torsdag den 10. november 2016

Klar til bogforum 2016?


Så er det blevet tid til Bogforum! Jeg har glædet mig rigtig meget til denne begivenhed, særligt fordi jeg ikke har kunne deltage i de to andre store litterære begivenheder dette efterår, Bogbloggertræf og Dewey's Readathon. Arnold Busck har været så søde at sende mig en billet til begivenheden, hvilket jeg er super glad for. Så på søndag vil jeg drage afsted mod Bellacenteret, med min søster under armen, og svælge mig i spændende foredrag, signeringer og bøger.

Jeg har, traditionen tro, fået lavet et fuldstændig umuligt program for dagen, hvor der er alt lige fra Erling Jepsen til Jørgen Lange Thomsen til Sofi Oksanen. Højdepunktet for dagen må dog være foredraget med Don Rosa! Jeg er vokset op med Anders And-blade og der er ingen tvivl om, at Don Rosa's streg i bladene er en af de bedste, med højt detaljeniveau og spændende fortællinger.

Som en ekstra bonus, skal jeg mødes med en flok herlige bogbloggere lørdag aften, til en god middag og forhåbentlig nogle gode tips, fra de folk der har tilbragt hele lørdagen i Bella-centeret.

Skal i afsted til Bogforum i år?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar