onsdag den 28. juni 2017

Gummi-Tarzan og Otto er et Næsehorn

Jeg fandt disse to titler på et loppemarked til en 10'er stykket. De var i superfin stand, så næsten ikke brugt ud, og smækfyldt med Ole Lund Kirkegaards sjove illustrationer. Det var, i mine øjne, et kup! Der er noget med de børnebøger, jeg har læst som barn, der gør, at jeg ikke kan gå forbi dem. Jeg vil eje dem, jeg vil genlæse dem, jeg vil havde dem stående på hylden, lige til den dag der kommer et barn forbi, som jeg kan læse dem højt for.


Gummi-Tarzan
af Ole Lund Kirkegaard
79 sider, udgivet 1975 (denne 2010), Gyldendal

Ivan Olsen er en helt almindelig dreng. Men han er ikke så god til at læse, eller til at springe buk, eller til at cykle, og han er ikke særlig stærk. Hver dag får han buksevand af de store drenge i skolen, og når han kommer hjem, sukker hans far skuffet over ham. Men en dag møder Ivan en heks, som vil opfylde et af hans ønsker.

Jeg havde faktisk svært ved, at huske hvordan fortællingen 'Gummi-Tarzan' var, hvilket gjorde det endnu hyggeligere at genlæse den. Det er fortællingen om den lille mod de store, og egentlig en lidt trist en af slagsen. Ivan skal ikke kun kæmpe i skolen, men også i hjemmet. Den er fin og simpel, med fantastiske illustrationer, og helt perfekt til højtlæsning. Men hey, jeg gad godt, at den endte lidt bedre for den stakkels Ivan Olsen.


Otto er et næsehorn
af Ole Lund Kirkegaard
87 sider, udgivet 1972 (denne 2010), Gyldendal

Topper bor i en lejlighed i et rødt hus med sin mor. Han har en ven Viggo og en kæreste Sille. En dag finder han en magisk blyant, hvor teksten forsvinder når han skriver med den. Da han tegner et næsehorn på tapetet i lejligheden, kommer næsehornet til live. Men det skal snart vise sig, at det slet ikke er så let, at have et næsehorn, når man bor på anden sal, i en bygning med gale gulve, og næsehornet konstant er sulten.

Sikke en dejlig skæv fortælling om næsehornet Otto, der bliver til af en magisk blyant, om Fru Flora der laver fantastisk kaffe men ikke kan høre, om Topper som er fuld af skøre idéer og Hr. Løwe som ved alting. Ole Lund Kirkegaard forstår at skrive morsomme fortællinger for børn, som harmonerer så fint med hans skæve illustrationer. Jeg er vild med det røde hus, som rummer en perlerække af skøre beboere, og som alle, på hver sin måde, får glæde af Otto.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar