torsdag den 16. august 2018

Harry Potter-tur til London - Del 2: Perron 9 3/4

Jeg var i London i juni måned med tre gode veninder. Vi har alle været i London før, og set alle de ting 'man skal se', så denne tur dedikerede vi til et Harry Potter-tema. Vi besøgte tre forskellige steder, direkte forbundet til Harry Potter bøgerne eller filmene, som jeg vil fortælle jer om i tre indlæg. Det første indlæg omhandlede vores besøg i 'House of Minalima' og kan læses her.

Dette andet indlæg omhandler vores besøg på Kings Cross Station, hvor vi selvfølgelig skulle se Perron 9 3/4. Jeg har før besøgt denne populære perron engang for over 10 år siden. Der er sket en del siden da. Jeg husker ingen kø for at få taget et billede her, ej heller nogen butik. Men det er hvad der er kommet til siden. Der var så lang kø ved perronen for at få taget et billede, at vi droppede foretagendet, men vi brugte lidt tid i den meget flotte butik, dog uden at købe noget.






Det er meget skægt at der efter filmene er lavet denne perron, og butikken er mægtig fin, så hvis man er fan skal man da helt sikkert besøge stedet. Hvis ikke, kan man sagtens leve uden at have set det. Jeg er klart større fan af besøget hos 'House of Minalima'.

fredag den 10. august 2018

Folket i Klippehulerne af Jean M. Auel

Forfatter: Jean M. Auel
Titel: Folket i Klippehulerne
Orig. titel: The Plains of Passage
Serie: Jorden Børn 5
Forlag: Samleren
Udgivelse: 1980 (denne 2009)

739 sider







Folket i Klippehulerne er femte bind i serien 'Jordens Børn'. Jeg har anmeldt de forrige bøger her:


Kort resumé:
Ayla og Jondalar er nået frem til Zelandoni-folket, hvor Jondalar håber at han kan tage Ayla til mage og slå sig ned. Aylas møde med Jondalars familie er glædelig, men at skulle leve med den meget store samling af mennesker er uvant for Ayla. Ikke alle er glade for at møde denne fremmedartede kvinde, og der er folk, som Jondalar har gjort uret i fortiden, som ikke ønsker ham det godt.

Evaluering:
Jeg er bange for, at jeg kommer til at gentage mig selv i denne anmeldelse. For i forhold til læsningen af den forrige 'Rejsen over stepperne', hvor jeg flere gange var ved at give op undervejs, skete det samme under læsningen af denne. Disse bøger er alt for repetitive, og jeg vil mene, at bogen kunne skæres 2-300 sider ned, hvis alle gentagelser blev droppet.

Jeg er fyldt med respekt for forfatteren, som har levendegjort denne menneskealder for 35.000 år siden. Jeg føler stadig at verdenen hun fremlægger er troværdig, og jeg ved at der ligger en uanet mængde research bag. Beskrivelserne af naturen, af føden, af klæderne, af håndværkerne er detaljerede og har krævet mange timers forberedelse, desværre synes jeg bare ikke de er så interessante at læse om. Herunder skal det siges, at det meste allerede er blevet fortalt i de forrige bøger, så alt dette føles som gentagelser.

Ayla er en personliggørelse af fremskridt og fremtid for menneskearten. Hun er nytænkende og opfindsom. Og der er ingen tvivl om, at det er folk som hende, som har ført til overlevelse af menneskearten. Det ændrer dog ikke på, at jeg stadig synes det er lidt utroværdigt, at Ayla kan det hele. Det er dog knap så iøjnefaldende i denne bog, da denne også fokuserer på Aylas usikkerhed hos dette fremmede folk.

I 'Rejsen over Stepperne' mødte Ayla og Jonadalar mange forskellige folkegrupper som alle skulle introduceres for hestene og ulven og de nye redskaber, som Ayla og Jondalar har skabt eller fundet. Man skulle så tro, at man slap for disse gentagelser i denne bog, som omhandler mødet med en enkel folkegruppe. Men ak nej, Ayla skal hilse på adskillige forskellige mennesker, og hver enkelt får en introduktion til hestene, redskaberne og særligt ulven. Og her bliver vi som læsere ikke snydt. Men da jeg havde læst hvordan man hilser på ulven for tiende gang, var jeg ærligt talt ved at give op. Derfor lå bogen på mit natbord i mange måneder, hvor jeg kun læste en smule en gang imellem. Men her i min sommerferie besluttede jeg mig for at den skulle færdiglæses.

Og ja, det virker nok en smule tåbeligt at fortsætte i denne serie, men jeg har, for mig personligt, nået et point-of-no-return. Et sted jeg allerede følte at have nået efter at have læst den tredje bog. Med et lille håb om at serien vendte tilbage til niveauet fra starten, fortsatte jeg. Og selvom det håb er meget lille nu, mangler jeg kun én bog for at færdiggøre serien. Og da denne sidste bog i serien er skrevet mange år efter de forrige fem, kunne det jo være, at forfatteren har fået lidt fornyet energi til at skrive en fortælling, som skiller sig lidt ud fra de forrige.

Nå ja, så hvis man er til historisk fiktion omkring en tidsperiode der sjældent er portrætteret i skønlitteraturen, så kast jer over serien. Jeg vil altid kunne anbefale bog 1, som jeg stadig synes var rigtig god. Bog 2 og 3 var også delvist interessante. Men i bog 4 og 5 skal man virkelig have god tålmodighed for at komme igennem dem, og formentlig også være villig til at skimme dele af bogen (det gjorde jeg). 


søndag den 5. august 2018

Harry Potter-tur til London - Del 1: House of Minalima

Jeg var i London i juni måned med tre gode veninder. Vi har alle været i London før, og set alle de ting 'man skal se', så denne tur dedikerede vi til et Harry Potter-tema. Vi besøgte tre forskellige steder, direkte forbundet til Harry Potter bøgerne eller filmene, som jeg vil fortælle jer om i tre indlæg. Det første sted jeg vil fortælle jer om var vores besøg hos 'House of Minalima'. Jeg blev ret interesseret i at besøge dette sted efter et indlæg, som 'Flyv med mig' skrev

House of Minalima er både en udstilling og en butik. Udstillingen består af forskellige grafiske designs, som er produceret af 'House of Minalima' til filmene om Harry Potter. Dette varierer mellem alt fra aviser, bøger og slikpapir, og er utrolig flot. Det er helt vildt hvilken detaljegrad der er lagt i hvert eneste element, som måske kun eksponeres få sekunder i filmene. 'House of Minalima består af de to designere Miraphora Mina og Eduardo Lima, som efter at have leveret det grafiske materiale til Harry Potter-filmene, nu er igang med materiale til Fantastic Beasts-serien. 




Udstillingen er i flere etager, mens nederste etage er en butik, hvor der sælges replica af forskelligt materiale fra filmene. Herudover sælges også den smukke illustrerede klassiker-serie, som Minalima selv producerer. Det nyeste skud på stammen i denne serie er 'The Secret graden'. Jeg købte Peter Pan, da jeg simpelthen blev nødt til at have en enkelt bog med hjem fra denne eventyrlige butik. 






Hvis du er i London, er 'House of Minalima' bestemt et besøg værd, og hvad bedre er, så er det ganske gratis.

House of Minalima - 26 Greek street, Soho i London

onsdag den 1. august 2018

Skammerens datter 1+2 af Lene Kaaberbøl

Bogen er sponsoreret af bog-ide.dk
Forfatter: Lene Kaaberbøl (link til forfatter)
Titel: Skammerens Datter 1+2 (link til bog) indeholder 'Skammerens Datter' og 'Skammertegnet'
Serie: Skammerens Børn 1+2
Forlag: Høst & Søn
Udgivelse: 2000/2001 (samlet udgave 2011, denne 2016)

403 sider




Baggrund for læsningen
Jeg husker at have læst Skammerens datter-serien da jeg var yngre. Jeg faldt straks for universet, og læste de tre første bind i serien. Det fjerde og sidste bind i serien var dog ikke udkommet på daværende tidspunkt, og efter at have spurgt om noget nyt til udgivelsen et utal af gange på biblioteket, så gik serien lidt i glemmebogen.I de senere år er fortællingen blevet gengivet i musicals og spillefilm, og siden jeg har set denne smukke 2-binds-udgivelse af serien, har jeg haft lyst til at eje og genlæse serien. Og selvfølgelig for at afslutte serien, da jeg aldrig har læst den afsluttende bog. Jeg bestilte bogen gennem bog-ide.dk, som har sponsoreret dette læse-eventyr.

Kort resumé af Skammerens Datter
Dina er skammerens datter, og har arvet sin mors skammerøjne. Dette gør dog, at Dina har svært ved at få venner, da ingen tør se hende i øjnene. En dag bliver hendes mor kaldt til borgen i Dunark, da der er sket en forfærdelig forbrydelse. Nico er fundet med en blodig kniv i hånden og er åbenlyst den skyldige. Det er hverken Dinas mor eller Dina dog enig i, og snart er de viklet ind i et farligt spil om magten i Dunark.

Kort resumé af Skammertegnet
Dina har endelig fået sande venner og hendes familie er ved at finde sig til rette i højlandet. Dinas bror Davin gennemgår en svær tid hvor han ha en følelse af ikke at live forstået. Samtidig tynges han af skyldfølelse, da Dina forsvinder under en rejse hu har taget for hans skyld, og Davin sætter sig for at finde hende. Snart indser de, at mørke kræfter fra Dunark er ved at sprede sig og skabe frygt og splid i de omkringliggende byer.  

Evaluering af læsningen
Den var et meget kært gensyn med Dinas verden. Der var ikke meget, jeg reelt kunne huske fra min første læsning af bøgerne, hvilket gjorde læsningen mere spændende. På trods af, at bogen er skrevet til et yngre publikum, havde jeg stor glæde af at læse fortællingen, måske grundet mine gode minder om den. Umiddelbart syntes jeg den første bog havde et bedre flow end den anden bog, da fortællingen følger én begivenhed som udvikler sig fra side til side. I anden bog er der flere små fortællinger, før der gribes fat i den plottråd, som der følges til sidste side. Jeg nød dog læsningen af begge bøger, som gled let og uhindret. Begge bøger ender med en forløsning på det primære problem, men efterlader en verden hvor mørke kræfter er ved at tage over, og hvor man forventer et snarligt oprør. På denne måde hænger de to bøger rigtig fint sammen, og jeg vil gætte på, at de to næste arbejder videre på denne store udfordring.

Jeg er vild med den verden Lene Kaaberbøl har skabt, og kan godt forstå at mange anser fortællingen som en nyklassiker indenfor børne- og ungdomslitteraturen. Jeg er lykkelig for at have den første del i min samling, og mon ikke anden del følger inden længe.


søndag den 22. juli 2018

Nye bøger til reolen (33) - Fødselsdag og London


Da jeg havde fødselsdag her først i juni, havde jeg ønsket mig 'Den, der lever stille' af Leonora Christina Skov. Jeg havde efterhånden hørt så meget om den, at jeg simpelthen snart bev nødt til at læse den. Jeg var så heldig, at min søster valgte at give mig den i gave, og jeg gik i gang med læsningen kort derefter. Bogen er læst, og jeg synes virkelig at den var god!

Herudover har jeg netop været et smut i London med to veninder. Det var en Harry Potter-inspireret tur, da vi blandt andet skulle besøger Harry Potter Studios (hvilket var helt fantastisk). Men der kom nogle bøger med hjem fra turen, da man virkelig kan købe de smukkeste bøger i England, til rimelig billige penge.Jeg var i en Waterstone, hvor jeg besluttede mig for at tage 'Villette' af Charlotte Brontë med hjem. Det er i Penguin Clothbound-serien, og den passer så smukt sammen med min 'Jane Eyre' af samme forfatter i samme serie. Derudover var vi i 'House of MinaLima' (som er folkene bag en stor del af papir-varerne i Harry Potter-filmene, eks. aviser og breve). MinaLima udgiver også en serie af børneklassikere i de smukkeste udgaver, med masser af sjove detaljer indeni bogen, eks. fold-ud-kort, drejeskiver og smukke illustrationer. Jeg valgte at købe Peter Pan i denne smukke udgave, og glæder mig til at læse dette eventyr, som jeg kun kender gennem Disneys lyserøde slør.

Så tre bøger er det blevet til siden sidst, og jeg synes selv, at det er tre særdeles smukke af slagsen!

mandag den 16. juli 2018

Den, der lever stille af Leonora Christina Skov

Forfatter: Leonora Christina Skov
Titel: Den, der lever stille
Forlag: Politikens forlag
Udgivelse: 2018

375 sider









'Den, der lever stille' er blevet omtalt igen og igen de seneste måneder, og da jeg følger forfatteren Leonora Christina Skov på Instagram, har jeg kunne følge med i tryk af flere oplag, detaljer i indbindingen, bogsigneringer og meget mere. Leonora Christina Skov har også været god til at give små opfølgninger på forskellige ting i bogen, hvilket kun har givet mig større lyst til at læse bogen. Jeg havde fødseldag først i juni, og var så heldig at få bogen af min søster. Derefter gik jeg hurtigt igang med læsningen.

Bogen handler om ikke at blive elsket, ikke at blive accepteret for den man er, og at mangle svar i livet. Fortællingen handler også om hvordan Christina Skov realiserede det liv hun ønskede at leve, og blev til Leonora.

Det er en stærk fortælling om forfatterens eget liv, men det føles ikke som at læse en biografi. Leonora føler trang til at skrive bogen, da hendes mor dør, men har svært ved at få ordene skrevet. I bogen følger vi Leonoras skriveproces, hendes tvivl og tanker omkring at skrive bogen, samt hendes minder fra hendes opvækst.

Christina Skov har ikke en let barndom, en barndom hvor hun konstant føler sig utilstrækkelig i familien.  Christina har til opgave at gøre hendes mor glad, og når det ikke lykkedes, er hendes far god til at pointere det for hende. I sin tidlige ungdom, erkender Christina at hun bliver nødt til at komme væk fra barndomshjemmet, så snart det bliver muligt for hende. Efter gymnasiet tager hun til København, og klarer sig selv derfra. Hun genføder sig selv som Leonora, og springer ud som homoseksuel, hvilket gør at forældrene kapper båndene til hende.

Forældrenes reaktionsmønster, virker for mig, komplet uforståeligt, når forældres vigtigste rolle er at støtte deres børn, selv i svære situationer. Leonora giver selv et råd i bogen til en fortvivlet mor, hun taler med i telefonen, hvis søn er homoseksuel:

- Jeg havde da håbet på noget andet, sagde hun. - Mest for hans egen skyld for han får jo et sværere liv nu.
- Men hans sværere liv skal vel ikke starte med dig? spurgte jeg forsigtigt, og der var stille lidt.
Citeret direkte fra bogen, s.  232

Jeg synes simpelthen at det er så fint sagt, og sætningen blev siddende hos mig længe efter endt læsning. Det er nemlig det man skal huske på. Uanset hvilken baggrund man har for at have de forskellige holdninger, alle menesker nu engang har, så bør man altid ønske det bedste for sine børn. Og hvis de vælger en anden, og måske mere vanskelig, vej end man selv har gjort, ja så må man støtte dem i det, da de vil få rigeligt med udfordringer fra andre kanter. Dette lykkedes desværre ikke for Leonoras forældre, i den tid hvor hun havde mest brug for det.

Bogen er en fortælling om ikke at føle sig elsket, om at miste, om at finde kærlighed og om selvrealisering. Jeg kan kun anbefale alle at læse denne fortælling, som sætter mange ting i perspektiv, især nogle af de ting, som jeg i mit liv har taget for givet.


torsdag den 5. juli 2018

Halvårlig status på læsemål for 2018


Vi er halvvejs igennem dette år, og månederne har budt på en masse gode læseoplevelser. Læselysten er gået op og ned, men de gode læseperioder har været dominerende. Men jeg satte jo nogle mål for mig selv da året begyndte, og hvordan er det egentlig gået med dem... Jeg tænker egentlig ikke så meget over dem i hverdagen, men de er ikke glemt, særligt fordi jeg har dedikeret en side til dem i min bullet journal, som jeg ser hver gang jeg bladrer forbi. Status er følgende:


Første mål: Gør bunken af ulæste bøger på reolen mindre
  • Tja, det går sådan okay. Jeg læser nogle bøger, jeg køber nogle bøger. Jeg startede ud med 47 ulæste bøger, og skæbnen vil, at jeg her halvvejs igennem året er landet på præcis samme antal, nemlig 47 ulæste bøger! Herudover udvalgte jeg 5 specifikke ulæste bøger fra min reol, som jeg gerne ville nå at læse, og af disse har jeg endnu kun læst én!

Andet mål: Læs flere bøger end sidste år
  • Tja, jeg læste 36 bøger sidste år. Indtil videre har jeg læst 18 bøger. Så er halvvejs mod de 36. Derudover har jeg dog også fået læst tegneserier og lyttet til podcasts, og det er jeg egentlig meget glad for, at jeg også giver mig selv tid til.

Tredje mål: Læs en bog fra hvert land du besøger i 2018
  • Indtil videre har jeg besøgt Nepal, Irland og England i år. Jeg har købt to bøger med hjem fra Nepal af en nepalesisk forfatter, en bog fra Irland med irske eventyr og to bøger fra England, hvoraf de begge er af engelske forfattere. Det var egentlig ikke meningen, at bøgerne til dette mål nødvendigvis skulle købes, når jeg var afsted, men det er sådan det er endt. Så jeg tror at jeg vil prøve at læse disse, på trods af, at jeg formentlig allerede har læst en bog, som kunne komme under Englands-kategorien.

Fjerde mål: 3x3 udfordringen
  • Fortsæt i 3 serier - Jeg er igang med bog 5 i Jordens Børn, og The Memoirs of Sherlock Holmes, som jeg tænker begge vil passe i denne kategori.
  • Genlæs 3 bøger - Jeg er igang med at genlæse Harry Potter-serien.
  • Læs 3 bøger, som er filmatiseret - Jeg har ikke tænkt så meget over denne, men mon ikke jeg har læst bøger som falder herunder...?

Så alt i alt, går det helt okay med mine læsemål. Jeg skal nok stramme mig lidt an, hvis jeg skal lykkes med dem alle! Men så længe det er hyggeligt og sjovt, så tager jeg det stille og roligt.

Har I læsemål? Og hvis I har, hvordan går det med dem?

tirsdag den 3. juli 2018

Det ender med mord af Agatha Christie

Forfatter: Agatha Christie
Titel: Det ender med mord
Orig. titel: Death Comes at The End
Forlag: Wangels Forlag a/s
Udgivelse: 1945 (denne 1990)

175 sider







Jeg fandt denne lille bog på et loppemarked, og da jeg har en anden Agatha Christie-bog i samme serie, skyndte jeg at købe den. Det er en fin mørkeblå læderindbinding, med et sølv-fingeraftryk på forsiden. Jeg kan meget godt lide at læse en Agatha Christie-krimi fra tid til anden. Mine læseoplevelser har varieret meget, men de er altid meget korte og hyggelige.

Denne fortælling skilte sig ud fra al andet jeg har læst af Agatha Christie, da fortællingen er sat i det gamle Egypten. Renisenb har mistet sin mand, og er derfor vendt tilbage til sin familie med sin datter. Tingenes tilstand er dog ikke helt som hun husker dem, og det bliver kun værre, da hendes far bringer en konkubine med hjem, fra en af hans rejser. Konkubinen Nofret synes ikke at ville familien det godt, men kan manipulere faderen til at det bliver som hun vil have det. Det bliver dog for meget for Renisenbs brødre og svigerinder, og snart sker et dødsfald, som snart efterfølges af flere.

Jeg blev først meget overrasket over, at denne fortælling foregår i det game Egypten, og der som sådan ikke er en detektiv, en nysgerrig ældre kvinde eller en aldeles snu person med,som kan løse mysteriet. Men som fortællingen skrider frem begynder man at kunne se nogle af de samme mønstre, som jeg har læst i andre Agatha Christie-bøger, og snart virker det ikke så anderledes alligevel.

Det er ikke en bog med bare ét dødsfald (eller mord?), men med flere. Som fortællingen skrider frem, skrumper familiens størrelse stødt, og der var et tidspunkt, hvor jeg var nervøs for, at der kun ville stå en enkelt tilbage. Så galt gik det dog ikke.

Det er en rigtig fin lille sag af en krimi, med masser af rænkesmedning, drama og mistænksomme personager. Det overraskede mig, da jeg fandt frem til hvem den skyldige var, hvilket altid er en god ting, men der var desværre nogle tegn undervejs i bogen, som pegede andre veje, som ikke rigtig blev forklaret til slut. Men derudover nød jeg læsningen, som gled derudaf i rygende fart. Læs den hvis du er til nostalgiske kriminalromaner!




Her kan i læse anmeldelser af de andre Agatha Christie-bøger jeg har læst:

onsdag den 27. juni 2018

Nye bogsider i min Bullet Journal

I efteråret skrev jeg et indlæg om, at jeg var hoppet på Bullet Journal-bølgen. Det viste sig ikke bare at være en døgnflue for mig, og jeg bruger stadig tid på min bullet journal. Da vi gik ind i 2018, betød det så, at jeg skulle lave en masse nye års-trackere, og herunder er der (selvfølgelig) en hel del omhandlende bøger. Nu hvor vi er halvvejs inde i 2018, synes jeg det var på tide at vise jer de forskellige sider jeg har fået lavet. Det skal siges, at illustrationer ikke er originale idéer, men idéer jeg har tyvstjålet fra Pinterest.





søndag den 24. juni 2018

Kemikeren af Stephenie Meyer

Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof
Forfatter: Stephenie Meyer
Titel: Kemikeren
Orig. titel: The Chemist
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 2016
592 sider

Delvist hørt som lydbog på eReolen
16 t. 10 m.
Oplæst af Githa Lehrmann



Baggrund for læsningen:
Jeg modtog bogen til et arrangement sidste år, hvor den var sponsoreret af forlaget Lindhardt og Ringhof, og har egentlig længe haft lyst til at læse bogen siden. Da bogen dukkede op på eReolen, da jeg søgte efter noget underholdning til køreture, virkede det oplagt, at gå igang med den. Jeg endte med delvist at lytte til fortællingen og læse i min fysiske kopi.

Kort resumé:
'Kemikeren' går under mange forskellige navne, men for tiden hedder hun Alex. Hun er mediciner, og har arbejdet på tophemmelige projekter for den amerikanske regering, men nu er hun på flugt. Hun har en viden fra sit tidligere arbejde, som visse folk vil gøre meget for, aldrig kommer over hendes læber. Hun får dog en mulighed for at vende tilbage til et normalt liv, da en af hendes gamle chefer har hårdt brug for hendes ekspertise, men kan hun stole på, at det ikke blot er en fælde?

Evaluering:
Denne fortælling var spændende. Meget spændende. Jeg blev holdt fanget af plottet, og måtte ofte fortsætte med at lytte eller læse, efter mine køreture, da jeg måtte finde ud af, hvad der skete i fortællingen. 

Jeg havde dog håbet at læse meget mere om kemi, da bogen trods alt hedder 'Kemikeren'. Men for det første var hovedpersonen ikke kemiker, men mediciner, og for det andet virkede kærlighedshistorien mere dominerende end Alex' kemiske talent. Jeg følte at denne fortælling havde potentialet til at levere en anderledes kvindelig hovedperson, end hvad man typisk støder på i litteraturen. Det startede også godt ud, men den ensomme enspænder, som ikke havde brug for andet, end at dyrke sin interesse, blev desværre kvalt af kærlighedsfortællingen. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide en god kærlighedsfortælling, jeg havde bare forventet noget andet af denne bog. 

På trods af ovenstående forbehold, blev jeg fanget af fortællingen. Der er forholdsvis meget dialog i fortællingen, hvilket gjorde at bogen føltes kortere, end den reelt er. Jeg kan klart anbefale andre at læse bogen. Dette var første gang at jeg stiftede bekendtskab med forfatteren, men jeg har luret lidt på, at kaste mig over 'Vandrende sjæle'.

søndag den 17. juni 2018

Byttestation på Vesterbro


For noget tid tilbage, kom jeg forbi denne byttestation på Vesterbro. Der var forskellige sider, med forskellige genstande, men den side jeg fandt mest interessant var selvfølgelig den del med bøger. Jeg har før beskrevet bogbytteskabet på Islands Brygge, hvor jeg har lagt flere bøger af, samt fundet nogle bøger som er kommet med mig hjem at bo. Jeg er vild med, at denne idé går igen over hele byen, hvilket kun kan være en opmuntring til at kaste sig over en ny bog, eller skille sig af med dem man alligevel ikke får læst. Det er skønt, at bøgerne man selv har skilt sig af med, kan bringe glæde hos andre.

Byttestationen kan findes på Sønder Boulevard i København.


Se indlægget om bogskabet på Island Brygge her.

mandag den 11. juni 2018

Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn

Forfatter: Gillian Flynn
Titel: Kvinden der forsvandt
Orig. titel: Gone Girl
Forlag: Lydbog fra Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 2013

Hørt som lydbog på e-reolen
Varighed: 18 t. 40 m.
Oplæst af Liselotte Krogager






Baggrund for læsningen:
Jeg faldt over titlen tilfældigt, da jeg ledte efter en ny lydbog inde på e-reolen. Jeg har både hørt om bogen, og ved at den er filmatiseret, men har endnu ikke set filmatiseringen, så valgte at kaste mig over lydbogen.

Kort resumé:
Nick og Amy er et smart New Yorker-par, som begge mister deres job, og vælger at leje et hus i Nicks barndomsby i Missouri. En dag forsvinder Amy. Den rodede stue viser tegn på, at Amy ikke er forsvundet med sin gode vilje, og politiets mistanke falder straks på Nick. Sammen med Nicks egen efterforskning, følger vi Amys dagbog, som afslører, at ægteskabet måske ikke var så rosenrødt, som det så ud udadtil.

Evaluering:
Okay, det er lang tid siden, at jeg har haft så mange modstridende følelser omkring en bog! Da jeg startede med at lytte til fortællingen, blev jeg ret hurtigt grebet. Jeg følte en stor trang til at finde ud af, hvad der var sket med Amy. Omkring halvvejs i bogen, kan jeg vist godt fortælle uden at spoile noget, bliver man klogere på hvad der er sket, og fortællingen ændrer en smule karakter. Dette gjorde at spændingen ikke var helt så stor, men jeg vedblev at være nysgerrig over, hvordan fortællingen endte. Og jeg må sige, at slutningen skuffede mig. På én side er det forfriskende, at slutningen overraskede mig, men jeg kan simpelthen ikke komme udenom at jeg hadede hvordan det endte.

Jeg synes skrivestilen, hvor vi skiftede mellem Nicks fortælling og Amys dagbog fungerede ret godt, og der var ret svært at gennemskue, hvad der egentlig var sket, før det blev afsløret. Jeg havde en del teorier løbende, men ingen af dem viste sig at holde stik. 

Jeg kan bestemt anbefale fortællingen, da den er så spændende, at den læses hurtigt (ihvertfald den første halvdel). Den anden halvdel fortæres dog også hurtigt, for at finde frem til hvordan det skal ende. Men man skal være klar på, at der bliver brudt op med lidt klichéer i forhold til genren. Og utrolig nok, ville jeg hellere have haft en klichefyldt slutning, som passede ind i fortællingen efter mit hoved, istedet for den overraskende slutning, der reelt var. Jeg gætter på, at man enten elsker eller hader den slutning. Læs den, og fortæl mig hvad du synes :)


søndag den 3. juni 2018

Aida Nur af Sussi Bech


Baggrund for læsningen:
Da jeg deltog i årets Comic Con Copenhagen, købte jeg tegneserien 'Aida Nur' på forlaget Eudors stand. Jeg må indrømme, at jeg ikke var bekendt med Sussi Bech, men efter en googlesøgning ser jeg, at hun er en ganske driftig tegneserieskaber, og har skabt flere populære serier (herunder 'Nofret'). Dette er en samlet udgave indeholdende de to bind om den egyptiske danser Aida Nur 'Døden i Cairo' og 'I Anubis' skygge', som udgør en samlet fortælling. Foruden de to bind, er der også lidt baggrund for hvordan idéen til tegneserien opstod, og nogle tidlige skitser lavet af Sussi Bech.

Kort resumé:
Aida Nur er en egyptisk danser i 1920'erne, som vikles ind i drabelig affære, da hun indvilliger i at videresælge egyptiske antikviteter fra en faraograv på det sorte marked. Der er mange, som er interesseret i disse varer, men endnu vigtigere, vil alle finde denne faraograv. Og flere er villige til at gå langt for at få deres vilje.

Evaluering:
Aida Nur er en pudsig karakter; hun er egenrådig og stædig, og vælger sjældent den lette vej. Det er lidt svært for mig, at finde ud af hvad jeg egentlig synes om hende, og jeg ville elske hvis der fandtes flere fortællinger om Aida Nur, så man kunne karakterudvikle mere på hende.

Jeg er vild med settingen! Vi er i 1920'ernes Egypten, med omdrejningspunktet gravskatte og arkæologi. Der er fantastiske muligheder for at dykke ned i et stykke unikt historie, hvilket Sussi Bech gør rigtig godt. Jeg er vild med hendes gengivelse af tiden; kjolerne, bilerne og husene! Det hele virker meget gennemarbejdet og gennemtænkt. De gule og sandfarvede omgivelser ude på landet giver en varm og tør fornemmelse, som står i kontrast til afbildningen af det kaotiske Cairo. 

Læseoplevelsen var god, tegnestilen var meget fin, og det eneste jeg kunne ønske mig, var lidt flere sider til at greje denne hovedperson (hvilket i virkeligheden ofte er min anke ved tegneserier). 

Da jeg købte bogen fik jeg fortalt om de fremtidige planer for genudgivelsen af Sussi Bechs værker. Den første og anden genudgivelse er udkommet, og er hhv. 'Dalila den Drevne' og 'Aida Nur'. Fremadrettet er der planer om at genudgive 'Nofret' i en række samlede udgaver. Jeg glæder mig til at se 'Nofret' i nogle samlede udgaver, og tror at denne serie om en kretensisk prinsesse (i 12 bind), er en fortælling jeg godt kunne tænke mig at læse. Og så er det jo ingen hemmelighed, at jeg forguder samlede udgaver, hvor der også fremgår lidt baggrundsmateriale og lignende.

I Eudors stand stod Sussi Bech herself, og var klar på at give en meget fin signering, inklusiv tegning, i min bog, hvilket gør denne bog til en helt særlig juvel i bogsamlingen:


lørdag den 26. maj 2018

Tilbage til Black Rabbit Hall af Eve Chase

Anmeldereksemplar
Forfatter: Eve Chase
Titel: Tilbage til Black Rabbit Hall
Orig. titel: Black Rabbit Hall
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 2015 (denne 2017)

383 sider








Baggrund for læsningen:
Jeg har modtaget denne bog af Arnold Busck under sidste års Bogforum, hvor de var så venlige at sponsorere billetten. Da jeg fik bogen, var det ikke en titel jeg før havde hørt om, men jeg synes, at jeg har set den flere og flere steder her på det seneste. Forsiden og bagsideteksten lægger op til en spændende roman om familiehemmeligheder, hvilket altid kan fange min interesse, så jeg var egentlig ret interesseret i at læse den.

Kort resumé:
Lorna leder efter de perfekte bryllupslokaler, og falder i den forbindelse over det faldefærdige landsted Black Rabbit Hall. Hun føler en særlig tiltrækning til stedet, og bliver overtalt, af den aldrende Mrs. Alton, til at komme og tilbringe en weekend på stedet. Lorna bliver opsat på at finde ud af hvilke historier og hemmeligheder huset rummer, da hun finder spor efter en lille drengs tidlige død. Lorna finder snart ud af, at husets historie også vedrører hendes egen fortid.

Evaluering:
Denne fortælling var meget som forventet. Et spændende familiedrama om hemmeligheder, barndom og kærlighed. Om end fortællingen, til en vis grad, var temmelig forudsigelig, så var der alligevel noget der fangede mig.

Fortællingen er delt op i to hændelsesforløb. Lornas nutidige oplevelser og søgen efter sandheden, og fortællingen om de fire Alton-børn der voksede op på Black Rabbit Hall for 40-50 år siden. Som oftest når jeg læser denne type fortællinger, der følger et nutidigt og et fortidigt hændelsesforløb, så holder jeg mest af det fortidige. Denne fortælling var ingen undtagelse. Det var helt klart fortællingen om de fire Alton-børn der interesserede mig mest, og som holdt mig fanget igennem bogen.

Jeg kunne virkelig godt lide portrætteringen af de fire Alton-børn, og særligt Amber, som er fortællerstemmen i dette hændelsesforløb, var en meget fin karakter. Den ældste pige, som efter moderens død, påtager sig at holde styr på søskendeflokken. Derimod var jeg ikke så glad for stedmoderen. Hendes grusomhed virkede en anelse karikeret, og det ville have gjort større indtryk på mig, hvis denne karakter havde været mere alsidig, og ikke kun ubehagelig.

Der er flere temaer i denne bog, og et af dem er omsorgssvigt. Det var hårdt at læse om disse børns, næsten urealistiske, idylliske familieforhold, som bliver revet op med roden fra den ene dag til den anden, og efterlader børnene i frit fald uden nogen til at gribe dem. Det skærer i hjertet at læse om, og var den del af fortællingen, som gjorde størst indtryk.

Under læsningen kunne jeg ikke lade være med at tænke på Arven af Katherine Webb, som jeg lyttede til sidste år, og som jeg syntes havde mange lighedspunkter med denne. De tragiske familiehemmeligheder, det faldefærdige landsted, de uheldige barneskæbner. Jeg kunne dog bedre lide denne fortælling, hvilket jeg i bund og grund tilskriver fremgangen i fortællingen, som ikke bliver langtrukken på samme måde, som jeg oplevede i 'Arven'.

Læs den hvis du kan lide den type bøger, hvor der graves hemmeligheder frem fra loftet, og kan lide indblik i tidligere tiders hverdag. Bogen vil egne sig glimrende til en solrig dag på terrassen.


tirsdag den 22. maj 2018

Nye bøger til reolen (32) - En blandet landhandel


Over det seneste stykke tid har jeg anskaffet mig lidt nye bøger fra forskellige sammenhænge. Jeg har læst to af dem, og glæder mig til at kaste mig over de resterende. Bøgerne er:

'Her er dit liv, Joakim' - Don Rosa
Denne bog er sponsoreret af bog-ide.dk. Jeg har læst bogen, som er 12 tegneserier om hvordan Joakim von And blev verdens rigeste and. Jeg er vild med denne udgave, og har anmeldt den lige her.

'Irish Fairy Tales' - Joseph Jacobs
Jeg var på en kort tur til Dublin i april med en god veninde. Her så jeg blandt andet 'Old Library' på Trinity College, som i kan læse om her. Jeg fandt også en enkelt bog at tage med hjem, nemlig denne lille eventyr-bog, som var sat meget ned, og som er perfekt til mit mål med at læse litteratur fra de steder i verden jeg besøger.

'The Breakthrough', 'The Haunted Boy' og 'Fame' - Modern Classics
Jeg faldt over disse tre små søde bøger i Politikens Boghal. Det er bøger fra serien 'Penguin modern classics', der har samme størrelse som 'Penguin little black classics'. Forskellen er blot, som navnet antyder, at fortællingerne her er af moderne klassiske forfattere. Derudover har de en herlig mintgrøn farve, som ser så fint ud sammen med mine små sorte klassikere. Titlerne plukkede jeg lidt tilfældigt ud, da det var dem der lød mest spændende.

'Aida Nur' af Sussi Bech
På Comic Con Copenhagen anskaffede jeg mig denne tegneserie . Jeg havde troet at jeg ville købe en masse tegneserier til dette arrangement, men endte med at nøjes med denne fine udgave, som jeg ydermere fik signeret så fint af Sussi Bech. Den er allerede læst, og en anmeldelse følger.

'Folkets skønhed' af Merete Pryds Helle
Jeg har længe gerne ville læse denne bog, så dag jeg fandt den billigt på et loppemarked, hapsede jeg den med det samme.

'Det ender med mord' af Agatha Christie
På samme loppemarked, fandt jeg også denne Agatha Christie-krimi. Under støvbindet er det en fin mørkeblå udgave, som passer til den anden Agatha Christie-krimi jeg ejer. Jeg har gjort mig det til en vane, hver gang jeg er på loppemarked, at se efter netop de udgaver, og det her var altså første gang, at der var bid!

Har I anskaffet jer nogle nye spændende bøger her på det seneste? 

torsdag den 17. maj 2018

Forbandede yngel af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Forfatter: Anne-Cathrine Riebnitzsky
Titel: Forbandede yngel
Forlag: Politikens forlag
Udgivelse: 2013

330 sider









Baggrund for læsningen:
Da denne bog udkom, var den på alle læber. Den var vinder af Politikens romankonkurrence 2013 og fik supergode anmeldelser. Jeg fik den dog ikke læst dengang, men da jeg fandt den på et loppemarked nogle år efter, købte jeg den. Som med så mange andre bøger på reolen, har jeg først fået den læst nu.

Kort resumé:
På vej hjem i et fly fra Afghanistan fortæller Lisa sin livshistorie til en god ven. Hun er på vej til Danmark for at se til sin søster, der er blevet indlagt for selvmordsforsøg, og hun har i den forbindelse fået rippet op i sin fortid. Hendes barndom har ikke været let, og hendes fars død tynger hendes samvittighed.  

Evaluering.
Jeg vidste ikke så meget om fortællingen, da jeg begyndte læsningen, men blev straks fanget af det lette, flydende sprog i bogen. Bagsideteksten lagde op til noget der kunne minde om en thriller, hvilket dette slet ikke var. Dette var en historie om en familie, hvor faren slår og moren er psykisk syg. En fortælling hvor børnene skal gå på listetæer for ikke at starte et skænderi i familien. En fortælling omkring fire søskende, som holder sammen for at overleve, i en hverdag, som ikke er for børn.

Fortælleren Lisa veksler mellem fortællingen der foregår under flyveturen, som tager os med tilbage til Lisas barndom, samt en nutidig fortælling om hvad der foregår efter flyveturen. Begge fortællinger er rimelig stilfærdige. Intet virker overdrevet, eller urealistisk, desværre. Hvilket gør denne fortælling meget trist, for der er helt sikkert mange flere børneskæbner ligesom Lisas. Det gør indtryk på mig, at læse om disse familier, hvor intet er let, og intet tages for givet. Når man selv er vokset op i et trygt og beskyttet vakuum, kan man hurtigt glemme, at det ikke er en selvfølge at børn i Danmark vokser sådan op.

Fortællingens omdrejningspunkt er omsorgsvigt og søskendefælleskab. To emner som i sig selv ville få mig til at læse en bog. Denne bog kan anbefales til læsere, som kan lide at læse socialrealisme, og som trænger til at blive rørt. 


fredag den 11. maj 2018

Her er dit liv, Joakim af Don Rosa


Bogen er sponsoreret af bog-ide.dk
Forfatter og tegner: Don Rosa (link til forfatter)
Titel: Her er dit liv, Joakim (link til bog)
Forlag: Walt Disney/ The Egmont Publishing
Udgivelse: 2017

Baggrund for læsningen:
Jeg har læst utallige Anders And blade igennem min barndom og ungdom. Jeg blev aldrig træt af ande-universet og var især glad for de lidt længere fortællinger der førte ænderne til forhistoriske dele af verden, eller som simpelthen gik tilbage i tiden. Flere af den type fortællinger er tegnet af Don Rosa, som har en helt særlig, meget detaljeret tegnestil. Da jeg faldt over denne bog, vidste jeg at jeg måtte eje den. Jeg er så heldig, at jeg kunne få bogen sponsoreret gennem min aftale med bog-ide.dk.

Kort resumé.
Bogen består af de 12 fortællinger om Joakim von Ands liv, fra han tjener den første mønt, oparbejder sin formue og frem til tiden hvorfra vi kender ham i Anders And bladene. Der er et forord af Don Rosa til hver af de 12 kapitler, hvori han redegør for tankerne bag fortællingen samt sjove referencer man kan lægge mærke til. Der er ligeledes en liste med Carl Barks-referencer før hvert kapitel, idet Don Rosa har forsøgt, at samle alle detaljerne om Joakim von And, som Carl Barks har skabt, til denne sammenstykkede fortælling om Joakim von Ands liv. Herudover er der en liste over hvor man kan finde det skjulte D.U.C.K. i tegneruderne, som er en dedikation til Carl Barks.

Evaluering af bogen:
Denne bog er et musthave til alle dedikerede andefans! Don Rosa har en fantastisk tegnestil, og han får ofte sjove detaljer med i de små ruder, som giver lidt ekstra til fortællingen. Der er så mange tanker bag disse 12 kapitler, og der er ingen tvivl om, at Don Rosa har gjort alt hvad der står i hans magt, for at gøre Carl Barks' idé om Joakim von And ære.

Foruden den fantastiske fortælling om Joakim von Ands liv, gives der en stor mængde bagom-viden i denne udgave. Og jeg må sige, at jeg var lige så vild med at læse Don Rosas forord, som jeg var med selve tegneserierne. Jeg elsker at høre mere om, hvordan ens yndlingsfortællinger blev til, og især i dette tilfælde, hvor der ligger så mange tanker og overvejelser bag. Jeg har lært at Joakim von And oprindeligt kun var tænkt som en enkeltstående biperson i en fortælling, men udviklede sig til at være en vigtig brik i Anders Ands univers. Jeg har lært at Don Rosa laver en D.U.C.K.-dedikation i titelruden på næsten alle hans historier. Og jeg har lært at Joakim von Ands første mønt ikke var en lykkemønt der sikrede ham hans formue, efter Don Rosas udlægning, men var derimod det første spæde skridt mod en lang årrække med hårdt slid og slæb, for at oparbejde den formue han har idag.  

Samlingen 'Her er dit liv, Joakim' er blevet udgivet i brudstykker i Anders And blade, og jeg kan huske at have læst flere af dem, netop der. Jeg har dog aldrig læst alle fortællingerne, før nu, på trods af, at de, af flere omgange, er udgivet som et samlet værk. Fortællingerne udkom første gang i 1995, og Don Rosa har finpudset dem lige siden. Denne nyudgivelse af værket, er således blevet genoversat i forhold til Don Rosas ønsker.

Jeg kan kun give den varmeste anbefaling af denne herlige bog, som helt sikkert vil falde i god smag, hvis man kan lide Anders And-universet.


Bonusinfo: Andeglæden ligger til familien. Min far har erhvervet sig en stor mængde gamle Anders And-blade gennem tiden, som han opkøber på loppemarkeder og auktioner. Det er en lille del af disse blade, som udgør baggrunden for mine billeder.

søndag den 6. maj 2018

Comic Con Copenhagen 2018

For første gang har jeg besøgt Comic Con Copenhagen, som i år blev afholdt i Forum. Jeg deltog kun om søndagen, og tog derind uden at have det store overblik over programmet. Siden sidse år, hvor jeg læste meget godt om eventet, men ikke selv deltog, har jeg glædet mig til at opleve stemningen, og håbede på overflod af tegneserier og farverige udklædninger. 


Jeg blev ikke skuffet hvad angår udklædninger. Der var virkelig mange der var udklædt, og de fleste havde virkelig gjort meget ud af det. Hvad angår overfloden af tegneserier, så blev det ønske desværre ikke opfyldt. Generelt fyldte tegneserier en forholdsvis lille del af hallen, til fordel for computerspil, fan gadgets, cosplay, og alt muligt andet. Men ja, Comic Con eventet er så meget mere end tegneserier, men havde alligevel drømt om, at det fyldte en lidt større del af begivenheden. Men det var spændende at gå rundt og opleve det hele.


Jeg tjekkede programmet under frokosten, og valgte at se en Q&A med Pilou Asbæk, hvilket var et godt valg. Tilskuerrækkerne var godt fyldt op, men jeg fik en helt fin plads, med god udsigt, omringet af folk i fantastiske (og creepy) kostumer. Følte mig en anelse underdressed! Pilou Asbæk var helt vildt underholdende. Han snakkede bare derudaf, og fra de spørgsmål der blev stillet af publikum, talte han vidt og bredt, og kom ud af alle mulige tangenter, og endte med at glemme at besvare de fleste spørgsmål, før til slut. Det gav et meget nærværende og ærligt interview, og jeg kunne virkelig godt lide at lytte til ham. 


Interviewet varede en times tid, og herefter vandrede jeg rundt og så blandt andet lidt nærmere på HBO's udstilling, hvor 'The Iron Throne' og en drage var at finde. Herudover var der utallige masker, kostumer, fluffy tøjdyr, tryllestave, våben, t-shirts, plakater og alt mulig andet.


Og selvom jeg havde håbet på mange flere stande med tegneserieforlag, så var der skam stadig  tegneserier at komme efter. Jeg faldt for en af Sussi Bech 'Aida Nur' i standen Eudor. Bogen indeholder begge bind i serien, som er fra 90'erne, og er en nyudgivelse fra i år. Manden der stod i standen var meget informativ og fortalte om forlagets planer om genudgivelse af Sussi Bechs tegneserier. Sussi Bech stod også selv i standen, og lavede den fineste signering. Den glæder jeg mig meget til at læse.


I metroen på vej hjem, spottede en turist tegneserien, og fortalte mig,at det var hendes yndlings-bog..! Det tager jeg som en virkelig god anbefaling!

Det var uden tvivl en rigtig sjov oplevelse at være til Comic Con. Om jeg skal afsted igen næste år ved jeg ikke, men nu ved jeg hvad jeg skal forvente :)

Har I været afsted til Comic Con i år?

mandag den 30. april 2018

Den sønderjyske farm af Erling Jepsen

Forfatter: Erling Jepsen
Titel: Den sønderjyske farm
Forlag: Gyldendals bogklubber
Udgivet: 2013

272 sider









Baggrund for læsningen:
Jeg har før læst 'Kunsten at græde i kor' og 'Gramhavet' af Erling Jepsen, og har været meget begejstret for begge bøger. Som jeg før har skrevet om, har jeg og min søster også set Erling Jepsen på Bogforum i 2013 og 2016, og det var egentlig der interessen blev vakt for hans forfatterskab. Så da jeg faldt over 'Den sønderjyske farm' på et loppemarked tilbage i 2015, skyndte jeg mig at købe den. Den har så desværre stået på min hylde lige siden, men nu kom turen endelig til den.

Kort resumé:
Præcis som Karen Blixen havde en farm i Afrika, så har Allan en farm i Sønderjylland. På Allans farm avler han kaniner. Han vogter over farmen dagen lang, har ansatte til at hjælpe med at plukke græs, og gør alt hvad han kan for at gøre det hele rigtigt. Frygten for, at hans far skal finde en fejl og derefter overtage farmen lurer hele tiden, så Allan går meget op i, at klare det hele selv. Samtidig er det også rart, at have noget at bruge sommeren på, da Allan ikke rigtig har nogen venner. Og dem han måske kunne blive venner med vil ikke med ham hjem, på grund af den skygge der hviler over hans familie, særligt hans far, efter hans søster Sanne blev fjernet fra hjemmet.

Evaluering:
Erling Jepsen skriver med stor humor omkring livet i Gram i tresserne. Hans sammenligning mellem Karen Blixens afrikanske farm, og Allans sønderjyske farm er helt og aldeles skøn. Hele beskrivelsen af hvordan Allan går op i farmen med liv og sjæl, og forsøger at følge alle hans fars råd, er simpelthen så kær. Men blandt idyllen lurer det, han i farmen flygter fra. For Allan har ikke en let opvækst. Han går på listetæer for ikke at gøre sin far vred, og forsøger at beskytte sin mor fra faderens nedture. Det er ikke let at være en tolvårig dreng, som ikke burde skulle bekymre sig om andet end sit luftgevær og sine kaniner.

I Jepsens andre bøger jeg har læst ('Kunsten at græde i kor' og 'Gramhavet'), er det også Allans familie vi besøger, og der er ingen tvivl om, at der er en del selvbiografiske elementer i bogen. Men som alt andet der kommer af Erling Jepsens hånd, kan man aldrig helt vide hvor meget der er sandhed og hvor meget der er fiktion, hvilket i bund og grund også er underordnet. Som han selv sagde i et interview til bogforum, da han blev spurgt om fortællingerne virkelig kunne være sande (med henvisning til 'Gramhavet'), så var det 'sandheden, som han husker den', sagt med et glimt i øjet. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Erling Jepsen er en fantastisk fortæller.

Som med hans andre bøger, så giver det også et lille stik i hjertet at læse fortællingen. For imellem al humoren er der en fortælling om en dreng, som vokser op i et hjem, hvor børnene har det svært. Et hjem der ikke bliver lettere at være i, da Allans brødre er flyttet hjemmefra, og Sanne bliver anbragt i en plejefamilie. Det er et stigmatiseret hjem, hvor ingen i byen har lyst til at mænges med familien, og det går udover Allan.

Jeg er slet ikke færdig med at læse Erling Jepsens bøger, og kan anbefale bøgerne til læsere der kan lide socialrealisme og humoristiske anekdoter. Herudover er det korte og hurtigt læste bøger.