fredag den 27. januar 2017

Tegneserier


Før jeg flyttede, havde jeg en lille tradition med, at købe en Fables-tegneserie, hver gang jeg var i nærheden af Faraos Cigarer i København. Problemet nu, er bare at jeg bor i København, så det går næppe, at jeg køber en tegneserie hver gang jeg er i nærheden, da jeg nu bor i nærheden!

Jeg er pt igang med to tegneserier, 'Fables' og 'Saga'. Jeg havde hørt så meget positivt om 'Saga', så i efteråret snuppede jeg det første hæfte med hjem, og det var virkelig godt! Det er en virkelig god historie og så er jeg helt vild med tegnestilen! Det var præcis tegnestilen, som holdt mig tilbage fra Fables i sin tid. Jeg synes ikke tegningerne tiltalte mig så meget, men hvor er jeg glad for, at jeg kom over det! Men i Saga er de meget smukke, og jeg bladrer ofte igennem hæfterne efter læsningen, bare for at se de små kunstværker, som pryder hver eneste side. Skal snart have fat i næste bind!

Kan i anbefale andre tegneserier?



2 kommentarer:

  1. De to er også blandt mine yndlings :-)
    Jeg kan godt lide de to første hæfter i The Wicked and The Divine - det tredje hæfte var jeg dog ikke så begejstret for. The Sandman-serien er også ret spændende, og så kan jeg også anbefale de to Persepolis-hæfter.


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har gået og luret lidt på Sandman, det kan være, at det skal være det næste tegneserie-projekt :) Tak for anbefalingerne :)

      Slet