtig godt. Meget forventeligt grundet Asli Erdogans oplevelser, politiske handlinger og kritiske holdning til regeringen i Tyrkiet, blev omdrejningspunktet for samtalen, nærmere dette, frem for Asli Erdogans ny-oversatte bog. Det billede der blev tegnet af denne person var en stærk kvinde, som aldrig har gået på kompromis med hverken sine handlinger i livet eller sit forfatterskab.

Op til fængslingen følte hun sig forfulgt. Hun mærkede at der var noget under opsejling, og forventede en arrestation. Hun forventede dog ikke en fængsling, som skulle vare over 4 måneder. Asli Erdogan tegner et stærkt diktatorisk billede af Tyrkiets regering, og beskriver, at hun skylder den tyrkiske befolkning at skrive om det, da hun tvivler på, at Europa er klar over hvilke tragedier der finder sted i Tyrkiet. Et tilbagevendende tema for samtalen var dette skift for Tyrkiet, som for få år siden var kandidat til at blive en del af EU. Et kandidatur der nu synes længere væk og mere umuligt end nogensinde. Om regeringens håndtering af kritik beskriver hun:

'Everybody who can whisper is a threat'

Og Asli Erdogan kan godt hviske. Med hendes egne ord sætter hun et spejl op foran regeringens ansigt. Og da de ikke kan lide deres eget spejlbillede, smadrer de spejlet. Dette viser, i hendes øjne, at de er skyldige i det de anklages for: 

'Måske har jeg ikke ret. Men i smider mig i fængsel for det. That proves my point'. 

Hun satte, på denne facon, billeder op, som var meget kraftfulde, fyldt med stor sandhed og forståelse for menneskers natur og grusomhed.

Asli Erdogan blev spurgt om hun ville skrive om sin fængsling. Hendes svar til dette var, at grundet post-traumatisk stress ville denne genoplevelse af hændelserne måske ødelægge hende. Samtidig formulerede hun så fint, at traumet ikke taler i et sprog, som hun ville kunne formidle i litteratur. Hun ville mangle lyde og dufte, og hendes svar var:

'it is beyond my powers as a writer'

Asli Erdogan har modtaget 'Simone de Beauvoir'-prisen i 2018, som er en pris for menneskerettigheder og kvinders frihed. Under samtalen fortalte Asli Erdogan hvordan hun var kommet i kontakt med en række voldtagede kurdiske kvinder, hvorefter hun begyndte at skrive deres historier. Hun ser ikke sig selv som aktivist på dette område. Hun har blot prøvet at være et vidne, når der var brug for hende, og at nedfælde begivenhederne. Hun tror på at vi kan ændre noget ved at skrive, og at hændelserne på denne måde aldrig vil blive glemt. Hun vil være ofrenes stemme.

Jeg synes at det var fantastisk oplevelse, at møde en så stærk og inspirerende kvinde, som har oplevet mere end de fleste. Hendes fortælling gjorde indtryk på mig, og jeg er ikke i tvivl om at hun er en nødvendig stemme i verden, da hun tør at tale.

mandag den 26. februar 2018

The Rosie Project af Graeme Simsion

Forfatter: Graeme Simsion
Titel: The Rosie Project
Forlag: Penguin Books
Udgivelse: 2013 (denne 2014)

327 sider









Baggrund for læsningen:
Jeg købte denne lille paperback til et gårdsalg, da det var en titel jeg havde hørt positivt om, og da bogen passede perfekt til at medbringe på en rejse (størrelsesmæssigt). Derfor ventede jeg også med at læse den, og medbragte den på min tur til Nepal, med tanken at den kunne efterlades inden hjemrejse. 

Kort resumé:
Don Tillman er en ekstremt intelligent mand, som er dygtig til sit arbejde indenfor forskning i genetik og er loyal overfor sine venner (de to han har). Han har dog nogle udfordringer rent socialt, hvilket gør det svært for ham at opretholde gode relationer til andre mennesker. Dette udgør en særlig udfordring for ham nu, da han leder efter en partner i livet. Da de oplevelser han har haft i dating-verdenen ikke har været så heldige, konstruerer han et fyldigt spørgeskema til uddeling, for med det samme, at kunne frasortere uegnede kandidater. Men så dukker Rosie op. Hun er fuldstændig uegnet, men leder efter sin far, hvilket er et projekt Don kan hjælpe med. Sammen forsøger de at finde frem til Rosies biologiske far, og bygger derigennem et venskab op.

Evaluering:
Jeg læste det meste af denne bog på en længere bustur i Nepal. Vejene var virkelig dårlige, og bussen hoppede og dansede, men jeg ænsede det nærmest ikke, da jeg var fuldstændig fanget af fortællingen. Fortællingen var virkelig underholdende og let at give sig hen til. Og så er både Rosie-karakteren og Don-karakteren lette at holde af.

Jeg har hørt tale om, at Don Tillman måske minder lidt for meget om karakteren Sheldon fra tv-serien 'Big Bang Theory'. Jeg kan godt se, at de to karakterer minder om hinanden, da de begge er socialt dysfunktionelle, men herudover synes jeg sammenligningen stopper. Don Tillman er ikke helt så firkantet som Sheldon, og det er muligt at forestille sig, at han rent faktisk kan tilpasse nogle af hans 'særheder', så han kan fungere med andre mennesker i sociale sammenhænge. Det er lidt sværere at se i Sheldon...

Jeg synes at fortællingen var rigtig sød, og jeg var rigtig godt underholdt hele læsningen igennem. Bogen favner, udover en anderledes kærlighedshistorie, også en forståelse for forskellige mennesker, og en accept af særheder og forskelligheder. En stor anbefaling herfra.


onsdag den 14. februar 2018

Nye bøger til reolen (29) - Bøgerne under træet


Jeg har slet ikke fået vist jer de bøger jeg fik til jul, selvom vi allerede er kommet ind i februar. Men altså, bedre sent end aldrig. Der var hele to firkantede pakker til under træet, og begge var bøger jeg har ønsket mig. Den ene er 'Mumitrolden - De tre næste romaner' af Tove Jansson. Jeg glæder mig virkelig meget til at læse videre i mumitroldens eventyr. Den anden bog var 'Women in Science - 50 fearless pioneers who changed the world' af Rachel Ignotofsky. Jeg elsker at læse om seje kvinder, og jeg kan ikke engang huske hvor jeg faldt over denne, men kan huske at den med det samme kom på ønskesedlen. Begge bøger er simpelthen så fint illustreret, og jeg glæder mig til at læse dem begge.


Mumitrolden - De tre næste romaner af Tove Jansson


Women in Science - 50 fearless pioneers who changed the world af Rachel Ignotofsky

torsdag den 8. februar 2018

The Essex Serpent af Sarah Perry

Forfatter: Sarah Perry
Titel: The Essex Serpent
Forlag: Serpent's Tail
Udgivelse: 2016 (denne 2017)

418 sider








Baggrund for læsningen:
Jeg tog en kort tur til Helsinki i november, og havde selvfølgelig medbragt en bog til turen. Der skete dog det at jeg mistede bogen og måtte have fat i en ny. Så jeg tog i en boghandel i Helsinki, og fandt denne, som jeg syntes lød spændende. 

Kort resumé:
Da Cora Seaborne mister sin mand, vælger hun at rejse fra London og tage ud på landet i Essex. Hun nyder sin nyvundne frihed, og bruger tiden på, at lede efter geologiske fund i mudderet. Snart hører hun rygter om et slangelignende væsen, som skulle være blevet set ved vandet i området omkring Aldwinter. Her møder hun præsten William Ransome og hans kone, og kastes ud i et turbulent venskab, som både bringer glæde og sorg.

Evaluering:
Jeg læste denne bog over en længere periode, da jeg startede på den i Helsinki, men ikke fortsatte læsningen efter jeg kom hjem, før januar. Fortællingen havde en rimelig langsom start, hvilket formentlig er årsagen til, at den blev glemt til fordel for andre bøger efter jeg kom hjem. Men da jeg genoptog læsningen her i det nye år, blev jeg rimelig hurtigt fanget af fortællingen.

Persongalleriet er virkelig godt; på trods af Coras umiddelbart begrænsede omgangskreds, formår forfatteren at indfange utrolig mange forskelige personligheder, fra forskellige samfundslag, uden at det virker urealistisk. Samtidig beskrives venskab og kærlighed, samt den fine, utydelige linje der kan være herimellem. Hvordan disse to tilstande går på kryds og tværs mellem de forskellige bekendtskaber, samt den forskellige tilgang vi alle kan have til det.

Men fortællingens virkelige styrke, er den stemning den sætter. Fortællingen emmer af en dyster gotisk stemning, når den beskriver den tykke tåge, der kryber sig op på land fra den sorte Blackwater-flod. Man kan næsten mærke den klamme fugtighed, som klæber til tøjet, og som giver kuldegysninger igennem kroppen. Beskrivelserne er rammende og danner et skarpt billede i læserens sind. Jeg blev helt henført af denne stemning, og ønskede at læse videre, efter fortællingen var slut.

Jeg kan anbefale denne fortælling til den tålmodige læser, da dette virkelig er en fortælling, som vinder ved nærmere bekendtskab.


fredag den 2. februar 2018

Næste eventyr går til Nepal


Mit spisebord er fyldt med alverdens ting og sager, praktiske og mindre praktiske dimser og dutter, køleskabet er nærved tomt, og kameraet er opladet og klargjort til ren overbebyrdelse det næste stykke tid. Sagen er nemlig den, at jeg rejser mod Nepal i morgen aften, og bliver der de næste 14 dage. Denne gang skal jeg prøve noget nyt, og rejse rundt helt alene. Det bliver helt vildt grænseoverskridende for mig, men håber og tror, at det bliver fantastisk. Med mig, har jeg selvfølgelig min trofaste følgesvend, en Lonely Planet-rejsebog. Jeg medbringer selvfølgelig også andet læsestof, men jeg har endnu ikke lagt mig helt fast på hvilke bøger jeg tager med. To bøger er sikre, nemlig 'The Rosie Project' af Graeme Simsion og 'En kvindes pris' af Somaly Mam, som begge er i små paperback-udgaver, og som jeg har planer om at lægge af undervejs på turen, efter de er læst. Jeg ved ikke om jeg får læst mere end disse, men overvejer alligevel at medbringe 'Greven af Monte Cristo'. Den fylder lidt mere, og bliver ikke lagt af, men det er nu rart at have ekstra læsestof med, hvis nu jeg går hen og skulle mangle.

Jeg har jo en udfordring her i 2018, som går ud på, at læse en bog fra hvert land jeg besøger. Jeg har haft svært ved at finde en bog af en nepalesisk forfatter, eller som omhandler Nepal, som jeg har haft lyst til at købe/låne, så jeg håber at jeg finder en når jeg er i Nepal. 

Da jeg er bortrejst de næste 14 dage, har jeg forberedt nogle indlæg til bloggen, så den ikke kommer til at stå øde hen, men besvarelser af kommentarer og lignende, vil først komme efter jeg er kommet hjem igen.

Vi ses :)

mandag den 29. januar 2018

Kongens kvinder af Maria Helleberg


Bogen er sponsoreret af Arnold Busck
Forfatter: Maria Helleberg
Titel: Kongens Kvinder
Forlag: Samleren
Udgivelse: 2013 (denne 2014)
429 sider

Delvist hørt som lydbog på eReolen
11 t. 50 m.
Oplæst af Grete Tulinius




Baggrund for læsningen:
Først på året var jeg til bogudsalg hos Arnold Busck, som sponsorerede tre af deres udsalgsbøger. Som den ene valgte jeg 'Kongens Kvinder' af Maria Helleberg. Jeg elsker at læse historisk fiktion, og denne bog lød interessant. Da jeg manglede en lydbog til mine køreture til og fra arbejde, faldt jeg over denne fortælling på e-reolen, og valgte at delvist lytte til den i bilen, samt læse i den derhjemme.

Kort resumé:
Denne bog fortæller om Christian d. 4's to samleversker Kirsten Munk og Vibeke Kruse, og om Kirstens mor Ellen Marsvin. Ellen Marsvin bliver gift med en ældre mand i en ung alder, og kæmper sig igennem et trist ægteskab, men ender med magt, penge og status i samfundet. Hun forstår at trække i trådene, og kommer via sin datter, sidenhen hendes tjenestepige, til at få indflydelse overfor Danmarks konge Christian d. 4.

Evaluering:
Fortællingen er skrevet på baggrund af virkelige historiske hændelser, samt virkelige historiske personer, hvad jeg som udgangspunkt rigtig godt kan lide. Jeg syntes dog bare, at denne fortælling var lidt for trist og grå, at der ikke rigtig var nogen, som havde det rigtig godt, eller som var særlig 'likeable'. Det kan være, at det er et godt afbillede af de virkelige personer, det skal jeg ikke kunne sige, men det var lidt trist at læse om.

Jeg synes egentlig, at det var utrolig spændende at læse om Ellen Marsvin, særligt i hendes unge år, men i løbet af bogen, synes jeg fortællingen mistede min interesse. Måske mest fordi Kirsten Munk fyldte så meget, og generelt var portrætteret, som en ret trist, ufølsom og egoistisk personlighed. Det blev lidt trættende at læse om.

Jeg var rigtig glad for at høre noget af fortællingen på lydbog, særligt den sidste del, da jeg ellers ikke tror, at jeg ville have fået bogen læst færdig. Men sommetider går det lidt nemmere, når blot man skal lytte. Fortællingen faldt ikke rigtig i min smag, men omhandlede historiske personer, som jeg finder interessante, og som jeg godt kunne tænke mig at læse mere om.