onsdag den 29. marts 2017

Jagten på regnbueorkideen - Anden og tredje del


I februar blev jeg kontaktet af Tellerup, der kunne fortælle at nu var anden og tredje del, af Julius Chancers eventyr endelig udgivet, og om jeg havde lyst til at anmelde dem. Jeg anmeldte første del tilbage i 2015, og synes at tegneserien var rigtig god. Jeg havde set frem til at læse slutningen, og blev derfor rigtig glad, da Tellerup kontaktede mig. Jeg sagde selvfølgelig ja til at modtage dem.

Inden jeg startede på del 2, genlæste jeg del 1, da det trods alt var noget tid siden jeg havde læst den. Fortællingen handler om forskningsassistent Julius Chancer, som tager på en rejse til Indien, for at opstøve den myte-omspundne regnbueorkidé. Der er meget på spil, da Lord Reginald Lawrence står til at miste sit gods, hvis regnbueorkidéen ikke findes, grundet et uovervejet væddemål med Urkaz Grope, som vil gøre alt for at forhindre fundet af orkidéen. Skuespilleren Lily Lawrence, samt hendes PR-agent Crumpole gør Julius Chancer selskab på denne rejse, som sætter dem alle på en alvorlig prøve.

Det var super rart, at få en afslutning på fortællingen, som slutter meget brat i del 1, ligeledes i del 2, men afrundes i del 3. Tegneserien er gennemgående klassisk og minder meget om Tintin i både stil og fortælling. Der er opsat et grundigt netværk af skurke og forbindelser, helt som vi kender det fra Tintin. Når dette er sagt, er dette plot helt nyt for mig, og på ingen måde et rip-off af Tintin.


Jeg er af natur, meget tiltrukket af fortællinger om skjulte samfund, verdener og kulturer, og denne serie fik mig til at tænke på romanen 'Tabte horisonter' (eller 'Shangri-La'), som jeg læste for flere år tilbage. Dette element i tegneserien gør også, at jeg blev ret vild med fortællingen, og jeg ville have elsket hvis den var endnu længere. Men idet den ikke er længere, synes jeg ikke det burde være nødvendigt, at dele eventyret i hele tre dele. Fortællingen kunne sagtens bære at være i et enkelt, eller måske to bind.

Der var lidt ekstra-materiale med de to sidste bind; i del to var der en ekstra-fortælling om én af karaktererne, samt lidt baggrund for dannelsen af en tegneserie, og i del tre var der lidt baggrund for udviklingen af karakterer og steder. Jeg elsker denne form for baggrundsinfo, og synes, at det giver lidt ekstra til udgaverne. 

Generelt er der gjort rigtig meget ud af udgaverne, ved at have et super fint rollegalleri på første side af hvert bind, samt et sammensurium af avisudklip, billeder og visitkort, så snart man åbner bogen. Jeg synes bestemt denne serie er værd at samle op, og jeg vil glæde mig til der kommer flere eventyr med Julius Chancer.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar