tirsdag den 3. maj 2016

Jeg ville være enke og jeg ville være digter af Tove Ditlevsen

Forfatter: Tove Ditlevsen
Titel: Jeg ville være enke og jeg vile være digter - Glemte tekster
Redigeret af Olga ravn
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2015

184 sider






En dag sidste år lå denne bog i min postkasse fra Gyldendal. Jeg havde ikke hørt om samlingen før, men jeg havde læst en enkelt roman af Tove Ditlevsen, som jeg var temmelig begejstret for, så det var en glædelig overraskelse.

Glæden var da også stor, da jeg læste den første klumme, som havde helt klare ligheder med den ene bog, jeg har læst af Tove Ditlevsen, nemlig 'Gift'. Hun tog mig straks tilbage til netop den roman, som var en rørende ærlig fortælling, fyldt med skarpsindighed og nærvær.

Denne samling er dog ikke en roman, men en herlig blanding af klummer, brevkassesvar og uddrag af diverse tekster, alle skrevet af Tove Ditlevsen. Disse 'glemte tekster' viser Toves vidunderlige skarpsind, som sætter simple betragtninger i et nyt lys. 

Hendes klummer er ofte meget humoristiske og jeg boblede indvendigt da jeg læste om Toves, i barndommen, meget store besættelse af tyktarmen, hendes møde med Dr. X og hendes betragtninger om dårlig smag. Dog er teksterne ikke alene humoristiske, men indeholder også megen sorg og skuffelse (eller måske nærmere sørgmodig undren) over livets gang.

Jeg holdt dog mest af brevkassesvarene, som viser, at teksterne er fra en anden tid. Tove er hudløst ærlig og bruger intet filter, når hun skal vejlede fortvivlede forældre, midaldrende mænd og unge kvinder i alverdens farverige situationer, nogle mere alvorlige end andre. Jeg tror sjældent, at jeg ville have givet samme råd, som dem Tove giver, men rådene afspejler i den grad den tid de er givet i, samt Toves til tider kyniske tilgang til hverdagen og livet.

Udover de korte tekster, indeholder samlingen ligeledes en række fotos af Tove gennem livet, samt en række fotos/collager udformet af kunstnerkollektivet Sort Samvittighed. På trods af den akavede simulering af hverdagssituationer, så foretrak jeg de oprindelige fotos af Tove Ditlevsen, som gav lidt ekstra til teksterne, og det var dem jeg blev ved med at vende tilbage til, frem for collagerne, som dog var et festligt indslag.

Jeg kan kun anbefale denne samling på mit varmeste.



Ydermere indgår bogen i min læseudfordring for i år, i kategorien 'A book of non-fiction'.

2 kommentarer:

  1. Fedt også at læse din anmeldelse! Det lyder som om, vi er meget enige :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det tror jeg bestemt vi er. Jeg ser virkelig frem til at læse mere fra hendes hånd!

      Slet