søndag den 15. maj 2016

Aldrig uden dig af Harriet Lane

Forfatter: Harriet Lane
Titel: Aldrig uden dig
Orig. titel: Alys, Always
Forlag: Gads forlag
Udgivelse: 2012 (denne 2015)

271 sider







Baggrund for læsningen:
Endnu engang har jeg fundet en bog frem fra bogbloggertræffet i efteråret, som Gads forlag har været så venlige at sponsorere. Jeg har ikke læst andre omtaler af bogen, end dem der er trykt på bagsiden af coveret, og da jeg skulle på en togtur, var det nærmere størrelsen af bogen, som jeg valgte den ud fra end noget andet. 

Kort resumé:
Frances besidder en temmelig ubetydelig stilling i litteratur-redaktionen på en avis i London og er ikke en person som bliver lagt særligt mærke til. En dag hvor Frances er på vej hjem ser hun en bil, som er kørt galt. Frances er den første på ulykkestedet og tilbringer de sidste minutter af offerets liv, sammen med hende. Da Frances finder ud af, at offeret er en succesrig forfatters kone, og der bliver arrangeret et møde hvor de pårørende kan tale med Frances, oplever Frances de muligheder der åbner sig for en, når man har betydningsfulde bekendtskaber. Men man skal spille sine kort rigtigt for at bibeholde dem.

Evaluering:
Som sagt anede jeg ikke hvad denne bog handlede om, da jeg begyndte at læse den, hvilket egentlig er et temmelig sjældent udgangspunkt for mig. Faktisk vidste jeg ikke mere om bogen, end den linje der stod på forsiden 'Knivskarp social satire, isnende psykodrama, fantastisk velskrevet (citat: The Independent)', samt en række andre udsagn på bagsiden af coveret. Men intet der afslørede noget om handlingen. Det er en spændende måde at gå til en bog på, da man virkelig ikke aner hvad der venter én.

Det der ventede mig viste sig dog at være yderst interessant. I starten synes jeg den var en anelse kedelig, da det virkede til at være en meget ordinær fortælling. Men pludselig begyndte der at komme diskrete tegn på, at noget ikke helt var, som det skulle være. At der lå nogle skjulte motiver bag visse hændelser, uden at der kommer nogle store afsløringer på bordet.

Hele fortællingen ligger så tæt op af virkeligheden, at intet der sker, virker utroligt usædvanligt, og det er det, der gør det så skræmmende. For under overfladen foregår et psykologisk spil, som ikke direkte gør nogen ondt, men som grænser til manipulation, hvilket virker yderst ubehageligt.

Dette er ikke som sådan en spændingsroman, og jeg synes at 'isnende psykodrama' er lidt misvisende. Man må endelig ikke forvente et hæsblæsende plot, eller sidde-ude-på-kanten-af-stolen-spænding. Men fortællingen pirrer læseren tilstrækkeligt til, at man fanges af den og føler et stort behov for at læse videre. Jeg fandt fortællingen vanvittig interessant, og havde svært ved at slippe den, da jeg først var kommet ind i den.



Ydermere indgår bogen i min læseudfordring for i år, i kategorien 'A book that scares you'.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar