onsdag den 26. april 2017

Turen går til... Paris


Endnu engang må jeg gå glip af 'Deweys Readathon' i weekenden, som af den ene eller anden grund altid ligger en smule ubelejligt for mig. Jeg er dog ikke så trist over det, da der skal ske en anden dejlig begivenhed, nemlig at jeg skal et smut til Paris. Det er en kort fornøjelse henover weekenden, med en god veninde, og jeg glæder mig. Vi har begge været i Paris før, og set alt det 'man SKAL se', så denne gang bliver det mere en oplevelse af byens stemning end de mange smukke turistattraktioner.

I denne forbindelse må i meget gerne give lyd, hvis i kender til nogle gode antikvariater eller boghandeler i Paris, som er værd at aflægge et visit.

For dem der ikke er bekendt med Deweys Readathon, er det et halvårligt læsemarathon der løber henover 24 timer. Det er så tanken, at man skal dedikere dette døgn til læsning. Der er også rig mulighed for at følge med i andres oplevelser i løbet af døgnet, eller deltage i forskellige udfordringer og konkurrencer hvis man har lyst. Det er et utroligt hyggeligt arrangement, som foregår hjemme i din egen stue, og man bestemmer helt selv, hvor meget man vil deltage. Jeg har selv deltaget et par gage, men har desværre været forhindret de seneste par gange. Det sættes igang på lørdag kl. 14 dansk tid. Man kan læse mere her.

4 kommentarer:

  1. Ej, hvor dejligt for jer! God at man ikke bliver misundelig ... Særligt når jeg er afholdt fra readathonet, fordi vi har status i forretningerne *tælle tælle tælle* :'D

    God tur!

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh, det er også ærgerligt! Men når det er sagt, så syntes jeg egentlig status var sådan lidt hyggeligt, da jeg arbejdede i boghandel :)

      Slet
  2. Arh, det lyder nu også rigtig skønt! :D

    Rigtig god tur!


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet