søndag den 5. februar 2017

Stålhjerte af Brandon Sanderson

Forfatter: Brandon Sanderson
Titel: Stålhjerte
Serie: Reckoners #1
Orig. titel: Steelheart
Forlag: DreamLitt
Udgivelse: 2013 (denne 2015)

374 sider






Baggrund for læsningen:
Tilbage ved bogbloggertræffet i 2015, havde forlaget DreamLitt sponsoreret 'Stålhjerte' samt fortsættelsen 'Ildkamp' til alle deltagere. Jeg har siden hørt meget positivt om serien, men den har alligevel fået lov til at stå længe ulæst på min hylde. Her i det nye år, hvor min læselyst, indtil videre, har været rigtig stor, faldt mit blik på denne titel, og jeg fik straks lyst til at læse den.

Kort resumé:
Den dag David er med sin far i banken, bliver han øjenvidne til et opgør mellem Stålhjerte og en konkurrent, hvorunder hans far bliver dræbt af Stålhjerte. Stålhjerte er et menneske med superkræfter, også kaldet episk, og kommer fra den dag af, til at styre Newcago (forhenværende Chicago) med hård hånd. Men alle episke har en svaghed, og David har været øjenvidne til det, som i sidste ende kan afsløre Stålhjertes svaghed. Fra den dag har David én mission, og det er, at hævne sin fars død, og dræbe Stålhjerte. Han slutter sig til Fortropperne, som er en gruppe oprører, som har til mission at dræbe episke, én efter én.

Evaluering:
Wow, den bog her, den slog virkelig benene væk under mig! Jeg havde læst rigtig mange gode anmeldelser af bogen, men samtidig er det bare ikke altid, at denne type dystopiske bøger fanger min interesse. Udover det er vi ude i noget superhelte-tema (dog med skurke istedet for helte), som jeg aldrig har stiftet nærmere bekendtskab med. På denne baggrund, havde jeg håbet på en underholdende bog, men havde måske ikke forventet at blive fanget af den på den måde jeg blev. 

Jeg synes simpelthen at fortællingen er skruet så godt sammen. For det første er hele rammen for fortællingen, at der er kommet episke til verden, og at de har overtaget magten, måske ikke den mest originale idé, men Sandersons detaljer som personliggør netop dette univers, virker, for mig, som en virkelig original idé. For det andet er jeg ret vild med denne her idé om episke der har alle mulige forskellige superkræfter, men at de alle samtidig har en svaghed, som kan være svær at finde, som skal udnyttes for at dræbe dem. For det tredje, så formåede bogen at overraske mig, med et ret så veldrejet plot, på et tidspunkt, hvor jeg egentlig troede, at jeg havde luret hvordan det hele ville ende.

Jeg har en enkelt anke ved denne her bog, som gør, at den ikke får den sidste halve stjerne. Og det er, at den 'private' dialog mellem fortropperne simpelthen blev for plat til min smag. Især brugen af latterlige metaforer, gjorde ikke rigtig noget godt for mig. Om det havde gjort en forskel at læse dem på det sprog de oprindelig er skrevet, kan jeg ikke være sikker på, men jeg tvivler. Men det var faktisk også det eneste der irriterede mig.

Samlet set var jeg vildt begejstret for denne bog, og læste også direkte videre i 'Ildkamp'; hvilket er noget jeg sjældent gør, når jeg læser serier. Men efter færdiglæsningen af denne var jeg virkelig sulten efter mere fra dette fantastiske univers. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar