tirsdag den 5. september 2017

MaddAddam af Margaret Atwood

Bogen er modtaget, som et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof.

Forfatter: Margaret Atwood
Titel: MaddAddam
Serie: MaddAddam #3
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 2013 (denne 2014)


461 sider


Baggrund for læsningen:
Jeg modtog denne bog til et bogbloggertræf for nogle år tilbage. Jeg havde kort forinden læst 'Tjenerindens fortælling', og var ret begejstret for at modtage en titel af samme forfatter, som jeg ikke havde kendskab til. Det var dog tredje bog i en serie, så den blev parkeret på min bogreol, og kom til at stå der temmelig længe, før jeg igen skulle tage fat i den. Da jeg, tidligere på året, ved et tilfælde faldt over den første bog, som lydbog, på eReolen, besluttede jeg mig for at kaste mig over serien.

Kort resumé:
Ren, Toby, Jimmy og Crakerne er endelig blevet forenet med de overlevende MaddAddam'er og Guds Gartnere. De er dog ikke i sikkerhed, da de må sig værne sig mod grisongerne og en gruppe frygtindgydende painballere, som ikke lader noget stå i vejen for dem. Zeb fortæller Toby om sin opvækst sammen med Adam Ét fra før kaosset brød ud, og Toby må træde i Jimmys plads i forhold til Crakerne, som holder på deres traditioner.

Evaluering:
Det er altid spændende at læse en afslutning på en serie, og det er så let at blive skuffet. Det var på mange måder en anderledes oplevelse at læse denne bog, i forhold til de to forrige, da jeg hørte de to forrige på lydbog. Men jeg kunne godt lide selv at læse de mange mystiske ord, og jeg synes, at denne afslutning harmonerer godt med de to forrige fortællinger.

I første bog hørte man om Jimmy og Glenns fortid, i anden bog om Ren og Tobys og i denne sidste om Zeb og Adam Ét. Det var en meget fin måde at binde bøgerne sammen på, da både Zeb og Adam Ét har spillet en rolle i de andre fires liv. Jeg kunne også godt lide at høre om Zebs barndom, som igen viste en anden side af Atwoods fremtidsverden før kaosset brød ud. Mens Jimmy og Glenns fortid foregik i enklaverne, foregik Ren og Tobys i Plebsområderne, og Zeb og Adams fortid foregik ved kysten, med en far der var leder af en religiøs sekt. Alle tre scener har været vidt forskellige, men har stadig haft så meget kontakt til hinanden, at troværdigheden har været stor.

En del af handlingen fortælles med Zebs ord, en del med Tobys og en del med Crakerne, som i form af den lille Blackbeard virkelig stjal mit hjerte. Jeg var glad for alle tre fortællerstemmer, som også gav en hvis variation i læsningen. Sommetider kunne jeg godt hungre efter lidt mere fremdrift i fortællingen, men på den anden side, er det en af styrkerne ved de tre bøger. Mens vi får fortalt om fortiden, står vi næsten stille i nutiden, og oplever blot en kort periode i en kaotisk verden, hvor størstedelen af menneskeheden er udryddet. Og dette af en enkelt mand, som alle vores fortællere har en relation til.

Atwood har selv udtalt, at ingen af de opfindelser, medikamenter og lignede, der nævnes i serien, er taget ud af den blå luft. Det hele findes, er blevet forsket i, eller er teoretisk muligt, hvilket jeg synes er enormt tankevækkende, temmelig skræmmende, og gør bøgerne super relevante at læse.

Jeg synes personligt, at denne serie er helt vildt god! Jeg kan anbefale at dykke ned i serien, hvis man kan lide post-apokalyptiske fortællinger, spækkket med sort humor og en overflod af fantasi. Men start lige med 'Oryx og Crake'.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar