lørdag den 30. december 2017

Kvinden i Toget af Paula Hawkins

Forfatter: Paula Hawkins
Titel: Kvinden i toget
Orig. titel: The Girl on the Train
Forlag: Gyldendal
Udgivelse: 2015

391 sider






Baggrund for læsningen:
Tæt på hvor jeg bor er der en bogskab. Et bogskab hvor man kan stille de bøger, man ikke har lyst til at eje mere, og til gengæld tage en bog, som en anden ikke har haft lyst ti at eje. I dette bogskab stod 'Kvinden i toget' for noget tid tilbage. Det er en bo, som har fået en hel masse omtale tilbage til udgivelsen, og som sidenhen er blevet filmatiseret. Jeg snuppede straks bogen, da jeg tænkte den ville passe godt til 'Deweys Readathon' her i efteråret hvor jeg satte mig for at læse den.

Kort resumé:
Rachel holder øje med det tilsyneladende perfekte par, hvis hus toget kører langsomt forbi til og fra London hver dag. Rachel har en klar forestilling om hvordan parret lever og hvor højt de begge elsker hinanden, til forskel fra Rachels eget ulykkelige ægteskab som endte i en skilsmisse, som hun har svært ved at komme sig over. Rachel drikker for meget, og har mistet grebet om sit eget liv, men nyder at holde øje med det perfekte par. Men hvad sker der den dag, hvor de ikke ser så lykkelige ud, og hvad sker der den næste dag hvor kvinden er forsvundet? Hvad har Rachel set, som kan bruges som vidneforklaring, og er Rachel overhovedet et pålideligt vidne? 

Evaluering:
Jeg var utrolig spændt på denne bog, da fortællingen har delt vandene. Nogle er vilde med den, nogle hader den. Jeg er på det første hold. Jeg synes den var helt vildt spændende og helt vildt interessant. For hvad er det egentlig der er sket, og hvor meget af Rachels oplevelse kan man egentlig stole på.

Rachel er ikke en typisk hovedrolleindehaver. Hun er en kvinde som har givet lidt op på sit eget liv, hun er alkoholiker. Som sådan, var hun ikke en person jeg holdt af, mere en person jeg havde lidt ondt af, men hele fortællingen igennem var jeg investeret i hendes liv, og havde et stort ønske om, at hun ville tage sig sammen. Det betød noget for mig, at hun skulle få styr på sit liv.

Samtidig med, at jeg synes fortællingen var vildt spændende, så var den også hjerteskærende, da Rachel er en trist skæbne. Hun bliver besat af en anden kvindes liv, som hun ønskede hun selv levede, og mister fornemmelsen af hvad der er virkeligt og hvad hun selv har forestillet sig. Og hvor er det i bund og grund trist.

Min eneste anke ved bogen er, at jeg synes twistet kom lidt for hurtigt, og at slutningen dermed afslørede sig selv for tidligt. Jeg ville have elsket at være i uvished lidt længere, for så at få en kæmpe overraskelse. Istedet kunne jeg stykke det sammen lidt efter lidt, og overraskelsen blev dermed ikke så overraskende.

Men altså, jeg kunne virkelig godt lide bogen, og vil helt sikkert gerne læse mere af Paula Hawkins. jeg så et interview med hende om hendes nye bog 'Det dybe vand' på Bogforum. Bogen lød interessant nok, så mon ikke den skal læses i nær fremtid...


søndag den 24. december 2017

Glædelig jul


Lige som de forrige år, er december gået alt for stærkt, og jeg føler slet ikke at jeg når al den julehygge, som jeg gerne vil. Men om jeg føler mig klar eller ej, så er det nu d. 24. december, og julefreden er ved at indfinde sig i mit sind. 

Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul!

lørdag den 23. december 2017

Rejsen til Julemandens Værksted af Sabrina Mose

Forfatter: Sabrina Mose
Titel: Rejsen til Julemandens Værksted
Forlag: Mellemgaard
Udgivelse: 2014 (denne 2015)

Hørt som lydbog: 7 t. 27 m.
Oplæst af Mikkel Hansen







Der nåede lige at snige sig en enkelt julebog mere på jule-læselisten, da jeg i sidste uge manglede en lydbog til at høre i bilen. Jeg faldt over denne julefortælling på e-reolen, og tænkte at den ville passe sig godt til decembers køreture.

Fortællingen handler om ungnissen Filur, som bliver kaldt til Julemandens værksted. Det er en lang rejse, og Filur er usikker på hvad det er Julemanden skal bruge ham til, da han er en helt almindelig nisse. Det viser sig dog snart, at rejsen ikke blot er lang, men også farefuld, og at Filur får brug for al den hjælp han kan få på turen. Efterhånden som rejsen skrider frem, bliver det klart for Filur at julen er fare, og at det er op til Filur at redde den.

Denne julehistorie har det hele: Nisser, trolde, feer, talende dyr og hekse. Det er en eventyrlig fortælling, som jeg nød at lytte til her i julen. Jeg synes at den var både velskrevet og velfortalt (da jeg jo hørte den som lydbog). Nissen Filur er ukendt med de fleste af de farer der venter ham, og selvom han er en meget heldig nisse, så synes jeg at fortællingen beholder sin troværdighed. 

Fortællingen er delt op i 24 kapitler, og er sådan en fortælling, som jeg tror de fleste børn ville synes var alletiders at få læst højt, samtidig med at oplæseren kan nyde fortællingen.



lørdag den 16. december 2017

Julebestiariet af Benni Bødker og John Kenn Mortensen

Forfatter: benni Bødker
Illustrator: John Kenn Mortensen
Titel: Julebestiariet
Forlag: Cobolt
Udgivelse: 2017

107 sider







Her på de seneste er jeg blevet ret interesseret i John Kenn Mortensen illustrationer, så da jeg så at denne bog udkom denne vinter, blev jeg straks nysgerrig. Da bogen blev promoveret på Bogforum i år, planlagde jeg, at jeg skulle finde den og prøve at bladre lidt i den. Skæbnen ville, at da jeg bevægede mig mod standen, stod de to herrer Benni Bødker og John Kenn Mortensen på Børnescenen og fortalte om bogen. Jeg besluttede mig hurtigt for at købe bogen, og fik efterfølgende bogen signeret af begge bagmænd, og jeg må sige, at det simpelthen er den fineste signering (se nederste billede).

Julebestiariet består af en kort introduktion til 24 monstre der kommer frem til jul. Hvert monster er inddelt i en fareklasse, samt har en beskrivelse af signalement og hvor i verden man vil kunne støde på dem. Man kan vælge at læse om ét julemonster pr. dag i december frem til d. 24 december, hvilket jeg tydeligvis ikke har gjort. Men jeg elsker idéen!

Jeg er simpelthen vild med illustrationerne i denne bog. Jeg synes at John Kenn Mortensen er en fantastisk tegner, og han forstår virkelig at få uhyggen frem på hver en side i bogen. Se bare hvordan 'Julebukken' har ændret karakter på nedenstående billede.


Med de fleste skrøner og traditioner, har man det med at huske på alt det gode, hyggelige og rare, men de fleste fortællinger har også en mørk side. I denne bog kan man læse om både den gode og den mørke side, af mange juleskrøner, som fortælles verden over. Der er heriblandt utrolig mange forskellige udlægninger af en slags julemand rundt omkring i verden, som altid kommer med gaver til de artige børn, men som har lidt forskellige strategier for afstraffelse af de uartige. Det er et farverigt katalog fra at blive slået med et birkeris til at få sprættet maven op, som fyldes med halm (dette sker dog kun for de virkelig uartige børn). Det er interessant at læse om de mange fortællinger, som formentlig er udsprunget fra den samme og jeg havde lyst til at læse mere. Denne bog henvender sig til børn, som formentlig synes, at tekstmængden er helt perfekt. Men for mig, er jeg nysgerrig efter at høre meget mere om de forskellige skrøner.

Det er en virkelig fin bog, som helt sikkert kan skræmme de fleste børn til at opføre sig ordentlig i december, eller som minimum undgå monstrene ved at bruge bogens 'Tip til overlevelse'. Bogen kan helt sikkert anbefales til de (u-)hyggelige, mørke december-aftener.



tirsdag den 12. december 2017

December, december


Tænk engang at vi allerede er nået til den 12. december. December er en måned, som jeg altid ønsker varer ved, men som alligevel ender med at flyve afsted. Jeg har altid vilde planer for al den julehygge jeg skal nå, men når sjældent særlig meget af det. Dog er der altid tid til en lille smule 'jule-litteratur' hvert år, og det er der ikke ændret på i år. 

Jeg er godt igang med 'Julebestiariet' af Benni Bødker og John Kenn Mortensen, og den er virkelig hyggelig. Herudover vil jeg rigtig gerne nå en fortælling i min totalt julede samling 'A Christmas Carol and other Christmas Stories' af Charles Dickens. Jeg har planer om at læse 'The Chimes' (som vist også var planerne sidste år :/ ), som en hyggelig stemningsgiver til december.

Læser i nogle gode julebøger?

tirsdag den 5. december 2017

Enke i et år af John Irving

Forfatter: John Irving
Titel: Enke i et år
Orig. titel: A Widow for One Year
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 1998 (denne 2009)

534 sider







Baggrund for læsningen:
John Irving er nok den forfatter jeg har læst flest bøger af. Jeg er draget mod hans fantasifulde, og sommetider bizarre, fortællinger, om menneskeskæbner der er helt ud over det sædvanlige, og samtidig helt almindelige. Alligevel går jeg ofte i stå midt i hans bøger, og det tager mig måneder at komme igennem dem. Måske fordi de bliver så tunge af alle de bihistorier og al den ekstra information man får, som ikke nødvendigvis driver fortællingen fremad eller måske fordi jeg sommetider kører træt i personerne undervejs. Uanset hvad, føler jeg altid, når jeg er færdig med bøgerne, at det har været en af de større læseoplevelser.

Kort resumé:
Ruth mistede sine to brødre før hun selv blev født, hun voksede op hos sin far, som er en kendt børnebogsforfatter og afhængig af at forføre ensomme kvinder, og hendes mor forlod familien da hun var fire år gammel. Som tredive-årig er Ruth en anerkendt forfatter, og prøver stadig at finde sig til rette i livet, da hun møder den middelmådige forfatter Eddie, som kan fortælle om en anden side af hendes mor, end hendes far var istand til.

Evaluering:
Jeg må sige, at 'Enke i et år', var en af de bedste bøger jeg har læst fra Irving. Jeg kunne virkelig godt lide persongalleriet, og jeg kunne godt lide handlingsforløbet. Alligevel løb jeg ind i en mur midtvejs (som altid), men hørte den sidste halvdel som lydbog, og det fungerede super godt. Det var som om, at det fik sparket lidt gang i fortællingen igen, og da jeg først kom igang igen, kunne jeg næsten ikke stoppe.

Fortællingen om Ruths forældre og den altoverskyggende sorg der følger med det at miste børn, var virkelig interessant og rammende. Ruth som barn er en virkelig skøn karakter, og jeg synes egentlig at det holder nogenlunde ved i hendes voksne udgave. Irving har nogle gange tendens til at fremvise så mange dårlige sider hos sine karakterer, at jeg får svært ved at holde af dem, men det var ikke tilfældet ved Ruth. Ligeledes er Eddie en ret sympatisk karakter, på trods af hans lidt sørgelige eksistens. Egentlig var der i denne fortælling, kun én karakter jeg virkelig ikke brød mig om, og det var Ruths veninde, som jeg godt kunne have undværet i fortællingen.

Jeg synes Irving er lykkes med en helstøbt fortælling, som følger det spor han har lagt ud, og derfor kommer til at virker harmonisk. Jeg synes at Irving sommetider afbryder sin egen fortælling, og går mystiske veje, som ikke nødvendigvis hænger godt sammen med hovedplottet, men det er ikke tilfældet i denne fortælling. Jeg kan se den røde tråd, og den var på intet tidspunkt forsvundet for mig undervejs i læsningen.

Jeg hørte jo cirka halvedelen af bogen, som lydbog på Ereolen, og jeg må sige, at det var en af de bedre oplæsere der fortalte denne fortælling. Oplæseren var Tove Skaarup, som hermed har fået en anbefaling med på vejen.

De fortællinger som står klarest i min hukommelse, som værende de bedste Irving-bøger jeg har læst er 'Æblemostreglementet', 'Verden ifølge Garp og 'Hotel New Hampshire', men jeg synes bestemt, at 'Enke i et år' kan få en plads i denne samling.


Denne bog indgår i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Hovedstæder', da en stor del af fortællingen foregår i Amsterdam, som spiller en stor rolle i fortællingen.

torsdag den 23. november 2017

Through the Woods af Emily Carroll

Forfatter: Emily Carroll
Titel: Through the Woods
Forlag: McElderry Books
Udgivelse: 2014

Graphic novel








Lige inden efterårets Deweys Readathonløb af stablen, var jeg et smut i Faraos Cigarer, for at krydre min læsebunke lidt. Jeg havde forinden tænkt, at jeg ville købe 'Through the Woods', da jeg havde læst en del positive anmeldelser af den lille bog og fordi den passede godt ind i mit oktober-tema.

Bogen er en graphic novel indeholdende fem korte fortællinger, som efter sigende skulle få det til at løbe koldt ned af ryggen. De fem fortællinger er sat i fem forskellige rammer, dog alle med et bindeled til skoven.

Nu er jeg temmelig let at skræmme, og jeg må sige, at jeg synes disse korte fortællinger var pænt creepy. Jeg ville have læst dem om aftenen til Deweys Readathon, men endte med at læse dem morgenen efter, og måske var det meget godt for mig at læse dem i dagslys. Min fantasi er meget veludviklet, når det gælder om at skræmme mig selv, og fortællingerne slutter alle, uden en reel afklaring, hvilket giver frit løb til fantasien. Fortællingerne var temmelig spøjse, på sin egen særprægede facon, og jeg synes at det fungerede for mig.

Illustrationerne, som næsten er en vigtigere del af fortællingerne end teksten, er fine og stemningsfulde, og fuldender den mystiske og uhyggelige stemning, som fortællingerne skaber. 

Bogen er meget hurtigt læst, da tekstmængden er minimal, og læsehastigheden begrænser sig til hvor længe man sidder og beundrer illustrationerne. Jeg kan anbefale bogen, hvis man har lyst til en lidt uhyggelig og spøjs oplevelse til en mørk aften.



Denne bog indgår i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Natur', da skoven indgår, som et gennemgående tema, hele bogen igennem.

søndag den 19. november 2017

Bogforum 2017 - Lørdag


Sidste lørdag drog jeg afsted mod årets Bogforum i Bellacenteret med en veninde. Det er en begivenhed jeg ser frem til hvert år, og igen i havde jeg været så heldig at få adgangsbilletten af Arnold Busck. Der var ikke så mange interviews på programmet, som jeg brændte meget stærkt for at se, men der var en hele del, som jeg fandt interessante. Så jeg tog afsted med en meget afslappet indstilling til hvor mange interviews jeg ville nå at se. 

Som altid var der rigtig mange mennesker, og jeg tror faktisk at  lørdag er den mest travle dag. Jeg foretrækker at være afsted om søndagen, som er en anelse mere rolig, men i år passede lørdag bare bedre. Jeg havde sat kryds ved en hel del arrangementer, som tilfældigvis alle blev afholdt på Lindhardt & Ringhofs scene, men der var simpelthen så overfyldt med mennesker, at jeg ikke rigtig kunne hverken se eller høre noget. Så jeg droppede en del af de første interviews, til fordel for at gå rundt og se på alle de spændende stande. Hvis vi ser bort fra den utrolige mængde mennesker, så er det virkelig en af mine yndlings-beskæftigelser til bogforum, at gå rundt og se på alle bogskattene og gøre nogle gode bogkup.

Jeg vovede mig dog tilbage til Lindhardt og Ringhofs scene, da Peter Lund Madsen gik på, for at fortælle om sin nye bog om hjernen, som dog ikke er udkommet endnu. Jeg kunne ane manden i det fjerne, og svagt høre det meste, men ærlig talt, fik jeg ikke meget ud af det.

Herefter gik jeg ind i børnebogsområdet, hvor der straks var mere luft. Jeg var på jagt efter 'Julebestiariet', som jeg gerne ville bladre lidt i, for at vurdere et eventuelt køb, som kunne blive signeret af de to herrer Benni Bødker og John Kenn Mortensen. Da jeg kom hen til standen, stod de tilfældigvis på Børnescenen og fortalte om bogen, så jeg sluttede mig straks til tilhørerne. De var meget underholdende, og kom frem til følgende gode råd i december: Vær flittig og flink, rejs ikke til Island og saml ikke spildte madrester op fra gulvet. Herefter kom de ud i en længere forklaring om at det måske var sikrere, at tabe lidt mad på gulvet med vilje, måske endda lige hælde lidt sovs ned på gulvtæppet (til de fleste forældres rædsel vil jeg tro). Det var et superfint interview, og jeg gik da også hen og købte bogen efterfølgende,samt fik den signeret. John Kenn Mortensen tegnede endda en lille behåret edderkoppe-fidus i bogen. Den bog ser jeg fem til at læse i snarest!

En af de forfattere jeg havde sat et kryds ved var Paula Hawkins, da jeg for nylig har læst 'Kvinden i toget', som jeg fandt rigtig god. Hun er ude med en ny bog 'Det dybe vand', som hun skulle fortælle lidt om. Hun blev dog også udspurgt om sin tidligere roman, hvilket formentlig er uundgåeligt med sådan en succes i rygsækken. Jeg fandt det meget interessant at høre om hendes syn på filmen, samt hvordan hun forestillede sig karakterne. Herudover synes jeg dog ikke at det var det mest interessante interview, da det virkede lidt stift og ikke rigtig kom under overfladen.


Dette næste interview var til gengæld utroligt nærværende og livligt. Det var Flemming Pless der interviewede Hella Joof, omkring hendes nye udgivelse 'Båven om Gud', og de lagde fantastisk godt ud, med at Flemming Pless gjorde det behageligt for Hella, så hun kunne ligge i sofaen, med skoene af og slappe af. De havde en utrolig god kemi, og hele interviewet emmede af kærlighed og komik. Hella har noget på hjerte i sin nye bog, og hun havde alle tilhørernes opmærksomhed når hun delte ud af sine velmenende råd, og kærlige bemærkninger.



Udover nogle enkelte interviews hvor jeg dumpede ind midtvejs og hørte en smule, blev det ikke til flere end de ovennævnte. Jeg tror faktisk at dette år, var det hvor jeg besøgte færrest forfatter-interviews, men til gengæld kom jeg godt rundt i hallerne, og kigget på en masse spændende stande.


Jeg købte meget få bøger, men til gengæld fik jeg en del, så jeg slap ikke for trætte ømme skuldre. Jeg købte 'Julebestiariet' af Benni Bødker og John Kenn Mortensen, med den fineste signering. Herudover købte jeg 'Norwegian Wood' af Haruki Murakami. Herudover fik jeg købt nogle gaver, som af samme årsag ikke bliver vist frem her på bloggen.

Jeg var forbi Arnold Busck's stand, som var så søde at give en fin goodiebag, med nogle virkelig fine ting i. Foruden chokolade (som devsærre ikke overlevede i komplet stand til billedet), blyanter, blad og bogmærke, var der tre bøger i nettet. 'På Bornholm må man græde overalt' af Martha Flyvholm Tode, 'Tilbage til Black Rabbit Hole' af Eve Chase og den fineste notesbog, udformet som en bullet journal, hvor forarbejdet dog er lavet for én, og alt hvad man skal gøre er at plotte egen info ind. Det var nogle super fine bøger, og jeg glæder mig til at læse dem. Notesbogen kommer videre til min veninde, som var meget interesseret i den, da jeg simpelthen ikke får den udfyldt, så længe jeg har min Bullet Journal.

Det var en super dejlig dag, hvor jeg fik oplevet en masse spændende. Det blev ikke til så mange forfatter-interviews og signeringer, men til gengæld havde jeg masser af tid til at gå rundt og indsnuse stemningen.

tirsdag den 14. november 2017

Hvide spor af Emelie Schepp

Bogen er sponsoreret af Politikens forlag
Forfatter: Emelie Schepp
Titel: Hvide spor
Orig. titel: Vita Spår
Forlag: politikens forlag
Udgivelse: 2015 (denne 2016)

375 sider






Baggrund for læsningen:
'Hvide spor' er efterfølgeren til 'Mærket for livet' som jeg læste tidligere på året. Jeg modtog begge bøger, som var sponsoreret fra forlaget, da jeg deltog i et blogger-event i marts. Jeg læste 'Mærket for livet' kort tid efter, og blev ret imponeret af denne krimi, så jeg har hele tiden vidst at jeg ville fortsætte i serien.

Kort resumé:
Jana Berzelius kommer på en ny sag, da en thailandsk kvinde med maven fuld af narkotika, dør i et tog. Jagten går ind på at finde thailænderens rejseledsagerske, som forsvinder inden politiet ankommer. Der anes snart, at de to kvinder har været brikker i et omfattende narko-kartel i byen. Jana har dog også sine egne problemer at slås med, da hun higer efter viden om sin glemte fortid, men samtidig, for alt i verden, vil holde den skjult for omverdenen.

Evaluering:
Fortællingen fangede mig i samme grad som den forrige i serien, og jeg var underholdt gennem hele læsningen. Dog er der nogle brister i denne bog, som ærgrer mig lidt. Der er enkelte dele af historien, som jeg ikke synes hænger så godt sammen, og så er det som om at slutningen er lidt for let. Det er svært at rode sig ind i mord- og narkosager, rende rundt på samtlige gerningssteder, og stadig ikke blive forbundet med noget af det der sker. Det er dog præcis det der sker med vores hovedperson i denne bog, og det virker bare ikke rigtig troværdigt.

Men der er noget som giver mig lyst til at blive ved med at læse. Jeg synes som udgangspunkt, at det er et intelligent plot, på trods af bristerne, og jeg kan rigtig godt lide persongalleriet i serien. Personerne er enormt forskellige fra hinanden, men giver alligevel meget godt udtryk for hvordan en 'normal' arbejdsplads ville se ud. Derudover kan jeg godt lide at dialogen virker naturlig. 

På trods af, at opsætningen af fortællingen ligner lidt den forrige, og man kommer lidt let omkring slutningen, så holdt bogen mig fanget fra start til slut, og jeg skal bestemt læse det tredje bind i denne serie.

torsdag den 9. november 2017

Bogforum 2017 - Programmet


Så går årets store begivenhed løs imorgen, nemlig Bogforum! Jeg har været så heldig, at få en invitation af Arnold Busck og tager afsted med en veninde på lørdag. Jeg er sikker på, at det bliver helt vildt hyggeligt! Egentlig syntes jeg ikke, at der var så mange forfatter-interviews som fangede min opmærksomhed, da jeg så programmet første gang, men efter jeg fik markeret hvad jeg gerne ville se var listen faktisk ret lang... Jeg når helt sikkert ikke dem alle, og der skal også være tid til bare at gå rundt og nyde alle standene i de store haller, men følgende er hvad jeg vil gå efter:

Maren Uthaug som er aktuel med 'Hvor der er fugle'
Jeg har aldrig læst noget af Maren Uthaug, men har læst så mange gode anmeldelser, at jeg er blevet lidt nysgerrig på hendes forfatterskab.

Katja Berger som er aktuel med 'Sjælehenteren'
Jeg læste med på Katjas bogblog i flere år, inden hun sprang ud som forfatter, så jeg synes faktisk at det er helt hyggeligt, at følge med i forfatter-karriere.

Sissel-Jo Gazan som er aktuel med 'Blækhat'
Jeg har kun læst 'Dinosaurens Fjer'. og det er ved at være mange år siden, men der har været så meget positiv omtale af hendes nye bog, så det kunne godt være en jeg kunne finde på at købe og få signeret.

Hella Joof som er aktuel med 'Båven om Gud'
Bogen skulle være rigtig sjov og fin, og Hella Joof er en af de personligheder, som bare altid har været fremme i medierne hele mit liv. Det kunne helt sikkert være sjovt at se hende fortælle om sin nye bog.

Peter Lund Madsen som fortæller om hjernen
Hjernen er fantastisk spændende, og Peter Lund Madsen er utrolig underholdende. Whats not to like?

Han Kang som er aktuel med 'Vegetaren'
Det er også en af de forfattere og bøger, som er kommet frem i år, og som er blevet omtalt i meget positive vendinger. Måske den også skulle med hjem....

Paula Hawkins som er aktuel med 'Det dybe vand'
Jeg læste 'Kvinden i toget' under dette efterårs readathon, og jeg synes at den var rigtig god. Så jeg er meget interesseret i at høre om hendes nyeste bog.


Skal i til Bogforum? og er der noget i bare SKAL se?

lørdag den 4. november 2017

Mumitrolden - De tre første romaner af Tove Jansson

Forfatter: Tove Jansson
Titel: Mumitrolden - De tre første romaner
Forlag: Carlsen
Udgivelse: 2008 (denne 2016)
De tre romaners første udgivelse, hver for sig, var i hhv, 1945, 1946, 1948.

276 sider





Mumitroldene som bogform var ikke en del af min barndom, men det var tegnefilmene til gengæld. Jeg vil tro, at det var en af mine yndlings tegnefilm, som kom på TV. Det var et sandt sammensurium af finurlige væsner, glade farver og munterhed. Det var først da jeg blev ældre, at jeg fandt ud af at der rent faktisk var nogle bøger og tegneserier bag tegnefilmen. Til min fødselsdag fik jeg 'Mumitrolden - De tre første fortællinger', som jeg virkelig længe har set frem til at læse.

Bogen består af de tre første romaner, som Tove Jansson skrev om troldene og alle deres venner:

De små trolde og den store oversvømmelse
Mumitrolden og Mumitroldens mor er på vandring i søgen efter et sted at slå sig ned. Herudover vil de gerne finde Mumitroldens far, som er rejst ud i verden med Hatifnatterne. Men vejen er lang og ikke helt ufarlig, men undervejs får de mange venner, som hjælper dem.

Kometen kommer
Mumitrolden, hans far og mor, samt det lille dyr Snif, bor i Mumidalen, hvor alt ånder fred. Lige indtil en dag, hvor alt er dækket af støv, og der varsles en katastrofe. Mumitrolden og Snif rejser ud for at finde ud af, hvad der er på færde, og her møder de blandt andet de velkendte karakterer Mumrikken, Snorken og Snorkfrøkenen. 

Troldkarlens hat
Vinterhiet er forbi, og det er forår i Mumidalen. Mumitrolden, Mumrikken og Snif finder en høj hat, som viser sig at besidde magiske kræfter, som skaber flere problemer i Mumidalen. Mumrikken tager på en vandring og Tofslen og Vifslen dukker op i Mumidalen med en mystisk kuffert.


Når man læser de tre romaner, kan man tydeligt mærke udviklingen af universet, der sker undervejs. Det var særligt i den tredje roman, at jeg kunne mærke den stemning, som jeg på sin vis husker fra min barndom. I denne tredje roman er de fleste væsner, som jeg kan huske, etableret i fortællingen, og Tove Janssons illustrationer afspejler den tegnefilm jeg husker.

Jeg synes det er så rart at genopleve barndommens fortællinger, og denne bog giver mig et tilbageblik på historier jeg kender. Samtidig giver den mig en anden indsigt end hvad jeg fik af tegnefilmene, nemlig Tove Janssons humor og skarpe personskildringer. På sin vis kan hvert væsen tilskrives 1-2 egenskaber, som fremgår i de fleste mennesker.

Jeg er vild med Mumis univers, og glæder mig til at læse de tre næste fortællinger.


Denne bog indgår i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Frihed', som er indbegrebet af Mumifamilien, som rejser ud når de har lyst, og ikke mindst Mumrikken, som er en sand eventyrer, der ikke kan opholde sig samme sted alt for længe, før udlængslen melder sig.

torsdag den 2. november 2017

Forfatter-interview på Den Sorte Diamant: Junot Díaz

Det Kongelige Bibliotek var så venlige at tilbyde to billetter til deres forfatter-arrangement i mandags, hvor Junot Díaz gæstede scenen. Jeg kendte ikke til forfatteren Junot Díaz da jeg modtog mailen, men efter en kort søgning, fandt jeg frem til, at han lød som en rigtig interessant forfatter. Han er opvokset i Den Dominikanske Republik, bor i USA og har vundet Pulitzer-prisen for sin roman 'Oscar Wao & hans korte og forunderlige liv'. Hans forfatterskab fokuserer på livet som immigrant, og fokus for interviewet var kolonialisme, racisme og migration, hvilket lød så spændende, at jeg takkede ja til billetterne.

Med en veninde under armen, drog vi afsted til Den Sorte Diamant. Selvom jeg kan se diamanten fra min altan, har jeg paradoksalt nok aldrig været indendørs, men det fik jeg lavet om på i mandags. Det er et smukt bibliotek, og Dronningesalen, som vi sad i var enormt flot.


Junot Díaz var i samtale med journalist Lotte Folke Kaarsholm, som gjorde det helt okay. Men da Junot Díaz begyndte at tale, fangede han straks salens opmærksomhed. Jeg var vildt imponeret over hans vid og hans indsigt i verden. Hans kritik af hvordan vores samfund er bygget op, blev fulgt op af den ene skarpsindige bemærkning efter den anden, som virkelig fik sat gang i tankerne. 

'A predator never remember' - Junot Díaz

Han fortalte om sin opvækst i Den Dominikanske Republik, hans flytning til USA, hans syn på Danmark og immigration, og ikke mindst hans syn på minoriteter i verden. Det var store emner han kom omkring, og han mestrede dem uden berøringsangst, og med en hel masse på hjerte. I en tid hvor immigration fylder så meget i verden, ikke mindst Danmark, tilføjede Junot Díaz et frisk synspunkt til debatten, som fokuserede på medmenneskelighed, ansvarlighed og rimelighed. 

'Gratitude chokes the truth out of people' - Junot Díaz

Jeg gik derfra med en masse nye tanker, som var blevet plantet i mit hoved af en mand, som jeg intet kendte til få timer forinden. Og det er virkelig det bedste ved denne type arrangementer, man ved aldrig helt hvad man får ud af det, men man kan være ret sikker på, at man bliver en lille smule klogere. 

Og en vigtig note: Han var vild med dystopier og gav to anbefalinger, som i selvfølgelig ikke skal gå glip af, nemlig 'Dawn' af Octavia Butler og 'V for Vendetta' af Alan Moore.

torsdag den 26. oktober 2017

Pigen der elskede Tom Gordon af Stephen King

Forfatter: Stephen King
Titel: Pigen der elskede Tom Gordon
Orig. titel: The Girl Who Loved Tom Gordon
Forlag: Egmont (bogklubs-bog)
Udgivet: 1999 (denne 2000)


217 sider






Baggrund for læsningen:
I sommers var der et lille loppemarked i gården hvor jeg bor, og her fandt jeg blandt andet 'Pigen der elskede Tom Gordon' af Stephen King. Bogen var en lille god størrelse, og da jeg længe gerne har ville forsøge mig med lidt flere af Kings bøger, og det faktum at den passede til de andre King-bøger jeg ejer, så købte jeg den. Det var som sådan ikke en bog jeg kendte så meget til, men den lød spændende. I forbindelse med efterårets Deweys Readathon, hvor jeg forsøgte at finde nogle bøger, som passede ind i et oktober-tema, gerne med lille uhygge, tænkte jeg at denne bog kunne være god at tilføje læsestakken.

Kort resumé:
På en udflugt, farer 9-årige Trisha vild i skoven, da hun vil gå lidt afsides og tisse. Hendes mor og bror var optaget af et skænderi, da Trisha besluttede sig for at forlade stien, og pludselig kan hun ikke finde tilbage. Dette bliver starten på en sindsoprivende oplevelse for Trisha, som befinder sig mutters alene i en stor skov, med intet andet end sine forestillinger, mareridt og hvad der ellers befinder sig i skoven, som selskab.

Evaluering:
Bogen er som sådan ikke uhyggelig, men er mere et psykologisk drama, som skaber en dyster stemning. Tankerne ledes straks hen til hvordan man selv ville forholde sig til at være faret vild i en stor mørk skov. Samtidig er Trisha kun et barn, og det gør det på mange måder til en hjerteskærende fortælling.

Igennem bogen gennemlever man alle former for sindstilstande, man kan forestille sig at være i, gennem Trishas sind. Panikken når man opdager man er faret vild,  rædslen når man opdager man skal tilbringe natten alene i skoven, smerten når man triller ned af sin første skrænt dækket af myggestik og hvepsestik, kampgejsten da man mener at have en plan, og fortabelsen da man indser, at der er meget lille chance for, at nogle finder én før det er for sent. Bogen virker på mange måder som et tankeeksperiment; hvor meget skal man igennem før man giver op, hvor længe kan man tro på at man har en chance.

På trods af det rædselsvækkende scenarie, som lille Trisha befinder sig i, havde jeg svært ved at leve mig fuldstændig ind i fortællingen. Måske fordi jeg hele tiden var sikker på, at Trisha nok skulle klare den. Dette var dog ikke på noget tidspunkt givet, men af en eller anden grund var jeg overbevist om, at hun nok skulle blive reddet. Jeg vil ikke skrive her, om jeg fik ret i min antagelse, da det ville være en stor spoiler, men fordi jeg havde fået denne opfattelse, hindrede det mig i, fuldt ud at hengive mig til Trishas fortvivlelse. Og det var egentligt lidt ærgerligt. Trods dette, synes jeg det var en spændende bog, som fortjener en stor anbefaling herfra.



Denne bog indgår i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Vejret', da Trisha tilbringer en rum tid i det fri, hvor hun må gennemleve en voldsom regn, med kun et regnslag til beskyttelse.

lørdag den 21. oktober 2017

Deweys Readathon 2017 - En løbende opdatering


Nu er der få minutter til Deweys Readathon bliver skudt igang, og jeg har faret rundt de sidste par timer for at blive klar. Men nu er jeg klar! Jeg sidder i min sofa, godt polstret med puder og tæpper, teen damper, og jeg har udsigt ud til en våd, grå efterårsdag. Jeg havde lidt svært ved at finde frem til en læsebunke, men nåede heldigvis at lande på en, som jeg er super tilfreds med. Da det er oktober, hvor der er masser af græskar overalt, hvor regn ikke er et særsyn, hvor bladene skifter farve og dagene bliver mørkere, ja så fik jeg lyst til, som så mange andre, at der skulle være lidt uhygge over læsningen idag. Nu er jeg jo en person, som kan blive bange for min egen skygge, så jeg har fundet en række bøger, som er uhyggelige på den hyggelige måde, samt lidt krimi og lidt børnelitteratur. Jeg tog et smut i Faraos Cigarer idag for at fuldende min læsebunke. Og ja, jeg burde nok bare læse det jeg allerede ejer, men en god motiverende læsebunke er altså bare altafgørende for et vellykket readathon!

Så læsestakken er blevet følgende:


Jeg glæder mig utrolig meget til dem alle, selvom jeg godt er klar over, at de alle ikke bliver læst i dette døgn. Men nu har jeg en masse gode valgmuligheder. Bogen med små novelle-gys, som er samlet er Alfred Hitchcock er nok den eneste joker i bunken. Jeg aner simpelthen ikke hvad den indeholder.

Jeg kommer til at opdatere dette indlæg løbende igennem det næste døgn, så følg endelig med :)

14:00: Yes, så blev klokken 14, og denne omgang readathon er officielt igang. Jeg har valgt at starte med 'Pigen der elskede Tom Gordon' af Stephen King.

16:32: Det går fint fremad med læsningen, og stakkels Trisha er stadig helt alene og totalt faret vild i skoven. Jeg har dog afbrudt læsningen en del gange for at gøre andre ting. Et par få praktiske ting, og så har jeg forsøgt at følge lidt med i hvordan det går hos andre bloggere. Det er en af de ting, jeg har aftalt med mig selv om, er helt okay at bruge tid på.

17:25: Valgte at ringe og tale lidt med min mormor, hvilket var et super hyggeligt afbræk. Det går dog lidt langsomt med læsningen, men altså, det skal jo også være hyggeligt :)

18:56: Er langt om længe blevet færdig med den første bog. 'Pigen der elskede Tom Gordon' er en skræmmende lille fortælling, om en pige, som farer vild i en skov i Nordamerika. Jeg vil nu tjekke lidt op på, hvordan det går rundt omkring. Næste bog jeg går igang med bliver 'The Graveyard Book', som graphic novel.

19:33: Jeg er vild med illustrationerne i 'The Graveyard Book'! Jeg vil holde en lille pause, lave lidt aftensmad, så jeg snart kan læse videre.

22:17: Aftensmad var godt, jeg havde forberedt alt til hjemmelavede burgere, så jeg ikke skulle bruge så meget tid på det. Læste videre i 'The Graveyard Book' efterfølgende, og er netop blevet færdig med Volume 1. Det er virkelig en flot illustreret 'graphic novel', omhandlende en dreng Nobody, som vokser op på en kirkegård, hvor de døde tager sig af ham. Jeg glæder mig dog til at finde ud af hvorfor Nobody endte hvor han gjorde, som jeg håber vil fremgå af Volume 2. Men jeg tror jeg vil vente med Volume 2, og istedet gå igang med 'Kvinden i toget'.

23:36: 'Kvinden i toget' er ret interessant. Den er helt anderledes end jeg forestillede mig, og jeg er virkelig spændt på hvordan den udvikler sig!

00:46: Jeg kan mærke at mine øjenlåg begynder at blive tunge, så jeg tror at jeg vil hoppe ind i min seng og læse til jeg falder i søvn.

08:12: Jeg lukkede øjnene omkring kl. 01:30 i nat, og er egentlig lidt overrasket over at jeg vågnede igen her kl. 8. Men det er helt fint, så har jeg lidt flere timer til læsning end jeg havde regnet med. Jeg har sat vand over til te, og vil læse lidt i 'Through the Woods'. Jeg havde egentlig tænkt, at den skulle læses på en mørk aften, for stemningens skyld, men igår havde jeg mere lyst til at læse videre i 'Kvinden i toget'. Og denne morgen trækker 'Through the Woods' i mig, så jeg kaster mig over den nu.


08:57: Okay 'Through the Woods' var ret god. Den består af 5 små, mystiske fortællinger. Det var en enormt stemningsfuld bog, illustrationerne var virkelig flotte. Men samtidig ville jeg gerne have haft mere, men det er måske lige der, at uhyggen opstår, når man ikke helt forstår hvad der foregår eller hvad der kommer til at ske. Nå, det var en fin lille bog at starte dagen med. Nu vil jeg læse lidt videre i 'Kvinden i toget'.

11:44: Der er delte meninger om 'Kvinden i toget', men jeg må sige, at jeg synes den er ret spændende. Jeg mangler ikke meget af den, og jer er virkelig spændt på, hvordan det hele hænger sammen.

13:00:  Nu har jeg vendt sidste side i 'Kvinden i toget'. Slutningen var ikke helt så overraskende, som jeg havde håbet, men jeg nød at læse bogen. Der er nu én time tilbage af denne omgang readathon, og den vil jeg benytte til at læse den lille 'How Much Land Does A Man Need?'.

14:05: Så er readathon overstået for denne gang. Jeg nåede lige at læse den lille bog 'How Much Land Does A Man Need', som bstod af to fortællinger af Leo Tolstoy. Jeg synes begge fortællinger var meget fine. Men nu synes jeg, jeg er ved at være lidt træt, og tror at jeg skal have en lur, så snart jeg har gjort status over denne omgang readathon.

Status:
Så er læsedøgnet overstået, og hold nu op, hvor har det været hyggeligt. Jeg har både brugt tid på at læse og følge med hos andre, hvilket har gjort oplevelsen rigtig god. Jeg valgte at føje nogle graphic novels til min læsebunke, og det e jeg super glad for, at jeg gjorde. Det var rart at have denne form for afveksling under læsningen. Så jeg nåede at læse følgende:

  • 'Pigen der elskede Tom Gordon' - roman af Stephen King
  • 'The Graveyard Book - Volume 1' - graphic novel af P. Craig Russell over fortællingen af Neil Gaiman
  • 'Through the Woods' - graphic novel af Emily Carroll
  • 'Kvinden i toget'- roman af Paula Hawkins
  • 'How Much Land Does A Man Need?' - to noveller af Leo Tolstoy
Jeg er yderst tilfreds med mængden jeg nåede at læse, og er faktisk ikke blevet skuffet over nogle af læseoplevelserne. De var hver især meget forskellige, men faktisk også rigtig gode.

Har i haft et godt readathon? 


torsdag den 19. oktober 2017

Deweys Readathon - endelig kan jeg deltage!

Det er flere år siden jeg har deltaget i Deweys Readathon, som løber af stabelen to gange årligt. Ikke fordi jeg ikke har haft lyst, men jeg har været forhindret i at deltage gang på gang. Men denne gang deltager jeg! og jeg glæder mig virkelig! Arrangementet løber af stablen på lørdag kl. 14 og varer frem til søndag kl. 14. Idéen er, at man bruger så meget af døgnet man kan på at læse, sammen med flere hundrede mennesker rundt omkring i verden.

Jeg har overvejet nogle forskellige kortere fortællinger til læsedøgnet, da jeg ved, at det motiverer mig bedst, hvis jeg også når at færdiggøre nogle fortællinger. Men jeg kan simpelthen ikke bestemme mig for den 'endelige' bunke. Jeg ved, at jeg gerne vil have en god stak bøger klar; ikke fordi jeg kan nå at læse dem alle, men jeg kan godt lide at have lidt at vælge imellem, da det kan ændre sig hvad man har lyst til at kaste sig over, som læsedøgnet fremskrider. Samtidig skal der nødigt være for mange, for så bruger jeg for lang tid på, at vælge. Men da jeg er kommet lidt sent igang, kan jeg ikke løfte sløret for hvorledes læsebunken kommer til at se ud, det må vente til på lørdag.

Det eneste jeg ved er, at døgnet kommer til at stå i bøgernes tegn, hvor gode fortællinger, te og hygge  kommer i fokus. Det bliver sådan en dag, hvor en lille regnbyge, kun vil gøre det hele hyggeligere. Og hvis der ikke kommer regn, vil jeg måske forsøge mig med en rask gåtur og en lydbog i ørene til lidt afveksling.

Deltager I i Deweys Readathon?

torsdag den 12. oktober 2017

En stærkt vanedannende efterårs-beskæftigelse: Bullet Journaling

Jeg elsker at gå igang med nye kreative projekter, det er dog sjældent at jeg når så langt med dem. Jeg når ofte at blive utålmodighed, hvis jeg ikke lærer det hurtigt nok, eller jeg vælger at prioritere tiden på noget andet. Nu er jeg dog kommet igang med et nyt projekt, som jeg tror vil blive hængende et stykke tid, da jeg allerede er ret bidt af det. Måske siger ordet 'bullet journal' eller 'BuJo' dig noget, måske gør det ikke. For få måneder tilbage havde jeg aldrig hørt om fænomenet. Men stille og roligt, begyndte det at dukke op rundt omkring på blogge (bl.a. 'Min forestilling om hvad paradis er', 'Frk. Litteratur' og 'Anne-Mette Højbjerg'), i butikker, og på youtube-kanaler, jeg tilfældigt fik forvildet mig ind på. Det vakte min nysgerrighed, og jeg begyndte at søge på det, for at finde ud af hvad det gik ud på.

At gå i en fælde man selv har skabt:
Jeg kom frem til den konklusion, at et sådan projekt ville blive for tidskrævende for mig, og at jeg med stor sandsynlighed ville droppe det for hurtigt igen, til at jeg gad starte på det. Jeg kunne dog alligevel ikke lade være med, at præsentere det, for mig, nye begreb for en veninde en aften. Set i bakspejlet burde jeg have vidst hvad det ville medføre, men det virkede som et ganske uskyldigt emne at bringe på banen på den pågældende aften. Og rigtig nok. På uforklarlig vis, havde vi sammen, inden aftenen var omme, planlagt vores fremtidige strålende BuJo-karriere. 

For dem som stadig ikke har den ringeste idé om, hvad det går ud på: 
Konceptet er, at man, ud af en ganske simpel blank notesbog, danner sin egen kalender, som er 100% tilrettelagt efter ens eget personlige behov. På denne måde kan man holde styr på alle aftaler, lister, opgaver, noter og alt andet man kunne have lyst til at skrive ned. Med andre ord er dette en måde hvorpå man kan få en masse ting ud af hovedet, få struktureret sit liv, og dermed blive et lykkeligere menneske... (det sidste er nok mest min egen opfattelse af systemet).


Jagten på den perfekte notesbog:
Som de detalje-nørder vi er, var der behov for noget research for at finde en notesbog der levede op til alle kravene, som særligt gik på størrelse, papirtykkelse og så skulle den selvfølgelig være med prikker. Det var lettere sagt end gjort. De mest udbredte notesbøger at bruge som sin 'Bullet Journal' er Leuchtturm1917 eller en Moleskine bog, men man kan selvfølgelig bruge en hvilken som helst notesbog. Begge kan fås med prikker og kan købes i danske butikker. Men altså, skuffelsen var stor, da vi, totalt klar på at komme igang, kom ned for at se på dem, og fandt ud af hvor tynde siderne er i ovennævnte bøger. Alt andet ved bøgerne, er virkelig lækkert, men papirtykkelsen er bare virkelig vigtig for os begge. En grundig gennemsøgning på nettet efter notesbøger med prikker, som havde tykke sider, ledte os til en notesbog fra mærket Nuuna. En notesbog, som jeg er vildt glad for at vi ventede på!

Vanviddet kan begynde:
Så altså nu er vi igang. Jeg er virkelig bidt af det, og kan se, at det kun er så tidskrævende, som man selv ønsker det skal være. Det oprindelige koncept har intet med lækre tegninger, og overdådige skemaer at gøre, men for mig, er det noget af det jeg synes er sjovest at lave. Og det er jo det smukke ved en 'Bullet Journal'. Du kan gøre den til lige hvad du selv ønsker. Indtil videre består min Bullet Journal af nogle lister for bogen, lister for året, og måneds-specifikke lister og trackers (for september og oktober). Men i dette indlæg vil jeg egentlig bare vise jer, hvilke bog-relaterede sider jeg har i min Bullet Journal. Det skal siges, at de fleste er inspireret af andre folks design.







Så hermed er anbefalingen af 'Bullet Journal' givet videre. Det er en fantastisk efterårs-beskæftigelse :)

onsdag den 4. oktober 2017

The Little Book of Hygge af Meik Wiking

Bogen er sponsoreret af bog-ide.dk
Forfatter: Meik Wiking
Titel: The Little Book of Hygge
Forlag: Penguin Life
Udgivet: 2016

285 sider







Jeg har længe gået og overvejet at anskaffe mig denne bog, da den simpelthen virker så... hyggelig! Så da jeg indgik en aftale med bog-ide.dk om at anmelde nogle bøger for dem, besluttede jeg mig for, at 'The Little Book of Hygge' skulle være den første.

I 'The Little Book of Hygge' gennemgår Meik Wiking essensen af hvad dansk hygge består af, hvorledes hyggen opnås og hvordan man (måske) bliver et lykkeligere menneske af at hygge.

Jeg, personligt, ved ikke noget bedre end hygge! Jeg tænker hygge ind i næsten alt hvad jeg foretager mig i min fritid. Hver gang jeg går ind på en café eller en restaurant, måler jeg stedet på min indre hygge-skala, og jo højere score, jo bedre synes jeg om stedet. Jeg misbruger nærmest ordet hygge, og tænk engang, jeg har ikke spekuleret over, at det var sådan jeg var, før jeg læste denne bog. Bogen sætter ord på en livsstil, som jeg lever fuldt ud.

Det er interessant at læse om, hvordan hygge defineres, og om hvorfor noget er hyggeligt, mens andet ikke er. Hvordan belysning, mad og gode relationer er en vigtig faktor for hygge, og hvordan hygge intet har med penge eller dyr livsstil at gøre. Der er mange tanker omkring hygge, som jeg aldrig har gjort mig, men som giver mening, når de defineres.

Bogen er utrolig gennemført, lige fra den smukke forside, til de smukke billeder, til de endnu smukkere illustrationer, som er holdt i samme farve gennem hele bogen. Bogens design gav mig kun lyst til at læse videre, og var på den måde en kraftig motivation under læsningen.

Det eneste minus jeg kan komme i tanke om, er at bogen godt kan virke en anelse repetitiv. Der er nogle kerneværdier bag ordet hygge, som på naturlig vis, vil blive nævnt igen og igen. Jeg tænkte over det, men det var som sådan ikke noget der generede mig. Jeg havde alt for travlt med at hygge mig med bogen.

Jeg kan anbefale alle der elsker at hygge, at læse bogen. Det er sjovt at få sat ord på, hvordan vi som folkefærd har taget betegnelsen hygge til os, og skabt en livsstil omkring det. Faktisk har bogen kun givet mig lyst til at hygge endnu mere, så tror jeg vil gå ud og sætte vand over til te.


Denne bog indgår i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Varme', da fortællingen i den grad medfører følelsen af varme, glæde og hygge.

lørdag den 30. september 2017

Ikke den slags pige af Lena Dunham

Forfatter: Lena Dunham
Titel: Ikke den slags pige
Orig. titel: Not that Kind of Girl
Forlag: C&K Forlag
Udgivet: 2014 (denne 2015)

316 sider








Baggrund for læsningen:
Jeg modtog denne bog til et bogblogger-arrangement jeg deltog i i sommers. Jeg kendte ikke til Lena Dunham, men Gitte fra The Bookworm's Closet, som jeg sad ved siden af, gav et lille hvin, da hun så at vi fik denne bog. Derfor blev jeg nødt til at spørge hvad der mon var med denne Lena Dunham, hvorved jeg fik den varmeste anbefaling på at se serien 'Girls'. Jeg gik ret hurtigt derefter igang med 'Girls', hvis hovedrolle spilles af Lena Dunham, foruden at Lena har skrevet manus, instrueret og er producer på serien. Serien er fantastisk! Så kort efter jeg var blevet færdig med samtlige sæsoner gav jeg mig i kast med bogen.

Kort resumé:
Lena Dunham fortæller, i korte essays, om hendes liv, om sex, om kærlighed, om veninder, om studie, om karriere, om frygt og om hvordan man overlever det hele, når man er inde i Lenas krop.

Evaluering:
Lena Dunham er en finurlig personlighed, hvorfor hendes bog også er en finurlig fortælling. Hun tager ikke altid, hvad man ville tænke er, den letteste vej, men får med stor humor og ironi fortalt anekdoter om hendes afveje og udfordringer i livet.

Anekdoterne er meget korte, og der bliver sprunget meget frem og tilbage i tiden. I starten af fortællingen forsøgte jeg at sætte anekdoterne op i kronologisk orden i hovedet, men måtte give op undervejs, da jeg ikke kunne få det til at passe. Jeg ville have ønsket, at Lena havde fortalt sin historie mere kronologisk og sammenhængende, istedet for de mange små anekdoter, som sommetider kom til at føles lidt for korte og uafsluttede. Når det er sagt, hyggede jeg mig med læsningen, som var både oprigtig komisk og til tider tragikomisk, men altid skarpsindig og velskrevet.

Jeg blev meget overrasket over hvor meget Lenas liv minder om Hannahs (hovedrollen i 'Girls'), og dette forvirrede mig til tider. Jeg havde hørt, at flere episoder fra 'Girls' var inspireret af Lenas eget liv, men jeg havde ikke gættet, at der var så mange sammentræf. Faktisk var der så mange, at jeg til sidst ikke rigtig kunne skelne Lena fra Hannah, og det forvirrede mig, når detaljer om Lenas forældre pludselig ikke stemte overens med Hannahs forældre (hvilket de jo heller ikke bør, da Hannah og hendes forældre er fiktive personligheder). 

Det er en morsom bog, som er hurtigt læst, men jeg vil anbefale at man enten venter med at se 'Girls' til bogen er læst, eller sørger for at der går en rum tid mellem man læser bogen og ser serien. Jeg ville selv have ønsket, at jeg havde ventet lidt med bogen, da serien er i så klar erindring, hvilket gav et unødvendigt forvirrende element.


lørdag den 23. september 2017

Et øjebliksbillede (3)

Jeg læser 'The Little Book of Hygge' af Meik Wiking sponsoreret af bog-ide.dk
Næste sætning lyder som følgende: Every year, my friends and I go skiing in the Alps (the last time someone even packed candles). s. 50


Jeg kan næsten ikke forestille mig en hyggeligere stund, end én med en bog i hænderne, hindbærsnitte og te indenfor rækkevidde, og levende lys. Det skulle lige være ild i pejsen, og lidt blæsevejr udenfor. Men nu er vi jo kun i september, så jeg er fint tilfreds med, at ovenstående scenarie på nuværende tidspunkt udspiller sig i min stue. 'The Little Book of Hygge' er lige som jeg forestillede mig, og jeg sætter, om muligt, endnu mere pris på hygge, når jeg læser om hvor dejligt det egentlig er.

God weekend!

lørdag den 16. september 2017

Lao Folktales nedskrevet af Steven Jay Epstein



Da jeg var i Laos i 2015, købte jeg en lille bog med hjem med fabler fra Laos. Det er en fin lille souvenir, som samtidig kan fortælle lidt om kulturen i landet.

Det er Steven Jay Epstein, som har nedskrevet de fortællinger, som han har fået fortalt under hans 10 år lange ophold i landet. Som mange andre folkeeventyr/fabler, som er blevet fortalt videre gennem generationer, er der mange forskellige versioner af hver fortælling, og denne bog har samlet de versioner, som Epstein har fået fortalt, eller som Epstein har valgt ud.

Bogen indeholder 23 korte fortællinger, hvoraf flere af dem, beretter om den jævne mand Kham, som får et nyt navn: Xieng Mieng. Xieng Mieng er nok jævn, men er så snu, at han med list overvinder både velstående købmænd, kunstnere og kongen gang på gang.

Fortællingerne rummer blandt andet hvordan Kham fik sit nye navn, hvordan den ensomme løve forsøger at få venner og om de tre venlige fluer, som leder efter eventyr. Man kan fornemme mange ligheder mellem Æsops fabler og disse, men de har hver især fået deres eget Lao særpræg. Epstein har ligeledes tilføjet detaljer til nogle af fortællingerne, og mens jeg nød at læse fortællingerne, brød jeg mig ikke om Epsteins tilføjelser. Som for eksempel da fluerne skal huske at medbringe deres tandbørste, hvilket virkede helt malplaceret i fortællingen og en ligegyldig detalje.

Bogen har fine illustrationer, udført af en Lao kunstner Anoulom Souvandouane, som gav et fint ekstra til fortællingerne. Der er udført en helside-illustration til hver fortælling.

Rigtig fin underholdning og et godt lille udsnit af Laos folkefortællinger.


lørdag den 9. september 2017

Nye bøger til reolen (28)


Generelt køber jeg ikke mange bøger, og når jeg gør, er det oftest på loppemarkeder eller i genbrugsbutikker, hvor jeg elsker at gå på skattejagt. Jeg ønsker mig dog tit bøger, og da jeg holdt fødselsdagsfest i sidste måned, fik jeg da også to virkelig fine bøger. Den ene er 'Dinas Bog' af Herbjørg Wassmo, som er en bog jeg længe har tænkt, jeg gerne ville læse. Jeg er vild med filmatiseringen, så mon ikke bogen også vil falde i min smag. Den anden bog jeg fik, har stået min ønskeseddel i virkelig lang tid, og jeg glæder mig virkelig meget til at læse i den. Det er ingen anden end 'Mumitrolden - De tre første romaner' af Tove Jansson. Mumitroldene var på tegnefilm i TV, da jeg var barn, og jeg har virkelig brugt meget tid på at se dem. Jeg var vild med de små hvide runde trolde, for ikke at nævne de utallige andre sjove væsner der findes i dette univers. Det bliver meget morsomt at læse fortællingerne. De tre små Penguin-bøger er en tilføjelse jeg selv har stået for. Det er næsten blevet en lille tradition, at når jeg har læst tre i 'Little Black Classic'-serien, så køber jeg tre nye. De passer lige ned i min håndtaske når jeg er på farten, så det er rart at have nogle ulæste stående. Denne gang er valget faldet på 'How Much Land Does A Man Need' af Leo Tolstoy, 'Lord Arthur Savile's Crime' af Oscar Wilde og 'The Old Man of the Moon' af Shen Fu.