lørdag den 21. oktober 2017

Deweys Readathon 2017 - En løbende opdatering


Nu er der få minutter til Deweys Readathon bliver skudt igang, og jeg har faret rundt de sidste par timer for at blive klar. Men nu er jeg klar! Jeg sidder i min sofa, godt polstret med puder og tæpper, teen damper, og jeg har udsigt ud til en våd, grå efterårsdag. Jeg havde lidt svært ved at finde frem til en læsebunke, men nåede heldigvis at lande på en, som jeg er super tilfreds med. Da det er oktober, hvor der er masser af græskar overalt, hvor regn ikke er et særsyn, hvor bladene skifter farve og dagene bliver mørkere, ja så fik jeg lyst til, som så mange andre, at der skulle være lidt uhygge over læsningen idag. Nu er jeg jo en person, som kan blive bange for min egen skygge, så jeg har fundet en række bøger, som er uhyggelige på den hyggelige måde, samt lidt krimi og lidt børnelitteratur. Jeg tog et smut i Faraos Cigarer idag for at fuldende min læsebunke. Og ja, jeg burde nok bare læse det jeg allerede ejer, men en god motiverende læsebunke er altså bare altafgørende for et vellykket readathon!

Så læsestakken er blevet følgende:


Jeg glæder mig utrolig meget til dem alle, selvom jeg godt er klar over, at de alle ikke bliver læst i dette døgn. Men nu har jeg en masse gode valgmuligheder. Bogen med små novelle-gys, som er samlet er Alfred Hitchcock er nok den eneste joker i bunken. Jeg aner simpelthen ikke hvad den indeholder.

Jeg kommer til at opdatere dette indlæg løbende igennem det næste døgn, så følg endelig med :)

14:00: Yes, så blev klokken 14, og denne omgang readathon er officielt igang. Jeg har valgt at starte med 'Pigen der elskede Tom Gordon' af Stephen King.

16:32: Det går fint fremad med læsningen, og stakkels Trisha er stadig helt alene og totalt faret vild i skoven. Jeg har dog afbrudt læsningen en del gange for at gøre andre ting. Et par få praktiske ting, og så har jeg forsøgt at følge lidt med i hvordan det går hos andre bloggere. Det er en af de ting, jeg har aftalt med mig selv om, er helt okay at bruge tid på.

17:25: Valgte at ringe og tale lidt med min mormor, hvilket var et super hyggeligt afbræk. Det går dog lidt langsomt med læsningen, men altså, det skal jo også være hyggeligt :)

18:56: Er langt om længe blevet færdig med den første bog. 'Pigen der elskede Tom Gordon' er en skræmmende lille fortælling, om en pige, som farer vild i en skov i Nordamerika. Jeg vil nu tjekke lidt op på, hvordan det går rundt omkring. Næste bog jeg går igang med bliver 'The Graveyard Book', som graphic novel.

19:33: Jeg er vild med illustrationerne i 'The Graveyard Book'! Jeg vil holde en lille pause, lave lidt aftensmad, så jeg snart kan læse videre.

22:17: Aftensmad var godt, jeg havde forberedt alt til hjemmelavede burgere, så jeg ikke skulle bruge så meget tid på det. Læste videre i 'The Graveyard Book' efterfølgende, og er netop blevet færdig med Volume 1. Det er virkelig en flot illustreret 'graphic novel', omhandlende en dreng Nobody, som vokser op på en kirkegård, hvor de døde tager sig af ham. Jeg glæder mig dog til at finde ud af hvorfor Nobody endte hvor han gjorde, som jeg håber vil fremgå af Volume 2. Men jeg tror jeg vil vente med Volume 2, og istedet gå igang med 'Kvinden i toget'.

23:36: 'Kvinden i toget' er ret interessant. Den er helt anderledes end jeg forestillede mig, og jeg er virkelig spændt på hvordan den udvikler sig!

00:46: Jeg kan mærke at mine øjenlåg begynder at blive tunge, så jeg tror at jeg vil hoppe ind i min seng og læse til jeg falder i søvn.

08:12: Jeg lukkede øjnene omkring kl. 01:30 i nat, og er egentlig lidt overrasket over at jeg vågnede igen her kl. 8. Men det er helt fint, så har jeg lidt flere timer til læsning end jeg havde regnet med. Jeg har sat vand over til te, og vil læse lidt i 'Through the Woods'. Jeg havde egentlig tænkt, at den skulle læses på en mørk aften, for stemningens skyld, men igår havde jeg mere lyst til at læse videre i 'Kvinden i toget'. Og denne morgen trækker 'Through the Woods' i mig, så jeg kaster mig over den nu.


08:57: Okay 'Through the Woods' var ret god. Den består af 5 små, mystiske fortællinger. Det var en enormt stemningsfuld bog, illustrationerne var virkelig flotte. Men samtidig ville jeg gerne have haft mere, men det er måske lige der, at uhyggen opstår, når man ikke helt forstår hvad der foregår eller hvad der kommer til at ske. Nå, det var en fin lille bog at starte dagen med. Nu vil jeg læse lidt videre i 'Kvinden i toget'.

11:44: Der er delte meninger om 'Kvinden i toget', men jeg må sige, at jeg synes den er ret spændende. Jeg mangler ikke meget af den, og jer er virkelig spændt på, hvordan det hele hænger sammen.

13:00:  Nu har jeg vendt sidste side i 'Kvinden i toget'. Slutningen var ikke helt så overraskende, som jeg havde håbet, men jeg nød at læse bogen. Der er nu én time tilbage af denne omgang readathon, og den vil jeg benytte til at læse den lille 'How Much Land Does A Man Need?'.

14:05: Så er readathon overstået for denne gang. Jeg nåede lige at læse den lille bog 'How Much Land Does A Man Need', som bstod af to fortællinger af Leo Tolstoy. Jeg synes begge fortællinger var meget fine. Men nu synes jeg, jeg er ved at være lidt træt, og tror at jeg skal have en lur, så snart jeg har gjort status over denne omgang readathon.

Status:
Så er læsedøgnet overstået, og hold nu op, hvor har det været hyggeligt. Jeg har både brugt tid på at læse og følge med hos andre, hvilket har gjort oplevelsen rigtig god. Jeg valgte at føje nogle graphic novels til min læsebunke, og det e jeg super glad for, at jeg gjorde. Det var rart at have denne form for afveksling under læsningen. Så jeg nåede at læse følgende:

  • 'Pigen der elskede Tom Gordon' - roman af Stephen King
  • 'The Graveyard Book - Volume 1' - graphic novel af P. Craig Russell over fortællingen af Neil Gaiman
  • 'Through the Woods' - graphic novel af Emily Carroll
  • 'Kvinden i toget'- roman af Paula Hawkins
  • 'How Much Land Does A Man Need?' - to noveller af Leo Tolstoy
Jeg er yderst tilfreds med mængden jeg nåede at læse, og er faktisk ikke blevet skuffet over nogle af læseoplevelserne. De var hver især meget forskellige, men faktisk også rigtig gode.

Har i haft et godt readathon? 


torsdag den 19. oktober 2017

Deweys Readathon - endelig kan jeg deltage!

Det er flere år siden jeg har deltaget i Deweys Readathon, som løber af stabelen to gange årligt. Ikke fordi jeg ikke har haft lyst, men jeg har været forhindret i at deltage gang på gang. Men denne gang deltager jeg! og jeg glæder mig virkelig! Arrangementet løber af stablen på lørdag kl. 14 og varer frem til søndag kl. 14. Idéen er, at man bruger så meget af døgnet man kan på at læse, sammen med flere hundrede mennesker rundt omkring i verden.

Jeg har overvejet nogle forskellige kortere fortællinger til læsedøgnet, da jeg ved, at det motiverer mig bedst, hvis jeg også når at færdiggøre nogle fortællinger. Men jeg kan simpelthen ikke bestemme mig for den 'endelige' bunke. Jeg ved, at jeg gerne vil have en god stak bøger klar; ikke fordi jeg kan nå at læse dem alle, men jeg kan godt lide at have lidt at vælge imellem, da det kan ændre sig hvad man har lyst til at kaste sig over, som læsedøgnet fremskrider. Samtidig skal der nødigt være for mange, for så bruger jeg for lang tid på, at vælge. Men da jeg er kommet lidt sent igang, kan jeg ikke løfte sløret for hvorledes læsebunken kommer til at se ud, det må vente til på lørdag.

Det eneste jeg ved er, at døgnet kommer til at stå i bøgernes tegn, hvor gode fortællinger, te og hygge  kommer i fokus. Det bliver sådan en dag, hvor en lille regnbyge, kun vil gøre det hele hyggeligere. Og hvis der ikke kommer regn, vil jeg måske forsøge mig med en rask gåtur og en lydbog i ørene til lidt afveksling.

Deltager I i Deweys Readathon?

torsdag den 12. oktober 2017

En stærkt vanedannende efterårs-beskæftigelse: Bullet Journaling

Jeg elsker at gå igang med nye kreative projekter, det er dog sjældent at jeg når så langt med dem. Jeg når ofte at blive utålmodighed, hvis jeg ikke lærer det hurtigt nok, eller jeg vælger at prioritere tiden på noget andet. Nu er jeg dog kommet igang med et nyt projekt, som jeg tror vil blive hængende et stykke tid, da jeg allerede er ret bidt af det. Måske siger ordet 'bullet journal' eller 'BuJo' dig noget, måske gør det ikke. For få måneder tilbage havde jeg aldrig hørt om fænomenet. Men stille og roligt, begyndte det at dukke op rundt omkring på blogge (bl.a. 'Min forestilling om hvad paradis er', 'Frk. Litteratur' og 'Anne-Mette Højbjerg'), i butikker, og på youtube-kanaler, jeg tilfældigt fik forvildet mig ind på. Det vakte min nysgerrighed, og jeg begyndte at søge på det, for at finde ud af hvad det gik ud på.

At gå i en fælde man selv har skabt:
Jeg kom frem til den konklusion, at et sådan projekt ville blive for tidskrævende for mig, og at jeg med stor sandsynlighed ville droppe det for hurtigt igen, til at jeg gad starte på det. Jeg kunne dog alligevel ikke lade være med, at præsentere det, for mig, nye begreb for en veninde en aften. Set i bakspejlet burde jeg have vidst hvad det ville medføre, men det virkede som et ganske uskyldigt emne at bringe på banen på den pågældende aften. Og rigtig nok. På uforklarlig vis, havde vi sammen, inden aftenen var omme, planlagt vores fremtidige strålende BuJo-karriere. 

For dem som stadig ikke har den ringeste idé om, hvad det går ud på: 
Konceptet er, at man, ud af en ganske simpel blank notesbog, danner sin egen kalender, som er 100% tilrettelagt efter ens eget personlige behov. På denne måde kan man holde styr på alle aftaler, lister, opgaver, noter og alt andet man kunne have lyst til at skrive ned. Med andre ord er dette en måde hvorpå man kan få en masse ting ud af hovedet, få struktureret sit liv, og dermed blive et lykkeligere menneske... (det sidste er nok mest min egen opfattelse af systemet).


Jagten på den perfekte notesbog:
Som de detalje-nørder vi er, var der behov for noget research for at finde en notesbog der levede op til alle kravene, som særligt gik på størrelse, papirtykkelse og så skulle den selvfølgelig være med prikker. Det var lettere sagt end gjort. De mest udbredte notesbøger at bruge som sin 'Bullet Journal' er Leuchtturm1917 eller en Moleskine bog, men man kan selvfølgelig bruge en hvilken som helst notesbog. Begge kan fås med prikker og kan købes i danske butikker. Men altså, skuffelsen var stor, da vi, totalt klar på at komme igang, kom ned for at se på dem, og fandt ud af hvor tynde siderne er i ovennævnte bøger. Alt andet ved bøgerne, er virkelig lækkert, men papirtykkelsen er bare virkelig vigtig for os begge. En grundig gennemsøgning på nettet efter notesbøger med prikker, som havde tykke sider, ledte os til en notesbog fra mærket Nuuna. En notesbog, som jeg er vildt glad for at vi ventede på!

Vanviddet kan begynde:
Så altså nu er vi igang. Jeg er virkelig bidt af det, og kan se, at det kun er så tidskrævende, som man selv ønsker det skal være. Det oprindelige koncept har intet med lækre tegninger, og overdådige skemaer at gøre, men for mig, er det noget af det jeg synes er sjovest at lave. Og det er jo det smukke ved en 'Bullet Journal'. Du kan gøre den til lige hvad du selv ønsker. Indtil videre består min Bullet Journal af nogle lister for bogen, lister for året, og måneds-specifikke lister og trackers (for september og oktober). Men i dette indlæg vil jeg egentlig bare vise jer, hvilke bog-relaterede sider jeg har i min Bullet Journal. Det skal siges, at de fleste er inspireret af andre folks design.







Så hermed er anbefalingen af 'Bullet Journal' givet videre. Det er en fantastisk efterårs-beskæftigelse :)

onsdag den 4. oktober 2017

The Little Book of Hygge af Meik Wiking

Bogen er sponsoreret af bog-ide.dk
Forfatter: Meik Wiking
Titel: The Little Book of Hygge
Forlag: Penguin Life
Udgivet: 2016

285 sider







Jeg har længe gået og overvejet at anskaffe mig denne bog, da den simpelthen virker så... hyggelig! Så da jeg indgik en aftale med bog-ide.dk om at anmelde nogle bøger for dem, besluttede jeg mig for, at 'The Little Book of Hygge' skulle være den første.

I 'The Little Book of Hygge' gennemgår Meik Wiking essensen af hvad dansk hygge består af, hvorledes hyggen opnås og hvordan man (måske) bliver et lykkeligere menneske af at hygge.

Jeg, personligt, ved ikke noget bedre end hygge! Jeg tænker hygge ind i næsten alt hvad jeg foretager mig i min fritid. Hver gang jeg går ind på en café eller en restaurant, måler jeg stedet på min indre hygge-skala, og jo højere score, jo bedre synes jeg om stedet. Jeg misbruger nærmest ordet hygge, og tænk engang, jeg har ikke spekuleret over, at det var sådan jeg var, før jeg læste denne bog. Bogen sætter ord på en livsstil, som jeg lever fuldt ud.

Det er interessant at læse om, hvordan hygge defineres, og om hvorfor noget er hyggeligt, mens andet ikke er. Hvordan belysning, mad og gode relationer er en vigtig faktor for hygge, og hvordan hygge intet har med penge eller dyr livsstil at gøre. Der er mange tanker omkring hygge, som jeg aldrig har gjort mig, men som giver mening, når de defineres.

Bogen er utrolig gennemført, lige fra den smukke forside, til de smukke billeder, til de endnu smukkere illustrationer, som er holdt i samme farve gennem hele bogen. Bogens design gav mig kun lyst til at læse videre, og var på den måde en kraftig motivation under læsningen.

Det eneste minus jeg kan komme i tanke om, er at bogen godt kan virke en anelse repetitiv. Der er nogle kerneværdier bag ordet hygge, som på naturlig vis, vil blive nævnt igen og igen. Jeg tænkte over det, men det var som sådan ikke noget der generede mig. Jeg havde alt for travlt med at hygge mig med bogen.

Jeg kan anbefale alle der elsker at hygge, at læse bogen. Det er sjovt at få sat ord på, hvordan vi som folkefærd har taget betegnelsen hygge til os, og skabt en livsstil omkring det. Faktisk har bogen kun givet mig lyst til at hygge endnu mere, så tror jeg vil gå ud og sætte vand over til te.


Denne bog indgår i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Varme', da fortællingen i den grad medfører følelsen af varme, glæde og hygge.

lørdag den 30. september 2017

Ikke den slags pige af Lena Dunham

Forfatter: Lena Dunham
Titel: Ikke den slags pige
Orig. titel: Not that Kind of Girl
Forlag: C&K Forlag
Udgivet: 2014 (denne 2015)

316 sider








Baggrund for læsningen:
Jeg modtog denne bog til et bogblogger-arrangement jeg deltog i i sommers. Jeg kendte ikke til Lena Dunham, men Gitte fra The Bookworm's Closet, som jeg sad ved siden af, gav et lille hvin, da hun så at vi fik denne bog. Derfor blev jeg nødt til at spørge hvad der mon var med denne Lena Dunham, hvorved jeg fik den varmeste anbefaling på at se serien 'Girls'. Jeg gik ret hurtigt derefter igang med 'Girls', hvis hovedrolle spilles af Lena Dunham, foruden at Lena har skrevet manus, instrueret og er producer på serien. Serien er fantastisk! Så kort efter jeg var blevet færdig med samtlige sæsoner gav jeg mig i kast med bogen.

Kort resumé:
Lena Dunham fortæller, i korte essays, om hendes liv, om sex, om kærlighed, om veninder, om studie, om karriere, om frygt og om hvordan man overlever det hele, når man er inde i Lenas krop.

Evaluering:
Lena Dunham er en finurlig personlighed, hvorfor hendes bog også er en finurlig fortælling. Hun tager ikke altid, hvad man ville tænke er, den letteste vej, men får med stor humor og ironi fortalt anekdoter om hendes afveje og udfordringer i livet.

Anekdoterne er meget korte, og der bliver sprunget meget frem og tilbage i tiden. I starten af fortællingen forsøgte jeg at sætte anekdoterne op i kronologisk orden i hovedet, men måtte give op undervejs, da jeg ikke kunne få det til at passe. Jeg ville have ønsket, at Lena havde fortalt sin historie mere kronologisk og sammenhængende, istedet for de mange små anekdoter, som sommetider kom til at føles lidt for korte og uafsluttede. Når det er sagt, hyggede jeg mig med læsningen, som var både oprigtig komisk og til tider tragikomisk, men altid skarpsindig og velskrevet.

Jeg blev meget overrasket over hvor meget Lenas liv minder om Hannahs (hovedrollen i 'Girls'), og dette forvirrede mig til tider. Jeg havde hørt, at flere episoder fra 'Girls' var inspireret af Lenas eget liv, men jeg havde ikke gættet, at der var så mange sammentræf. Faktisk var der så mange, at jeg til sidst ikke rigtig kunne skelne Lena fra Hannah, og det forvirrede mig, når detaljer om Lenas forældre pludselig ikke stemte overens med Hannahs forældre (hvilket de jo heller ikke bør, da Hannah og hendes forældre er fiktive personligheder). 

Det er en morsom bog, som er hurtigt læst, men jeg vil anbefale at man enten venter med at se 'Girls' til bogen er læst, eller sørger for at der går en rum tid mellem man læser bogen og ser serien. Jeg ville selv have ønsket, at jeg havde ventet lidt med bogen, da serien er i så klar erindring, hvilket gav et unødvendigt forvirrende element.


lørdag den 23. september 2017

Et øjebliksbillede (3)

Jeg læser 'The Little Book of Hygge' af Meik Wiking sponsoreret af bog-ide.dk
Næste sætning lyder som følgende: Every year, my friends and I go skiing in the Alps (the last time someone even packed candles). s. 50


Jeg kan næsten ikke forestille mig en hyggeligere stund, end én med en bog i hænderne, hindbærsnitte og te indenfor rækkevidde, og levende lys. Det skulle lige være ild i pejsen, og lidt blæsevejr udenfor. Men nu er vi jo kun i september, så jeg er fint tilfreds med, at ovenstående scenarie på nuværende tidspunkt udspiller sig i min stue. 'The Little Book of Hygge' er lige som jeg forestillede mig, og jeg sætter, om muligt, endnu mere pris på hygge, når jeg læser om hvor dejligt det egentlig er.

God weekend!

lørdag den 16. september 2017

Lao Folktales nedskrevet af Steven Jay Epstein



Da jeg var i Laos i 2015, købte jeg en lille bog med hjem med fabler fra Laos. Det er en fin lille souvenir, som samtidig kan fortælle lidt om kulturen i landet.

Det er Steven Jay Epstein, som har nedskrevet de fortællinger, som han har fået fortalt under hans 10 år lange ophold i landet. Som mange andre folkeeventyr/fabler, som er blevet fortalt videre gennem generationer, er der mange forskellige versioner af hver fortælling, og denne bog har samlet de versioner, som Epstein har fået fortalt, eller som Epstein har valgt ud.

Bogen indeholder 23 korte fortællinger, hvoraf flere af dem, beretter om den jævne mand Kham, som får et nyt navn: Xieng Mieng. Xieng Mieng er nok jævn, men er så snu, at han med list overvinder både velstående købmænd, kunstnere og kongen gang på gang.

Fortællingerne rummer blandt andet hvordan Kham fik sit nye navn, hvordan den ensomme løve forsøger at få venner og om de tre venlige fluer, som leder efter eventyr. Man kan fornemme mange ligheder mellem Æsops fabler og disse, men de har hver især fået deres eget Lao særpræg. Epstein har ligeledes tilføjet detaljer til nogle af fortællingerne, og mens jeg nød at læse fortællingerne, brød jeg mig ikke om Epsteins tilføjelser. Som for eksempel da fluerne skal huske at medbringe deres tandbørste, hvilket virkede helt malplaceret i fortællingen og en ligegyldig detalje.

Bogen har fine illustrationer, udført af en Lao kunstner Anoulom Souvandouane, som gav et fint ekstra til fortællingerne. Der er udført en helside-illustration til hver fortælling.

Rigtig fin underholdning og et godt lille udsnit af Laos folkefortællinger.


lørdag den 9. september 2017

Nye bøger til reolen (28)


Generelt køber jeg ikke mange bøger, og når jeg gør, er det oftest på loppemarkeder eller i genbrugsbutikker, hvor jeg elsker at gå på skattejagt. Jeg ønsker mig dog tit bøger, og da jeg holdt fødselsdagsfest i sidste måned, fik jeg da også to virkelig fine bøger. Den ene er 'Dinas Bog' af Herbjørg Wassmo, som er en bog jeg længe har tænkt, jeg gerne ville læse. Jeg er vild med filmatiseringen, så mon ikke bogen også vil falde i min smag. Den anden bog jeg fik, har stået min ønskeseddel i virkelig lang tid, og jeg glæder mig virkelig meget til at læse i den. Det er ingen anden end 'Mumitrolden - De tre første romaner' af Tove Jansson. Mumitroldene var på tegnefilm i TV, da jeg var barn, og jeg har virkelig brugt meget tid på at se dem. Jeg var vild med de små hvide runde trolde, for ikke at nævne de utallige andre sjove væsner der findes i dette univers. Det bliver meget morsomt at læse fortællingerne. De tre små Penguin-bøger er en tilføjelse jeg selv har stået for. Det er næsten blevet en lille tradition, at når jeg har læst tre i 'Little Black Classic'-serien, så køber jeg tre nye. De passer lige ned i min håndtaske når jeg er på farten, så det er rart at have nogle ulæste stående. Denne gang er valget faldet på 'How Much Land Does A Man Need' af Leo Tolstoy, 'Lord Arthur Savile's Crime' af Oscar Wilde og 'The Old Man of the Moon' af Shen Fu.


tirsdag den 5. september 2017

MaddAddam af Margaret Atwood

Bogen er modtaget, som et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof.

Forfatter: Margaret Atwood
Titel: MaddAddam
Serie: MaddAddam #3
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 2013 (denne 2014)


461 sider


Baggrund for læsningen:
Jeg modtog denne bog til et bogbloggertræf for nogle år tilbage. Jeg havde kort forinden læst 'Tjenerindens fortælling', og var ret begejstret for at modtage en titel af samme forfatter, som jeg ikke havde kendskab til. Det var dog tredje bog i en serie, så den blev parkeret på min bogreol, og kom til at stå der temmelig længe, før jeg igen skulle tage fat i den. Da jeg, tidligere på året, ved et tilfælde faldt over den første bog, som lydbog, på eReolen, besluttede jeg mig for at kaste mig over serien.

Kort resumé:
Ren, Toby, Jimmy og Crakerne er endelig blevet forenet med de overlevende MaddAddam'er og Guds Gartnere. De er dog ikke i sikkerhed, da de må sig værne sig mod grisongerne og en gruppe frygtindgydende painballere, som ikke lader noget stå i vejen for dem. Zeb fortæller Toby om sin opvækst sammen med Adam Ét fra før kaosset brød ud, og Toby må træde i Jimmys plads i forhold til Crakerne, som holder på deres traditioner.

Evaluering:
Det er altid spændende at læse en afslutning på en serie, og det er så let at blive skuffet. Det var på mange måder en anderledes oplevelse at læse denne bog, i forhold til de to forrige, da jeg hørte de to forrige på lydbog. Men jeg kunne godt lide selv at læse de mange mystiske ord, og jeg synes, at denne afslutning harmonerer godt med de to forrige fortællinger.

I første bog hørte man om Jimmy og Glenns fortid, i anden bog om Ren og Tobys og i denne sidste om Zeb og Adam Ét. Det var en meget fin måde at binde bøgerne sammen på, da både Zeb og Adam Ét har spillet en rolle i de andre fires liv. Jeg kunne også godt lide at høre om Zebs barndom, som igen viste en anden side af Atwoods fremtidsverden før kaosset brød ud. Mens Jimmy og Glenns fortid foregik i enklaverne, foregik Ren og Tobys i Plebsområderne, og Zeb og Adams fortid foregik ved kysten, med en far der var leder af en religiøs sekt. Alle tre scener har været vidt forskellige, men har stadig haft så meget kontakt til hinanden, at troværdigheden har været stor.

En del af handlingen fortælles med Zebs ord, en del med Tobys og en del med Crakerne, som i form af den lille Blackbeard virkelig stjal mit hjerte. Jeg var glad for alle tre fortællerstemmer, som også gav en hvis variation i læsningen. Sommetider kunne jeg godt hungre efter lidt mere fremdrift i fortællingen, men på den anden side, er det en af styrkerne ved de tre bøger. Mens vi får fortalt om fortiden, står vi næsten stille i nutiden, og oplever blot en kort periode i en kaotisk verden, hvor størstedelen af menneskeheden er udryddet. Og dette af en enkelt mand, som alle vores fortællere har en relation til.

Atwood har selv udtalt, at ingen af de opfindelser, medikamenter og lignede, der nævnes i serien, er taget ud af den blå luft. Det hele findes, er blevet forsket i, eller er teoretisk muligt, hvilket jeg synes er enormt tankevækkende, temmelig skræmmende, og gør bøgerne super relevante at læse.

Jeg synes personligt, at denne serie er helt vildt god! Jeg kan anbefale at dykke ned i serien, hvis man kan lide post-apokalyptiske fortællinger, spækkket med sort humor og en overflod af fantasi. Men start lige med 'Oryx og Crake'.


lørdag den 26. august 2017

Bryggens Bogskab


Idag var jeg ude og gå en tur i det område jeg bor. På min tur kom jeg forbi kulturhuset på Islands Brygge, hvor der er blevet sat et bogskab op. Det fungerer lidt som et bogbytteskab, bortset fra at man er velkommen til at tage bøger, på trods af, at man ikke har sat nogle istedet (dog max. tre bøger om dagen). Det er sådan en fin idé, og det ser også ud til, at der er meget interesse for initiativet. Der var ihvertfald mange mennesker forbi skabet i den tid jeg stod og kiggede, så det var en sejr, at få taget et billede uden folk 'i vejen'. Der var ret mange bøger (der er tre sider i alt, som den side i ser på billedet) og de var vidt forskellige. Jeg satte to bøger af, som jeg havde valgt at skille mig af med, men tog ikke nogen bøger med tilbage denne gang. Der var nogle rigtig gode titler, som jeg allerede ejer, men derudover var der ikke lige noget der fangede min interesse idag. Jeg skal uden tvivl huske at komme forbi en anden gang. Så hermed en anbefaling givet videre fra mig til jer, hvis i befinder jer i området!


lørdag den 12. august 2017

Min ferielæsning

Jeg har ikke fået læst så meget på det seneste, hvorfor ved jeg ikke. Jeg tror bare at energien er brugt andetsteds, så lysten har ikke rigtig været der. Men nu har jeg ferie, så jeg håber at jeg kan få læst lidt i den kommende uge. Der er særligt tre bøger, som jeg rigtig gerne vil læse snart: 


Den ene er afslutningen på MaddAddam-serien af Margaret Atwood. Efterhånden kan ingen vist være i tvivl om, at jeg har været ret vild med de foregående to bøger, og jeg glæder mig helt vildt til at få læst afslutningen på værket. 

Herudover vil jeg gerne læse krimien 'Hvide spor' af Emelie Schepp. Tidligere på året læste jeg den forrige bog til denne serie 'Mærket for livet', og jeg var virkelig positivt overrasket over den. Og så synes jeg altså det er skønt, at læse en krimi af og til, som adskiller sig lidt fra de andre bøger jeg læser.

Den sidste bog er 'Enke i et år' af John Irving. Jeg er ret glad for Irvings skriverier, men samtidig tager det mig ofte enormt lang tid at læse hans bøger. De er så smækfyldt med kompakte sætninger, indeholdene så meget info, at læsningen kræver al min opmærksomhed. Jeg er allerede igang med denne, og synes at den tegner virkelig godt.

søndag den 6. august 2017

3 korte anmeldelser af 3 korte bøger (2)


The Stolen White Elephant
af Mark Twain
Penguin Little Black Classics
54 sider
*****

Denne bog indeholder 4 korte fortællinger om ekstraordinære dyr og uartige børn. Den længste fortælling er 'The Stolen White Elephant', som omhandler en godtroende mand, som har ansvar for at levere en hvid elefant fra Siam til England. I England forsvinder elefanten dog, og en række uduelige detektiver ansættes til at finde elefanten. Den stakkels godtroende mand bliver taget godt og grundigt ved næsen, i jagten efter elefanten. Jeg nød denne fortælling lige så lidt, som de resterende fortællinger i denne lille samling. Der er ingen tvivl om at fortællingerne skulle være morsomme, men jeg grinte desværre ikke.

Lot No. 249
af Arthur Conan Doyle
Penguin Little Black Classics
51 sider
*****

Denne bog indeholder fortællingen om Abercrombie Smith's oplevelse med underboen Bellingham på Oxford University, og dennes farlige interesse for oldegyptisk kultur, som er ved at ende grueligt galt. Smith får en anelse om, at Bellingham har magten over et ellers afdød og mumificeret individ. På trods af de få sider, formår denne bog at give en helstøbt fortælling, som jeg fandt aldeles underholdende. Hvis jeg ikke allerede var igang med Doyles fortællinger om Sherlock Holmes, ville denne bog bestemt have givet mig lysten til at begynde.

The Queen of Spades
af Alexander Pushkin
Penguin Little Black Classics
53 sider
*****

Denne korte novelle fortæller historien om Hermann, som under et kortspil i Moskva overhører beretningen om en gammel grevinde, der ligger inde med et sikkert trick til at vinde i kort. Hermann bliver besat af tanken om dette trick, og forleder mere end bare sig selv i forsøget på at få dette i hænde. Det er en aldeles fin fortælling, om hvor langt grådighed kan føre en almindelig mand, og at man altid kommer til at betale for sine synder.


Læs også anmeldelserne af 'The Beautifull Cassandra' af Jane Austen, 'A Simple Heart' af Gustave Flaubert og 'To Be Read at Dusk' af Charles Dickens under '3 korte anmeldelser af 3 korte bøger (1)' her.

søndag den 30. juli 2017

Ildhav af Chufo Llorens

Forfatter: Chufo Lloréns
Titel: Ildhav
Orig. titel: Mar de Fuego
Forlag: Katrin Agency
Udgivelse: 2011 (denne 2016)

Hørt som lydbog: 21 t. 6 m.
Oplæst af Thomas Leth Rasmussen







Baggrund for læsningen:
Da jeg endnu engang skulle finde en god bog at lytte til, i bilen på vej til arbejde, faldt jeg over 'Ildhav' og mindedes at have læst en god anmeldelse af netop denne. Beskrivelsen af fortællingen mindede mig meget om Ildefonso Falcones' forfatterskab, som jeg rigtig godt kan lide, så jeg valgte at kaste mig over den, trods fortællingen er meget lang. 

Kort resumé:
Skibsrederen Martí Barbany er en fremtrædende borger i Barcelona, med en god kontakt til grevskabet i Barcelona. Martís datter, Marta, kommer til hoffet, som hofdame, et sted hvor Martí forventer, at Marta er i sikkerhed, mens han skal ud på en større rejse, for at skaffe et skib, samt dets besætning, som han har mistet, tilbage. Marta befinder sig dog hurtigt på gyngende grund ved hoffet, som flyder med intriger og skandaler. Et andet sted i Barcelona, udtænker Bernabé Mainar skumle planer, for at hævne sig på en række borgere, som han mener, at have gjort ham uret. Iblandt disse borgere, befinder sig de mennesker, som står Marta nærmest.

Evaluering:
1100-tallets Barcelona byder på kærlighed, hævn, intriger, uretfærdighed og venskab; alt hvad sådan en type roman bør indeholde.  Jeg nød virkelig at lytte til denne fortælling, som førte mig rundt i Barcelonas gader, og viste mig både den pæne og den grimme side af byen. Jeg kom hurtigt til at holde af persongalleriet, som var stort og farverigt, omend en anelse forudsigeligt.

Én af de ting, som jeg synes går igen i det meste historiske fiktion jeg har læst er, at der er et meget stort skel mellem godt og ondt. Enten er man det ene, eller også er man det andet. Et eksempel er greveparrets tvillinger, hvor den ene er godheden selv, den anden er ondskaben selv. På trods af favorisering af forældrene, virker det lidt usandsynligt, at de to brødre udvikler sig i så forskellig retning. Der er ingen gråzoner, og dette kan godt virke en anelse unuanceret. Llorens er dog ikke bleg for at skille sig af med nogle af historiens gode karakterer, hvilket er et plus. Men det ville nu have været mere spændende, hvis der var flere karakterer som bevægede sig mellem det gode og det onde.

Jeg elsker denne type romaner, hvor der er lagt op til den helt store fortælling, som ofte følger en stor del af et liv på godt og ondt, hvilket denne bog ligeledes gør. Man følger Martas udvikling, fra at være en lille pige, til en giftemoden kvinde, samt Martí, fra at være en mand med et spædbarn, til en ældre mand. 

En forvirrende faktor var navnene. Altså greven som hedder Ramon Berenguer d. 1, har en søn ved navn Pere-Ramon, samt tvillingedrenge, med navnene Ramon Berenguer d. 2 og Berenguer Ramon d. 2. Altså det er jo bare de samme navne, som er byttet lidt rundt! Og i fortællingen benyttes alle navnene, som udgangspunkt, ikke. Så når der navnet Ramon nævnes, kan det sådan set være fire forskellige mænd! Det gav en del forvirring under lytningen, men idet disse navne er baseret på virkelig historie, kan jeg vel næppe klandre forfatteren for, at prøve at snøre mig. Herudover var navne som Barbany og Bernabé, som hurtigt kan forveksles, ikke med til at gøre det lettere. Heldigvis handlede de ovenstående personer så forskelligt, at man ofte kunne stykke sammen, hvem der var tale om, ud fra de handlinger der blev foretaget.

Hvad jeg ikke vidste, før jeg læste en anmeldelse hos 'Den lille Bogblog' var, at denne fortælling er en fortsættelse til bogen 'Jeg vil give dig verden'. At dette kan lade sig gøre, må jo betyde, at Ildhav er en fremragende selvstændig fortsættelse, dog ville jeg ønske at jeg havde været lidt mere skarp, og fået de to fortællinger i korrekt rækkefølge.

Jeg vil anbefale 'Ildhav' til alle, som er glade for historisk fiktion, og som kan lide at læse romaner med store armbevægelser, som strækker sig over mange år. Jeg vil dog anbefale at man læser 'Jeg vil give dig verden' først. Det ville jeg have gjort, hvis jeg havde vidst den fandtes. Med det sagt, kan denne sagtens læses selvstændigt.


Denne bog indgår i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Livsfaser', da fortællingen følger flere af karaktererne gennem en længere årrække.

mandag den 24. juli 2017

En læsestund i solen


Sommeren har endnu ikke vist sig fra sin bedste side, men jeg vælger at tro på, at det kommer. Jeg har endnu ikke holdt min sommerferie, så jeg håber, at det gode vejr kommer med ferien. Men på trods af, at min altan var ved at drukne igår, så har solen været fremme idag og skabt en super fin dag. Ret usædvanligt for en hverdag, var jeg hjemme tidligt på eftermiddagen, så det måtte jeg udnytte. Jeg pakkede en 'Penguin Little Black Classics', nærmere betegnet 'The Queen of Spades', købte en Iced Latte og satte mig ved kanalen i en solstribe, og nød eftermiddagen. 

'The Queen of Spades' var sådan en fin fortælling, at jeg blev til den var læst færdig. At den var på sølle 53 sider hjalp på sagen. Jeg er ret stor fan af disse små sorte bøger fra Penguin. De kan være i min lille taske, kan læses fra ende til anden på kort tid, og så er de fleste af dem jeg har læst, ret gode, med få undtagelser. Oveni kan man få en smagsprøve på nye forfatterskaber. Her var det Pushkin jeg stiftede bekendtskab med, og det var bestemt en god oplevelse.

Har i også nydt det gode sommervejr?


onsdag den 19. juli 2017

Fra og med dig af Mhairi McFarlane

Forfatter: Mhairi McFarlane
Titel: Fra og med dig
Orig. titel: Here's Looking at You
Forlag: HarperCollinsNordic
Udgivelse: 2013 (denne 2017)

383 sider







Baggrund for læsningen:
Jeg havde efterhånden hørt så mange rosende ord om Mhairi McFarlanes forfatterskab, at jeg selv fik lyst til at læse en af hendes bøger. Det virkede som nogle perfekte sommerbøger, så fandt denne i en boghandel, snuppede den med hjem, og begyndte på læsningen samme dag.

Kort resumé:
Anna Alessis, en passioneret historiker, befinder sig i datingverdenen, som mildest talt ikke imponerer hende. Hendes skoletid var fyldt med dårlige oplevelser, og da hun en dag står ansigt til ansigt med James, som er den fyr, som ydmygede hende, kommer det hele tilbage til hende. Men han kan ikke genkende hende, for Anna har både ændret navn, og ændret sit ydre betydeligt, og da en arbejdssituation kræver et tæt samarbejde med James, vælger hun at skjule deres fælles fortid sammen.

Evaluering:
Jeg forventede et let, hyggeligt sommereventyr, men samtidig forventede jeg også en historie som skilte sig en anelse ud fra mængden. Jeg har stort set kun læst positive anmeldelser af bogen, så jeg forventede ikke at blive skuffet. 

Det var bestemt en rigtig feel-good roman, men den var ikke alt det, som jeg havde håbet på. Den fangede mig ikke helt, på den facon, som jeg havde forventet. Til tider kedede den mig endda en anelse. Men ingen tvivl om, at det var rar underholdning, og at bogen helt bestemt er en super egnet sommerbog.

Jeg satte stor pris på, at McFarlane ikke faldt i de helt åbenlyse klichéer, som lå lige til højrebenet, men sommetider valgte at gå en lidt mere opfindsom vej. Det ændrede dog ikke på det faktum, at fortællingen var temmelig forudsigelig, og at fortællingens ramme er blevet brugt lidt for mange gange. Forudsigeligheden, i sig selv, gjorde mig ikke så meget, det var mere forællingen, som begynder at føles lidt slidt.

Jeg kunne godt lide humoren i bogen, hvilket formentligt også er af denne grund, at jeg godt kunne tænke mig at læse flere af hendes bøger. Jeg deltog for nylig i et bloggerevent, hvor jeg fik 'Det er ikke mig, det er dig', og den kunne jeg godt forestille mig at læse i løbet af sommeren.


tirsdag den 11. juli 2017

Bogbloggerevent - Kvindeliv


Sidste søndag deltog jeg i et bogbloggerevent på Paludan Bogcafé fra kl. 15:00-19:00, afholdt af Louise fra 'The Secret Life of a Book Collector' og Elena fra 'Litteraturhuset'. Begivenheden var annonceret med temaet Kvindeliv, hvilket fangede min interesse, så jeg meldte mig straks til, da jeg så opslaget. Jeg var dog en anelse nervøs da jeg ankom i søndags, da jeg ikke kendte så mange af deltagerne. Men det endte (selvfølgelig) med at være fantastisk rart at deltage i arrangementet.

Der var reserveret en større krog på bogcaféen, med bogreoler, der tårnede sig op langs væggene. Det var den perfekte ramme for bogelskere, desværre var lyden ikke så god, da der selvfølgelig også var andre gæster i caféen.


Lindhardt og Ringhofs redaktionschef Sune de Souza Schmidt-Madsen fortalte vidt og bredt om kvinder, forfattere, og hvordan han oplevede udviklingen af hvordan samfundet ser på kvindelige forfattere sammenlignet mandlige forfattere. Dette kom der en mindre debat ud af, som var utrolig spændende at følge med i, men lyden drillede desværre lidt, så det var svært at høre det hele. Herefter fortalte forfatterinderne Agnete Friis og Karen Strandbygaard om hver deres bog (People's Press), 'Blitz' og 'Se ikke væk', som omhandler hhv. en kvinde som er vokset op i plejefamilie, og nu risikerer, at miste sin egen søn, samt en kvinde der lever med angst. De to forfatterinder havde et god dialog, og endnu engang kom der spørgsmål, som gav en spændende debat.


Herudover var der macarons, sandwich, pakkeleg og bogkonkurrencer. Jeg hyggede mig enormt meget, og lærte nogle medbloggere bedre at kende. Med mig hjem, kom ikke én, men to fyldte poser med bøger, notesbøger, the og andre gode ting. Det var et utroligt fint arrangement, og jeg glæder mig over, at der er så mange ildsjæle, som bruger tid og kræfter på at stable det på benene. Herudover er der en masse forskellige virksomheder og forlag, som har sponsoreret bøger, the, sandwich og andre gode ting, som vi nød godt af, som deltagere:

Café Paludan  •  CulturePlus.DK  • Fredsted •  Turbine  •  Modtryk
Karen Volf •  PLUSbog  •  tebox •  Politikens Boghal
FADL's forlag  •  Arnold Busck  •  Tante T •  C&K Forlag
Brændpunkt •  People's Press  •  Gads Forlag •  Arvids   •  La Glace
Aarhus Universitetsforlag •  Harper Collins Nordic

Alle dele på nedenstående billede, er sponsoreret materiale:


lørdag den 1. juli 2017

Halvårlig status på læsemål for 2017


I starten af året satte jeg nogle læsemål op for læseåret 2017. Målene var følgende:
  • At læse flere bøger end jeg gjorde sidste år, hvor jeg kun nåede op på 28 bøger.
  • At mindske mit antal af ulæste bøger på reolen, som er på 45 bøger.
  • At deltage i flere af de litterære begivenheder.
  • At få et bedre læseflow, uden for mange læsetørker.
  • Samt at læse 15 bøger, som falder indenfor følgende kategorier:

  • Hovedstæder - Politik - 2017
    Natur - Vejret - Farver
    Livsfaser - Frihed - Tid
    Universet - Mode - Varme
    Videnskab - Rejse - Kaos
Nu er vi så nået halvvejs igennem 2017, og jeg vil lave en lille status på, hvor godt jeg er med i forhold til de opsatte mål;

At læse flere bøger end jeg gjorde sidste år, hvor jeg kun nåede op på 28 bøger
Jeg har egentlig ikke fået læst så meget, som jeg håbede på. Jeg havde en fantastisk januar måned på læsefronten, men herefter er det gået lidt ned af bakke. Dog har jeg fået lyttet til en del lydbøger, på mine lange køreture, hvilket har fået antallet lidt op. Status er, at jeg pt har læst (og lyttet til) 17 bøger.

At mindske mit antal af ulæste bøger på reolen, som er på 45 bøger
Status er, at jeg pt har 52 ulæste bøger på reolen. Det er gået lidt den forkerte vej, men kan stadig nås.

At deltage i flere af de litterære begivenheder
Jeg deltog i et bogbloggger-arrangement med fokus på krimi i marts, og skal imorgen deltage i et bogblogger-arrangement med temaet kvindeliv. Jeg havde håbet, at deltage i flere af de forfatter-interviews, som foregår i bl.a. Politikens Boghal. Det har jeg ikke rigtig fået gjort noget ved. Vi må se om det bliver bedre i det næste halvår.

At få et bedre læseflow, uden for mange læsetørker
Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg har tænkt med dette punkt. Jeg har desværre ikke en kur mod læsetørker, og jeg er egentlig heller ikke fan af, at tvinge læsning igennem, hvis energien ikke er der. Jeg føler, at jeg har haft mange perioder i dette første halvår, hvor prioriteringen af læsning, har ligget meget lavt. Men samtidig er jeg fyldt med læse-entusiasme denne sommer, så det går op og ned, og det er jo nok meget normalt.

Til slut de 15 kategorier
Her er jeg ikke nået så langt, da jeg ikke har tilrettelagt min læsning efter kategorierne. Jeg vil dog prøve, at målrette læsningen mod kategorierne i det næste halvår, da det jo er det, som jeg synes er lidt hyggeligt. At søge efter bøger, som på den ene eller anden måde kan falde ind under temaet. her er status:

Hovedstæder - 
Politik - 
2017
Natur - 
Vejret - 
Farver -
Livsfaser - 
Frihed - 
Tid - Harry Potter og det forbandede barn af J.K. Rowling
Universet - 
Mode - 
Varme -
Videnskab - 
Rejse - I kamp mod tiden af Ben Elton
Kaos - Syndflodens år af Margaret Atwood

Så det er ikke super imponerende, hvor langt jeg er nået med målene, men jeg er rimelig fortrøstningsfuld med at komme i mål.

Har i sat jer nogle mål for året?

onsdag den 28. juni 2017

Gummi-Tarzan og Otto er et Næsehorn

Jeg fandt disse to titler på et loppemarked til en 10'er stykket. De var i superfin stand, så næsten ikke brugt ud, og smækfyldt med Ole Lund Kirkegaards sjove illustrationer. Det var, i mine øjne, et kup! Der er noget med de børnebøger, jeg har læst som barn, der gør, at jeg ikke kan gå forbi dem. Jeg vil eje dem, jeg vil genlæse dem, jeg vil havde dem stående på hylden, lige til den dag der kommer et barn forbi, som jeg kan læse dem højt for.


Gummi-Tarzan
af Ole Lund Kirkegaard
79 sider, udgivet 1975 (denne 2010), Gyldendal

Ivan Olsen er en helt almindelig dreng. Men han er ikke så god til at læse, eller til at springe buk, eller til at cykle, og han er ikke særlig stærk. Hver dag får han buksevand af de store drenge i skolen, og når han kommer hjem, sukker hans far skuffet over ham. Men en dag møder Ivan en heks, som vil opfylde et af hans ønsker.

Jeg havde faktisk svært ved, at huske hvordan fortællingen 'Gummi-Tarzan' var, hvilket gjorde det endnu hyggeligere at genlæse den. Det er fortællingen om den lille mod de store, og egentlig en lidt trist en af slagsen. Ivan skal ikke kun kæmpe i skolen, men også i hjemmet. Den er fin og simpel, med fantastiske illustrationer, og helt perfekt til højtlæsning. Men hey, jeg gad godt, at den endte lidt bedre for den stakkels Ivan Olsen.


Otto er et næsehorn
af Ole Lund Kirkegaard
87 sider, udgivet 1972 (denne 2010), Gyldendal

Topper bor i en lejlighed i et rødt hus med sin mor. Han har en ven Viggo og en kæreste Sille. En dag finder han en magisk blyant, hvor teksten forsvinder når han skriver med den. Da han tegner et næsehorn på tapetet i lejligheden, kommer næsehornet til live. Men det skal snart vise sig, at det slet ikke er så let, at have et næsehorn, når man bor på anden sal, i en bygning med gale gulve, og næsehornet konstant er sulten.

Sikke en dejlig skæv fortælling om næsehornet Otto, der bliver til af en magisk blyant, om Fru Flora der laver fantastisk kaffe men ikke kan høre, om Topper som er fuld af skøre idéer og Hr. Løwe som ved alting. Ole Lund Kirkegaard forstår at skrive morsomme fortællinger for børn, som harmonerer så fint med hans skæve illustrationer. Jeg er vild med det røde hus, som rummer en perlerække af skøre beboere, og som alle, på hver sin måde, får glæde af Otto.


torsdag den 22. juni 2017

Syndflodens år af Margaret Atwood

Forfatter: Margaret Atwood
Titel: Syndflodens år
Serie: MaddAddam #2
Orig. titel: The Year of the Flood
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 2009 (denne 2015)

Hørt som lydbog: 13 t. 2 m.
Oplæst af Malene Langborg





Baggrund for læsningen:
Jeg kunne virkelig godt lide 'Oryx og Crake', som var den første bog i MaddAddam-serien, så jeg var klar på, at høre videre i fortsættelsen snarest. Der var dog venteliste på 'Syndflodens år' på eReolen, så der gik lidt tid før jeg kunne lytte videre.

Kort resumé:
I denne fortsættelse følger vi Ren og Toby, som på forskellig vis ender i sekten Guds Gartnere. Tobys familie har lidt en tragisk skæbne, og for at overleve, må hun grueligt meget igennem, før hun finder frem til Guds Gartnere, som tager imod hende med åbne arme. Rens mor vælger at stikke af fra en enklave på grund af kærlighed til et medlem af Guds Gartnere og med sig tager hun lille Ren. De bliver begge en integreret del af sekten, men bliver begge fjernet fra sektens kvarter. Toby grundet en mand fra hendes fortid der truer hende, Ren grundet hendes mor, som vil tilbage til enklaven. Da katastrofen indtræffer, befinder Ren sig i en natklub og Toby i et helsecenter, og de er begge blandt de få overlevende.

Evaluering:
Jeg havde store forventninger til bogen, da jeg var meget fascineret af 'Oryx og Crake'. Jeg troede at fortsættelsen ville fortsætte hvor 'Oryx og Crake' slap, men det gjorde den ikke. Den gik tilbage og fulgte en flok mennesker fra andre kår end Jimmy, før, under og efter katastrofen indtræffer. Da bogen stadig havde rigtig mange tråde, som gik tilbage til den første bog, så man klart kunne mærke sammenhængen mellem de to bøger, virkede det rigtig godt. 

Fortællingen 'Syndflodens år' starter omkring samme tidspunkt som 'Oryx og Crake', og arbejder sig på samme måde henimod katastrofen, og tiden derefter. Ligeledes ender denne bog samme sted som 'Oryx og Crake' og binder de to fortællinger sammen. Fortællingen springer frem og tilbage i tiden, men jeg føler ikke, at det er vanskeligt at følge med. Atwood mestrer disciplinen, og man er ikke i tvivl, når man pludselig befinder sig i en anden tid.

Jeg må sige, at bogen levede op til alle mine forventninger og mere til. Hvor jeg fandt 'Oryx og Crake' virkelig god, formåede 'Syndflodens år', at overgå denne. Måske fordi jeg havde lettere ved at sætte mig ind i Ren og Tobys sind, end Jimmys sind. Jeg er vild med den verden Atwood har tænkt op, den er frygtelig, skræmmende, intelligent, og slet ikke så langt fra den verden vi lever i.

Eneste anke ved bogen, var de lange passager med prædikener fra Adam Ét. Guds Gartnere er, som titlen antyder, en religiøs sekt, så lederen af sekten, Adam Ét, holder jævnligt prædikener om den måde det forventes at gartnerne lever. Prædikenerne giver et godt indblik i hvad de tror på, men samtidig var det også i disse passager, at mine tanker kom til at flyve andre steder hen. Jeg synes at de var lidt for lange, til at kunne holde min koncentration.

Jeg synes, at denne bogserie er fænomenal, og jeg er virkelig spændt på, at læse det sidste bind 'MaddAddam', som jeg ejer i bogform, hvorfor jeg kommer til at læse denne istedet for at lytte. Jeg har store forventninger til denne afslutning, og kan kun anbefale folk at komme igang med serien, hvis de ikke allerede har læst den. Måske især hvis man har nydt andre bøger af Atwood, da hun har en særegen skrivestil, som jeg tror er af den type, at enten kan man lide det, eller også kan man ikke lide det.



Denne bog indgår i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Kaos', da der i den grad hersker kaos, efter katastrofen er indtruffet, og kun få overlevende er tilbage.

søndag den 18. juni 2017

Nye bøger til reolen (27) - Bæredygtige bogkøb


Jeg køber ikke så ofte nye bøger. Idet jeg læser mellem 30-50 bøger om året, ender jeg også hurtigt med rigtig mange ulæste bøger, hvis jeg laver for mange bogkøb. Som udgangspunkt har jeg ikke så svært ved at lade være med at købe bøger, kun hvis jeg falder over tilbud jeg ikke kan sige nej til. Sådanne tilbud er jeg faldet over på det seneste.

Den lille bogblog solgte ud i sine bøger, blandt andet den anden og tredje bog i serien 'Daughter of Smoke and Bone' af Laini Taylor. Præcis denne serie har jeg længe gået og overvejet, at købe hjem, så jeg skyndte mig at slå til. Så nu mangler jeg blot den første i serien. Jeg synes bogserien er utrolig smuk, og har både hørt gode og mindre gode anbefalinger af serien. Så jeg glæder mig meget til at se hvad jeg selv synes om den.

Lige som jeg gik og længtes efter at gøre nogle kup på et loppemarked, dukkede der et loppemarked op i gården lige hvor jeg bor. Her fandt jeg 'Pigen der elskede Tom Gordon' af Stephen King og 'The Rosie Project' af Graeme Simsion til 5 kr. stykket. Jeg har hørt godt om begge bøger, og jeg tænkte at 'The Rosie Project' ville gøre sig godt, som en sommerferie-bog. 

Til samme loppemarked fandt jeg nogle børnebøger, jeg blev nødt til at købe. Jeg har en meget stor forkærlighed for fortællinger, jeg husker fra min barndom, så da jeg fandt 'Otto er et næsehorn' og 'Gummi-Tarzan' af Ole Lund Kirkegaard, blev jeg nødt til at eje dem. Jeg glæder mig til at genlæse dem, og er nu blevet opsat på, at jeg må eje den bog jeg holdt mest af, af Ole Lund Kirkegaard, nemlig 'Frode - og alle de andre rødder', som omhandler den berygtede løbehjulstyv. Jeg fandt ligeledes 'Horton og støvfolket' af Dr. Seuss, som ikke er et barndomsminde, men som bare er en superfin fortælling. Her betalte jeg 10 kr. pr. bog.

Til slut har jeg fået tilsendt et anmeldereksempar af Lindhardt og Ringhof, i forbindelse med en bog, som ikke var nået frem til det bogblogger-event, som jeg deltog i tilbage i marts. Bogen er 'Kemikeren' af Stephenie Meyer, som jeg er meget spændt på, at læse, idet jeg aldrig har læst noget af Meyer. Bogen har fået gode ord med på vejen, så jeg har forventninger til en god bog.

Det var de nye bøger for denne gang, køber i også brugte bøger?

tirsdag den 6. juni 2017

ABC-mordene af Agatha Christie

Forfatter: Agatha Christie
Titel: ABC-mordene
Orig. titel: The ABC Murders
Forlag: Rosenkilde & Bahnhof
Udgivelse: 1936 (2013)

255 sider







Baggrund for læsningen:
Jeg har efterhånden fået læst en håndfuld Agatha Christie-bøger, og synes som oftest, at de er ret hyggelige at læse ind imellem. De er altid rimelig hurtige at læse, og så har de en hyggelig nostalgi omkring sig. Da jeg var på biblioteket for noget tid siden, lånte jeg derfor denne med hjem.

Kort resumé:
Hercule Poirot har besøg af sin gode ven Hastings, da han modtager et anonymt brev, som fortæller om et kommende mord. Da der sker et mord på Mrs. Asher i byen Andover, forbinder de dette mord med brevet. Da der kort efter sker endnu et mord på Miss Barnard i Bexhill, begynder Poirot at ane en sammenhæng mellem disse mord, samt den alfabetiske kronologi. 

Evaluering:
Som altid var det meget hyggelig læsning, men samtidig var jeg ikke super fanget af fortællingen. Plottet var helt okay, og ikke specielt gennemskueligt, hvilket jo er en god ting, men jeg følte mig ikke så investeret i efterforskningen. Poirot lænede sig lidt for meget tilbage, og afventede situationen, og det var egentlig ikke så spændende at læse om.

Fortællingen var fortalt fra Hastings synspunkt, og lod dermed læserne udenfor Poirots tanker og fremgang i opklaringen. Og netop fremgangen var svær at spore, hvilket gjorde fortællingen lidt træg at komme igennem, på trods af det lette sprog, og de relativt få sider.

En helt okay bog til lidt let underholdning, men det var bestemt ikke den bedste Agatha Christie-krimi jeg har læst.




tirsdag den 30. maj 2017

Dronningen af Tearling af Erika Johansen

Forfatter: Erika Johansen
Titel: Dronningen af Tearling
Orig. titel: Queen of the Tearling
Serie: The Queen of the Tearling 1
Forlag: Biblioteksmedier
Udgivelse: 2015 (denne 2016)

Hørt som lydbog: 15 t. 32 m.

Oplæst af Karin Rørbech



Baggrund for læsningen:
'Dronningen af Tearling' gik sin sejrsgang på de danske bogblogge sidste år, så da jeg stødte på fortællingen på eReolen, og manglede noget at lytte til på mine køreture, startede jeg den op.

Kort resumé:
Da prinsesse Kelsey fylder 19 år, bliver hun hentet af dronningens livgarde, som sætter deres liv på spil, for at bringe Kelsey tilbage på tronen. Hun er vokset op i eksil, men skal nu udfylde hvervet som dronning af Tearling. Tearling er et land i moralsk opløsning, nærved styrtet i grus efter mange år, at være styret af hendes grådige onkel. Kelsey får travlt med at holde sig selv i live, samt Tearlings befolkning i sikkerhed fra den Røde Dronning af nabolandet Mortmesne, som er frygtet af alle.

Evaluering:
Det her var desværre ikke en fortælling for mig. Der var så mange dele af fortællingen, som slet ikke gav mening for mig, og dette overskyggede desværre resten af historien.

En af de ting jeg havde svært ved at slippe, var den tid, som fortællingen foregik i. En middelalderlig verden, krydret med lidt magi. Det har jeg slet ikke et problem med, hvis blot dette var alt. Men istedet for, at bibeholde en illusion om en tid, som fortællingen stemmer rigtig fint overens med, bliver det beskrevet, at denne tid åbenbart er en dystopisk fremtid, hvilket for mig ingen mening gav. Burde der ikke være rester fra en moderne tid, begreber fra en moderne tid, eller blot en lyst til at videreudvikle de gamle metoder der bruges, men som man må vide der findes andre løsninger på? Uden en dybere forklaring end det der bliver givet, kan jeg ikke se hvordan den beskrevne virkelig skulle være opstået.

En anden ting ved fortællingen, som gik mig meget på, er vores hovedrolleindehaver Kelsey. Hun bliver fremstillet som en god, retfærdig pige, med ben i næsen. Men det jeg ser er en fordomsfuld person, som tager drastiske valg, der sætter mange mennesker i fare, grundet hurtige indskydelser. Dette har jeg ofte set i andre bøger, men her synes jeg at personerne bliver klogere med tiden. Kelsey bliver ikke klogere, for hun bliver reddet hver gang, og nærmest rost for sine idiotiske valg.

Det sidste irritationsmoment er Kelseys opvækst. Hun er vokset op langt væk fra alting, opdraget af to værger. To værger, der fremstilles som personer der vil Kelsey og kongeriget det bedste. På trods af dette, har de opdraget tronarvingen, ved at undlade at fortælle hende vigtige dele af Tearlings historie, Tearlings værste fjender, og kontrakter mellem Tearling og Mortmesne. Jeg tror ikke, at de kunne have rustet hende dårligere til det hverv, hun skal til at indtage. Udover dette, hvordan kan det så være, at Kelsey fungerer så godt i menneskemængder og sociale interaktioner. Hvis jeg var vokset op uden at have set andre end to mennesker i hele mit liv, så tror jeg altså, at jeg ville have haft flere udfordringer med at interagere med mange forskellige mennesker. 

Det var en masse negativt om fortællingen, men den har helt sikkert også positive sider. Jeg kan se at der er et stort potentiale for en uddybning af universet, for at dykke dybere ned i Tearlings (og Mortmesne's) historie, og det kunne helt sikkert være spændende at læse om. Men når det er sagt, så tror jeg ikke, at jeg kommer til at læse videre i denne serie. Der er rigtig mange positive anbefalinger rundt omkring på nettet af denne bog, så jeg ved, at der er mange, som har kunne se helt andre kvaliteter, end jeg har kunne. Så lad dig ikke afskrække af min anmeldelse, vi er alle forskellige, og jeg må nok bare indse, at denne bog ikke var for mig.