søndag den 26. februar 2017

Harry Potter og det forbandede barn af Jack Thorne

Forfatter: Jack Thorne
Titel: Harry Potter og det forbandede barn
Orig. titel: Harry Potter and the Cursed Child
Forlag: Gyldendal
Udgivelse: 2016

357 sider







Baggrund for læsningen:
Til Arnold Buscks bogudsalg fik jeg lov til at vælge tre bøger, hvoraf den ene var denne. Det er en bog jeg hele tiden har vidst, at jeg skulle læse på et tidspunkt, men samtidig har det ikke været en bog som jeg har længtes efter at læse. Men da muligheden var for, at få den med hjem var jeg ikke i tvivl om, at det skulle den selvfølgelig.

Kort resumé:
Nitten år efter den syvende Harry Potter bog, befinder vi os på perron 9 3/4 hvor Harry og Ginnys søn Albus, skal med toget til Hogwarts for første gang. I toget falder Albus i snak med jævnaldrende Scorpius Malfoy, og de bliver snart uadskillelige. De tildeles begge en plads på Slytherin, og herefter bliver det én lang kamp for Albus at leve op til sine omgivelsers forventninger til ham og ikke mindst hans egne. Dette får Albus ud i en knibe med en tidsvender, som bliver svær at rette op på.

Evaluering:
Denne bog har delt vandene hos diverse Harry Potter-fans. Nogle synes det er fantastisk at få endnu en bid af Harry Potters univers, andre ser det som en nærmest forræderisk handling.Og her må jeg sige, at jeg ikke er en af de typer som konstant længes efter mere Harry Potter, men samtidig synes jeg også at det kan være interessant når det dukker op. Jeg synes at verdenen er fantastisk, jeg er vild med de 7 bøger, og de tilhørende film, jeg er vild med min 'from page to screen'-bog, jeg er vild med filmen 'Fantastic Beasts and Where to Find Them', men jeg går ikke og venter på disse udgivelser i spænding. På denne baggrund var jeg heller ikke oppe at ringe over denne nye udgivelse, men samtidig var jeg nysgerrig efter at læse hvad den mon handlede om. Jeg har ikke en stærk holdning om hvorvidt det er et godt eller skidt valg, at fortsætte fortællingen om Harry, ja, man kan nærmest sige at jeg er indifferent i denne sag. Så det var med denne indgangsvinkel, at jeg startede på 'Harry Potter og det forbandede barn'. Uden urimeligt høje forventninger eller fordomme.

Da jeg startede på bogen, tog det mig lidt tid, at finde rytmen i denne manuskriptbog. Jeg er ikke vant til at læse manuskripter, så jeg skulle lige vænne mig til formen. Men da det var på plads, fløj fortællingen afsted. Det er en forholdsvis kort bog, som er hurtig at læse, idet den udelukkende består af dialog.

Jeg fandt fortællingen meget underholdende. Jeg synes, at Albus og Scorpius udgjorde et godt makkerpar, og jeg var glad for, at fortællingens udvikling tvang fjender til at arbejde sammen om at løse problemerne. Samtidig kunne jeg godt lide, at grænsen mellem 'de gode' og 'de onde' var udvisket, og at der blev vist flere nuancer af de forskellige personligheder.

Når det er sagt, følte jeg, at alting gik lidt stærkt, og jeg sad, efter endt læsning, tilbage med følelsen af, at hele dramaet havde udviklet og løst sig alt for hurtigt. Dog husker jeg mig selv på, at det ikke er en roman, men et manuskript, og at denne udviklingskurve formentlig passer rigtig fint til et teaterstykke, som skal nå at kulminere, samt afrunde fortællingen, på få timer.

På baggrund af dette, vil jeg nok aldrig betragte denne bog, som 'Harry Potter del 8', men derimod vil jeg betragte den, som præcis hvad den er: en selvstændig fortælling, produceret til et teaterstykke. så alt i alt var jeg underholdt gennem hele læsningen, det er bestemt en fin fortælling, men samtidig har jeg ikke tænkt mere på den efter endt læsning.



Jeg kaster denne bog ind i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Tid', da rejser gennem tiden udgør en stor del af plottet for denne fortælling.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar