søndag den 20. marts 2016

Station 11 af Emily St. John Mandel

Forfatter: Emily St. John Mandel
Titel: Station 11
Orig. titel: Station Eleven
Forlag: Forlaget Iris
Udgivelse: 2014 (denne 2015)

366 sider







Baggrund for læsningen:
Til bogbloggertræffet i efteråret, var 'Station 11' én af de mange bøger, som jeg havde med hjem. Bogen fangede ikke rigtig min opmærksomhed, før jeg for et stykke tid tilbage læste bagsideteksten, samt nogle forskellige anmeldelser af bogen på Goodreads. Den lød som en bog, der kunne falde i min smag, hvorfor jeg kastede mig ud i det.

Kort resumé:
Aftenen hvor Jeevan er inde og se  'King Lear', med den kendte skuespiller Arthur Leander på spillelisten, falder Arthur Leander om på scenen med et hjertestop og hans gode ven ringer til ham og fortæller, at en pandemi er brudt ud, og at han skal se at komme så langt væk han kan, så hurtigt som muligt. Denne aften er den sidste aften inden civilisationen bryder sammen, og de efterfølgende år, er hårde for de få mennesker der har overlevet pandemien. Tyve år senere rejser en trup gennem USA, som optræder med Shakespeare's skuespil hvorend de gør stop, hvoraf én af skuespillerne har en relation til Arthur Leander.

Evaluering:
Dette er en stilfærdig roman omkring tiden op til og efter sammenbruddet af civilisationen i USA. Fortællingen gør ikke de store armbevægelser, men formår alligevel at fortælle en historie fyldt med nærvær, som gjorde et stort indtryk på mig. Fortællingen er melankolsk, smuk og mestendels uden håb, dog ikke uden at efterlade læseren med et spinkelt håb til slut.

Vi følger flere fortællerspor på flere forskellige tidspunkter før og efter pandemiens hærgen, for at kunne stykke dele af Arthur Leanders, Kirstens, Mirandas, Clarks og Jeevans liv sammen. Arthur, som dør på scenen, har præget både Kirstens, Mirandas, Clarks og Jeevans liv, og er med til at udgøre den røde tråd for de forskellige fortællerspor. Det er meget elegant udført, og på trods af, at jeg havde svært ved at greje personen Arthur Leander, så er han et naturligt omdrejningspunkt i fortællingen.

Der står på bagsiden af bogen, at den er vinder af Arthur C. Clarke Award 2015, hvilket får mig til at tro, at jeg sidder med en science-fiction roman. Dette ville jeg dog ikke umiddelbart klassificere den som, efter at have læst den, på trods af science fictions meget brede begreb. Jeg mener at historien er skrevet meget realistisk, uden nogle takter til hverken teknologisk udvikling, overjordiske bekendtskaber eller  andet, som ville lede mine tanker over på science fiction. Dog omhandler fortællingen den daglige kamp for at overleve i en lovløs verden, hvor man lever fra dag til dag og hvor man ikke tager noget for givet.



Ydermere indgår bogen i min læseudfordring for i år, i kategorien 'A book with a number in the title'.

2 kommentarer:

  1. Den lyder nu ret spændende alligevel :) Har selv gået og kigget på den siden vi fik den med hjem, men har aldrig fået læst nærmere om den eller i den. Kunne være jeg snart skulle få gjort noget ved det ^^

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den overraskede ihvertfald mig positivt. Jeg synes den er meget tankevækkende og fin :)

      Slet