søndag den 8. januar 2017

Dracula af Bram Stoker

Forfatter: Bram Stoker
Titel: Dracula
Forlag: Canterbury Classics
Udgave: Wordcloud Classics
Udgivelse: 1897 (denne 2012)

365 sider







Baggrund for læsningen:
Jeg har længe gerne ville læse 'Dracula'; måske kom jeg på idéen første gang jeg læste 'Tidskortet' af Felix J. Palma, hvor Bram Stoker har en lille rolle. Ihvertfald har den stået længe på min læseliste, og siden jeg var i Berlin i efteråret 2015, har jeg også ejet bogen i den fine, silkebløde udgave fra Canterbury Classics. Jeg satte dog ikke tænderne i den før sidst i oktober sidste år, og så lå den længe og blev kun læst i fra tid til anden.

Kort resumé:
Jonathan Harker er rejst til Transsylvanien for at hjælpe Grev Dracula med et huskøb i London. På Jonathan's rejse møder han mange, som forsøger at tale ham fra besøget, men først da Jonathan befinder sig på Draculas slot, går det langsomt op for ham, at tingene ikke er som de ser ud, og at han er i stor fare. Jonathan's forlovede Mina bekymrer sig i England, om den manglende korrespondance fra Jonathan, men får snart mere alvorlige problemer at spekulere på, da hendes veninde Lucy bliver syg. På Lucys hals dukker to prikker op, og hun synes konstant at tabe blod. Dr. Seward søger hjælp hos hans gode ven Dr. Van Helsing, for at finde årsagen til denne mystiske sygdom.  

Evaluering:
Efter at have læst denne bog, må jeg erkende, at jeg vidste meget lidt om den oprindelige historie om Grev Dracula. Så godt som ingenting. Derfor var det en kæmpe oplevelse endelig at få læst fortællingen. Det giver mig en umådelig tilfredshed, når jeg endelig får de oprindelige fortællinger på plads, det føles som om, at jeg er blevet klogere. Hvilket jeg vel egentlig også er.

Bogen er bygget op omkring dagbøger, breve, og enkelte avisartikler, fra en række forskellige personer, herunder Jonathan Harker, Mina, Lucy, Dr. Seward og Dr. Van Helsing.

'Dracula' fik en forrygende start, da jeg begyndte at læse den. Den første del omhandler udelukkende Jonathan's oplevelser på Grev Draculas slot, og er derfor fortalt igennem Jonathan's dagbog. Det er her vi får de første ledetråde om Draculas virkelige identitet, detaljer omkring slottet og Jonathan's spændende opdagelser. Under denne del var jeg oprigtigt spændt på, at se hvordan det ville gå Jonathan. Herefter følte jeg, at fortællingen tabte pusten. Så snart vi forlod Draculas slot, begyndte fortællingen at køre lidt i ring, det blev en anelse kedeligt og jeg mistede det gode læseflow. Begivenhederne tog igen fart henimod den sidse tredjedel af bogen, hvilket var forfriskende, men jeg blev aldrig helt så investeret, som jeg var i den første del af fortællingen.

Jeg er begejstret for, at bogen fremviser en stærk kvindeskikkelse, Mina, som har en stor rolle gennem hele bogen. Mina er en organisator og strateg, hvilket mændene får glæde af flere gange i løbet af fortællingen, og det er rart at se, at Stoker bryder en smule ud af rammerne, for datidens kvindesyn.

Jeg ville gerne have hørt mere om Grev Dracula, mere om slottet og mere om hans fortid, mere om hvorfra Van Helsing har sin viden. Men her er jeg nok lidt farvet at hvordan jeg læser nutidige romaner og hvad mine forventninger er til dem. Denne fortælling er over 100 år gammel, og man må selvfølgelig forvente, at læsere har forandret sig. Idag vil det være typisk at stille spørgsmålstegn til overnatulige væsener, hvem er de, hvor kommer de fra, hvordan lever de. Læseren skal med andre ord overbevises om, at dette væsen kan eksistere. Man får svar på en del af disse spørgsmål omkring Dracula, men ikke alle, og jeg tror måske ikke, at læsere stillede sig lige så kritisk op omkring dette for 100 år siden, da denne bog endnu var nytænkende og original. Jeg er overbevist om, at der var en større accept af det uvisse end der er idag. Idag skal ting bevises.

Efter min succes med at høre 'Jane Eyre' som lydbog, hørte jeg ligeledes nogle enkelte kapitler af 'Dracula' på nogle køreture. Jeg brugte samme app (Librivox), men her var jeg knap så heldig. Ved hvert kapitel skiftede det til en ny fortæller, og her gik jeg både fra optagelser der lød som om de var optaget fra bunden af en brønd, til stærke accenter (herunder indisk), som gjorde det svært for mig at følge det engelske sprog, som blev talt. Så det droppede jeg hurtigt og holdt mig til at læse i den fysiske udgave.

Jeg synes, alt i alt, at 'Dracula' var en god bog, omend den var tung for mig at komme igennem. Den var i den grad værd at læse, og jeg føler mig beriget af nu, at kende oprindelsen af myten Dracula (og her taler vi selvfølgelig ikke oprindelsen til Stokers idé, omend jeg vildt gerne vil se Branslottet i Transsylvanien!).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar