torsdag den 22. juni 2017

Syndflodens år af Margaret Atwood

Forfatter: Margaret Atwood
Titel: Syndflodens år
Serie: MaddAddam #2
Orig. titel: The Year of the Flood
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 2009 (denne 2015)

Hørt som lydbog: 13 t. 2 m.
Oplæst af Malene Langborg





Baggrund for læsningen:
Jeg kunne virkelig godt lide 'Oryx og Crake', som var den første bog i MaddAddam-serien, så jeg var klar på, at høre videre i fortsættelsen snarest. Der var dog venteliste på 'Syndflodens år' på eReolen, så der gik lidt tid før jeg kunne lytte videre.

Kort resumé:
I denne fortsættelse følger vi Ren og Toby, som på forskellig vis ender i sekten Guds Gartnere. Tobys familie har lidt en tragisk skæbne, og for at overleve, må hun grueligt meget igennem, før hun finder frem til Guds Gartnere, som tager imod hende med åbne arme. Rens mor vælger at stikke af fra en enklave på grund af kærlighed til et medlem af Guds Gartnere og med sig tager hun lille Ren. De bliver begge en integreret del af sekten, men bliver begge fjernet fra sektens kvarter. Toby grundet en mand fra hendes fortid der truer hende, Ren grundet hendes mor, som vil tilbage til enklaven. Da katastrofen indtræffer, befinder Ren sig i en natklub og Toby i et helsecenter, og de er begge blandt de få overlevende.

Evaluering:
Jeg havde store forventninger til bogen, da jeg var meget fascineret af 'Oryx og Crake'. Jeg troede at fortsættelsen ville fortsætte hvor 'Oryx og Crake' slap, men det gjorde den ikke. Den gik tilbage og fulgte en flok mennesker fra andre kår end Jimmy, før, under og efter katastrofen indtræffer. Da bogen stadig havde rigtig mange tråde, som gik tilbage til den første bog, så man klart kunne mærke sammenhængen mellem de to bøger, virkede det rigtig godt. 

Fortællingen 'Syndflodens år' starter omkring samme tidspunkt som 'Oryx og Crake', og arbejder sig på samme måde henimod katastrofen, og tiden derefter. Ligeledes ender denne bog samme sted som 'Oryx og Crake' og binder de to fortællinger sammen. Fortællingen springer frem og tilbage i tiden, men jeg føler ikke, at det er vanskeligt at følge med. Atwood mestrer disciplinen, og man er ikke i tvivl, når man pludselig befinder sig i en anden tid.

Jeg må sige, at bogen levede op til alle mine forventninger og mere til. Hvor jeg fandt 'Oryx og Crake' virkelig god, formåede 'Syndflodens år', at overgå denne. Måske fordi jeg havde lettere ved at sætte mig ind i Ren og Tobys sind, end Jimmys sind. Jeg er vild med den verden Atwood har tænkt op, den er frygtelig, skræmmende, intelligent, og slet ikke så langt fra den verden vi lever i.

Eneste anke ved bogen, var de lange passager med prædikener fra Adam Ét. Guds Gartnere er, som titlen antyder, en religiøs sekt, så lederen af sekten, Adam Ét, holder jævnligt prædikener om den måde det forventes at gartnerne lever. Prædikenerne giver et godt indblik i hvad de tror på, men samtidig var det også i disse passager, at mine tanker kom til at flyve andre steder hen. Jeg synes at de var lidt for lange, til at kunne holde min koncentration.

Jeg synes, at denne bogserie er fænomenal, og jeg er virkelig spændt på, at læse det sidste bind 'MaddAddam', som jeg ejer i bogform, hvorfor jeg kommer til at læse denne istedet for at lytte. Jeg har store forventninger til denne afslutning, og kan kun anbefale folk at komme igang med serien, hvis de ikke allerede har læst den. Måske især hvis man har nydt andre bøger af Atwood, da hun har en særegen skrivestil, som jeg tror er af den type, at enten kan man lide det, eller også kan man ikke lide det.



Denne bog indgår i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Kaos', da der i den grad hersker kaos, efter katastrofen er indtruffet, og kun få overlevende er tilbage.

2 kommentarer:

  1. Har lige set HBO serien The Handmaids tale, som hun har skrevet - den er virkelig god. Tænker du måske vil kunne lide bogen, den er ihvertfald kommet på min læseliste!

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, den vil jeg vildt gerne se! Jeg har faktisk læst bogen for nogle år tilbage, og syntes ret godt om den:

      http://buchsbooks.blogspot.dk/2014/05/tjenerindens-fortlling.html

      Slet