fredag den 20. januar 2017

Gramhavet af Erling Jepsen


Forfatter: Erling Jepsen
Titel: Gramhavet
Serie: Familiehemmeligheder 1
Forlag: Gyldendal
Udgivelse: 2016

235 sider







Baggrund for læsningen:
Siden jeg så Erling Jepsen på Bogforum i 2013, har jeg været draget af hans tragikomiske univers. De fleste af hans skriverier tager udgangspunkt i hans eget liv og hans egne oplevelser, dog med en utydelig linje mellem virkelighed og fantasi. Denne bog er derimod udelukkende bygget på sandheden, eller som Erling Jepsen selv sagde i et interview: 'Sandheden, som jeg husker den'. Det bliver første bog i en række af flere, og den blev købt på Bogforum, hvor jeg også fik den signeret. 

Kort resumé:
Bogen er en række anekdoter, som tidsmæssigt spænder fra Erlings barndom til hans teenage-år. Erling er vokset op med sin storesøster Sanne, sin far og sin mor i byen Gram. Som efter sigende er verdens navle... ihvertfald hvis man spørger beboerne i Gram. Erling forsøger konstant at holde ro i familien, ved at holde sin far glad, som er psykisk syg, og sin søster ude af målskiven, som misbruges af faderen, samtidig med at han søger tryghed hos sin mor, som ikke altid villigt giver den. En umulig opgave for den yngste i familien.

Evaluering:
Jeg synes, at Erling Jepsen har en utrolig evne til at drage læseren ind i sin verden, ind i sin dysfunktionelle familie, uden at man ved hvordan man kom derind. Man forstår hans ironi, hans henvisninger til at der foregår ting der ikke skal foregå og hans udeladelse af detaljer og forklaringer. Måske har det noget at gøre med, at man gennem hans tidligere værker, har tiltusket sig en viden, eller en tro på, at man har en viden, om hans liv, hvilket gør det lettere at læse gennem linjerne i denne bog? Om ikke andet, er denne bog legende let at læse, idet sproget flyder, anekdoterne fanger, og humoren er lige så sort, som den plejer at være (og måske er 'plejer' et lidt stort ord fra mig, da jeg kun har læst ét andet værk fra Jepsens hånd, nemlig 'Kunsten at græde i kor').

Anekdoterne er alle fra Erling's barndom og teenage-år, med undtagelse af et par enkelte omkring hans forældres opvækst. En del af anekdoterne kan lyde, som røverhistorier, men der er ingen tvivl om, at hver og én af dem, er sandheden, som Erling husker den. Udover dette, tror jeg, at Erling er benådet med en evne, til at ændre perspektivet på en ellers lidt trist eller kedelig fortælling, så den pludselig synes interessant, hvilket man lige skal overveje før man stempler en fortælling, som en røverhistorie. Herudover er der enkelte anekdoter, hvor Erling erkender, at hans slægtninge ikke husker fortællingen, som ham, herunder en anekdote om en mand som bor i en høstak. Uanset om Erling eller hans slægtning har ret, så nød jeg at læse om manden der boede i en høstak, ligesom jeg nød, at læse samtlige af de anekdoter han har valgt at fortælle.

Idet jeg har læst 'Kunsten at græde i kor', som indeholder semi-biografiske elementer, følte jeg, at jeg kendte til en del, af det Erling Jepsen fortæller om i 'Gramhavet'. Af denne grund ser jeg utrolig meget frem til, at læse de næste bøger i denne serie, som jeg regner med, omhandler Erlings liv fra teenage-årene og derefter; for dette er en tid, jeg ikke kender så meget til.

Jeg kan bestemt anbefale andre at læse denne bog, hvis man har kunne lide Erling Jepsens tidligere værker (eller film baseret på disse). Man kan forvente sig en cocktail af sort humor, sønderjysk beskedenhed og en dybt dysfunktionel familie. Jeg ved ihvertfald, at jeg snart skal have læst 'Den sønderjyske farm', som står ulæst på min reol.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar